Lhasa Apso's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

En Lhasa Apso-hvalp vokser hurtigt i de første måneder, og det kræver et energitæt, letfordøjeligt foder, der er udviklet til små racer. Vælg et komplet, FEDIAF-godkendt hvalpefoder til små racer med små kroketter, så hvalpen kan tygge sikkert, og med korrekt calcium/fosfor-forhold (ca. 1,2–1,4:1) for sund knogleudvikling. Sigt efter ca. 28–30 % protein og 16–20 % fedt (på tørstofbasis), understøttet af DHA fra fiskeolie til hjerne og syn. Lhasaer kan være selektive spisere, men undgå at lokke med meget fede rester, da det kan give maveproblemer og prædisponere for overvægt.

Hvalpe har små energireserver, og især små racer kan være sårbare for blodsukkerfald. Fordel derfor dagens ration på 3–4 måltider til ca. 5–6 måneders alderen, og herefter 3 måltider frem til 8–9 måneder. En praktisk tommelfingerregel er at fodre med ca. 3 x RER (Resting Energy Requirement) frem til 4 måneder, 2 x RER fra 4–9 måneder og gradvis ned til 1,6–1,8 x RER frem mod voksen. For eksempel vil en 12-ugers Lhasa Apso på 3 kg have et dagligt behov omkring 450–500 kcal. Spiser hvalpen et foder på 380 kcal per 100 g (3,8 kcal/g), svarer det til ca. 120–130 g pr. dag, fordelt på 4 måltider. Justér efter kropskondition: Ribben skal kunne mærkes let, taljen være tydelig, og energien høj.

Introducér nye foderemner langsomt over 5–7 dage, så maven kan følge med. Vådfoder kan bruges som smagsforstærker eller hydrering, men sørg for, at hvalpens hovedfoder er fuldfoder, og at godbidder højst udgør 10 % af dagens kalorier. Lhasaens lange pels kan skjule vægtændringer, så vej én gang om ugen i opvæksten. Undgå ubalancerede rå/hjemmelavede diæter, medmindre de er formuleret af en veterinær ernæringsekspert.

Som voksen (typisk fra 9–12 måneder) stabiliserer behovet sig, men en Lhasa Apso’s stofskifte og aktivitetsniveau varierer. For en voksen på 6–7 kg ligger RER omkring 270–300 kcal/dag; de fleste trives på 1,2–1,6 x RER, altså omtrent 330–480 kcal pr. dag, afhængigt af kastration, motion og temperament. Brug fodrets energitæthed til at beregne gram: daglig mængde (g) = dagligt kcal-behov / (kcal pr. g). Ved 380 kcal/100 g svarer 360 kcal til ca. 95 g pr. dag, delt i to måltider.

Vælg et fuldfoder til små racer med ca. 22–26 % protein og 12–16 % fedt (tørstof), samt 2–5 % kostfibre for mæthed og tarmfunktion. Lhasaens silkebløde, lange pels profiterer af omega-3 og -6, biotin, zink og E-vitamin, der kan støtte hudbarrieren og pelsens glans. Kilder som laks, sild eller fiskeolie er velegnede. Da racen kan have tendens til allergier, kan et foder med begrænsede proteinkilder og tydelig ingrediensliste gøre eventuelle reaktioner lettere at spore.

Små racer er udsatte for tandproblemer. Prioritér tandbørstning dagligt, gerne suppleret med godkendte dentalgodbidder og/eller kroketter med dokumenteret tandrensende effekt. Hold idealvægt for at skåne knæene, da patellaluksation er relativt udbredt i små racer. Brug kropskonditionsscore (mål 4–5/9), vej månedligt, og justér rationer i små trin på 5–10 %. Lhasaen er intelligent og selvsikker; brug en del af den daglige ration i træning eller aktivitetslegetøj, så hjernen stimuleres, og spisehastigheden dæmpes. Vurder fordøjelighed via afføringens form og hyppighed: Fast, formet afføring tyder på god tilpasning.

Små racer bliver ofte først ældre omkring 9–10 år, men individuelle forskelle er store. Med alderen falder energibehovet typisk en anelse, mens behovet for høj-kvalitetsprotein består for at bevare muskelmasse. Et seniorfoder til små racer bør have letfordøjeligt protein (fx kylling, kalkun, fisk) i moderat til højt niveau (ca. 24–28 % på tørstof), moderat fedt (10–14 %) og gerne beriget med omega-3, antioxidanter (E- og C-vitamin, lutein) samt evt. MCT-olie for kognitiv støtte. For en 6,5 kg ældre Lhasa kan 1,1–1,3 x RER være passende (ca. 315–390 kcal/dag), afhængigt af aktivitet og kropssammensætning.

Racen er rapporteret med arvelig nyredysplasi; det gør det ekstra vigtigt at monitorere nyrerne (urinprøve, blodprøver) fra midtlivet og frem. Ved tegn på tidlig nyrepåvirkning kan et foder med reduceret fosfor, moderat natrium og højere omega-3 være relevant efter dyrlægens anvisning. Øg fugtindtaget via vådfoder eller opblødt tørfoder, og tilbyd altid frisk vand. Øjenlidelser som KCS og PRA kan ikke løses via foder alene, men en antioxidantrig kost og tilstrækkelige fedtsyrer kan støtte det generelle øjen- og hudmiljø.

Hold senioren slank. Selv små overskud belaster led, især hvis der er tendens til patellaluksation. Overvej ledstøtte gennem foder eller tilskud med glucosamin (15–20 mg/kg/dag), chondroitin (10–15 mg/kg/dag), grønlæbet musling eller kollagen type II, og tilpas dosis efter dyrlægens råd. Tænderne kræver fortsat daglig pleje. Mange ældre hunde spiser bedre ved 2–3 mindre måltider, eventuelt med lunet, fugtet foder for duft og appetit, uden at øge kalorieindtaget.

Lhasa Apso kan være disponeret for hud- og øjenproblemer samt knæskålsløshed. Ved mistanke om foderallergi (kløe, rødme, tilbagevendende øreproblemer eller blød afføring), er guldstandarden en eliminationsdiæt i 8–12 uger med enten hydrolyseret protein eller en streng novel-protein/kulhydrat-kombination. Husk, at ALLE godbidder og smagsgivere skal matche diæten i forsøgsperioden. Når symptomer er under kontrol, kan langsom provokation identificere udløsere. Supplér gerne med omega-3 for hudbarriere og dæmpning af kløe.

Sebaceøs adenitis (SA) påvirker talgkirtler og pels. Ernæringsmæssigt kan høje niveauer af essentielle fedtsyrer (EPA/DHA, GLA), biotin, E-vitamin og zink være gavnlige som støtte; undgå dog overdoser af fedtopløselige vitaminer, og koordiner altid tilskud med dyrlægen. Ved patellaluksation er vægtkontrol det vigtigste tiltag. Derudover kan lednæringsstoffer være relevante. For en 6–7 kg Lhasa er et dagligt mål på omtrent 150–300 mg kombineret EPA+DHA ofte passende som start; tilpas efter respons og dyrlægens vejledning.

Keratoconjunctivitis sicca (tørre øjne) og cherry eye kræver primært medicinsk/surgisk håndtering, men en antiinflammatorisk kostprofil og god hydrering støtter komforten. For mavesarte hunde kan letfordøjelige diæter med moderate fedtniveauer, præ- og probiotika samt enkeltstående proteinkilder give roligere mave. Undgå meget fede rester og kogte knogler, der kan udløse pancreatitis eller forstoppelse. Skift foder over 7–10 dage (10–25 % ny andel pr. dag), så tarmen kan følge med. Da Lhasaen er smart og nysgerrig, kan fodergåder og slikkemåtter reducere stress og fremme langsomt indtag, hvilket gavner både mave og vægtstyring.

Måltidsfrekvens: Hvalpe 3–4 daglige måltider, voksne 2 måltider, seniorer 2–3 mindre måltider efter appetit og helbred. Beregn først et kaloriemål (RER = 70 × kg^0,75), gang med aktivitetsfaktor (1,2–1,6 voksen; 2,0–3,0 hvalp; 1,1–1,3 senior), og omregn til gram ud fra energitætheden. Justér hver 1–2 uge baseret på vægt og kropskondition. Hold godbidder under 10 % af daglige kalorier; brug fx deleration i træning for at undgå ekstra kalorier.

Eksempel – voksen Lhasa Apso på 6,5 kg: RER ca. 285 kcal; aktivitetsfaktor 1,3–1,5 → 370–430 kcal/dag. Ved 380 kcal/100 g svarer det til ca. 95–115 g/dag, fordelt i to måltider. Tilfør vand ad libitum; langt de fleste små hunde har brug for 50–60 ml/kg/dag, inkl. vand i vådfoder. Overvej at kombinere tør- og vådfoder, hvis det øger appetit og hydrering, men hold øje med den totale energimængde.

Vælg produkter med: FEDIAF-komplet deklaration, gennemsigtig ernæringsprofil, kendt kvalitetskontrol, og gerne dokumenterede fodringsforsøg. Undgå hyppige diætskift uden grund; stabilitet gavner tarmfloraen. Opbevar tørfoder lufttæt og køligt, brug køkkenvægt fremfor målebæger for præcision, og vej hunden månedligt. Overgange mellem livsstadier: Skift til voksenfoder ved 9–12 måneder, og til seniorformulering omkring 9–10 år eller når helbred/aktivitet tilsiger det. Kontakt dyrlægen ved vedvarende kløe, øjenflåd, diarré > 48 timer, pludselige vægtændringer eller gentagen opkast, så kost og helbred kan finjusteres i tide.