Mastiff vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Mastiffen er en gigantisk race med kort, tæt pels og en moderat underuld, hvilket giver en vis kuldetolerance, men langt fra den, man ser hos arktiske racer. Den store kropsmasse hjælper med at holde på varmen, men de tynde ører, den brede næse og de enorme poter er udsatte. I praksis betyder det, at mange mastiffer klarer sig fint i let frost ved roligt tempo, men hurtigt bliver utilpasse ved hård blæst, våd sne og længere ophold under frysepunktet. Vær særligt opmærksom på hvalpe, seniorer og hunde med lav kropskondition, da de hurtigere mister varme.
Tegn på kuldestress omfatter fin skælven, spændt kropsholdning, indtrukket hale, poteløft, tøven ved at gå fremad, og en ru eller hvæsende vejrtrækning i kold, tør luft. Mastiffen er moderat brachycephal, og kold, tør luft kan irritere luftvejene; brug derfor om muligt en blød snudekrave eller hold turene kortere i stærk kulde. Kulde og fugt forværrer ofte stivhed ved hofte- og albueledsdysplasi og osteoartritis, som racen er disponeret for, så planlæg opvarmning indendørs og undgå pludselige accelerationer på glat underlag.
Sikkerhedsmæssigt bør du være ekstra varsom omkring is og ujævne overflader. En 80+ kilos hund, der glider, kan pådrage sig alvorlige forstrækninger eller korsbåndsskader. For nogle mastiffer kan kraftig kulde og stress være en udløsende faktor for anfald, hvis de i forvejen har tendens til epileptiske anfald. Hydrering er også central om vinteren, da tør, opvarmet indeluft og mindre drikkelyst kan øge risikoen for urinvejsproblemer; hos mastiffer med cystinuri er rigeligt vandindtag året rundt vigtigt.
Som tommelfingerregel: under -5 °C og vind, hold turene kortere, skift til flere, korte luftninger, og brug jakke og potebeskyttelse. Stop straks, hvis hunden ryster vedvarende, bliver apatisk eller virker desorienteret.

Det rigtige udstyr gør vinteren både tryggere og mere behagelig for en mastiff. Start med en veldesignet vinterjakke, der dækker bryst, skuldre og en del af bugen, uden at genere albuer og armhuler. Vælg et yderlag i vind- og vandafvisende softshell med isolerende for, og sikre velcro- eller spænder, der tåler sne og salt. En halsedisse/snood kan beskytte ører og hals på blæsende dage.
Potebeskyttelse er næste prioritet. Booties til gigantiske poter skal have skridsikre såler, bred åbning og dobbelt velcrolukning for at blive siddende. Alternativt kan en kvalitets-potesalve med bivoks/paw-wax bruges, men husk, at salve beskytter mod salt og fugt – ikke mod skarp is eller dyb kulde.
Brug en polstret Y-sele, som fordeler trykket over brystet, og som ikke interfererer med jakken. Refleksvest eller integrerede reflekser er vigtige i de mørke måneder, og en kraftig LED-lampe på selen gør jer synlige på afstand. Et bredt, skridsikkert linehåndtag hjælper dig med at holde kontrollen, hvis underlaget er glat.
Til hjemmet anbefales en absorberende dørmåtte og håndklæder ved indgangen, så du hurtigt kan tørre bryst, bug og poter. En ortopædisk skummadras eller memory foam-seng, hævet fra kolde gulve, reducerer kulde fra underlaget og støtter tunge led. For transport kan en skridsikker rampe til bilen forhindre hop, som belaster albuer og hofter. Brug kun kæledyrsvenlige tømidler på egne arealer, da vejsalt og kemikalier kan irritere hud og poter.
Husk at tjekke pasformen jævnligt; en mastiff kan svinge lidt i vægt og muskelmasse hen over sæsonen, og udstyret skal hverken klemme eller gnave.

Mastiffen er godmodig og værdig, men ikke nogen maratonløber – især ikke i vinterkulde. Kvalitet frem for kvantitet er nøglen. Skift lange, kolde gåture ud med 2–4 kortere ture dagligt, 10–20 minutter ad gangen, alt efter temperatur, vind og hundens kondition. Start med 5 minutters indendørs opvarmning: rolig lineføring, cirkler, lave bakkeøvelser og vægtskifte, så muskler og sener er klar, før I møder glat underlag.
Vælg ruter med ryddede fortove og sand/grus frem for is. Lad hunden trave jævnt i snor; undgå pludselige retningsskift og højintense lege, der øger skadesrisikoen på glatte flader. På kolde dage kan du erstatte noget udendørs tid med mental aktivering: næsearbejde indendørs, snusemåtter, gemmeleg med godbidder eller lette spor i haven. Disse aktiviteter trætter mentalt uden at belaste leddene.
Styrke- og kropskontroltræning er særligt relevant for tunge racer. Brug lave cavaletti (5–10 cm), pude/luftpuder til statisk balance og kontrollerede step-ups på en skridsikker kasse. 2–3 korte sessioner om ugen kan forbedre stabilitet og aflaste led. En opvarmet, kontrolleret hydroterapisession kan være gavnlig, hvis din mastiff er tryg ved vand, men tør den grundigt bagefter og beskyt mod træk.
Hold øje med vejrtrækning og træthed. Brachycephale træk kan gøre både meget kold og meget tør luft ubehagelig; brug kortere intervaller og vend hjem, hvis vejrtrækningen bliver anstrengt eller lyder hvæsende.
Kalorier og vægtkontrol er vigtige. Mange mastiffer bevæger sig mindre om vinteren. Tilpas fodermængden, så kropskonditionsscoren holdes omkring 4–5/9. Overvægt øger risikoen for gigt, korsbåndsskader og mavedrejning.

Poterne er første kontakt med vinterens udfordringer, og hos en tung mastiff kan små skader hurtigt blive til større problemer. Start med velplejede negle – lange negle ændrer belastningen i tæerne og øger risikoen for vrid på glat underlag. Trim forsigtigt evt. pelsfrynser mellem trædepuderne, så sne og is ikke danner klumper.
Påfør potesalve 10–15 minutter før turen, så voksen kan hærde let og give en vandafvisende barriere. På dage med meget salt, is eller meget lave temperaturer er booties at foretrække. Tilvænning er afgørende: lad hunden bære booties i kort tid indendørs med belønning, før I går ud, og øg varigheden gradvist. Sørg for, at de sidder tæt uden at stramme.
Efter hver tur, skyl poter og mellem tæerne i lunkent vand for at fjerne salt og kemikalier. Dup tørre – gnub ikke – og inspicér for rifter, revner og rødme. En uparfumeret, blid potecreme kan påføres ved tør hud. Vær opmærksom på tegn på interdigital irritation eller furunkler (hævede, ømme områder mellem tæerne), som kan forværres af fugt og salt; søg dyrlæge ved vedvarende problemer.
Forebyg skridskader ved at lægge skridsikre tæpper på glatte gulve derhjemme, så hunden har sikre start- og landingszoner ved døre. Brug kæledyrsvenlige tømidler på egne fliser, og undgå veje, hvor salt ligger i tjørnehøje.
Ved mindre slidsår kan du rense med saltvandsopløsning og beskytte med en ren sok/bootie i nogle timer. Dybde sår, halthed, pus eller varme kræver dyrlægetjek. Konsistens i poterutinen er nøglen; daglig mikropleje tager minutter og forebygger uger med gener.

Vintertrivsel for en mastiff afgøres i høj grad indendørs. Placér sovepladsen væk fra træk og kolde gulve, gerne med en tyk, ortopædisk madras og et vaskbart overtræk. En rumtemperatur på 18–22 °C og en relativ luftfugtighed på 40–50 % skåner luftveje og hud i tør opvarmningsluft. Undgå direkte varme fra brændeovn eller varmeblæsere, som kan udtørre pels og potehud; brug hellere en jævn varmekilde.
Bevar den ugentlige pelspleje, selv om pelsen er kort: børst for at fjerne løse hår og fordele hudens naturlige olier, og hold øre- og hudfolder rene og tørre for at forebygge irritation. Omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) kan støtte led og hud i den kolde sæson; tal med din dyrlæge om passende dosis til en hund på 80+ kg. Sørg for rigeligt, frisk vand – gerne let lunkent – for at stimulere drikkelysten og støtte urinvejene, især hos hunde med cystinuri.
Mental aktivering er en vigtig erstatning for reduceret udendørs tid. Planlæg daglige indendørs mikrosessioner på 5–10 minutter: targettræning, roligt næsearbejde, enkle lydighedsøvelser og tyggebeskæftigelse på sikre, store tyggeben. Hold foderskålen dynamisk med slowfeedere eller fodersøg, så kalorieindtaget fordeles og mæthed fremmes.
Tænk sikkerhed: læg skridsikre måtter ved indgange, opsæt barriere, så en våd hund ikke galopperer gennem glatte rum, og brug en rampe til sofa/bil, hvis hunden har stive led. Et vintertjek hos dyrlægen i efteråret er klogt, så gigt, hypothyreose eller vægtøgning fanges tidligt.
Afslut turene med en stille nedvarmning indenfor og let udstrækning gennem kontrollerede bevægelser. Konsekvente rutiner, moderat aktivitet og varme, tørre rammer er opskriften på en god vinter for en mastiff.