Landseer vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Landseeren er en storvokset vandglad molosser med lang, vandafvisende pels og tæt underuld, og den tåler generelt kulde bedre end mange andre racer. Alligevel er kuldebelastning en reel risiko, især når pelsen er våd, når det blæser, eller når hunden står stille. Vær opmærksom på hundens signaler: rysten, spændt kroppostur, haleføring ind under kroppen, løftede poter, langsom eller stiv gang og piben er klassiske tegn på, at den fryser. Bliver ører, poter eller læber kolde og blege, eller virker hunden desorienteret, skal den straks i læ og varmes roligt op med håndklæder og kropsvarme, ikke med direkte varmeblæs tæt på huden. Frostskader rammer oftest ørespidser, hale og kønsdele, hvorfor hyppige tjek efter ture i frostvejr er en god vane.

Vindafkøling er undervurderet; en kold, fugtig dag med kraftig vind kan føles langt koldere end termometeret viser. Da Landseeren elsker vand, er vinterbadning fristende for den, men frarådes ved lave temperaturer. Undgå svømning i søer og hav, når vandet er nær frysepunktet, og hold god afstand til iskanter. Får din Landseer alligevel en ufrivillig dukkert, skal den hurtigt i land, skylles i lunkent vand for at fjerne is og salt, og tørres grundigt.

Vær særligt opmærksom på unge, ældre eller slanke individer, samt på hunde med helbredsudfordringer. Hypotyreose kan nedsætte kuldetolerancen, og hunde med albuedysplasi eller korsbåndsproblemer bliver ofte mere stive i kulde. Har din Landseer hjertesygdom såsom subvalvulær aortastenose, eller har den tendens til epilepsi, bør intens aktivitet i skarpt vintervejr planlægges med omtanke, så stress og overbelastning undgås.

Selv om Landseerens tætte dobbeltpels beskytter godt, kan smart vinterudstyr gøre en stor forskel for komfort og sikkerhed. Et let, vandtæt og åndbart dækken er nyttigt, når hunden skal være passiv udendørs, når det regner eller sludder, eller når en våd pels ellers ville stjæle varme. Vælg en model, der dækker bryst, skuldre og lænd uden at klemme underuldens isolering, og som ikke gnider i armhulerne. Et absorberende tørredækken er guld værd efter våde ture, fordi det trækker fugt væk fra huden og reducerer risikoen for hotspots.

Refleks- og LED-udstyr er et must i mørket, ikke mindst fordi Landseerens sorte partier kan gøre den svær at se. En robust Y-sele fordeler tryk over brystet og giver god kontrol på glatte underlag, mens en polstret line skåner hænderne. Potesko kan være nødvendige ved saltede fortove eller skare, der skærer. Vælg bløde, fleksible såler med godt greb, og træn gradvis tilvænning indendørs, før skoene bruges ude. Alternativt kan en potebalsam anvendes som barriere mod salt og fugt.

Tænk også i forebyggelse af glideskader: en skridsikker måtte i bagagerummet og en rampe ind i bilen mindsker spring, der kan belaste albuer og knæ. Et lille vinter-førstehjælpskit med gaze, elastikbind, potesok og steril saltvand er nyttigt ved skrammer. Til hjemmepleje er en kraftig mikrofiberhåndklæde og en blower på moderat varme praktiske redskaber; blæs altid med hårenes retning, og hold god afstand, så huden ikke udtørres. Endelig er en ID-brik og evt. GPS-tracker en klog investering, fordi sne og mørke kan forvirre selv en erfaren hund.

Landseeren har brug for op til én times daglig motion, men om vinteren giver det mening at dele det op i 2–3 kortere ture. Start altid med 5–10 minutters blid opvarmning, f.eks. roligt skridt, små cirkler og kontrollerede sidebevægelser, så led og sener bliver varme, før tempoet sættes op. Prioritér lav-impact aktiviteter på sikre, ikke-isede underlag: snuseture, spor i nysne, kontrollerede bakkevandringer og trækapport med bløde dummyer. Undgå voldsom apport på glatis, fordi pludselige opbremsninger kan belaste albuer og korsbånd.

Næsearbejde og problemløsning trætter mentalt uden at overbelaste kroppen. Skjul godbidder i haven eller i sneen, læg korte personspor, eller træn målrettet ro, kontakt og kropskontrol. Er der adgang til opvarmet svømmehal eller canine hydroterapi, kan skånsom svømning være et fremragende vinteralternativ; koldt åbent vand bør derimod undgås.

For at reducere risikoen for mavedrejning, bør der gå mindst 60–90 minutter mellem hovedmåltid og kraftigere aktivitet, og der bør ikke tilbydes store mængder iskoldt vand umiddelbart efter anstrengelse. Hvalpe og unghunde i vækst, samt seniorer med stive led, skal have ekstra skånsomme underlag, kortere sessioner og længere restitutionspauser.

I kraftigt snefald eller på stærkt saltede strækninger giver linekontrol bedre sikkerhed, og en bred Y-sele aflaster nakken, hvis underlaget pludselig glipper. Planlæg ruter i dagslys, hvor muligt, og hold øje med klumper af sne i faner og mellem trædepuder; korte pauser til at fjerne isklumper og tjekke poter betaler sig altid.

Poterne arbejder hårdt om vinteren, og god poteservice forebygger både smerte og dyrlægeregninger. Klip forsigtigt de lange hår mellem trædepuderne, så sne ikke pakker sig til isklumper, der gør ondt og ændrer gangmønster. Brug en rundnæset saks, og træn roligt håndtering med godbidder, så hunden er tryg. Hold neglene korte, også ulvekløerne, da for lange negle forringer grebet på glatte overflader.

Inden turen kan en potebalsam med voks lægges i et tyndt lag, så salt og fugt ikke trænger ind i hudens mikrosprækker. Lad balsammen sætte sig i et par minutter, før I går ud. Potesko er praktiske i hårdt vinterføre eller ved kendte problemer som revner; lær hunden at bære dem trinvis indendørs, og kontroller pasformen, så de ikke gnaver.

Efter turen skylles poter og faner i lunkent vand for at fjerne salt, is og kemikalier. Tør grundigt mellem tæerne med mikrofiber, og inspicér for rifter. Små overfladiske sår kan skylles i steril saltvandsopløsning, mens dybere læsioner eller vedvarende ømhed bør tilses af dyrlæge. Er huden tør eller sprækket, kan en fed, hundesikker potesalve med sheasmør eller lanolin masseres ind ved sengetid.

Overvej at bruge dyrevenligt tømiddel på egen indkørsel, og vælg ruter med mindre saltning, hvis din Landseer reagerer kraftigt. En simpel potestation i entréen med skål, håndklæder og en skridsikker måtte gør rutinen hurtig, ren og sikker.

Komfort inde handler om at blive tør, varm og afslappet – uden overophedning. Lav en fast tørreprotokol efter våde ture: først grundig aftørring, dernæst blower på moderat varme og afstand, og til sidst et absorberende tørredækken i 15–30 minutter. Børst pelsen dagligt i vinterperioden, så underulden holdes luftig, og så løse hår fjernes; det forbedrer isoleringen og mindsker hudirritation. Tjek ører jævnligt, fordi fugt og kulde kan skabe grobund for irritation.

Indeklimaet bør være køligt til moderat (omkring 18–20 °C), med god ventilation og en relativ luftfugtighed på cirka 40–50 %, så hud og pels ikke udtørrer. Placér en stor, ortopædisk seng med skridsikre måtter rundt om på glatte gulve, så den tunge hund kan rejse sig uden at glide. En rampe til sofa eller bil og tæpper på kritiske passager mindsker belastning på albuer og knæ.

Ernæringsmæssigt kan energibehovet stige lidt i koldt vejr, men undgå overfodring. Sigte mod en kropskondition på 4–5/9, og fordel foderet på 2–3 måltider, så mavevolumen pr. måltid reduceres. Lad der gå tid mellem måltid og aktivitet, og tilbyd altid frisk, gerne lunkent vand; god hydrering er vigtig, ikke mindst for hunde med risiko for cystinuri. Omega-3-fedtsyrer kan støtte led og hud, men bør anvendes i samråd med dyrlægen, især hvis der er hjertesygdom eller medicinering.

Mental trivsel er lige så vigtig som varme. Indbyg daglige indendørs øvelser: næsearbejde, problemløsningslege, rotræning og blid stræk. Hold kemi og frostvæske utilgængeligt, og lad aldrig hunden være alene med varmeblæsere eller tørreapparater. En rolig vinterrutine med forudsigelige ture, tørrestation i entréen og faste hviletider gør stor, tålmodig og hengiven Landseer-velfærd til en selvfølge.