Maremma hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Maremmaen er en stor, selvstændig og vagtsom hyrdehund, som ofte er reserveret over for fremmede. Det gør planlagte, rolige dyrlægebesøg ekstra vigtige, så hunden, og du, får gode erfaringer. Book helst tider tidligt på dagen, hvor klinikken er stille, og bed om, at I ser den samme dyrlæge hver gang. Vent gerne i bilen, indtil I kan gå direkte ind i konsultationen, og medbring skridsikker måtte samt ekstra-højværdig belønning.
Træn “cooperative care” hjemme: chin-rest på håndklæde, roligt stå-stay, berøring af poter, ører og mund, samt frivillig mundkurv-træning. Det reducerer stress, når dyrlægen skal undersøge led, tænder og øjne. Fortæl klinikken, at din Maremma kan reagere reserveret, og aftal lav-stress-håndtering.
Sundhedstjek anbefales mindst årligt. Hvalpe og unghunde bør vejes og vurderes oftere, da store racer vokser hurtigt. Brug storrace-hvalpefoder for at undgå for hurtig tilvækst, og få vurderet kropskondition (mål: BCS 4–5/9). Dyrlægen vil vurdere bevægeapparatet for tegn på hofte- eller albueledsdysplasi, følge gang og muskelmasse, og kan anbefale røntgen ved 12–18 måneder, især ved avlsplaner eller symptomer.
Maremmaen kan være disponeret for øjenlidelser som entropion/ektropion og katarakt, hvorfor periodisk øjenlysning (ECVO) er fornuftigt. Tænderne bør tjekkes for tandsten og tandkødsbetændelse. En baseline-blodprofil ved 12–18 måneder giver referenceværdier; herefter anbefales årlige blod- og urinprøver. Fra 4–5 års alderen er et skjoldbruskkirtel-tjek relevant. Hud og pels gennemgås for hotspots, parasitter og knuder, og klør samt poter tjekkes for slid og revner.
Maremmaer nævnes ofte som følsomme over for visse bedøvelsesmidler og insekticid-sprays. Del altid tidligere medicinreaktioner med dyrlægen, og bed om individuel anæstesiprotokol, hvis sedering eller narkose bliver nødvendig.

Et målrettet vaccinationsprogram beskytter din Maremma mod alvorlige sygdomme, og det planlægges bedst i god tid. Kernevaccinerne (hundesyge, hepatitis/adenovirus, parvovirus og ofte parainfluenza) gives typisk ved 8, 12 og 16 uger, med booster ved 12 måneder. Herefter kan kernevacciner som regel gives hvert tredje år, mens leptospirose normalt anbefales årligt i Danmark, især for land- og havehunde, der kan møde vand, gnavere og våde miljøer.
Kennelhostevaccine er relevant ved pension, træningshold eller mange hundekontakter. Rabies er påkrævet ved rejser og bør planlægges i god tid for at opfylde lovkrav. Overvej antistoftest (titer) mod kernevira efter 1-års boosteren, hvis du og dyrlægen ønsker at skræddersy intervallet, men følg myndighedskrav for rejser og arrangementer.
Store racer som Maremma skal stadig have de samme vaccineintervaller som andre hunde, og doseringen følger producentens anvisninger, ikke hundens vægt. For at skabe gode oplevelser kan du dele vaccinationer op over to besøg, hvis din hund bliver utryg af lange konsultationer. Planlæg rolig transport, og undgå større træning samme dag.
Hold øje med almindelige, milde bivirkninger som træthed, let feber eller ømhed ved stiksted i 24–48 timer. Meget sjældent ses allergiske reaktioner (hævelse i ansigt, nældefeber, opkast). Bliv i nærheden af klinikken 15–30 minutter efter vaccination, så hjælp er tæt på, hvis noget opstår. Notér datoer og vaccinetyper i en sundhedslog, og sørg for, at mikrochip og EU-pas er ajour, hvis I rejser.
Tal med dyrlægen om lokale risici: I Danmark kan leptospirose være relevant, mens Borrelia-vaccinen kun anvendes i udvalgte tilfælde og afhænger af tilgængelighed og eksponering.

Parasitter er en realitet for en Maremma, som færdes i have, på mark og i skov. Flåter kan overføre Borrelia og Anaplasma. Gennemgå pelsen dagligt i sæsonen, og fjern flåter hurtigt med flåttang. Da racen kan reagere på visse sprays, er moderne orale flåt/loppemidler eller veldokumenterede halsbånd ofte bedre valg – altid i samråd med dyrlægen. Lopper kan give kløe og hudbetændelse; hold omgivelserne rene, og behandle alle husdyr ved udbrud.
Orm: Lav fækaltest 1–2 gange årligt, eller ved symptomer. Giv ormekur målrettet efter fund, eller risikobaseret. Rejser I til områder med hjerteorm eller dværgbændelorm, tilpasses forebyggelsen. I dele af landet kan rævens lungeorm være relevant; drøft regional risiko med dyrlægen.
Forebyg maveudvidelse/mavedrejning (GDV), som store, dybtbrystede racer er disponerede for: Fodr 2–3 mindre måltider dagligt, brug evt. slowfeeder, undgå højintensiv aktivitet 60 minutter før/efter fodring, og undgå forhøjede skåle med mindre dyrlægen specifikt anbefaler det. Overvej profylaktisk gastropexi ved neutralisering eller som separat, planlagt procedure hos risikopatienter. Kend tidlige faresignaler: rastløshed, oppustet mave, uproduktivt forsøg på at kaste op.
Led og vægt: Hold BCS 4–5/9. Brug storrace-foder med afbalanceret calcium/fosfor til hvalpe, og undgå overfodring. Omega-3 (EPA/DHA) kan støtte led. Glukosamin/kondroitin kan overvejes ved begyndende stivhed. Sørg for skridsikre gulve, ramper ind i bil, og moderat, daglig motion med fokus på kontrolleret styrke og underlag, der skåner led.
Tand-, øre- og pelspleje: Børst tænder dagligt, eller mindst 3–4 gange om ugen. Klip klør hver 3.–4. uge. Tør øregange efter bad/regn. Børst den tætte dobbeltpels 1–2 gange ugentligt, oftere i fældeperioder, og kontroller for hotspots under underulden.

Som Maremma-ejer bør du kende de situationer, hvor minutter tæller. GDV er øverst på listen: Tegn er pludselig rastløshed, oppustet og stram bug, uproduktive opkastforsøg, savlen og smerte. Ring til dyrlægen med det samme, kør direkte ind, og forsøg ikke at give mad, vand eller at fremprovokere opkast. Tidlig behandling redder liv og reducerer komplikationer.
Varme-/hedejælt: Den tunge, hvide pels isolerer, men kan også disponere for overophedning på varme dage. Symptomer er kraftig halspusten, svaghed, blanke øjne og kropstemperatur over 39,5 °C. Flyt hunden i skygge, start gradvis nedkøling med lunkent til køligt vand på bug, lyske og poter, giv små slurke vand, og kør til dyrlægen. Brug aldrig isbad.
Forgiftninger er typiske i landlige hjem: rottegift, gødning, chokolade, vindruer/rosiner, xylitol, menneskemedicin og visse prydplanter. Ved mistanke: ring straks, medbring eventuel emballage, og lad din hund være i ro. Ved hugormebid ses akut hævelse og smerte; hold hunden stille, og søg dyrlæge.
Akut halthed kan skyldes korsbåndsskade eller alvorlig bløddelsskade. Hold hunden i ro, undgå trapper, og kør til undersøgelse. Dybe sår, især ved gårdliv, kan hurtigt inficeres; skyl med saltvand, dæk løst, og få dyrlægehjælp.
Anæstesi og sedering: Fortæl altid, at din Maremma tidligere har reageret på narkose eller insekticider. Bed om præoxygenation, multimodal smertebehandling, titrering til effekt, og tæt monitorering (blodtryk, kapnografi, EKG). Til ektoparasitkontrol kan orale midler eller veldokumenterede halsbånd være at foretrække frem for sprays, hvis din hund har reageret før. Hav en opdateret akutplan og telefonnumre let tilgængelige, samt et “go-kit” med mundkurv, forbinding, saltvand og flåttang.

Løbende hjemmemonitorering giver tidlige advarsler og ro i maven. Lav et ugentligt “nose-to-tail”-tjek: øjne (rødme, tåreflåd), tænder/åndedræt, ører, hud og pels for knuder, hotspots og parasitter, poter og negle, muskler og bevægelse. Notér i en sundhedslog, hvad du ser.
Mål vægt månedligt, og vurder kropskondition (talje og bugopdræt synlige fra siden). En voksen Maremma bør ligge omkring BCS 4–5/9. Hvilende puls for store, veltrænede hunde ligger ofte i 60–80 slag/min, respirationsfrekvens 10–30/min, temperatur 38,0–39,0 °C. Afvigelser, der persisterer, bør afklares.
Se efter ortopædiske tegn: stivhed efter hvile, modvilje mod trapper/hop, ændret gang eller kortere skridtlængde. En simpel “sit-to-stand”-øvelse kan overvåges ugentligt; øget besvær eller asymmetri i 2–3 uger er tegn til dyrlæge. Mave/tarm: gentagne episoder med oppustethed, rapninger, savlen, ubehag ved berøring af bug eller uproduktivt kværk er røde flag for GDV-udredning.
Øjne: Maremmaer kan udvikle entropion/ektropion og katarakt; tidlige tegn er lysfølsomhed, kniben med øjnene eller tåreflåd. Søg øjenundersøgelse ved mistanke. Hud/pels: som dobbeltpelset race kan de få hotspots under underulden; hold pelsen velbørstet og tør.
Sundhedsplan efter livsfase: Hvalp/ung (2–18 mdr.) – vægt- og vækstkontrol hver 4.–8. uge, korrekt ernæring og ledvurdering. Voksen (1–6 år) – årligt helbredstjek med blod/urin ved behov. Senior (7+ år) – helbredstjek hver 6. måned, inkl. blodtryk, øjne, blod/urin og ledstatus. Planlæg rejser i god tid med vaccinestatus og parasitprofylakse. En velforberedt, roligt håndteret Maremma kan leve et langt, sundt liv på 10–13 år, når du forebygger aktivt og reagerer tidligt.