Typiske sundhedsproblemer
Lhasa Apso er en lille, robust selskabshund med lang, silkeblød pels, en fjeragtig hale over ryggen og en levetid på 12–15 år. Racen er generelt hårdfør, men som toy-race (ca. 6–7 kg, hanner omkring 25 cm) har den nogle tilbagevendende sundhedsrisici, du bør kende til.
Øjensygdomme er centrale. Cherry eye (prolaps af tårekirtlen i tredje øjenlåg) kan optræde, især hos unge hunde, og viser sig som en rødlig, kirsebærlignende hævelse i øjenkrogen. Keratoconjunctivitis sicca (tørre øjne) ses også og medfører klæbrig udflåd, røde øjne og ubehag. Progressive Retinal Atrophy (PRA) forekommer sporadisk og giver gradvist synstab, typisk først som natteblindhed. Lhasas lange ansigtshår kan irritere øjnene, hvis de ikke trimmes og bindes korrekt, hvilket øger risikoen for sekundære øjenproblemer.
Bevægeapparatet: Patellar luxation (løse/forflyttelige knæskaller) er almindelig i små racer og kan give springende gang, skånen af benet eller smerte efter leg. Ubehandlet kan det over tid belaste leddene og give artrose. Rygproblemer kan forekomme, om end mindre udtalt end i langryggede racer; undgå gentagne hop fra sofa og trappe for at skåne ryg og knæ.
Hud og pels: Allergier (miljø- og foderrelaterede) kan give kløe, røde poter og ørebetændelse. Sebaceous adenitis (SA) er beskrevet i racen, omend ikke hyppig; den viser sig ved skællende hud, pelstab i hårstykker og tør, mat pels, der kan forveksles med dårlig pelspleje.
Tænder: Parodontal sygdom er den hyppigste lidelse hos små hunde. Tæt tandstilling og små kæber fremmer plak og tandsten, hvilket kan føre til tandtab og påvirke hjerte/nyrer sekundært.
Nyrer: Arvelig nyredysplasi (Familial Inherited Renal Dysplasia) er rapporteret hos Lhasa Apso. Sygdommen kan starte tidligt og kræver årvågenhed om drikkevaner, vækst og nyretal ved kontroller.
Forebyggende tiltag
Forebyggelse for Lhasa Apso tager udgangspunkt i racens lange pels, små størrelse og disposition for øjen-, knæ-, tand- og hudproblemer.
Pels og øjne: Hold ansigtshåret kort rundt om øjnene, eller brug en blød topknude, der ikke trækker i øjenlågene. Rens øjenomgivelser dagligt med steril saltvandsserviet, og tør tårestriber af for at begrænse hudirritation. Træn en rolig “hage i hånd”-position, så daglig inspektion af øjnene bliver let.
Vægt og led: Hold kropsvægten slank; hver ekstra 500 gram belaster små knæ uforholdsmæssigt. Mål foderet med vægt, og brug en energitilpasset fuldfoder til små racer. Del den daglige motion op i korte, kontrollerede ture og leg i alt op til cirka en time. Undgå pludselige retningsskift på glatte gulve; læg skridsikre tæpper, og brug ramper til sofa og bil. Spørg din dyrlæge om tilskud med omega-3 og evt. grønlæbet musling, hvis der er begyndende stivhed.
Tænder: Børst tænder 3–7 gange om ugen med hundetandpasta, og supplér med tandvenlige tyg, der er dokumenteret af VOHC. Planlæg professionel tandrens efter behov, typisk hvert 12.–24. måned afhængigt af tandstatus.
Hud og ører: Daglig gennembørstning holder huden ventileret og forebygger filt, som kan gemme fugt og bakterier. Tjek huden for skæl, pelstab i totter og rødme. Lhasaer med allergi profiterer ofte af hyppige, milde bade (f.eks. 1–4 x/måned) med fugtgivende shampoo efter dyrlægeråd. Hold øregange tørre, og undgå aggressiv hårplukning, medmindre dyrlægen anbefaler det.
Parasitter og vaccination: Helårsparasitkontrol anbefales, især hvis hunden trives i byparker og hundeskove. Følg basisvaccination og årlige/treårlige boostere efter lokale retningslinjer.
Nyrer og øjne, tidlig screening: Få baseline-urinanalyse og nyremarkører (inkl. SDMA) ved 12–18 måneder, især hvis der er racelinjer med nyreproblemer. Overvej årlig Schirmer tåretest fra 2–3 års alderen, og en øjenattest hos øjendyrlæge hvert 1–2. år ved mistanke eller før avl.
Symptomer at holde øje med
Lhasa Apsos selvsikre, komiske fremtoning gør, at små ændringer kan være lette at overse. Systematisk daglig observation er nøglen til tidlig opdagelse.
Øjne: Rødme, hyppig blinken, kniben med øjnene, klæbrig eller puslignende udflåd, tårestriber der tiltager, eller en rød “kirsebær”-masse i øjenkrogen (tegn på cherry eye). Natteskyhed, usikkerhed i dæmpet lys, eller at hunden støder ind i ting, kan indikere tidlig PRA.
Knæ og bevægelse: Pludselig “hoppen” på tre ben, kortvarig haltheder der forsvinder og kommer igen, modvilje mod trapper eller hop, stivhed efter hvile, eller knasende fornemmelse ved berøring af knæ kan tyde på patellar luxation eller begyndende artrose.
Hud, ører og pels: Vedvarende kløe, øre-rysten, sur lugt fra ørerne, rødme mellem tæerne, skællende hud, pelstab i totter, eller mat, tør pels, der ikke forbedres trods god pleje, kan indikere allergi eller SA.
Tænder og mund: Dårlig ånde, savlen, at hunden “tager maden og dropper den igen”, ensidig tygning, gul/brun belægning eller blødende tandkød peger mod parodontose.
Nyrer og almen trivsel: Øget drikkelyst og urinering, nedsat appetit, kvalme/opkast, vægttab, blegheder i slimhinder eller nedsat aktivitetsniveau kan være tegn på nyrepåvirkning. Hos unge hunde kan hæmmet vækst også være en indikator på arvelig nyredysplasi.
Andre advarselstegn: Vedvarende hoste eller motionsintolerance, pludselige adfærdsændringer (tilbagetrækning, irritabilitet), eller feber uden forklaring bør altid foranledige dyrlægebesøg.
Regelmæssige veterinærkontroller
En struktureret sundhedsplan med faste tjek øger sandsynligheden for tidlig opdagelse og skånsom behandling.
Hvalp (8–16 uger): Grundvaccination, ormebehandling ved behov, chip og pas. Baseline-sundhedstjek inkl. hjertelyt, knævurdering og bid/tandskifteplan.
Unge/udvoksede (6–18 måneder): Tandkontrol ved tandskifte, baseline-urinanalyse og blodprofil inkl. nyremarkører (kreatinin, urea, SDMA), hvis racelinjer eller opdrætter har nævnt nyreproblemer. Patella-undersøgelse. Vejledning i vægt, foder og pelspleje.
Voksen (1–7 år): Årligt helbredstjek med vægt og Body Condition Score, tandstatus og evt. tandrens, patella- og ledvurdering, hud/øre-undersøgelse. Øjenscreening: Schirmer tåretest ved symptomer eller årligt fra 2–3 år, hvis der har været irritation. Ved mistanke eller ifm. avl: øjenlysning hos specialdyrlæge (ECVO) hvert 1–2. år. Parasittest (afføringsprøve) efter eksponeringsrisiko.
Senior (fra 8 år): Halvårlige kontroller. Udvidet blodprofil, urinundersøgelse med protein/kreatinin-ratio, blodtryk, øjenkontrol (tørre øjne, linseforandringer), ledstatus og smertescoring. Vurdering af kognition og aktivitet, justering af kost til seniorbehov, herunder nyreskånende diæt ved tidlige tegn på nyrepåvirkning.
Supplerende diagnostik efter klinikfund: Tandrøntgen ved parodontose, ultralyd/biopsi ved mistanke om SA, knæ- og hofterøntgen ved halthed, samt abdominal ultralyd ved vedvarende nyremistanke.
Kommunikation: Medbring en sundhedslog med noter om drikkelyst, appetit, afføring, motion, børstefrekvens og eventuelle øjen- eller hudobservationer. Fotos/videoer af gangart eller øjensymptomer hjælper dyrlægen med at fange intermitterende problemer.
Livslang sundhedsplanlægning
Lhasa Apso er tilpasningsdygtig og trives i lejligheder, men kræver daglig pelspleje og mental stimulering. En livslang plan samler forebyggelse, tidlig opdagelse og trivsel.
0–12 måneder: Socialisering, rolig miljøtræning og håndteringstræning (tandbørstning, øjeninspektion, poter, ører). Et kvalitets-hvalpefoder til små racer med kontrolleret calcium/fosfor-balancer understøtter sunde knogler og led. Undgå hårde hop og vilde leg på glatte gulve.
1–7 år: Hold hunden slank med målt vejemængde og regelmæssig motion i kortere intervaller. Vedligehold daglig pelspleje, inkl. topknude eller kort ansigtstrim for at beskytte øjnene. Indfør faste rutiner for tandbørstning, ugentlig øre- og hudtjek samt månedlig kropsgennemgang for knuder, ømheder og gangændringer. Planlæg årligt helbredstjek med fokus på øjne, knæ og tænder.
8+ år: Øg hyppigheden af kontroller, og justér kost til seniorbehov. Overvej tilskud efter dyrlægeråd (omega-3, evt. ledtilskud). Opsæt skridsikre zoner, og brug ramper for at skåne led. Monitorér drikkevaner og urinmængde; mål gerne over et par dage hver måned for at fange ændringer tidligt. Vær opmærksom på syns- og høreændringer, og tilpas miljøet med god belysning og tydelige rutiner.
Økonomi og beredskab: En god sygeforsikring og en årlig sundhedskonto til tandrens, blodprøver og uforudsete udgifter øger handlefriheden. Hav en førstehjælpsplan: Hvem kontaktes ved øjenakut (pludselig smerte, kraftig rødme) eller halthed? Gem klinikkens akutnummer.
Avl og opdræt: Ved køb af hvalp, bed om dokumentation for patellagrad, øjenundersøgelse og familierisiko for nyresygdom. Seriøse opdrættere deler helbredsdata og prioriterer temperament, sundhed og korrekt pels.
Data og vaner: Brug en simpel app eller kalender til at logge vægt, tandbørstning, pelspleje, motion og observationer. Små ændringer over tid afslører ofte store indsigter.