Senioromsorg for Malteser: Ældre hunds behov

Malteseren er en lille, langlivet selskabshund, som ofte først betragtes som senior omkring 8–9 års alderen. Aldring sker gradvist, og de første tegn kan være diskrete. Fordi racen er lille og elegant, kan ændringer i bevægelse, adfærd og udseende let overses, hvis man ikke kigger systematisk efter dem.

Typiske fysiske tegn omfatter nedsat udholdenhed, længere restitution efter leg, mere søvn, tab af muskelmasse over ryg og lår samt øget kuldskærhed. Mobilitetsændringer viser sig hos mange maltesere som tilbageholdenhed ved at hoppe op i sofaen, korte eller “springende” skridt og periodisk halte, hvilket kan hænge sammen med patellaluksation og begyndende slidforandringer i knæet.

Øjnene kan ændre sig med alderen. Let linseblåfarvning (nukleær sklerose) er almindelig og oftest ufarlig, men natteblindhed, snublen i dæmpet lys eller at hunden går ind i møbler, kan pege på progressiv retinal atrofi (PRA) eller begyndende katarakt. Hørslen kan ligeledes aftage gradvist.

Malteseren er ramt af flere luftvejsfænomener. Kollaps af trachea viser sig typisk som en tør “gåsetud”-hoste, især ved spænding, halsbåndstræk eller varme; “reverse sneezing” kan give snorkende indtrækninger. Disse episoder er ofte ufarlige, men øger behovet for sele frem for halsbånd og for vægtkontrol.

Adfærdsændringer kan inkludere øget klæbende adfærd, rastløshed om aftenen, glemsomhed, ændret døgnrytme og nedsat tolerance for forandringer; alt dette kan pege på kognitiv dysfunktion. Små racer kan være disponerede for hypoglykæmi ved spring over måltider, hvilket viser sig som rysten, sløvhed eller desorientering. Endelig er tandproblemer meget udbredte hos toy-racer: dårlig ånde, savlen, selektiv appetit og at undgå hårde tyggeben er røde flag.

• Opsummerende værd at holde øje med:
• Mindsket aktivitetsniveau og udholdenhed
• Hoste/“honking”, snorkende episoder, eller ændret vejrtrækning
• Stivhed, korte skridt, springende gangart eller modvilje mod hop
• Syns- og høretab, især i dæmpet lys
• Ændret appetit, vægt eller tørst
• Nye adfærds- og søvnmønstre

I seniorårene skal malteseren have en kost, der støtter led, muskler, hjerne og immunforsvar, uden at give overvægt. Små hunde har ofte en høj stofskiftehastighed, men seniorer bevæger sig mindre, hvorfor energibehovet typisk falder. Start med at veje foderet på køkkenvægt og justér 5–10 % op eller ned hver 2.–3. uge, til kropskonditionen ligger stabilt på BCS 4–5/9.

Protein bør ikke begrænses hos en rask senior. Tværtimod trives små ældre hunde ofte bedst med et højt indhold af letfordøjeligt, animalsk protein (ca. 25–30 % af tørstof), som modvirker muskeltab. Fedtindholdet holdes moderat, og tilsætning af omega-3 fra fiskeolie (EPA+DHA) i størrelsesordenen 50–100 mg/kg kropsvægt pr. dag kan dæmpe inflammation i led og støtte kognition; en malteser på 3,5 kg vil således typisk ligge på 175–350 mg EPA+DHA dagligt. Afstem tilskud med dyrlægen, især hvis hunden får blodfortyndende medicin.

For ledstøtte ved patellaluksation kan glucosamin, chondroitin, grønlæbet musling eller UC-II være relevante. Tænk også vægtkontrol som “ledmedicin”; hvert ekstra hundrede gram belaster knæ og trachea.

Tand- og mundhulesundhed påvirkes positivt af daglig tandbørstning og godkendte dentaltyggeprodukter (VOHC). Foderets hårdhed alene forebygger ikke tandsten. For hunde med fødevareallergi anbefales en eliminationsdiæt eller et veterinært hydrolyseret foder; vælg simple godbidder (single-protein) og undgå hyppige foderskift.

Små seniorhunde er sårbare over for hypoglykæmi, især ved stress eller uregelmæssige måltider. Del den daglige ration i 3–4 små måltider og overvej et lille “sengetids-snack”. Øg væskeindtaget ved at bløde foderet op i lunkent vand eller natriumfattig bouillon. For hunde med påvist portosystemisk shunt kræves et særligt, dyrlægeordineret leverfoder; proteinbegrænsning er ellers ikke anbefalet for raske seniorer.

Opsummering: mål rationen, hold proteinkvaliteten høj, tilsæt målrettede tilskud, og spred måltiderne for blodsukkerstabilitet.

En malteser-senior bør tilses af dyrlæge mindst hver 6. måned. Et typisk seniorprogram omfatter klinisk undersøgelse, tandtjek, blod- og urinprøver samt vægt- og konditionsvurdering. Ved symptomer fra lever eller nervesystem kan udvidet leverprofil (inkl. galdesyretest og ammonium, når relevant) være indiceret, da racen er disponeret for portosystemiske shunter. Hoste eller vejrtrækningsbesvær kan kræve røntgen af hals/Thorax og vurdering for trachealkollaps.

Øjne: en årlig øjenundersøgelse kan opdage PRA-tegn og katarakt tidligt. Selvom PRA ikke kan kureres, kan tidlig tilpasning i hjemmet (lys, indretning) forbedre sikkerheden. Hørelse vurderes klinisk; ved tab kan træning med håndtegn hjælpe.

Bevægelsesapparat: palpation af knæ for patellaluksation og vurdering af gang. Små ændringer i skridtlængde og tempo er værd at dokumentere på video. Smertescoring og evt. prøvebehandling med smertelindring kan være nyttigt ved tvivl.

Tænder: toy-racer er stærkt disponerede for parodontale sygdomme. Planlæg daglig hjemmetandpleje og professionelle tandrensninger efter behov (ofte hver 6.–18. måned afhængig af status). Dårlig ånde, tyggebesvær eller ensidig tygning kræver hurtig vurdering.

• Hjemmeovervågning:
• Vejning hver 2. uge og kropskonditionsscore hver måned
• Registrér hoste-/“honking”-episoder, varighed og udløsere
• Resting respiratory rate under søvn (mål <30 pr. minut i hvile)
• Drikke- og vandladningsmønster
• Søvn-kvalitet og kognitive tegn (forvirring, cirklen, natlig uro)

Vaccinationer og parasitkontrol opretholdes efter dyrlægens risikovurdering. Husk, at vægtkontrol, tandpleje, smertevurdering og tidlig diagnostik er de vigtigste faktorer for et godt seniorliv hos malteseren.

Små, ældre hunde har brug for målrettede justeringer i hjemmet for at forblive sikre og trygge. Malteseren, med sin silkebløde pels og lette bygning, trives med varme, skridsikre overflader og forudsigelige rutiner.

• Ergonomi og miljø:
• Læg skridsikre løbere på glatte gulve og brug ramper ved sofa, seng og lave trin. Begræns hop for at skåne knæ og ryg.
• Skift halsbåndet ud med en veltilpasset Y-sele for at reducere tryk på luftrøret ved trachealkollaps. Brug korte, rolige gåture – fx 2–3 ture á 10–15 minutter om dagen – frem for én lang tur.
• Vælg en ortopædisk madras med støttekanter og placér den trækfrit. En lun trøje på kolde dage kan være en stor hjælp for en kuldskær malteser.
• Sørg for god luftkvalitet: undgå røg og tunge dufte, og overvej en luftfugter i fyringssæsonen for at mindske hosteirritation.

• Pels og hud:
• Overvej en vedligeholdelsesvenlig “puppy cut”, hvis daglig børstning af lang pels er for belastende. Hold håret omkring øjne og mund kort og rent for at forebygge irritation og misfarvning.
• Tjek hud og ører ugentligt for rødme, knuder eller lugt. Den hvide pels gør forandringer lette at se, men kræver konsekvent pleje.

• Mental trivsel:
• Bevar rutinerne. Indfør blide næselege, slikke-måtter og rolige berigelsesaktiviteter 5–10 minutter, 1–2 gange dagligt.
• Hjælp ved nedsat syn/hørelse med natlys, tydelige dufte ved dørkarme og håndsignaler.

• Sikkerhed og transport:
• Brug bilsikkerhedssele eller transportkasse. Sæt barne- eller hundegitter ved trapper, hvis stabiliteten er svingende.

Kort sagt: lav-friktion gulve, ingen halsbåndstræk, korte ture, varm komfort og enkel pelspleje – det er nøglerne til en glad senior-malts.

Når en malteser bliver ældre, er målet ikke bare at leve længere, men at leve godt. En struktureret vurdering hjælper med at træffe rettidige beslutninger. HHHHHMM-skalaen er enkel og anvendelig: Hurt (smerte), Hunger (appetit/ernæring), Hydration (væske), Hygiene (renhed/tand/ pels), Happiness (glæde/engagement), Mobility (bevægelighed), More good days than bad (flere gode end dårlige dage). Giv hvert område en score fra 0–10 ugentligt og før logbog.

• Røde flag, som bør udløse dyrlægebesøg eller plan for palliation:
• Smerte, der ikke længere kontrolleres af ordineret medicin, eller tiltagende stivhed trods indsats
• Vedvarende hoste/“honking”, der forstyrrer søvn eller motionstolerance
• Gentagne hypoglykæmiepisoder, forvirring, fald eller kollaps
• Markant vægttab, dårlig ånde og tyggebesvær, som reducerer fødeindtag
• Tiltagende angst, desorientering, natlig uro eller ulykker indendørs

Palliativ pleje kan omfatte multimodal smertebehandling (NSAID efter blodprøver og dyrlægevurdering, gabapentin m.fl.), hostedæmpende eller antiinflammatorisk behandling ved trachealproblemer, samt kognitive støtteforanstaltninger (miljøtilpasning, omega-3, SAMe; evt. lægemidler ordineret af dyrlæge). Fokus er komfort, forudsigelighed og værdighed.

Aftal på forhånd sammen med dyrlægen “tærskler” for, hvornår behandlingsmål skifter fra helbredelse til komfort. Brug en “god/dårlig-dage-kalender” og involvér hele familien, så beslutninger ikke træffes i hast. Når de gode dage ikke længere overgår de dårlige, og basal trivsel ikke kan opretholdes, er human og planlagt aflivning en kærlig handling.

Husk, at tidlig indsats med vægtkontrol, tandpleje, sele frem for halsbånd, blid motion og regelmæssige sundhedstjek ofte giver malteseren flere gode seniorår – med elegance, livsglæde og tæthed til familien.