Forberedelse før ankomst
Mastiffen er en ægte kæmpe: 69–81 cm ved skulderen og ofte 79–86 kg som voksen. Oprindelsen er England, og racen hører under FCI gruppe 2 (Molossoide, mastifftype). Farverne er fawn, aprikos og tigret – altid med sort maske. Pelsen er kort og tæt med underuld, og levetiden ligger typisk på 7–10 år. Temperamentet er modigt, værdigt og godmodigt; en rolig sjæl, der knytter sig stærkt til sin familie, men kræver konsekvent, venlig træning. Daglig motion for voksne bør være 60–90 minutters lav‑til‑moderat aktivitet, opdelt i to ture, med fokus på ledskånende tempo. Hvalpe skal skånes: cirka 5 minutters kontrolleret gåtur per måned af alder, plus masser af miljøberigelse og ro.
Planlæg økonomi og logistik, før hunden kommer. En Mastiff spiser og slider udstyr markant mere end gennemsnittet, og forsikringer samt forebyggende sundhedstjek er kloge investeringer. Ansvarsforsikring er lovkrav i Danmark, og en udvidet sygeforsikring anbefales stærkt. Sikr, at opdrætteren kan dokumentere sundhedstests i linjen: øjenundersøgelser (PRA), hofter/albuer, samt relevante genetiske tests for cystinuri, særligt hos hanner.
Hjemmet bør forberedes til en tung og stor krop: læg skridsikre tæpper på glatte gulve, opsæt babylåger for at beskytte trapper, og sørg for en rolig base med en stor, ortopædisk seng. I haven bør hegnet være stabilt og mindst 150 cm. Varme er en risiko – Mastiffen er kortsnudet og tung – så planlæg skygge, ventilation og kølemåtte om sommeren. Badeglæde er sjældent et mål i sig selv for racen; de fleste er trygge ved at vade, men de er sjældent sikre svømmere. For biltransport kan en rampe skåne led og ryg.
Forvent savl, snorken og en langsom modning; mental og social træning er vigtigere end fart. Indkald, gå pænt i snor og ro ved døren er kernekompetencer for en hund på denne vægt. Sæt din socialiseringsplan på skrift: nye steder, mennesker og lyde i korte, positive doser, så den værdige ro bevares og selvtilliden bygges.
Grundlæggende udstyr
Vælg udstyr, der er dimensioneret og sikret til en kæmpe. En solid transportkasse i XXL (typisk 54") giver sikkerhed og ro, men mål hunden, så den kan ligge udstrakt og vende sig. Til daglig brug er en polstret front‑clip sele (Y‑form) kombineret med en 2–3 meters, bred, kraftig line et godt valg for at beskytte nakke og skuldre og give kontrol. En flad, robust halsbånd med tydelig ID‑mærkning er obligatorisk. Overvej en langline til trygge, åbne arealer.
Skåle bør være stabile stålskåle med gummibund; brug en slow‑feeder til at dæmpe hastigheden ved måltider. Hold skålene på gulvhøjde – hævede skåle frarådes normalt hos store racer, fordi de kan øge risikoen for mavedrejning hos nogle hunde. En drikkespand med tung bund eller vægmonteret holder mindsker spild. Hav altid en kurv med savleklude og mikrofiberhåndklæder i nærheden – ansigtsfolder og læber bør holdes rene og tørre.
Plejepakken: en gummikarde eller gummihandske til fældeperioder, blød børste til daglig pelspleje, ørerens og vat, negleklipper eller slibefil, samt hundetandbørste og enzympasta. En kølemåtte og ventilator til varme dage, samt et vandtæt, vaskbart betræk til sengen, forlænger komfort og hygiejne.
Berigelse og træning: store, sikre tyggeben (naturlige, tørrede produkter eller holdbare gummilegetøj), slikmåtter og fyldte kong‑typer til rotræning, snusemåtter og simple næselege, der opbygger selvtillid uden at belaste led. En klikker eller markeringsord hjælper med præcis timing i træningen.
Sikker transport kræver kollisionsgodkendt bilsikring (bur fastgjort efter bilens anvisninger eller en bilsele testet til store hunde). En foldbar rampe skåner led ved ind‑ og udstigning. Overvej også mundkurvstræning med en rummelig kurvemodel – ikke fordi racen er aggressiv, men fordi det øger sikkerheden ved fx dyrlægebehandling og akutte situationer.
Første uger hjemme
Tænk 3‑3‑3‑princippet: cirka 3 dage til at lande, 3 uger til at forstå rutiner, og 3 måneder til at finde sig helt til rette. Hold programmet enkelt de første uger: søvn, forudsigelige måltider og korte, positive oplevelser. Hvalpe fodres 3–4 gange dagligt med foder til kæmperacer, så væksten er jævn; voksne får to måltider. For at forebygge mavedrejning fordeles maden, tempoet sænkes, og hård leg/aktivitet undgås 60 minutter før og 90 minutter efter fodring.
Housetraining går hurtigere med management: tag hvalpen ud efter søvn, leg og måltider, ros ved afladning udendørs, og undgå skældud ved uheld. Cratetræning bør være frivillig og belønningsbaseret; start med korte sessioner med åben dør, lækre tyggeopgaver og gradvist længere tid. Alenetræning bygges i små trin og kombineres med rogivende aktiviteter, fx en fyldt tyggeting.
- Socialisering handler om kvalitet, ikke kvantitet. Lad hvalpen observere verden på afstand: mennesker med hat, stok, barnevogne, rolige hunde, lyde fra by og land – altid i den afstand, hvor den forbliver tryg og nysgerrig. Brug godbidder for at skabe positive associationer. Beskyt leddene: undgå trapper, spring fra sofahøjde og glatte gulve. Træningen fokuserer på livsfærdigheder:
- Gå pænt i snor via belønning ved løs line og stop ved træk.
- Indkald trænes i hus og have med højværdi‑godbidder.
- “Gå på plads” på en måtte ved dør/ gæster for at forebygge overvældelse.
- Samtykkebaseret håndtering: hage‑i‑håndflade (“chin‑rest”) for ørerens, øjencheck og negle.
Book et tidligt sundhedstjek hos dyrlægen for basisstatus, vægtkurve, orme‑/vaccinationsplan og en snak om racespecifik forebyggelse (øjne, led, urinveje). Overvej at indføre forebyggende fysioterapi/kiropraktik i vækstperioden. Husk, at mastiffer er følsomme; de lærer hurtigt med venlighed, men lukker ned ved hårde metoder.
Almindelige begynderfejl
Overmotion af hvalpe er den hyppigste fejl. Lange cykelture, trappegang og vilde lege på glatte underlag slider på voksende led og øger risikoen for senere hofte‑/albueproblemer. Hold jer til korte, kontrollerede ture, masser af snusearbejde og rolige miljøskift. Næsthyppigst er undersocialisering – mange lader størrelsen styre, så hvalpen slet ikke møder verden. Planlæg hellere rolige, korte eksponeringer i rette afstand.
Hård, konfronterende træning er uhensigtsmæssig. Mastiffen er værdig og følsom; straf og tvang skaber usikkerhed og kan øge vagtsomhed. Brug i stedet belønningsbaserede metoder, tydelige rammer og konsekvente rutiner. En anden fejl er at lade hunden “løse det selv” ved gæster eller ved døren; det kan gro fast som uhensigtsmæssig vagtadfærd. Træn i stedet en fast plads‑adfærd, roligt snorarbejde, og giv hunden mulighed for at trække sig.
Fejl i fodring ses også: for energirigt foder til kæmperacer i vækst, ukritisk brug af tilskud, eller skift for ofte, når maven reagerer. Brug kvalitetsfoder til giant‑pups med korrekt calcium/fosfor‑balance, og inddrag dyrlægen ved maveproblemer. Undgå hævede skåle, medmindre dyrlægen specifikt anbefaler det, og hold faste rutiner omkring måltider for at minimere risiko for mavedrejning.
Sikkerhedsfejl omfatter for svagt udstyr, manglende bilsikring og glatte gulve i hjemmet. Invester i kvalitet fra start. Varmestress undervurderes ofte; planlæg ture tidligt og sent på dagen, brug skygge og vandpauser, og lær tidlige tegn på hedeslag.
Endelig undervurderes sundhedsforebyggelse: spring ikke årlige øjen‑ og helhedscheck over, vent ikke med forsikring, og overse ikke små tegn som rødme i øjne, ændret urinering eller pludselig uro i bugen – det kan være tidlige faresignaler.
Støtte og ressourcer
Byg et stærkt netværk fra start. Meld dig ind i din lokale kreds under Dansk Kennel Klub (DKK) og i en specialklub for molosser/mastiffer; her finder du træningshold med instruktører, der forstår tunge racer. Supplér med en belønningsbaseret hundetræner, der har erfaring med kæmperacer, og brug gerne DcH‑foreninger i dit område for hverdagslydighed og næsearbejde.
Dyrlægen er din vigtigste partner. Aftal faste helbredstjek, herunder øjenundersøgelse (PRA‑screening), ledvurderinger, hjerteauskultationer, og diskuter forebyggelse af mavedrejning – herunder om profylaktisk gastropeksi er relevant. Ved hanner, tal om screening og håndtering for cystinuri samt betydningen af rigeligt vand og hyppige lufteture. Overvej samarbejde med en autoriseret fysioterapeut/kiropraktor for at støtte sund bevægelse gennem vækst og alderdom.
Kvalitetslitteratur og digitale ressourcer styrker din indsats: søg materialer om belønningsbaseret træning, hvalpesocialisering og ledvenlig aktivitet for store racer. Følg seriøse, DKK‑tilknyttede netværk frem for tilfældige råd i sociale medier. Hav en nødliste på køleskabet: dyrlægevagt, nærmeste dyrehospital med røntgen/anæstesi, samt en tjekliste over symptomer på mavedrejning og hedeslag.
Andre relevante racefakta at kende: kuldstørrelse er typisk 6–8 hvalpe; bidstyrke er betydelig (ofte angivet som omkring 550 PSI – tallet varierer), hvilket forpligter til tidlig impulskontrol og god mundhåndtering; racen er sjældent vandsikker, så brug redningsvest ved sø og strand; hjemmets idealstørrelse er rummeligt, gerne med adgang til have og mulighed for at hvile uforstyrret. Populariteten i Danmark er moderat, og racen er relativt sjælden, hvilket gør det ekstra vigtigt at finde en ansvarlig opdrætter og et kompetent bagland.
Med tålmodighed, venlighed og struktureret støtte bliver Mastiffen en enestående, trofast familiebegivenhed – en rolig, godmodig kæmpe, der belønner din indsats hver dag.