Maremma og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Maremmaen, eller Maremmano-Abruzzese, er en stor, robust og selvstændig italiensk vogterhund, avlet til at patruljere i timevis i kuperet terræn. Dens naturlige motionsprofil er derfor udholdende, lav- til moderatintensiv bevægelse frem for korte, eksplosive spurter. For de fleste voksne Maremmaer er 90–120 minutters daglig motion, fordelt på 2–3 rolige, formålsdrevne sessioner, et godt mål. Hertil kommer fri bevægelse i en stor, sikkert indhegnet have, hvor hunden kan foretage sine egne små patruljer.

Racen trives dårligt med repetitiv boldkast og hårde stop-start-aktiviteter, som slider på led og ikke matcher dens medfødte opgaveorientering. Tænk i stedet i ”arbejde” og opgaver: perimeter-rundering langs hegnet, langsomme snusevandringer, spor og næsearbejde, samt øvelser der stimulerer samarbejde uden at kvæle dens selvstændighed.

Som vogterhund er Maremmaen ofte mest opmærksom i skumringen og om natten. En kortere, snuse-tung aftentur i haven eller på en rolig runde kan afhjælpe behovet for at ”tjekke territoriet”, og samtidig dæmpe natlig uro og gøen.

Sikkerhed er centralt: Racen har et stærkt selvstændighedsdrive, og indkaldet er sjældent bombesikkert. Hold derfor off-leash-aktiviteter i indhegnede områder, og brug en langline på åbne arealer. Tag hensyn til klimaet; den tætte, hvide dobbeltpels isolerer godt mod kulde, men kan give varmeudfordringer. Planlæg motion tidligt morgen og sen aften på varme dage, og vælg bløde underlag for at skåne led. Endelig bør kropsvægt holdes slank; selv få ekstrakilo øger belastningen på hofter og albuer, og kan forværre arvelige ledproblemer.

Hvalp (2–6 mdr.): Vækstpladerne er åbne, og led samt sener er sårbare. Tænk ”mange små bidder” i stedet for lange ture. Brug tommelfingerreglen 5 minutters kontrolleret gang pr. måned den er, 1–2 gange dagligt, plus masser af fri leg på blødt underlag. Undgå trapper, glatte gulve, lange cykelture, boldkast og hop ned fra højder. Socialiser roligt til forskellige underlag, lyde og miljøer, men hold pauser og bevar roen. Mental stimulering – kontaktøvelser, targets og simple søg – trætter hvalpen uden at belaste kroppen.

Unghund (6–18 mdr.): Øg gradvist varighed og terrænvariation, men undgå stadig højintens aktivitet. Indfør strukturerede ”hegnsrunder”, let bakkevandring og lavtsatte cavaletti (langsomme trin over lave pinde) for balance og kropskontrol. Næsearbejde og lydighed med fokus på ro, selvkontrol og pålidelig lineføring er ideelt. Vent med vægtbæring og hårdt underlag til efter 14–18 måneder, når vækstplader typisk er lukkede for store racer.

Voksen (18 mdr.–7 år): Sigt mod 90–120 minutters daglig motion, gerne fordelt. Læg 2–3 næsearbejdspas om ugen, og brug periodevis let vægtvest/rygsæk (maks. ca. 10 % af kropsvægten), men kun til fuldt udvoksede, veltrænede hunde og på dyrlægens anbefaling. Varier terræn, og byg ugens program med både vandring, spor og frirums-snusetid.

Senior (7+ år): Prioritér hyppigere, kortere ture og mere opvarmning/afskridtning. Vælg bløde underlag, undgå stejle bakker og hurtige retningsskift. Hydroterapi eller kontrolleret svømning kan være skånsomt, hvis hunden trives i vand, og dyrlægen siger god for det. Vær opmærksom på stivhed, ændret tempo og øget restitutionstid; justér straks, hvis hunden virker øm eller modvillig.

Når vejret eller tidsplanen kræver det, kan indendørs aktiviteter holde Maremmaens hoved og krop godt beskæftiget – uden at overkøre den. Nøglen er rolig, opgavefokuseret stimulering, der passer til en selvstændig vogter.

Næsearbejde: Lav simple ”find maden”-søg i et andet rum, brug duftbokse eller gem godbidder i håndklæder, papkasser og omkring møbler. Start med få, lette gemmesteder og øg gradvist sværhedsgraden. 2–3 runder à 3–5 minutter giver effektiv mental træthed.

Pusleskåle og slikkeaktiviteter: Fyld en KONG eller slikkemåtte med vådfoder, kefir eller mosede grøntsager, og frys let for længere varighed. Det fremmer ro og afspænding og kan bruges som ”nedturs-øvelse” efter udeaktivitet.

Matte-træning: Lær en stabil ”på måtten”-adfærd, så hunden kan finde ro, når der sker ting omkring den (besøg, levering ved døren). Kombinér med en solid belønningshistorik, og indfør gradvis distraktioner.

Samarbejdende pleje: Øv ”hage i hånd”-position, pote- og øretjek samt kortvarig børstning, så pelspleje og poteklip forløber stressfrit.

Krop og balance: Enkle øvelser som langsomme vendinger, target med for- og bagpoter, eller stå-sit-dæk med kontrol styrker stabilitet og kropsbevidsthed. Brug lave puder eller tæpper for let ujævnt underlag – undgå hop og glatte gulve.

Styr gøen med træning: Lær et pålideligt ”tyst”-signal ved at forstærke ro i situationer, hvor hunden normalt markerer. En Maremma vil altid vogte, men målrettet træning kan sænke frekvensen og intensiteten.

Ude folder Maremmaen sit naturlige repertoire ud: undersøge, markere, overskue. Tilpas aktiviteterne, så de spiller med – ikke imod – vogterinstinkterne.

Sniffari-gåture: Sæt en 10–15 m langline på en god Y-sele, og lad hunden vælge ruten 70–80 % af tiden. Gå langsomt, og beløn kontakt og frivillig check-in. 30–45 minutter kan være mere udtrættende end en travl times lineær march.

Perimeter-patrulje: Gå daglige runder langs hegnet eller faste ruter i nærmiljøet, hvor hunden kan ”underskrive” med duft. Det tilfredsstiller behovet for at holde overblik og reducerer rastløshed senere på dagen.

Terrænvariation: Skovstier, eng, sand og grus forbedrer proprioception og styrker muskulaturen skånsomt. Hold tempoet jævnt; Maremmaen trives i et roligt trav.

Spor og mantrailing light: Læg et 100–300 m langt fodspor med små godbidder for hver 5.–10. meter. Vent 10–20 minutter, og lad hunden arbejde i eget tempo. Det er mental fitness i topklasse og kan udføres næsten overalt.

Vand og køling: Mange Maremmaer vil gerne vade, få vil svømme. Brug altid redningsvest ved dybere vand, og pas på træk og kulde i våd pels.

Socialisering og møder: Racen er reserveret og kan være selektiv med hundemøder. Vælg parallelle gåture med kendte hunde frem for frie hundeparker. Off-leash bør forbeholdes sikre, indhegnede områder; indkaldet er ofte situationelt.

Langture og vandring: Byg distancen gradvist, hold pauser hver 20.–30. minut, og tilbyd vand og skygge. Undgå løb ved siden af cykel; det er sjældent den bedste aktivitet for en tung vogter med ledpotentiale.

Sikkerhed og sundhed går hånd i hånd med god motion. Start altid med 5–10 minutters opvarmning (snusegang, blide buer og vend) og slut med 5 minutter afskridtning. Vælg faste, ikke-glatte underlag; brug potesalve eller sko ved isnende kulde, skarp grus eller langvarig vandring. Hold neglene korte – lange negle ændrer belastningen i poter og håndrod.

Led og vækst: Maremmaer har øget risiko for hofte- og albuedysplasi. Få sundhedsstatus på plads hos opdrætter/dyrlæge, og justér aktiviteter efter eventuelle fund. Ved tegn på stivhed, ujævn gang, modvilje mod trapper eller hop, eller nedsat lyst til at rejse sig, kontakt dyrlægen tidligt for at undgå sekundær slidgigt. Hold vægten slank; overvægtsreduktion er den mest effektive ”ledmedicin”.

Maveudvidelse/oppustning (GDV): Del den daglige ration i 2–3 måltider, brug slowfeeder, og undgå kraftig aktivitet 60–90 minutter før og efter fodring. Tilbyd hyppige, små vandpauser i stedet for store mængder på én gang efter motion. Tal med dyrlægen om profylaktisk gastropeksi, hvis der er familiær risiko.

Varme/kulde: Den tætte pels beskytter i kulde, men kan give overophedning. Træn i kølige timer, søg skygge, og lær at spotte tegn på hedeslag: kraftig gispen, glasagtigt blik, ukoordinerede bevægelser. Afbryd og køl gradvist, ikke iskoldt.

Parasitter og kemi: Tjek for tæger efter hver tur. Racen rapporteres følsom over for visse midler og bedøvelse; anvend derfor dyrlæge-godkendte lopp-/flåtmidler og undgå kraftige sprays/aerosoler uden faglig rådgivning.

Styring og hegn: Brug solidt hegn (helst 180 cm) og langline på åbne arealer. Øv sikker håndtering ved møder med fremmede dyr/mennesker; beløn ro og afstand. Et konsistent aftenritual med kort patrulje og derefter ro-indtræning kan mindske natlig gøen.