Træningsguide til Lille Schweizer Støver: Metoder, der virker

Lille Schweizer Støver er en næsedrevet, intelligent og selvstændig jagthund, som trives med klare rammer og venlig, konsekvent træning. Start med at bygge et stærkt forhold gennem kontaktøvelser: sig hundens navn én gang, vent på øjenkontakt, markér med et tydeligt “dygtig” eller et klik, og beløn med en lille, blød godbid. Gentag i korte, sjove sessioner flere gange om dagen. Denne race lærer hurtigt, men kan kede sig, hvis repetitionen bliver monoton, så varier omgivelser, belønning og øvelser.

Indkald er livsvigtigt for en støver. Etabler et sikkert, konditioneret fløjteindkald: tre korte pust betyder altid noget ekstra lækkert, og hunden får aldrig lov til at ignorere signalet. Træn først indendørs, så i have, dernæst på lang line (10–15 meter) i rolige omgivelser, før sværhedsgraden gradvist øges. Beløn rigeligt, og brug gerne Premack-princippet: kom, og du får lov at snuse igen.

Gå pænt i line bør læres fra dag ét. Vælg en velsiddende Y-sele, og indøv “følg mig” i langsomt tempo. Hver gang linen strammes, stopper du roligt, skifter retning, og belønner, når linen igen er løs. Supplér med håndtarget (snude-til-hånd), så hunden får en enkel, tydelig adfærd at falde tilbage på i forstyrrelser.

Hverdagsfærdigheder som sit, dæk, bli’, slip, og “forlad det” er fundamentet, der giver kontrol over jagtinstinktet. Læg desuden vægt på ro-træning: en fast “måtteplads” i stuen, hvor hunden lærer at koble af. Korte, hyppige pauser og ro i hjemmet forebygger overstimulering.

Sundhedsmæssigt bør du varme hunden op før fysisk aktivitet (2–3 minutters rolig gang, et par simple bevægelser), og køle ned efterfølgende. Tjek ører og poter efter skovture, fjern burrer, og tør ørerne forsigtigt, da hængeører kan være udsatte. Brug altid indhegnet område eller lang line, indtil indkaldet er gennempålideligt.

Som lille schweizerstøver (FCI gruppe 6) er racen avlet til at arbejde i næsen, holde sporet og melde med stemme. I praksis betyder det, at træningen virker bedst, når den kanaliserer jagtlysten på kontrollerede måder. Sporarbejde er ideelt. Start med korte, lige foder- eller godbidsspor i let græs, 20–30 meter med 3–5 små depoter. Lad sporet ligge 10–15 minutter, før hunden får det i sele og lang line. Hold linen blød, følg roligt bagved, og lad hunden løse opgaven. Øg gradvist længde, alder og underlag, og introducér sving, knæk og minimale forstyrrelser.

Nosework (specifik duftdiskrimination) er ligeledes fremragende, fordi hunden får høj næsetilfredsstillelse uden at løbe langt væk. Arbejd med simple søg i kasser og rum, og brug korte, succesfulde søg med tydelig markering (f.eks. frys-sit eller target). Beløn generøst og roligt.

Gøen eller “give tongue” er en del af racens jagtrepertoire. Lær både “tal” og “tyst” som signaler: fang et enkelt vuf, sæt signal på, og beløn; fang derefter 2–3 sekunders stilhed, sig “tyst”, og beløn. Brug det i hverdagen, når hunden tænder på vilde dufte eller spændende lyde.

Træn impulskontrol tæt på vildtdufte med LAT-metoden (Look At That): hunden ser i retning af fristelsen, du markér og beløn for at vende fokus tilbage. Afstanden er din ven – start langt fra, og kom gradvist tættere på, uden at hunden mister hovedet.

Sikkerhed og management er afgørende for jagthunde. Et solidt hegn i haven, en god sporline, refleksvest i skumring, og eventuelt en GPS-halsbåndsløsning på friløbsarealer er gode investeringer. Indarbejd desuden en pålidelig “kom væk”-nødvending (hurtig U-vending), så du kan afbryde, før hunden låser sig fast i et spor.

Lille Schweizer Støver er ofte ekstremt mad- og duftmotiveret. Brug det konstruktivt. Højværdibelønninger (pølse, kogt kylling, leverpostej på ske, tørret kallun) virker bedst i svære miljøer, mens dens tørfoder kan bruges i lette øvelser og som søg i græsset. Veksling mellem fødebelønning og miljøbelønning giver stærke resultater: efter et flot indkald får hunden “værsgo, snus!” som direkte adgang til det, den ønsker mest. Det er Premack-princippet i praksis.

Klikker- eller markørtræning øger præcisionen. Markér det eksakte øjeblik, hunden tilbyder ønsket adfærd, og betal straks. Hold kriterierne små, så succesraten ligger på cirka 80 %, og lav korte sessioner på 3–5 minutter, flere gange om dagen. Afslut, mens hunden stadig er motiveret.

Leg kan variere individuelt hos støvere. Nogle elsker trækkeleg med bløde legetøj eller kaninpels-lokker; andre foretrækker søge- og pille-aktiviteter. Find din hunds top-3 belønninger, og rangér dem, så du matcher belønning til sværhedsgrad. Brug desuden “belønningsbanker”: mikropauser med målrettet snusespor, et par kast med godbidder i græsset, eller et kort frigivelsessignal til at undersøge en busk.

Hverdagsmotivation er undervurderet. Åbn døre, sæt snoren på, og giv adgang til haven som belønning for ro og samarbejde. Fodr fra hånden på gåturen, så du flytter værdi ud til dig. Førerfokus-lege (“følg min hånd”, zigzag, stop/go) og en konsekvent, venlig tone gør en stor forskel for en sensitiv, selvstændig støver. Hold styr på kalorieindtaget ved at trække træningsgodbidder fra dagsrationen, så vægten holdes stabil.

Træk i snor: Støvere går i næsen og lægger vægt i linen. Arbejd systematisk med stop-go og retningsskift. Hver gang linen bliver stram, stopper du stille, kalder hunden ind i position, belønner for løs line, og går videre. Brug sele og kort træningspassage i starten (10–20 meter ad gangen), og læg snusepauser ind som belønning for flot følge.

Selektiv hørelse/indkald: Indkald fejler ofte, hvis kriterierne er for høje. Byg en fløjterutine med 100 % forstærkning i 2 uger (2–3 repetitioner dagligt), og træn kun, når succes er sandsynlig. Hvis hunden “låser” i et spor, brug din nødvending “kom væk!” plus bevægelse i modsat retning, lav og venlig stemme, og store belønninger.

Gøen/hylen: Lær “tyst” via differentieret forstærkning af stilhed – fang tre sekunders ro, markér og beløn. Skab forudsigelige rutiner, giv nok motion og næsearbejde, og sørg for restitusion. Undgå at råbe, da det kan forstærke adfærden.

Overstimulering og dårlig ro: Indfør daglig måtte-træning. Start med 10–20 godbidder for at ligge roligt i 2–3 sekunder ad gangen, øg til 30–60 sekunder, og integrér øvelsen ved gæster, madlavning og tv-tid.

Jagt efter katte/vildt: Træn LAT og “forlad det” på stor afstand. Når hunden selv vælger kontakt, får den adgang til at snuse i en anden retning. Håndtér miljøet: undgå kendte “hotspots”, brug lang line, og hav en plan.

Vægt og udholdenhed: Madglade støvere kan tage på. Balancér foderration i forhold til aktivitetsniveau, og brug søg og spor til kalorieforbrug uden høj belastning. Varm op og køl ned for at skåne led, og tjek poter efter lange ture. Teenagefasen (6–18 måneder) kan give regression – gå et trin ned i sværhedsgrad, og hold fast i rutinerne.

Når fundamentet er på plads, kan du bygge på racens styrker. Udvikl et bombesikkert fløjteindkald: tre korte pust betyder fuld jackpot. Generalisér til nye steder, tider på dagen og med kontrollerede forstyrrelser (en hjælper, der spreder let foderduft i græsset). Fad ind lang linen ved at slippe den kortvarigt i indhegnede områder og gradvist øge frihedsgraderne, mens du bevarer høj belønningskvalitet.

Spor og schweiss: Gå fra foder- til godbidsspor, videre til slæb med skind, og siden blodspor, hvis det er lovligt og relevant. Arbejd med sporopbygning, retningsskifte, knæk, sportab og genoptagelse. Øv lineføring og hundens tempo – støt uden at styre. En lille schweizerstøver kan gå 500–1.000 meter spor med passende alder og sværhedsgrad.

Nosework/duftdiskrimination: Introducér en mål-duft (f.eks. lavendel i teposer). Træn tydelig markering (frys-sit) på lav højde, og flyt gradvist til rum, køretøj og udendørs. Beløn roligt for præcise fund.

Fjernstyring og arbejdskontrol: Lær distance-signaler (sit, dæk, bli’) 5–10 meter fra fører, og kæd dem med indkald og belønning. Indfør “tjek ind”-adfærd hver 5.–10. meter på tur, så hunden lærer at orientere sig mod dig spontant.

Kropskontrol og styrke: Proprioception via lave cavaletti, targets med for- og bagpoter, balancepuder og korte bakkeøvelser beskytter led og forbedrer ydeevne. Hold sessionerne korte, og undgå højimpact spring.

Hverdags-eksamen: Cafe-ro på måtte, biltræning med sikker transport, håndtering hos dyrlægen (mund, ører, poter, temperatur), og en solid “drop/slip”-adfærd. Selv om støveren ikke er en klassisk apportør, kan du shape et roligt hold og kontrolleret aflevering. Dette øger samarbejdet og giver dig flere værktøjer i hverdagen.