Stressmanagement for Lagotto Romagnolo: Rolig og afbalanceret hund

Lagotto Romagnolo er en ivrig, kærlig og arbejdsom vand- og trøffelhund med en skarp næse og en naturlig lyst til at grave. Netop de kvaliteter, der gør racen så charmerende, kan også maskere eller forveksles med stress. At kunne aflæse tidlige tegn er nøglen til en rolig og afbalanceret hverdag.

• Tidlige, subtile signaler:
• Næselslik, gentagne gaben uden at være træt, og kortvarig rysten som “efter et bad”, selv om hunden er tør.
• Afdæmpede konfliktsignaler som at dreje hovedet væk, bløde blikke, blinken, spændt mundvig og en let stiv hale med små ryk.
• Overdreven snusen i jorden uden tydelig målsøgning; for en Lagotto kan snusen være displacement-adfærd, når noget er svært.

• Mere tydelige tegn:
• Motorisk uro, pacing, “zoomies” indendørs, gøen ved lyde, eller at hunden “selvopfinder opgaver” (graver i tæpper, flytter ting).
• Overreaktion på håndtering, særligt ved pelspleje eller ører; krøllet pels kan skjule små hudirritationer, som gør håndtering ubehagelig.
• Ændret appetit, blød mave/diarré, hyppig vandladning, pote- og flankeslikken, samt kløen omkring ørerne.

• Kronisk stress:
• Søvnunderskud (Lagottoer har, som andre voksne hunde, brug for ca. 16–18 timers hvile i døgnet).
• Hypervagtsomhed ved vinduer og døre, irritabilitet ved berøring, samt tiltagende lydfølsomhed.
• Undgåelse af sociale situationer eller omvendt klistrende adfærd og separationsuro.

Hold også øje med smertetegn, der ofte forveksles med stress: tøven ved spring, stivhed efter hvile, ændret gang eller modvilje mod trapper. Som vandglad race vil en Lagotto ryste sig ofte efter bad eller svømmetur; det er normalt. Rysten uden relation til vand, ledsaget af andre stresssignaler, bør derimod tages alvorligt.

Forebyggelse begynder med et forudsigeligt hverdagsmønster, der matcher Lagottoens behov for både bevægelse og næsearbejde. Racen trives med mere end 2 timers daglig aktivitet, men balancen er afgørende: for meget boldkast og høj arousal skaber ofte mere stress end ro.

• Bevægelse og mental stimulering:
• Prioritér 60–90 minutter rolige, snuserige “decompression walks” i lang line, frem for intens “kaste–hente”-leg.
• Planlæg 20–30 minutters målrettet næsearbejde de fleste dage: enkle spor, foder- eller svampeduft-søg i have/skov, eller skjulte godbidder indendørs.
• Supplér med 10–15 minutters belønningsbaseret lydighed eller tricks (2–4 korte pas), og giv herefter faste hvileperioder.

• Socialisering og hverdagsrobusthed:
• Kvalitet frem for kvantitet. Introducér nye miljøer, lyde og underlag gradvist, og beløn rolig nysgerrighed. Hold afstand til det, der udfordrer, så hunden forbliver under tærsklen.
• Træn alenetid systematisk: mikrokorte fravær, neutral afgang/hjemkomst, og brug ro-skabende tyggeaktiviteter.

• Pleje og vandglæde uden stress:
• Gør pelspleje samarbejdsbaseret: lær håndtarget, næse–til–target og “ja/nej”-signaler under børstning, så hunden kan kommunikere pauser.
• Børst 2–3 gange om ugen for at forebygge filtringer, der kan gøre ondt, og planlæg klipning cirka hver 6.–8. uge. Skyl altid pelsen i ferskvand efter svømning, og tør ørerne grundigt for at reducere risiko for irritation.

• Daglige rytmer, der beroliger:
• Foder på faste tidspunkter, og læg en del af rationerne i søgeaktiviteter. Inkludér naturlig tygning (fx tørret skind), som sænker arousal og giver tilfredsstillelse.
• Afslut dagen med en rolig snusetur og et kort “på-måtten”-ritual, så kroppen lærer at koble af.

Afspænding handler om at give hunden konkrete strategier til at komme ned i gear. En Lagotto responderer ofte fremragende på næse- og tyggeaktiviteter, rytmiske berøringer og tydelige rammer for “nu sker der ikke mere”.

• Træning af ro:
• På-måtten-træning: Lær en stabil “parkér”-adfærd på et tæppe. Beløn frivillig læggen sig, rolige skift i kropsvægt og sænkning af hoved. Brug tæppet under gæstebesøg eller efter aktivitet.
• “Settling” på signal: Byg ro op i mikropas (30–90 sekunder), med korte pauser og stille belønninger (fx stille placerede godbidder).

• Næse, tyg og slikke:
• Fodersøg i græs, snusekasser med håndklæder, eller en “trøffelagtig” duftleg med svampearoma i tomme teposer. Snusearbejde reducerer puls og mental uro.
• Lickimat eller frossen Kong med vådfoder/banan/yoghurt (hundesikker), 1–2 gange dagligt ved behov for nedregulering.

• Berøring og krop:
• Langsomme strøg langs ribben og lår (3–5 cm/sek.) i 3–5 minutter; stop hvis hunden ønsker afstand. Let massage af tyggemuskler, nakke og omkring skulderbladene kan løsne spændinger.
• Body wraps eller tætsiddende trøje kan dæmpe nogle hunde; introducer gradvist og under opsyn.

• Kognitive værktøjer:
• “Look At That” (LAT) og 1–2–3 pattern games, så hunden kan registrere triggere uden at eskalere. Træn under tærsklen, med høj forstærkningsrate.
• Lydtræning mod fyrværkeri/torden: start med lave lydstyrker 3–4 gange om ugen, kombineret med godbidder og rolig leg. Brug evt. Adaptil, dæmpet lys og baggrundsmusik (50–70 bpm).

• Sov godt-ritual:
• 20–30 minutter før sengetid: kort snusetur, Lickimat og 5 minutters på-måtten, så kroppens arousal falder stabilt.

Et stressreducerende miljø giver forudsigelighed, valgmuligheder og sansepauser. Som middelstor, vandglad og arbejdsom duftspecialist har Lagottoen glæde af stille zoner, skridsikre overflader og næsevenlig berigelse – uden konstant ophidselse.

• Zoner og hvile:
• Et “safe room” med kurv med høje kanter eller hule, dæmpet belysning og ventileret, kølig temperatur. Placér væk fra gennemgang og vinduer.
• Mindst to alternative hvilepladser i hjemmet, så hunden kan vælge. Brug baby-gate i travle perioder, så den kan sove uforstyrret.

• Støj og udsyn:
• Reducér visuelle triggere med gardiner eller vinduesfilm i gadeplan. Dæmp baggrundslyde med hvid støj/ventilator ved gæster eller fyrværkeri.

• Underlag og adgang:
• Skridsikre løbere på glatte gulve og ramper ved sofa/bil mindsker belastning af led, særligt efter svøm og på våde poter.

• Berigelse, der beroliger:
• Snusehave med urtebed, “duftstier” af godbidder og en gravekasse med sand eller jord, hvor gravenormen kan få afløb, uden at din have lider.
• Roter legetøj, og hold intense jagtlege korte. Prioritér problemløsning og bæreadfærd med blødt apporterlegetøj.

• Pleje og vandstation:
• En fast plejestation med skridsikker måtte, belønningsskål og rolig belysning gør børstning og negleklip forudsigelig og tryg.
• Efter vand: mikrofiberkåbe, ventilationsmulighed og blid ørretørring med vatpads. Undgå aggressiv ørehår-plukning, medmindre dyrlægen anbefaler det.

• Transport og uderum:
• I bilen: stabilt bur med antislip, god udluftning og kølemåtte om sommeren. I haven: skyggefulde zoner, frisk vand og læ for vind.

• Rutiner og skilte:
• Brug fysiske og sociale “skilte”: på-måtten = ro; sele på dørmåtten = rolig tur i lang line. Ensartede signaler sænker forventningsstress.

Søg professionel hjælp, når stressen er vedvarende, eller når du aner smerte, angst eller konflikter i hverdagen. En Lagotto er robust og læringsvillig, men langvarig uro kræver en plan.

• Hvornår skal du reagere?
• Tegn i 2+ uger: søvnunderskud, appetitændring, vedvarende vokalisering, maveproblemer, selvpåført pels- eller hudslik, eller øget lydfølsomhed.
• Aggression eller tydelige konflikter ved håndtering, pelspleje eller ved gæster. Pludselige adfærdsændringer kræver dyrlægetjek.

• Første stop: dyrlægen
• Udeluk smerter i bevægeapparatet (hofter, albuer, knæ), ører og tænder; kontroller hud under den krøllede pels for filtring og irritation. Ved uro/kramper: neurologisk vurdering.
• Drøft støtteprodukter: L-theanin, alfa-casozepin (Zylkene), omega-3 og feromoner (Adaptil). Ved svær angst kan dyrlægen ordinere medicin (fx SSRI eller Sileo til lyde), altid kombineret med træning.

• Adfærdsrådgiver
• Vælg en belønningsbaseret, evidensorienteret rådgiver. Få en individuelt tilpasset plan med management, tærskelkontrol og gradvis modbetingning.
• Arbejd i 8–12 uger med klare mål og logbog: registrér søvn, udløsere, belastning og succeser.

• Supplerende faglighed
• Hundefysioterapeut eller kiropraktor kan løse myoser fra gentagen gravning, svømning eller hop. En erfaren groomer med racekendskab kan forebygge pelsrelateret ubehag.

• Netværk og forventningsafstemning
• Tal med opdrætter og racens klub om aktivitetsidéer, næsearbejdstræning og lokale hold. Justér daglig belastning efter hundens livsfase; unghunde har brug for flere “nudging” pauser end udmattende træning.

Målet er en metodefast, venlig plan, hvor medicin – hvis nødvendigt – sænker loftet, mens træning og miljø løfter gulvet.