Mastin de los Pirineos hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Mastin de los Pirineos er en rolig, selvstændig og loyal kæmperace, som trives bedst, når sundhedsplejen er planlagt, forudsigelig og venlig. Fordi de er store og kan være reserverede over for fremmede, er det afgørende, at du tidligt lærer din hund, at dyrlægen er et trygt sted. Start med korte, positive besøg, hvor der kun sker håndtering, vejning og godbidder, og byg gradvist op.

Som hvalp anbefales kontroller ved cirka 8, 12 og 16 uger, hvor vækst, bid, hjerte, lunger, hud, pels og bevægeapparat vurderes. I unghundeperioden, som for denne race kan strække sig op til 18–24 måneder, er det relevant med en ortopædisk status, fordi hurtig vækst og høj vægt kan udfordre led og sener. Din dyrlæge kan foreslå røntgen af hofter og albuer ved omkring 12–18 måneder, især hvis hunden skal arbejde, dyrke sport eller indgå i avl.

Voksne hunde ses typisk årligt til helbredstjek, vaccinationer efter behov og tandeftersyn. Da kæmperacer biologisk ”aldrer” hurtigere, kan halvårlige kontroller fra 6–7-årsalderen være en fordel. Her kan en seniorprofil med blodprøver, urinundersøgelse og blodtryk give et tidligt billede af nyrer, lever, stofskifte og eventuelle inflammatoriske tilstande.

Praktisk forberedelse gør en stor forskel. Medbring en godt tilpasset Y-sele med solidt håndtag, et skridsikkert tæppe til undersøgelsesbordet, og lækre bløde godbidder i små stykker. Træn frivillig håndtering hjemme, så din Mastin, som ofte er stor og tung (60–90 kg), kan løfte poter, åbne mund og lade ører inspicere uden stress. Aftal gerne en rolig tid på dagen, hvor klinikken er mindst travl, så der er plads og tid til at få din kæmpe sikkert ind og ud, uden at føle sig presset af andre dyr eller mennesker.

Vaccinationsstrategien bør tilpasses livsstil og lokal sygdomsforekomst, men følgende ramme passer de fleste Mastin de los Pirineos i Danmark. Kernevacciner (DHP: hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse) gives som regel ved 8, 12 og 16 uger. Herefter følger en booster ved ca. 12 måneder. DHP revaccineres typisk hvert tredje år, mens ikke-kernevacciner doseres oftere.

Leptospirose anbefales årligt, især hvis hunden færdes ved søer, vandløb, vildt eller gnavere. Kennelhoste (parainfluenza og/eller Bordetella) er relevant, hvis hunden skal i træningshal, på pension eller til stævner, hvor mange hunde samles. Rabies er påkrævet ved rejse uden for Danmark og kan gives fra 12-ugersalderen; husk, at gyldighed og karens afhænger af vaccinetype og rejsemål.

Tal med din dyrlæge om antistofmåling (titer) mod DHP som supplement til vaccinationsplanen; i nogle tilfælde kan det dokumentere tilstrækkelig beskyttelse, men det erstatter ikke lovkrav ved rejse. Efter vaccination kan der opstå mild træthed, ømhed på injektionsstedet eller let feber i 24–48 timer. Kraftige reaktioner er sjældne, men kræver kontakt til dyrlæge.

Planlæg vaccination, så den ikke falder sammen med hård træning, udstilling eller længere transport. For en stor, tung hund med rolig grundtempo kan en blid dag efter vaccination være nok. Medbring altid EU-kæledyrspas ved rejse, og sørg for, at mikrochipnummer, ejerdata og vaccinationer er korrekt indført, så du undgår problemer ved grænsekontrol.

Forebyggelse er særligt vigtigt for en kæmperace, fordi små problemer hurtigt kan blive store. Vægtkontrol er første prioritet: hold din Mastin slank med et fuldfoder til store racer, der balancerer energi, calcium/fosfor og indeholder dokumenteret mængde omega-3-fedtsyrer. En neutraliseret hund kan have lavere energibehov; justér fodermængden, og brug kropskonditionsscore (BCS 4–5/9) som styringsværktøj. Overvej ledstøtte via dokumenterede omega-3-kilder og evt. grønlæbet musling; tal med din dyrlæge om behovet for glukosamin/kondroitin, som kan være relevant, men hvor evidensen varierer.

Parasitter: Flåter er udbredte i Danmark fra tidligt forår til sent efterår. Beskyt med et effektivt flåtmiddel, som dækker Borrelia- og Anaplasma-risiko indirekte ved hurtig drab/frastødning. Lopper ses hele året i hjemmemiljøer; brug præparater med varig effekt og korrekt dosering efter kropsvægt. Ormekur gives efter fund, risikovurdering eller rejsekrav; ved rejser sydpå kan hjertorm og visse bændelorme kræve særlige protokoller. Rejser du til Middelhavsområdet, drøft beskyttelse mod leishmaniose og sandfluer (repellenter, eventuel vaccination).

Pels og hud: Racen har en tæt pels med betydelig underuld, som kan disponere for varmepuder og hotspots, hvis fugt og snavs bliver fanget. Børst grundigt, især i fældeperioder, og tør hunden helt efter regn eller bad. Hængende ører kan øge risiko for ørebetændelse; tjek og luft ørerne regelmæssigt, og rengør kun med anbefalet øreskyl.

Tænder og poter: Tyggeben med dokumenteret tandeffekt eller daglig tandbørstning forebygger tandsten. Klip negle jævnligt, så store poter står stabilt, og kontroller trædepuder for revner.

Kastration/sterilisation: For kæmperacer diskuteres timing nøje, fordi tidlig neutralisation kan påvirke vækstplader og led. Drøft fordele og ulemper med din dyrlæge, og planlæg individuelt, ofte senere i væksten (fx efter 18–24 måneder).

Forebyggelse af mavedrejning (GDV): Fodr i 2–3 rolige måltider, undgå voldsom aktivitet 60 minutter før og efter fodring, og overvej langsom-skål. En profylaktisk gastropexi kan diskuteres i forbindelse med anden planlagt operation.

Kend dine røde flag, og planlæg, hvordan du transporterer en meget stor hund hurtigt og sikkert. Hav telefonnummer til nærmeste døgnåbne klinik gemt, og overvej en bilrampe eller et tæppe, som kan bruges som båre, hvis hunden ikke kan gå selv.

Mavedrejning (GDV) er en livstruende tilstand, som kæmperacer er disponerede for. Typiske tegn er pludselig uro, rastløshed, savlen, forgæves opkastforsøg, oppustet, stram bug og hurtigt forværret almen tilstand. Kør straks til dyrlæge; giv ikke mad, vand eller medicin undervejs. Ring, inden du kører, så klinikken kan forberede sig.

Hedeslag er en reel risiko for en tung hund med tyk pels, især på varme og fugtige dage. Tegn inkluderer kraftig gisp, mørkerød tunge, svaghed, desorientering og kollaps. Flyt hunden i skygge, skyl bug og lyske med køligt (ikke iskoldt) vand, og brug ventilator, mens du kører direkte til dyrlæge. Forlænget overophedning kan give organsvigt.

Andre akutte situationer omfatter større sårskader, pludselig halthed med smertehyl (mistanke om korsbåndsskade), svære allergiske reaktioner efter stik/bid, forgiftninger og akutte mave-tarm-problemer med blodig diarré. Giv ikke menneskemedicin, medmindre dyrlægen specifikt har instrueret det. Ved suspekte forgiftninger er tidlig kontakt til dyrlæge afgørende; medbring om muligt produktnavn, emballage og tidslinje.

Sikker håndtering i smerte: Selv en venlig Mastin kan markere, når det gør ondt. Træn mundkurv positivt på forhånd, så den trygt kan anvendes ved behov. En godt tilpasset sele og skridsikkert underlag reducerer risikoen for fald på klinkegulve i klinikken.

Daglig hjemmeovervågning gør, at du finder små ændringer, før de bliver store problemer. Notér vægt og kropskondition månedligt; brug den samme vægt og et målebånd om brystkasse og talje, så du får sammenlignelige tal. Hold øje med appetit, energiniveau og restituering efter motion. En Mastin de los Pirineos har typisk et lavt til moderat aktivitetsniveau, men bør bevæge sig dagligt; pludselig modvilje mod at rejse sig, stive bevægelser eller hoppende gang kan tyde på ledsmerter.

Tjek hud og pels ugentligt for knuder, hotspots, parasitter og sår i hudfolder. Rens og luft ører, og noter rysten, hovedrysten eller lugt, som kan tyde på otitis. Mundhygiejne følges med kig på tandkød (lyserødt, fugtigt) og tandsten; savlen kan øges ved tandproblemer, men også ved kvalme eller maveubehag.

Mål gerne vitale værdier, når hunden er rask, så du kender dens normalområde: temperatur 38,0–39,0 °C, hvilepuls 60–100 slag/min for store racer, og respirationsfrekvens 10–30 vejrtrækninger/min. En respirationsrate i hvile på over 30, når hunden sover, kan være et advarselstegn, som bør drøftes med dyrlægen.

Planlæg sundhedsårshjul: årlig helbredsundersøgelse, tandeftersyn, vaccinationer og parasitkontrol; halvårlig kontrol fra senioralder. For avlsdyr er HD/AD-røntgen, øjenlysning og hjerteauskultation relevante. Hvis din hund bliver utryg hos dyrlægen, kan en adfærdsplan med gradvis desensibilisering, stationstræning (”på tæppe”), frivillige håndteringssignaler og eventuel angstdæmpende støtte give markant bedre oplevelser.

Forsikring og dokumentation: En udvidet sygeforsikring kan være fornuftig for en kæmperace, hvor diagnostik og operationer kræver større ressourcer. Fører du logbog over symptomer, medicin og reaktioner, hjælper du dyrlægen til hurtigere og mere præcis beslutningstagning.