Landseer - Hjernegymnastik for din hund

Landseeren er en stor, tålmodig og hengiven familiehund, som trives, når den får lov at bruge hjernen. Selvom racen ofte virker rolig, er den både kvik og samarbejdsvillig, og den lærer fint gennem venlig, belønningsbaseret træning. Som kæmperace modnes Landseeren sent mentalt, og den kan derfor have gavn af korte, tydelige træningspas, der afsluttes, mens hunden stadig er motiveret. Planlæg 2–4 sessioner á 3–7 minutter dagligt, og brug mange pauser, så du undgår overbelastning og frustration.

Belønninger bør tilpasses hundens størrelse og mæthedsgrad. Da Landseeren typisk får relativt få daglige kalorier, er det klogt at afmåle foderet, og bruge 50–70 % af den daglige ration i hjernegymnastik. På den måde får du skarp træning, uden at vægten løber løbsk. Fordi racen er rørt af arvelige ledproblemer som albue-dysplasi og korsbåndsskader, bør øvelserne være ledskånende: undgå hop, skarpe vendinger og glatte gulve, og arbejd på måtter med god friktion.

Racen har ofte en naturlig glæde ved vand og apportering, hvilket kan udnyttes i læring: korte vandapporter i lavt vand stimulerer hovedet, uden at belaste leddene væsentligt. Samtidig er kontrol- og rotræning vigtig. Indlær tidligt en solid “på måtte”-adfærd, hvor hunden lægger sig og falder til ro, når der sker meget omkring den. Den slags impuls-kontrol gør det lettere at gennemføre puslespil, næsearbejde og problemløsning.

Hold øje med helbredstegn, som kan påvirke indlæring. Hvis din Landseer pludselig bliver mat, fryser, fælder usædvanligt eller tager på trods uændret foder, kan det, i samråd med dyrlægen, være relevant at screene for hypothyreose. Ved anstrengelse omkring måltiderne, bør du, for at mindske risikoen for oppustning/mavedrejning, planlægge hjernetræning med 60–90 minutters afstand til fodring.

Puslespil er en sikker vej til mental mæthed hos en Landseer, men udstyret skal matche størrelsen. Vælg kraftige modeller i XXL, med store skuffer og skyder-mekanismer, der ikke kan splintre under en kraftig pote. Start altid på det letteste niveau, og øg gradvist sværhedsgraden, så hunden får succes og lyst til mere. Bland tørfoder og højværdi-godbidder (fx tørret fisk eller kylling), så motivationen holdes høj.

Skift mellem forskellige typer: drejeskiver, skydebrikker, “flip-låg” og slowfeedere. Slowfeedere er særligt nyttige, når du, af hensyn til mave og vægt, gerne vil strække måltiderne ud og få mere ro på spiseadfærden. Husk dog, at en stor race med risiko for mavedrejning bør have hvile før og efter fodring; lad mindst 60–90 minutter gå mellem måltider og mere livlig aktivitet.

DIY-løsninger fungerer glimrende: en muffinplade med tennisbolde over godbidderne, et håndklæde rullet om foder, eller en papkasse med sammenkrøllet papir i flere lag. Brug tape uden løse klisterflapper, så du undgår at hunden sætter dem i halsen. Landseeren har en stor mund og stærkt bid, så små, skrøbelige dele er uegnede.

Racens vandglæde kan udnyttes i en “flyde-puslespil”-leg: læg et par flydende, godbidssikre beholdere i et babybassin eller lavt vand, og lad hunden skubbe dem mod kanten for at få belønningen. Hold sessionerne korte, så hunden ikke bliver kold, og skyl pelsen fri for sand, hvis I leger i naturen, da irritation omkring øjnene kan trigge problemer som cherry eye hos disponerede hunde. Sørg for god hydrering gennem dagen, hvilket også støtter urinvejene hos racer med risiko for cystinuri.

Duftarbejde er kongedisciplinen for en Landseer, fordi næsen arbejder uden at belaste leddene nævneværdigt. Start enkelt: strø 10–15 små godbidder ud i græsset, og lad hunden søge i roligt tempo. Når den forstår konceptet, kan du gå over til simple indendørssøg med godbidder gemt i tomme æggebakker, under karklude eller bag døre, som står på klem. Placér gemmesteder i skulderhøjde, så hunden ikke fristes til at hoppe, og brug skridsikre underlag.

Herefter kan du introducere målretter duft: i dansk nose work anvendes ofte lavendel, eukalyptus eller anis. Brug mikrodråber på en vatpind i en perforeret beholder, og start med korte “find-duft”-søgefelter i et roligt rum. Når du, med belønningsmarkør eller klikker, præcist markerer de første fund, vokser Landseerens selvtillid hastigt. Hold varigheden nede, og afslut altid, mens hunden stadig vil mere.

Udendørs bør du tænke vind og underlag ind. Store hunde samler hurtigt varme, så vælg kølige tidspunkter, og undgå hede sommerdage. På blæsende dage kan du lægge flere, lettere fund inden for vindretningen, så søget ikke bliver for komplekst. Vandglæden kan bruges i kontrolleret duftsøg ved vandkanten, hvor du lægger kæder af “godbid/duft” i tørre zoner, og holder afstand til glatte sten.

Duftarbejde er også ideelt i restitutionsperioder efter småskader, så længe hunden kan bevæge sig komfortabelt. Ved kendt hjertesygdom som subvalvulær aortastenose bør du, i samråd med dyrlæge, holde intensiteten lav og pauserne lange. Hvis din hund virker usædvanligt træt eller desorienteret under søg, bør du, af hensyn til epilepsi-risiko, afbryde og observere.

Problemløsningsspil opbygger vedholdenhed og fleksibilitet – to kvaliteter, som en blid, stor race som Landseer har stor glæde af i hverdagen. Start med “barriere-spil”: læg en godbid bag et lavt hegn af bøger eller en børnegittersektion, så hunden må gå uden om, i stedet for at hoppe. Beløn, når den selv vælger en omvej. Fortsæt med “skuffe-spil”: en lav boks med et løst låg eller et klæde, som hunden kan skubbe væk med snuden.

Træn “objektpermanens” ved at skjule en godbid under en af tre kopper, flytte dem langsomt, og lade hunden vælge. Øg sværhedsgrad ved at introducere forstyrrelser, fx at du flytter en tom kop, mens den rigtige står stille. Brug din Landseers naturlige samarbejdsevne til at lære en target-adfærd: næse-target på din hånd, næse-target på en post-it eller et låg. Med target kan du senere guide hunden til at lukke skuffer, tænde/slukke trykknap-lamper (store, lette trykknapper) eller sætte pote på en dørklokke.

Kooperativ pleje er en værdifuld problemløsningsramme: indlær “hage i hånd” eller “hoved på pude”, hvor hunden frivilligt placerer hovedet, mens du børster, renser ører eller tjekker øjne. Det giver kontrol til hunden, reducerer stress og forebygger konflikter. Brug bløde børster og korte sessioner, da landseerens lange pels kræver daglig vedligehold.

Undgå øvelser, som involverer bratte opbremsninger eller vrid, da korsbånd og albuer er sårbare. Læg skridsikre tæpper ud, og hold gulve tørre, især efter vandlege. Husk, at mental træthed ofte indtræffer før fysisk træthed; afslut på en succes, og giv en rolig tyggebelønning, så arousal falder kontrolleret.

Kreativ træning holder motivationen høj, og den skaber stærke bånd mellem dig og din Landseer. Tænk i nyttige hverdags-tricks, som passer til størrelsen: “ryd op legetøj” i en stor kurv, “hent håndklæde”, “hold” og “giv”. Brug gerne klikker for at fange små adfærdselementer, som du kan bygge videre på. For en vandglad Landseer er kontrolleret vand-arbejde oplagt: indlær “apport til hånd” i lavt vand, og træning i at bære en line eller en lille flydepude. Hold passene korte, og undgå stærk strøm og glatte ramper.

Indendørs kan du lave lav-højde parkour: gå på måtte, rundt om en kegle, bak 1–2 skridt, og snurre langsomt på stedet. Læg vægt på præcision frem for tempo, og hold pauser, så muskler og sener ikke overbelastes. En rolig “snuse-måtte” er et kreativt supplement, hvor du kan variere duft og sværhedsgrad.

Byg kæder af adfærd: næse-target på en skuffe, let træk i en stofstrop, og luk igen – alt sammen uden at bruge forbenene hårdt. Lær “på plads” til højre og venstre, og skift mellem positioner i gående tempo; det styrker fokus og kropskontrol. For familien kan du lave “stafet-træning”, hvor hver person har én opgave i en lille kæde, så hunden lærer at arbejde med flere mennesker uden at blive overgearet.

Hold øje med tegn på træthed eller ubehag. Ved svigtende udholdenhed, uforklaret vægtøgning eller mat pels bør du, med dyrlæge, udelukke hypothyreose. Efter forstuvninger eller operationer kan kreative næse- og targetlege ofte tilpasses, så hunden holdes mentalt i gang, mens kroppen får ro. Afslut hver session med en ro-øvelse på måtte eller en næse-til-hånd “dekomprimering”, så nervesystemet får lov at lande.