Lhasa Apso specialdiæter og ernæringsråd

Lhasa Apsoen er en lille, robust selskabshund med en imponerende pels – og desværre også en race, der relativt ofte ses med kløe, tilbagevendende ørebetændelser og hudproblemer. Selvom miljøbetinget atopisk dermatitis er hyppigere end egentlig fødevareallergi, kan en målrettet diæt være nøglen til at dæmpe symptomer og bryde den onde cirkel af kløe og sekundære infektioner. Ved mistanke om foderreaktion anbefales en stram elimineringsdiæt i 8–12 uger, hvor du vælger enten en hydrolyseret proteindiæt eller en velvalgt novel-protein diæt baseret på en proteinkilde, din hund aldrig har fået før, for eksempel hjort, kanin, hest eller insekt, kombineret med en enkel kulhydratkilde som kartoffel, sød kartoffel eller tapioka. Vælg altid et komplet og balanceret produkt, der opfylder FEDIAF/AAFCO-standarder.

Hold alt andet ude: ingen smagsstoffer, tyggeben, mundskyl, medicinske godbidder eller tyggetabletter med smag, der ikke matcher diæten. Selv små “snyd” kan nulstille forsøget. For en Lhasa på 6–7 kg kan små kroketter til toy-racer gøre det lettere at tygge, og de kan samtidig hjælpe mundhygiejnen lidt. Gå efter foder med dokumenteret hudstøtte, herunder høje niveauer af omega-3 (EPA/DHA) og et sundt hudbarrierekompleks. Undgå vilkårlige “grynfri” produkter som quick-fix; vælg i stedet dokumenterede formler. Overgangen til ny kost bør ske gradvist over 5–7 dage for at beskytte en følsom mave.

Evaluér responsen systematisk: notér kløe på en 0–10 skala ugentligt, fotografer hud og ører, og aftal kontrol med dyrlægen. Ved forbedring efter 8–12 uger kan du udføre en provokationstest med den gamle proteinkilde for at bekræfte diagnosen. Lhasaens lange pels kan skjule rødme og små sår, så tjek huden under pelsen jævnligt, særligt i armhuler, lyske og mellem tæer.

Den selvsikre, komiske Lhasa Apso trives på kærlige rutiner – men også på præcis portionsstyring. Den lange, draperende pels snyder, og mange ejere opdager først overvægt sent. Overvægt forværrer risikoen for patellaluksation og belastning af ryg og led. Sigtepunktet er en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9: ribben skal kunne mærkes let, taljen skal ses fra siden, og buglinjen skal være optrukken.

Beregning af energibehovet er en god start. En Lhasa på 6,5 kg har en hvilestofskifte-energi (RER) på ca. 70 × (6,5^0,75) ≈ 285 kcal/dag. Til vedligeholdelse bruges ofte faktor 1,2–1,6 for små, moderat aktive hunde; 1,4 giver cirka 400 kcal/dag. Til vægttab sigtes mod 0,8–1,0 × RER, altså omkring 230–285 kcal/dag, altid under dyrlægens vejledning. Læs energitætheden på posen: et typisk tørfoder kan ligge omkring 3.600–4.100 kcal/kg. 400 kcal svarer dermed til cirka 100–110 gram ved 3.800 kcal/kg – derfor er en køkkenvægt uvurderlig.

Et godt vægtstyringsfoder til toy-racer har højere proteinindhold for at bevare muskelmasse, moderat fedt, og en blanding af opløselige/ufordøjelige fibre for mæthed. Del ration i 2–3 måltider, og hold godbidder under 10 % af dagskalorierne. Vælg kaloriefattige alternativer som lidt dampede grønne bønner eller små stykker gulerod, hvis maven tåler det.

Aktivitet er en del af opskriften: 45–60 minutters daglig motion fordelt på korte gåture, næselege og små træningspas brænder energi og styrker båndet. Vej hver 2.–4. uge, og justér op/ned med 5–10 % efter behov. En langsom, stabil kur på 1–2 % kropsvægt pr. uge er realistisk og skånsom for led og hud.

Nogle Lhasa Apsos får reelle fordele af terapeutiske diæter. Ved familiær arvelig nyredysplasi eller tidlige tegn på nyrepåvirkning kan en nyrestøttediæt, ordineret af dyrlægen, forbedre livskvalitet og prognose. Principperne er reduceret fosfor, kontrolleret (ikke nødvendigvis meget lav) mængde af højkvalitetsprotein, moderat natrium samt et højt indhold af omega-3 fra fisk (EPA/DHA). Doser omkring 50–150 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag anvendes ofte klinisk; det præcise niveau bør fastlægges af dyrlægen.

Hudpatienter – eksempelvis med sebaceous adenitis (SA) eller komplekse allergier – kan have gavn af diæter med hudbarriere-næringsstoffer (linolsyre, GLA), antioxidanter (E- og C-vitamin) og et højt indhold af langkædede omega-3. Husk, at SA primært håndteres medicinsk og med pelspleje; foder understøtter, men kurerer ikke. Ved keratoconjunctivitis sicca (tørre øjne) er diæt ikke en behandling, men antioxidanter og omega-3 kan understøtte øjens sundhed sammen med ordinerede øjendråber.

Små racer er overrepræsenteret for tandproblemer. Dental-diæter med dokumenteret effekt (VOHC-godkendelse) kan mekanisk reducere plak og tandsten via kibble-struktur og tilsatte stoffer, og de er et godt supplement til daglig tandbørstning. Til sarte maver kan højtfordøjelige, fedtreducerede GI-diæter være nyttige i perioder med maveuro.

Endelig kan diæter med kontrolleret kalcium/fosfor og urin-vejsstøtte overvejes ved særlige risici – altid efter diagnostik. Medicinske diæter er mest effektive, når de bruges konsekvent, monitoreres med blod/urinprøver efter dyrlægens plan, og kombineres med øvrig behandling.

Interessen for frisk, hjemmelavet eller rå kost er stigende. Lhasa Apsoen kan trives på en naturligt inspireret diæt, forudsat at den er komplet, balanceret og hygiejnisk håndteret. En ubalanceret opskrift – eksempelvis med for lidt calcium – kan på få måneder give knogle- og tandproblemer. Brug derfor kun ernæringsfagligt gennemarbejdede opskrifter, der opfylder FEDIAF/NRC-krav, eller få en skræddersyet plan hos en veterinær ernæringsekspert. Calcium-fosfor-forholdet bør typisk ligge omkring 1,2–1,4:1; dette kræver som regel præcise tilskud (fx calciumcarbonat eller benmel) i hjemmelavet mad.

Råt foder indebærer en reel risiko for bakterier som Salmonella og Campylobacter. I hjem med børn, ældre eller immunsvækkede, bør man overveje skånsomt tilberedt friskfoder eller fuldfoder på dåse/tørfoder af høj kvalitet i stedet. Hvis du vælger råt, så frys ved mindst –20 °C i flere døgn for at mindske parasitter (ikke bakterier), optø i køleskab, rengør overflader, og kassér rester efter 20–30 minutter.

Byg opskrifter op omkring magre proteinkilder (fisk, kalkun, vildt), letfordøjelige kulhydrater (ris, sød kartoffel) og sunde fedtstoffer. Små mængder fiberrige grøntsager, fx græskar eller grønne bønner, kan støtte mavefunktionen. Undgå løg, hvidløg, vindruer/rosiner, macadamianødder, xylitol, alkohol og salt-/fedtrige madrester. Brug køkkenvægt, mål af efter gram, og indfør nye ingredienser gradvist over 5–7 dage.

For en uafhængig, klog Lhasa er fodringsmiljøet også vigtigt: slow-feeder skåle, slikkemåtter og søgelege forlænger spisetiden, giver mental stimulering og kan reducere tiggeadfærd. Uanset retning, bør naturlig føring være styret af evidens, præcision og løbende dialog med din dyrlæge.

Tilskud kan være nyttige, når de målrettes racens behov – men de kan også skabe ubalance, hvis de lægges oven på allerede berigede fuldfodre. Tal altid med dyrlægen før start.

Omega-3 fra fisk (EPA/DHA) er blandt de bedst dokumenterede tilskud til hud, led og nyrer. Et dagligt niveau omkring 50–100 mg kombineret EPA+DHA pr. kg kropsvægt (op til ca. 150 mg/kg ved nyrestøtte) er ofte anvendt; vælg rensede, tredjepartstestede produkter. Til patellaluksation og generel ledstøtte kan glucosamin (ca. 15 mg/kg), chondroitin (ca. 12 mg/kg), grønlæbet musling (ekvivalent 20–50 mg/kg) eller udendenatureret kollagen type II (typisk 5–10 mg/dag til små hunde) overvejes. Effekten er moderat, men sikkerheden er god ved korrekt dosering.

Hudbarriere-støtte er relevant ved SA og allergi: linolsyre og GLA fra kæmpenatlysolie eller kæmpesalvie kan hjælpe; GLA-doser omkring 5–10 mg/kg kropsvægt bruges ofte. Antioxidanter som E-vitamin samt lutein/zeaxanthin kan understøtte øjne og hud; til små hunde anvendes typisk 2 mg lutein og 0,5 mg zeaxanthin dagligt i kombinationsprodukter. Probiotika (1–5 mia. CFU/dag) med dokumenterede stammer – fx Enterococcus faecium eller Lactobacillus rhamnosus – kan støtte mave-tarm og muligvis immuntolerance ved allergi.

Dental sundhed bør ikke glemmes i en lille race: enzymske tandgeler og VOHC-godkendte tyggeben har evidens for at reducere plak. Ascophyllum nodosum-tangmel har visse data for mundsundhed, men bør ikke bruges ved stofskiftesygdom uden dyrlægeråd. Undgå zink- og A-vitamin-overdosering ved at kombinere flere tilskud. Fosforbindere, B-vitaminkomplekser og specifikke nyretilskud bruges kun efter blod- og urinprøver og i samråd med dyrlægen.