Malteser vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Malteseren er en lille, spinkel selskabshund med silkeagtig enkeltpels uden underuld, og den har derfor svært ved at holde på kropsvarmen i koldt og fugtigt vejr. Den lave kropsvægt, den store overflade i forhold til masse og den lyse pels, som ikke absorberer solvarme, betyder, at kuldepåvirkning kommer hurtigt, selv på korte ture.

Vær opmærksom på tidlige tegn på kuldestress: rysten, spændt kropsholdning, løftede poter, langsommere tempo, pibelyde, krum ryg og søgen mod læ. Bliver hunden apatisk, stiv eller desorienteret, eller bliver ører og poter iskolde, skal den straks i varme omgivelser. Hos toy-racer kan kulde også udløse hypoglykæmi, fordi energireserverne er små; symptomerne er svaghed, vaklen, glasagtige øjne og i værste fald kollaps. Giv et lille, let måltid eller en smule glukose på gummen, og kontakt dyrlæge ved tvivl.

Kold, tør luft kan irritere luftvejene. Maltesere er disponerede for trachealkollaps og reverse sneezing, som begge kan trigges af kulde, vind og seletryk ved halsen. Brug derfor sele frem for halsbånd, og undgå heftige temperaturskift. Hvalpe, seniorer, tynde hunde og hunde med kroniske sygdomme tåler kulde dårligere og kræver kortere ture med flere pauser.

Frostskader ses sjældent hos små, ledsagede hunde, men kan ramme poter, øreflipper og haletip ved længere eksponering. Våd pels øger varmetabet markant, fordi fordampning afkøler huden. Tør altid hunden grundigt efter sne eller regn, og hold gåture korte, hvis vindafkølingen er høj. Som tommelfingerregel bør en Malteser kun være ude så længe, at den er aktiv og tilpas; begynder den at ryste trods tøj, er det tid til at gå hjem.

For en Malteser er korrekt udstyr ikke luksus, men nødvendighed. Start med et varmt basislag i form af en blød sweater eller fleece, der dækker bryst og mave, hvor varmetabet er størst. Læg derefter en let, vand- og vindtæt jakke udenpå på særligt kolde eller våde dage. Pasformen skal være tæt uden at klemme; hunden skal kunne løfte benene frit og tisse uden at få pelsen gennemvædet.

En Y-formet sele skåner luftrøret, som hos racen kan være skrøbeligt, og den fordeler trykket over brystet. Undgå snævre halsbånd og stive, tunge liner i frost, som kan blive hårde og ubehagelige. Reflekser eller LED-lys er vigtige, fordi vinterdage er korte, og den hvide pels gør hunden svær at se i sne. Vælg også støjsvage hundesko med fleksibel sål, god friktion og blød skaftkant; begynd med korte tilvænningssessioner indendørs.

Pelsplejeudstyr er en del af vinterpakken. En antistatisk spray, en god stålkam og en blød slicker-børste forebygger sammenfiltring, når jakker gnider mod den lange pels. Trim forsigtigt hår på mave og omkring kønsåbninger, så sne og urin ikke klæber; det giver mindre afkøling og bedre hygiejne. Et mikrofiberhåndklæde og en absorberende badekåbe gør hjemturen tør og hurtig, og en lille rejseføntørrer med kold/lunken luft kan være guld værd i sommerhus og bil.

Til poterne hører en fed potesalve før turen og en mild rensegel efter turen. Overvej desuden en lille taske med vinter-førstehjælp: glukosegel til hypoglykæmi, engangsposer til varmeomslag, reservepotesokker, saltneutraliserende spray, samt hundevenlige vådservietter. I hjemmet giver en tyk, skridsikker måtte ved døren bedre fodfæste, når I kommer ind med våde poter, og en forhøjet mad- og vandskål kan mindske hoste hos hunde med tilbøjelighed til tracheal irritation.

Vælg materialer, der kan maskinvaskes ved lav temperatur, og som tørrer hurtigt. Fugtige dækkener lugter, irriterer huden og køler, så hav altid et ekstra sæt klar, når vejret skifter fra regn til sne på samme dag.

Malteseren har et moderat motionsbehov, op til cirka 30 minutter dagligt, men i vinterkulden er kvalitet vigtigere end varighed. Del dagens aktivitet op i 2-3 korte ture på 10–15 minutter, og læg dem omkring middagstid, hvor temperaturen oftest er højest. Start altid med 3–5 minutters rolig gang som opvarmning, eventuelt indendørs i opgangen eller på gangen, så muskler og led bliver varme.

Vælg sikre underlag. Is og sort is giver høj risiko for udskridning, hvilket kan forværre patellaluksation hos disponerede små hunde. Gå hellere på ryddede fortove med grus, og hold tempoet jævnt. Træk vejret sammen med hunden: hvis den begynder at hoste eller snorke, eller hvis du hører en gåseagtig lyd, så hold pause, vend ansigtet væk fra vinden, og fortsæt først, når vejrtrækningen er rolig igen.

Mental aktivering kan uden problemer erstatte en del af udendørs motionen på barske dage. Snuselege, fodersøg i snusemåtte, enkle næsearbejdsbaner, godbidsspor i stuen og 5–10 minutters tricktræning (for eksempel target, sit-bliv, cirkel rundt, berøring af klokke) giver forbløffende træthed. Brug lave cavaletti eller små balancepuder for skånsom styrke og kropskontrol; undgå hop ned fra sofa og glatte gulve.

Planlæg energitilførsel. Små hunde køler hurtigt, og kulde øger kalorieforbruget. Et lille mellemmåltid 30–60 minutter før turen og igen efter hjemkomst kan forebygge hypoglykæmi, især hos hvalpe og slanke individer. Varm, men ikke varm, bouillon uden løg/hvidløg kan øge lysten til at drikke. Hold altid pauser for at mærke på ører og poter; er de meget kolde, afkort turen. Og husk, at Malteseren er social: leg korte fange- og apportlege indendørs sammen med familien, så den får både bevægelse og nærvær.

Poterne er Malteserens kontaktpunkt med vinteren, og god forberedelse forebygger både smerte og sygdom. Den lange pels mellem trædepuderne samler sneklumper, som bliver til hårde isbolde, der gør ondt og ændrer hundens gang. Klip eller fil hårene plant med trædepuderne med en rundnæset saks, og hold neglene korte, så poterne får bedre greb.

Smør potesalve på rene, tørre poter 5–10 minutter før turen. Salven lægger en fed, vandafvisende barriere, som beskytter mod salt, is og mikroskopiske revner. Er underlaget meget koldt, eller går I på saltede veje, så brug sko; det mindsker også risikoen for kemisk irritation og efterfølgende slikning. Træn sko gradvist: start med 30 sekunder indendørs med godbidder, læg pauser ind, og byg langsomt op til flere minutter og små ture, så hunden forbinder skoene med noget positivt.

Efter hver tur skylles poterne i lunkent vand eller aftørres grundigt med en fugtig klud for at fjerne salt og grus. Tør især mellem tæerne, hvor fugt giver grobund for svamp. Undgå varm føn direkte på poter, som kan udtørre huden; dup i stedet med mikrofiber, og påfør et tyndt lag salve igen om nødvendigt. Har hunden rødme, hævelse, sår eller pludselig halthed efter en gåtur, bør den ses af dyrlægen, da der kan være tale om frostskade, fremmedlegeme eller kontaktdermatitis.

Hjemme kan du lægge skridsikre løbere ved ind- og udgange og på glatte gulve. Det beskytter knæ og hofter og er særligt relevant for små racer, som er disponerede for patellaluksation. Brug kun kæledyrssikkert tømiddel på egne arealer, og hold din hund fra bunker af vejsalt eller smeltevandspytter, som kan være hyperosmotiske og ætsende.

Når temperaturen falder, bliver hjemmet Malteserens base. Sigt efter en stabil rumtemperatur omkring 20–23 °C og undgå træk fra døre og vinduer. Placér kurven væk fra kolde ydervægge, og brug en tyk, isolerende madras eller en ortopædisk seng med kanter, som hunden kan krølle sig ind i. Et dækken eller en let pyjamas kan bæres indendørs af tynde, ældre eller nyligt klippede hunde.

Luftfugtighed betyder meget for de små luftveje. Hold 40–50 % relativ fugt med en fugter, hvis jeres bolig er tør om vinteren; det kan dæmpe hoste og reverse sneezing og lindre hunde med tendens til tracheal irritation. Luft kort og effektivt, og undgå stegeos, røg og stærke dufte, som kan trigge hoste. Brug sele og korte, rolige passager til døren, så hals og luftrør skånes, når spændte hunde vil hurtigt ud.

Indendørs aktivering forebygger kedsomhed og kompensere for kortere gåture. Snusemåtte, foderbolde, slikkemåtter med hundesikker pate eller yoghurt, simple problemløsningsspil og daglige 5-minutters træningspas giver både mental træthed og samarbejde. Skab små baner med puder og skridsikre tæpper for at træne kropskontrol uden spring. Hold gulve tørre og skridsikre; læg klude ved indgangen, så vand og sne ikke spreder sig.

Hud og pels kræver ekstra omsorg om vinteren. Vask sjældnere, men plej med en mild, fugtgivende shampoo og balsam, og skyl grundigt for at undgå hudirritation. Børst dagligt, så pelsen forbliver filtreringsfri under dækkener. Tilskud som omega-3 (EPA/DHA) kan støtte hudbarrieren, men tilpas altid kosten, hvis din Malteser har kendte foderallergier, og rådfør dig med dyrlægen ved kløe eller tilbagevendende øreproblemer.

Planlæg pauser i hverdagen. Flere korte luftninger, en fast putterutine, adgang til frisk vand og et roligt sted uden gennemgang giver tryghed. Sørg for røg- og kuliltealarmer, barnesikring af varmeovne og ledninger, og undgå tæpper med lange løkker, som små poter kan hænge fast i. En gennemført vinterbase gør den lille selskabshund komfortabel, tryg og klar til leg – også når frosten bider.