Malteser - Allergi og intolerance: Komplet guide

Malteseren omtales ofte som hypoallergenisk, fordi den har en lang, silkeblød hårpels uden underuld og fælder meget lidt. Det betyder færre løse hår i hjemmet og, at mange allergikere oplever færre symptomer sammenlignet med racer med uldet underpels. Det er dog vigtigt at forstå, at allergi udløses af proteiner i skæl, spyt og urin, ikke af hår i sig selv. En Malteser kan derfor stadig provokere allergi, men den lave fældning og den glatte pels gør det lettere at holde mængden af allergener nede i miljøet.
Den gulvlange pels fungerer samtidig som et filter, der kan binde både støv, pollen og husstøvmider, hvis den ikke plejes. Daglig gennembørstning, let fugtning af pelsen inden soignering og jævnlig badning med en mild, parfumefri shampoo reducerer allergenmængden markant. Racens kompakte størrelse og popularitet som lejlighedshund betyder desuden tæt kontakt med familien, hvorfor en konsekvent pels- og miljøhygiejne er nøglen, hvis der er allergikere i husstanden.
For hunden selv er Malteseren, som mange små selskabshunde, disponeret for kløeproblematikker som atopi og sekundære gær- eller bakterieinfektioner i hud og ører, især hvis pelsen filtrer, eller huden holdes fugtig. De karakteristiske tårestriber under øjnene kan skabe et fugtigt miljø, hvor Malassezia-gær trives, hvilket forværrer kløe og lugt samt øger allergenbelastningen. Med korrekt pelspleje, regelmæssig øjen- og ørepleje, og et rent indeklima kan racens hypoallergeniske potentiale udnyttes bedst muligt, så både mennesker og hund trives. Som en blid, charmerende og tilpasningsdygtig toy-race accepterer Malteseren typisk løbende pleje, når det indlæres belønningsbaseret fra hvalpestadiet.

Allergihåndtering omkring en Malteser omfatter både menneskers og hundens behov. Hvis et familiemedlem reagerer på hundeallergener, bør man minimere tæt ansigtskontakt, indføre hundefri zoner i soveværelset og køre en konsekvent rengøringsrutine med HEPA-støvsuger og luftrenser. Børstning og føntørring foretages ideelt udendørs eller i et afgrænset rum, så allergener ikke spredes i hele hjemmet.
For Malteseren selv starter management med tidlig genkendelse af symptomer: vedvarende kløe, rødme, hudskæl, hotspots, poteslikken, gentagne ørebetændelser, tåreflåd og, ved fødevareallergi, tilbagevendende diarré eller flatulens. Hold neglene korte, så selvtraumer ved kløe reduceres, og brug blød sele frem for halsbånd; racen kan have tendens til kollaps af luftrøret og reverse sneezing, som forværres af hoste- og trækirritation.
Strukturér hverdagen, så plejen bliver overkommelig: daglig, kort børstning (5–10 minutter), poteskyld efter gåtur, ugentlig ørerens og planlagte bade hver 1–3 uge. En Malteser klarer sig typisk med op til 30 minutters daglig motion; hold turene korte i højsæson for pollen og efter regn, hvor skimmelsvampe kan være høje. Træn håndtering positivt med godbidder, så pelsen kan plejes uden stress; stress forværrer ofte kløe.
Undgå stærke dufte i hjemmet, herunder luftfriskere og parfumerede rengøringsmidler, da de kan trigge både reverse sneezing og irritativ dermatitis. Vælg vaskemidler uden parfume, vask hundens sengetøj varmt, og skift klude og kamme hyppigt. Hvis kløe varer over to uger, opstår natlig uro, eller der kommer sår, bør dyrlægen konsulteres for diagnostik og målrettet behandling, før problemet kronificeres.

Fødevareallergi og -intolerance ses også hos Maltesere, og en systematisk tilgang er afgørende. Guldstandarden er en eliminationsdiæt i 6–8 uger, enten med en hydrolyseret fuldfoderdiæt eller et nøje udvalgt novel-protein-foder (for eksempel kanin eller and) kombineret med en kulhydratkilde, som hunden aldrig har fået før. I perioden må der ikke gives andet end diæten: ingen smagsatte tandpastaer, tyggeben, medicinske godbidder eller smagsatte tabletter. Ved respons gennemføres en provokation, hvor det gamle foder genintroduceres; vender symptomerne tilbage, er diagnosen styrket.
Som toy-race med 3–4 kg kropsvægt har Malteseren et beskedent, men følsomt energibehov. En neutraliseret, voksen Malteser trives ofte på cirka 180–260 kcal pr. dag, mens meget aktive individer kan kræve 260–320 kcal. Fordel dagligt foder på 2–3 måltider, og hos hvalpe eller hunde med tendens til hypoglykæmi, tilbydes 3–4 mindre måltider for at stabilisere blodsukkeret. Hold godbidder under 10 procent af det daglige kalorieindtag, og vælg hypoallergeniske, enkelt-ingredienstyper.
Almindelige problemkilder omfatter oksekød, kylling, mejeri, hvede, soja og æg, men individuelle variationer er reglen. Læs varedeklarationer nøje; skjulte proteiner kan gemme sig i smagsstoffer, fedtstoffer og glycerin. Ved kronisk kløe i hud eller ører kan omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) i 75–100 mg pr. kg kropsvægt dagligt have antiinflammatorisk effekt; tal med dyrlægen ved samtidig medicin. Probiotika med dokumenterede stammer kan støtte tarmbarrieren under diætforløb.
Har hunden tegn på leversygdom, som racen kan være disponeret for via portosystemisk shunt, bør diætvalg ske i tæt samarbejde med dyrlægen, da protein- og kobberindhold kan skulle justeres særskilt. Ved diarré, vægttab eller sløvhed i forbindelse med diæt, søges dyrlægehjælp straks.

Indeklima og omgivelser spiller en stor rolle for både menneske- og hundeallergi. Malteseren er en ideel lejlighedshund, men det lukkede miljø kræver disciplin. Brug luftrenser med HEPA-filter i opholdsrum, støvsug 2–3 gange ugentligt med HEPA-udstyr, og vådmop gulve for at binde støv og skæl. Hold relativ luftfugtighed omkring 40–50 procent; for høj fugt fremmer skimmelsvampe og støvmider, mens for tør luft kan irritere luftveje og hud.
Udendørs bindes pollen i pelsen; skyl poter og underside med lunkent vand efter gåturen, og tør grundigt, så fugt ikke bliver stående i den lange, silkede pels. Planlæg ruter væk fra højt græs i pollensæson, og gå gerne tidligt eller sent, hvor pollental er lavere. Indendørs vaskes hundens sengetøj ugentligt ved høj temperatur, og kurve med tekstil betræk foretrækkes frem for skum, der ikke kan vaskes.
Bade hver 1–3 uge med en mild, parfumefri shampoo efterfulgt af en plejende balsam hjælper både hudbarriere og allergenkontrol; balsam mindsker statisk elektricitet og opsamling af støv. Rens ørerne ugentligt med et skånsomt, alkoholfrit produkt; fugt og hår i øregangen disponerer til otitis externa, som ofte forstærkes ved atopi. Tåreflåd tørres dagligt væk med steril saltvandsserviet, og pelsen under øjnene holdes kort for at undgå fugtophobning.
Undgå tobaksrøg, duftlys og aerosoler; disse kan udløse reverse sneezing og irritere luftvejene, især hos en lille hund med tendens til kollaps af luftrøret. Vælg uscentede vaske- og rengøringsmidler, og skyl sæberester omhyggeligt ud af tekstiler, som hunden ligger på.

En dyrlægefaglig plan er ofte nødvendig ved moderat til svær kløe, tilbagevendende øreproblemer eller mistanke om fødevareallergi. Udredning kan omfatte hudskrab, cytologi for bakterier og Malassezia, otoskopi og øresvab, samt struktureret eliminationsdiæt. Ved mistanke om atopi kan allergitest (serum eller intradermal) bruges til at skræddersy allergenspecifik immunterapi.
Symptomatisk kløekontrol kan omfatte oclacitinib eller lokivetmab ved atopisk dermatitis; kortikosteroider kan anvendes kortvarigt ved akutte opblussen, når andre muligheder ikke er tilstrækkelige. Topikale midler som klorhexidin 2–4 procent og svampedræbende shampoo eller ørerens anvendes målrettet efter cytologi. Øredråber med kombinationer af antibiotika, svampemiddel og antiinflammatorisk komponent bruges ved dokumenteret otitis externa.
Samtidige forhold hos Malteseren skal tænkes ind: den lille kropsvægt øger risikoen for overdosering; giv aldrig humanmedicin uden dyrlægeråd. Tendens til kollaps af luftrøret og reverse sneezing forværres af luftvejsirritanter; brug sele og undgå halsbånd ved hoste. Ved langvarig mave-tarm-uro, neurologiske tegn eller stagnerende vækst bør portosystemisk shunt udelukkes, før komplekse diæter iværksættes. Hvalpe og små voksne kan være udsat for hypoglykæmi; planlæg medicinering sammen med fodring for at undgå fasteperioder.
Langtidsstrategi fokuserer på kombinationen af triggerkontrol, hudbarrierepleje, egnet diæt og målrettet medicin, så dosis kan holdes lavest muligt. Vejning hver måned og body condition scoring sikrer, at den 3–4 kg lette hund ikke svinger i vægt, da over- eller undervægt begge kan forværre kløe og inflammationsgrad. Kontrolbesøg planlægges typisk hver 4–12 uge, til huden er stabil, hvorefter intervallet kan forlænges.