Senioromsorg for Lhasa Apso: Ældre hunds behov

En Lhasa Apso betragtes typisk som senior fra ca. 8–9-årsalderen, selv om mange holder sig ungdommelige langt ind i teenageårene. De første alderdomstegn er ofte subtile: længere søvn, langsommere opstart på gåturen, stivhed efter hvile og en mere forsigtig vilje til at hoppe op i sofaen. Hos en lille, selvsikker vagthund som Lhasaen kan temperamentet stadig være livligt og komisk, men udholdenheden daler en smule.

Racens lange, silkebløse pels kan maskere kropslige forandringer, hvilket gør det vigtigt, at du jævnligt mærker hele kroppen igennem. Vægttab eller -øgning, ændret muskelmasse over ryg og lår, tør hud, lokal hårtab eller skællende pels kan være tegn på hormonelle, immunologiske eller dermatologiske udfordringer. Lhasa Apso har racedisposition for sebaceous adenitis, som kan give tør, skællet hud og pelstab, der ofte forværres med alderen.

Øjnene kræver særlig opmærksomhed. Keratoconjunctivitis sicca (tørre øjne) viser sig som klæbrigt sekret, røde bindehinder og hyppig øjenkniben. Progressive retinal atrofier udvikles langsomt og giver natteblindhed og usikkerhed i dæmpet lys. Cherry eye, hvor tårekirtlen i tredje øjenlåg prolaps’er, kan også forekomme. Samtidigt kan høresansen aftage, hvilket hos en tidligere paladsvagt kan udløse mere vokalisering eller overraskelsesreaktioner.

Bevægelsesapparatet ændrer sig. Patellaluksation og begyndende slidgigt ses som “bunny hopping”, kortere skridtlængde eller modvilje mod trapper. Tandkødssygdom og tandresorption er almindelige hos små racer, hvorfor dårlig ånde, savlen og madlede skal tages alvorligt. Endelig kan øget tørst og vandladning, mat appetit og vægttab pege mod nyreproblemer, herunder arvelig renal dysplasi. Kognitive ændringer – desorientering, ændret søvn-vågen-rytme og glemsomhed – forekommer også. Det afgørende er, at du ser efter små, kumulative ændringer, og at du får dem fagligt vurderet tidligt, så livskvaliteten kan bevares.

Når din Lhasa Apso bliver ældre, bør kosten justeres, så den understøtter led, øjne, hud, tænder og nyrer, og så energibalancen holdes stabil. Mange seniorer trives på et fuldfoder med moderat energiindhold og højt kvalitetsprotein, da ældre hunde har brug for aminosyrer til at bevare muskelmasse. Vælg et foder med letfordøjelige proteiner, moderat fedt og fibermix, der stabiliserer tarmfloraen. Hold øje med kropskonditionsscore og tal med dyrlægen om målvægt; for mange små ældre hunde er 10–15 % færre kalorier end i voksenalderen passende, men undervægt skal forebygges.

Ledstøtte er relevant ved patellaluksation og tidlig artrose. Tilsæt omega-3 fedtsyrer fra fisk (EPA/DHA) i størrelsesordenen 50–100 mg pr. kg kropsvægt pr. dag, og overvej tilskud med glucosamin og chondroitin efter dyrlægens anvisning. For hud- og pelsproblemer, herunder sebaceous adenitis og allergisk kløe, kan en diæt med højere indhold af omega-6/omega-3, biotin og zink forbedre barrieren. Hvis din hund har fødevareoverfølsomhed, vælges et hydrolyseret eller single-protein foder, og eventuelle hjemmelavede diæter bør sammensættes i samarbejde med en dyrlægefoderekspert.

Øjensundheden får du indirekte hjælp til via essentielle fedtsyrer, som understøtter tårefilmen ved tørre øjne. Drikkeindtaget skal være rigeligt; vådfoder eller lunken bouillon uden salt kan øge væskeoptaget. Ved mistænkt eller verificeret nyresygdom prioriteres foder med reduceret fosfor og kontrolleret proteinmængde, samtidig med at appetitten stimuleres med opvarmning, aromatiske toppers eller flere små måltider.

Tandvenlige strategier omfatter tyggepinde dokumenteret til tandstenkontrol, daglig tandbørstning og at blødgøre foder midlertidigt ved tandbehandlinger. Portionér dagligt foder i aktivitetslegetøj for at tilfredsstille racens kloge, nysgerrige sind, men undgå for hårdt tyggelegetøj, som kan knække tænderne. Som tommelfingerregel justeres både mængde og sammensætning kvartalsvis, med udgangspunkt i vægt, blodprøver og kliniske fund.

Systematisk sundhedsovervågning er den vigtigste investering i din ældre Lhasa Apso. Planlæg halvårlige helbredstjek, hvor dyrlægen gennemgår vægt, kropskondition, smertevurdering, hud og pels, tænder, øjne, ører og bevægeapparat. Små racer udvikler ofte tand- og knæproblemer, og jo tidligere de opdages, desto mere skånsomt kan de håndteres.

Blod- og urinprøver bør indgå fast fra senioralderen. Et standardpanel med hæmatologi, biokemi (inklusive kreatinin og SDMA), elektrolytter og thyreoideatal, suppleret af urinanalyse og urin protein/kreatinin-ratio, kan afsløre tidlige nyre-, lever- eller hormonforandringer. Ved afvigelser kan ultralyd og blodtryk være relevante, især med racens disposition for arvelig renal dysplasi.

Øjnene kræver specialiseret monitorering. Bed om Schirmers tåretest ved mistanke om KCS, fluoresceinfarvning ved sår og tonometri ved forhøjet øjentryk. Retinale undersøgelser kan bekræfte PRA, som ikke kan helbredes, men hvor tilpasning i hjemmet hjælper. Cherry eye bør vurderes for kirurgisk reposition, da kronisk udtørring af tårekirtlen forværrer KCS.

Bevægeapparatet vurderes med fokus på patellaluksation og sekundær artrose. Funktionelle tests, som sit-to-stand og trappegang, kombineret med palpation og eventuelt røntgen, giver et udgangspunkt for genoptræning, vægtkontrol og smertelindring. NSAID kan være nyttige, men kræver løbende nyrekontrol; adjuvanser som gabapentin, omega-3 og fysioterapi kan reducere behovet for høje NSAID-doser.

Tandpleje er et selvstændigt spor: årlige til halvårlige tandrensninger under anæstesi er ofte nødvendige hos små racer. For at gøre anæstesi så sikker som muligt, udføres præanæstetisk screening, væsketerapi og skånsom opvågning, og der tages hensyn til eventuel KCS ved ekstra øjenlubrikation.

I hjemmet bør du registrere appetit, vandindtag, urinmængde, afføring, aktivitetsniveau, nattesøvn og eventuelle ændringer i syn og hørelse. Simple målinger – som ugentlig vægt, månedlig kropskonditionsscore og en smerte-/funktionsskala – gør dine observationer præcise og giver dyrlægen et solidt grundlag for rettidig justering af planen.

Små, målrettede ændringer i hjemmet kan give stor effekt for en ældre Lhasa Apso. Start med gulvene: læg skridsikre løbere på glatte overflader, brug ramper i stedet for hop op i sofa eller bil, og sæt børnesikringer ved trapper for at undgå uheld. En ortopædisk, lavkantet seng med memoryskum aflaster knæ og ryg og gør det nemt at rejse sig.

Racens lange pels kræver daglig pleje, men sessionerne bør være kortere og mere skånsomme. Brug en kam og en blød børste, del pelsen i sektioner, og benyt en udredningsspray for at undgå at trække i huden. Klip pelsen let omkring øjne, poter og hygiejneområder, og sæt en blid topknot, så hår ikke irriterer hornhinden. Varmt, fugtigt klima i hjemmet – eventuelt understøttet af en luftfugter – kan lindre tørre øjne; tilføj ordineret øjensalve efter plan.

Lhasaen kan stadig være opmærksom og “vagt-lyttende”. Skab derfor en rolig base væk fra dørklokker og ganglinjer, og brug masking noise for at dæmpe triggerlyde, hvis hørelse og syn er svækket. Bevar daglige rutiner, men fordel motionen på flere, kortere ture på 10–20 minutter, i jævnt tempo. Snuselege, simple næsearbejdsbaner og blide trickøvelser holder den kloge lille hund mentalt tilfreds uden at overbelaste led.

Tænk også på praktiske detaljer: hold vandskålen bred og stabil, så tørre øjne ikke skal anstrenge sig ved at knibe; sørg for god belysning i gangarealer ved aftentid, og markér trin med kontrasttape for svagtsynede hunde. I bil bruges en komfortabel sele og skridsikker måtte. Ved pelspleje og dyrlægebesøg kan en skridsikker måtte eller et håndklæde under poterne give tryghed og bedre balance.

Livskvalitet er summen af komfort, funktion og glæde, og den bør vurderes løbende hos en ældre Lhasa Apso. Brug gerne den anerkendte HHHHHMM-model: Hurt (smerte), Hunger (appetit), Hydration (væske), Hygiene (renlighed og pels/øjne), Happiness (glæde og social kontakt), Mobility (bevægelighed) og More good days than bad (flere gode end dårlige dage). Giv hvert område en score fra 0 til 10 ugentligt, og notér udviklingen i en simpel logbog.

For en Lhasa er øjenkomfort, knæfunktion og mundsundhed særligt vigtige determinanter for daglig trivsel. Hvis KCS er velbehandlet, patellaluksationen stabil, og tænderne smertefri, kan selv en meget gammel hund bevare sin karakteristiske, komiske livsglæde. Omvendt er tegn på smerte – rastløshed, halthet, ændret kropsholdning, knurren ved berøring – eller tegn på påvirket syn/hørelse, der giver angst, indikatorer for, at planen skal justeres.

Palliativ pleje kan omfatte skræddersyet smertelindring, hyppigere små måltider, intensiveret øjenlubrikation, målrettet hudpleje og hjemmetræning/rehabilitering. Fysioterapi, laser, akupunktur og, for de vandglade, skånsom hydroterapi kan give markant komfort, hvis hunden trives med det og vandtemperaturen er behagelig.

Det svære spørgsmål om aflivning bør drøftes i god tid, så beslutninger træffes roligt og med hundens bedste for øje. Når antallet af gode dage bliver få, smerte ikke længere kan kontrolleres, eller når nyre- og øjenproblemer gør basale behov vanskelige at opfylde, er det kærligt at sige farvel. Indtil da er målet klart: at bevare struktur, tryghed og små daglige glimt af Lhasaens særlige humor og selvsikre væsen.