Lille Schweizer Støver og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Lille Schweizer Støver, også kendt som Schweizer Niederlaufhund, er en middelstor schweizisk drivende jagthund i FCI gruppe 6. Racen vejer typisk 15–20 kg, lever 12–14 år og har en kort, tæt pels, som er let at holde ren. Farverne varierer efter de schweiziske varieteter: Bernese (tricolour), Jura (sort med tan), Lucerne (blåskimmel med sorte aftegninger og tan) og Schwyz (hvid med orange aftegninger). Temperamentet er venligt og stabilt; den er rolig og kærlig i hjemmet, men energisk og udholdende udendørs. Som næsestærk støver er den selvstændig, hvilket kan udfordre indkaldet, men med struktureret træning trives den glimrende som aktiv familiehund. Den er ikke hypoallergen.

Racen er bygget til timeslange drev og sporarbejde, hvorfor det daglige motionsbehov er højt. Regn med 90–120 minutters varieret motion om dagen for voksne hunde, hvor mindst halvdelen bør indeholde kvalitetssnus og næsearbejde. Derudover gavner 20–30 minutters mental stimulering i form af problemløsning, lydighed eller sporsøg. Variér intensiteten: rolige snuseture til restitution, moderat tempo til udholdenhed og korte, kontrollerede intervalpas til fart og styrke. En ugentlig længere tur på 2–3 timer kan indlægges, når konditionen er opbygget.

En typisk dag kan se sådan ud: Morgen 45–60 minutter i roligt tempo med rigelig snusetid; eftermiddag 15–20 minutters næsearbejde eller target-træning; aften 30–45 minutter med mere tempo, eksempelvis canicross i let tempo, cykling ved siden (kun for fuldt udvoksne) eller bakkeintervaller i snor/longline. Have er et plus, men erstatter aldrig planlagte ture.

Pelsplejen er enkel, men tjek og tør hængeører efter våde og mudrede ture for at forebygge irritation. Hold øje med vægten; en støver med for lidt motion tager let på, hvilket øger belastningen på led og ryg.

For at bygge en holdbar og skadefri Lille Schweizer Støver, bør motionsniveau og -type tilpasses alderen.

Hvalp (8 uger – 6 mdr.): Fokus på korte, positive oplevelser og kontrolleret miljø. Brug 5-minutters-reglen som tommelfingerregel: cirka 5 minutter sammenhængende aktivitet pr. måned af hvalpens alder, 2–3 gange dagligt, plus fri leg på hvalpens præmisser. Undgå trapper, hårde underlag og vilde hop. Snuseture i stille omgivelser og mikrospor med få godbidder styrker næse og selvtillid uden at overbelaste vækstzonerne.

Unge (6–15 mdr.): Øg varighed og terrænvariation gradvist, cirka 10 % om ugen. Introducér længere snuseture, korte bakkeintervaller i skridt/trav samt lette styrkeøvelser (vægtskift, lave balancesten, kontrollerede retningsskift). Undgå langvarig løb ved siden af cykel eller repetitive kastelege. Arbejd systematisk med indkald, lineføring og impulskontrol omkring vildtdufte; brug langline for sikkerhed. De fleste støvere kan starte egentlig løbetræning på ensartet underlag, når vækstlinjer er lukkede, typisk fra 12–15 måneder efter dyrlægevurdering.

Voksen (15 mdr. – 7 år): Planlæg 90–120 minutters daglig aktivitet fordelt på 2–3 pas. Kombinér 60 % roligt til moderat tempo, 20 % næsearbejde/spor og 20 % højere intensitet (intervaller, bakker, canicross). Læg én længere tur om ugen ind, f.eks. 10–15 km vandring, når hunden er gradvist optrænet. Variér underlag (skovbund, grus, græs) for at skåne led og styrke muskulaturen.

Senior (7+ år): Bevar daglig bevægelse, men med lavere intensitet og længere opvarmning/afjog. 60–90 minutter om dagen i behageligt tempo samt 2–3 korte næseopgaver er ideelt. Vælg bløde underlag og svømning/hydroterapi, hvis hunden trives i vand. Overvej ledtilskud og halvårlige senior-tjek hos dyrlægen for at justere træningsmængden efter eventuel artrit eller nedsat muskelstyrke.

Selv en udpræget udendørshund kan få dækket en stor del af sit behov for mental træthed indendørs, hvilket er guld værd på dage med dårligt vejr eller travl kalender.

Næsearbejde: Brug snusemåtter, muffinforme med tennisbolde ovenpå godbidderne eller simple duftbokse med huller. Start med synlige belønninger, og gør gradvist søgningerne sværere. Læg korte minispor i stuen eller gangen med 6–10 godbidsnedfald og en slutbelønning i en teposeholder for at markere sporslut.

Problemløsning og tricktræning: Targetarbejde (næse- og pote-target), platformstræning og kropskontrol (bakke, sidestep, spin i roligt tempo) forbedrer samarbejde og kropsbevidsthed. Hold sessioner på 3–5 minutter for at bevare motivationen. Indfør en stabil “værsgo”-frigivelse, så hunden lærer at vente på tilladelse – uvurderligt for en støver med høj drift.

Berigelse via fodring: Skift madskålen ud med aktivitetslegetøj, frosne KONGs eller hjemmelavede pusleskåle af håndklæder, papkasser og toiletruller. Fordel dagens ration, så du undgår ekstra kalorier.

Rolig leg og samarbejde: Trækleg med klare regler (slip-på-signal), apport med bløde genstande i korte serier og gemmeleg med familiemedlemmer udmatter mentalt og styrker relationen. Afslut med en rotrænings-måtte (lær hunden at slappe af på et tæppe), så ophidselsen falder igen.

Styrke og stabilitet: Enkle øvelser, 2–3 gange ugentligt, som front-pote på skammel, langsomme sit–stå–dæk, bugtede slalombevægelser mellem benene og stå-på-bløde-kiler kan forebygge skader og forbedre præstation udendørs. Hold underlaget skridsikkert, og stop ved træthed.

Lille Schweizer Støver elsker at bruge næsen i varieret natur. Sæt rammerne, så friheden bliver sikker, og energien kanaliseres i konstruktive aktiviteter.

Kvalitetssnus og spor: Planlæg “snusepromenader”, hvor du går langsomt og lader hunden styre tempo og retning i 10–15 minutters sekvenser. Brug langline (10–15 m) på markveje og i skovens randzoner, så støveren kan arbejde i næsen uden at forsvinde. Læg begynderspor på 100–300 meter med 3–5 vinkler; øg længde og alder af sporet gradvist.

Løb, vandring og cykling: Voksne, fuldt udvoksede hunde kan løbe 5–10 km i moderat tempo på kølige dage, hvis du bygger konditionen op over 8–12 uger. Vælg skovstier frem for asfalt for at skåne led. Cykling kræver træning i position og signaler; hold korte pas, brug sele med fastgjort springer/arm, og undgå varme.

Bymiljø og socialisering: Brug urbane ruter som snuserige oplevelser – rabatter, gårdrum, parker. Indlæg korte lydighedsøvelser ved kryds (sit/ro), så hunden lærer at skifte mellem drift og fokus. Hundeskov kan fungere for sociale individer, men hold øje med næse-drevne udbryderforsøg; en GPS-tracker kan være en ekstra sikkerhed.

Vand og årstider: Mange støvere kan lide at soppe; introducér roligt i lavt vand, brug flydevest ved dybere søer, og skyl pelsen efter saltvand/alger. Om sommeren planlægges ture tidligt eller sent; om vinteren kan en let dækken være nødvendig ved lav aktivitet, da pelsen er kort. Tjek poter for grus, is og rifter, og brug potesalve ved behov.

Regler og hensyn: Hold snor, hvor det er påkrævet, respekter vildt og andre friluftsbrugere, og indlæg “næseskift” (kontaktøvelse), før du passerer forstyrrelser.

Sikker og bæredygtig motion handler om planlægning, gradvis progression og løbende tjek af hundens signaler.

Op- og nedvarmning: Start hver tur med 5–10 minutters rolig gang, kurver og lette retningsskift. Afslut med 5–10 minutters afjog og et par rolige stræk i form af godbidslokket bådføring (nakke og ryg i naturlige bevægelser). Undgå pludselige sprint fra stillestående.

Hydrering og temperatur: Medbring vand over 15 °C, og hold pauser i skyggen. Undgå hård træning over 20–22 °C for denne middelstore, korthårede race. Lær tegn på hedeslag: kraftig halspusten, glasagtige øjne, slinger, mørkerød tunge. Om vinteren beskyt poter mod vejsalt, og tør pelsen helt, især ørerne, for at forebygge irritation.

Udstyr og overflader: Brug en Y-sele, der friholder skuldre, til trækpræget aktivitet, og en fast line/longline af god kvalitet. Reflekser og lys på hund og fører er must i mørke. Vælg primært bløde underlag; begræns lange stræk på asfalt.

Progression og restitution: Øg samlet ugemængde højst 10–15 % ad gangen. Indlæg 1–2 lette restitutionsdage om ugen. Hold øje med ømhed, stivhed om morgenen, modvilje mod at hoppe op/ned – tegn på overbelastning. Ved vedvarende tegn, skru ned og kontakt dyrlæge eller fysioterapeut.

Ernæring og vægt: Tilpas foderportioner til aktivitetsniveau. Mål kropskondition; 2–3 ribben skal kunne mærkes let. Brug primært daglige foder som belønning under træning for at undgå overskudskalorier.

Sikkerhed omkring vildt: En støver vil følge næsen. Træn pålidelig indkald og anvend langline i områder med vildt. ID-mærkning, opdateret halsbåndsbrik og eventuel GPS øger chancen for hurtig genfinding, hvis uheldet er ude.