Malteser hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Som lille selskabshund med lang levetid på 12–15 år har malteseren stor gavn af faste, planlagte sundhedstjek. Et årligt helbredstjek er passende for unge og voksne hunde, mens seniorer fra cirka 7-års alderen bør ses hver sjette måned, da aldersrelaterede forandringer kan udvikle sig hurtigt hos toy-racer. Ved konsultationen gennemgår dyrlægen typisk en fuld klinisk undersøgelse med fokus på racens risikoområder: tænder og tandkød, knæled (patellar luxation), luftveje og luftrør, øjne, hud og pels samt kropsvægt og muskulatur.

Mundhulen fortjener ekstra opmærksomhed hos malteseren, da små tænder og tæt placerede tandrækker øger risikoen for tandsten og parodontitis. Regelmæssige tandtjek, eventuelt med professionel tandrensning under bedøvelse, forebygger smerte og tab af tænder. Knæene kontrolleres for løshed i knæskallen, som kan give springhalthed og senere slidgigt. Luftrøret palperes, og åndedrættet vurderes, da toy-hunde kan være disponerede for trachealkollaps og irritation, der kan vise sig som hoste eller episoder med ”reverse sneezing”.

Øjnene undersøges for tårerelaterede problemer, irritation fra hårene omkring øjnene og tidlige tegn på arvelige øjensygdomme som PRA. Huden og den silkebløde pels vurderes for kløe, rødme eller sekundære forandringer, der kan pege på fødevareallergi eller miljøbetingede reaktioner. Vægt og ernæring drøftes altid, fordi selv små udsving betyder meget i en hund på kun 3–4 kg; overvægt belaster knæ og luftveje unødigt.

For at mindske stress ved dyrlægebesøget, bør man træne rolig håndtering hjemme: kig i ører og mund, løft poter, og beløn generøst. Brug altid sele frem for halsbånd på klinikken, da tryk på halsen kan udløse hoste, og sørg for skridsikkert underlag i venteområdet, så din malteser føler sig tryg og stabil.

Et veldesignet vaccinationsprogram beskytter din malteser mod alvorlige infektionssygdomme og tilpasses livsstil, alder og rejseplaner. Kernevacciner omfatter typisk DHP (hundesyge, hepatitis/adenovirus og parvovirus). Efter internationale retningslinjer gives grundvaccination som serie: ved 8–9 uger, 11–12 uger og 14–16 uger, efterfulgt af en booster ved 6–12 måneder. Herefter revaccineres kernevacciner normalt hvert tredje år.

Ikke-kerne vacciner vælges efter risiko. Kennelhoste (Bordetella/Parainfluenza) anbefales årligt til hunde, som går til træning, trim, pension, hundeskov eller møder mange artsfæller. Leptospirose kan være relevant i områder med gnavere og fugtige miljøer, og gives typisk årligt. Rabies er påkrævet ved udlandsrejser, og gyldighedsperioden afhænger af vaccinemærke og destinationsland; husk, at chipning og korrekt dokumentation i EU-pass skal være på plads, inden rabiesvaccinen registreres til rejsebrug.

Maltesere er små og følsomme, og selv om vaccinedosen ikke skaleres efter vægt, kan man, i samråd med dyrlægen, planlægge at adskille ikke-kerne vacciner fra kernevacciner med 2–4 uger, hvis hunden tidligere har reageret. Efter vaccination er det klogt at blive på klinikkens område i 15–30 minutter, så personalet kan hjælpe, hvis der opstår en sjælden, allergisk reaktion. Let træthed eller ømhed er almindeligt i 1–2 dage; ved vedvarende sløvhed, hævelser, opkast eller vejrtrækningsbesvær, skal dyrlægen kontaktes straks.

Hvalpe fra små racer har desuden nytte af nøje planlagte kontrolbesøg i vaccinationsperioden, da ernæring, socialisering og risiko for hypoglykæmi gennemgås samtidig, hvilket giver en tryg start på livet.

Forebyggelse er nøglen til en sund malteser, og flere indsatser kan planlægges hjemme og hos dyrlægen. Parasitter er første fokus: lopper og flåter forekommer i Danmark, særligt i de varme måneder, og en fast strategi med godkendte midler beskytter både hud og helbred. Tal med dyrlægen om et præparat og et interval, der passer til din hunds vægt og livsstil. Ormebehandling bør baseres på fæcesundersøgelser frem for rutinemæssig medicinering, med mindre særlige forhold taler for andet; rejser I sydpå, ændres risikobilledet, og der skal planlægges efter destinationen.

Tandpleje er helt centralt. Børst tænderne dagligt med hundetandpasta, og suppler med passende tyg, der har dokumenteret effekt på plak. Små racer har ofte tilbageholdte mælketænder; få dyrlægen til at tjekke bid og tandfrembrud omkring 6–7-måneders alderen, så eventuelle mælketænder kan fjernes i tide. Det forebygger trængsel, tandsten og parodontitis.

For at skåne luftvejene, bør du altid bruge sele i stedet for halsbånd. Undgå træk og hårde ryk, og hold idealvægten for at minimere belastning på både luftrør og knæ. Glatte gulve øger risikoen for vrid i små knæ; brug skridsikre tæpper, og lær din malteser at hoppe ned via ramper for at skåne knæskallerne.

Øjenpleje hjælper mod irritation og tårestriber. Hold hårene omkring øjnene korte, rens forsigtigt dagligt med saltvandsservietter, og undgå skrappe, uautoriserede ”bleach”-produkter. Ved vedvarende tåreflåd eller misfarvning kan dyrlægen vurdere forårsagerne, herunder hårkontakt, lavgradige infektioner eller anatomiske forhold.

Ernæring bør være af høj kvalitet og stabil i sammensætningen. Ved tegn på fødevareallergi, for eksempel kløe, røde ører, kronisk løs mave eller tilbagevendende hudinfektioner, planlægges en elimineringsdiæt under veterinær kontrol. Til knæ og hud kan man overveje dokumenterede tilskud som omega-3-fedtsyrer; effekten vurderes ved systematisk opfølgning.

Selv velpassede maltesere kan få brug for akut hjælp, og det er afgørende, at man kender faresignalerne. Tegn på vejrtrækningsbesvær, blålige slimhinder, kraftig hoste eller kollaps kræver øjeblikkelig kontakt til dyrlægevagten, da toy-hunde kan dekompensere hurtigt ved trachealkollaps eller alvorlig luftvejsirritation. Skeln mellem ”reverse sneezing”, som ofte er ufarligt og går over på få sekunder, og egentlig åndenød: ved reverse sneezing kan du ofte hjælpe ved at holde hunden rolig, tilbyde frisk luft og blidt stryge halsen; er episoderne hyppige eller langvarige, bør de udredes.

Hvalpe er særligt sårbare for hypoglykæmi. Symptomer omfatter sløvhed, vaklen, rystelser eller kramper. Giv straks en smule honning eller glukosesirup på gummerne, hold hunden varm, og kør til dyrlægen. Gentagen hypoglykæmi skal altid afklares, da underliggende sygdom – blandt andet lever-shunt – kan være årsagen.

Pludselig halthed eller ”skiphop” kan være patellar luxation; hold hunden i ro, undgå yderligere belastning, og søg dyrlæge, hvis haltheden ikke spontant ophører. Akutte øjenproblemer som smerte, kniben eller farveforandring i hornhinden er altid en akuttilstand hos små hunde, fordi hornhindesår kan forværres hurtigt. Kraftig opkast, blodig diarré, gentagne episoder med mave-tarmproblemer eller mistanke om forgiftning (chokolade, xylitol, medicin, liljer m.m.) skal også vurderes akut.

Forbered dig hjemme: hav telefonnumre til egen klinik og nærmeste vagt, et lille førstehjælpskit, og en boks eller sikker sele i bilen. Medbring eventuelle videoer af symptomer, en liste over medicin, og notér tidspunkt, varighed og udløsende hændelser. En sygeforsikring og en aftalt økonomisk buffer giver handlefrihed, når minutter tæller.

Systematisk overvågning i hjemmet gør, at du og din dyrlæge kan fange små ændringer, før de bliver store problemer. Vej hunden hver måned, og brug en kropsscoringsskala; malteseren trives bedst ved slank, velmusket kondition. Notér appetit, energiniveau, motionstolerance og eventuelle hoste- eller reverse-sneezing-episoder. Registrér også hud/kløe, øjenflåd og tandstatus, for eksempel lugt fra munden og synlig tandsten.

Hold særligt øje med natteadfærd og syn i dæmpet lys; ved tidlige tegn på nedsat mørkesyn kan en øjenundersøgelse for PRA være relevant. Fra midalderen kan en årlig basisblodprofil og urinprøve give tidlige indikatorer på organpåvirkning; ved mistanke om portosystemisk shunt hos unge hunde – for eksempel svigtende trivsel, neurologiske symptomer efter måltider eller ammonium-bikuratkrystaller i urinen – kan dyrlægen anbefale faste- og postprandielle galdesyreprøver.

Tænderne overvåges bedst ved daglig børstning, hvor du samtidig ser efter løshed, rødme eller smerte. Video er et nyttigt værktøj: optag kort de episoder, du er bekymret for, så dyrlægen kan vurdere mønstre. Brug sele på gåture, og før aktivitetslog via et simpelt skema eller en hunde-app; et markant fald i legelyst eller hoppeevne kan være tidligt tegn på knæproblemer.

For at gøre dyrlægebesøg trygge, kan du indøve frivillig håndtering: næsedut til target, stå roligt på måtte, og accept af mund- og øjenkig. Korte ”øvebesøg” på klinikken, hvor hunden kun får godbidder og ros, reducerer stress betydeligt, hvilket er særligt værdifuldt for en følsom og charmerende selskabshund som malteseren.