Mastin de los Pirineos specialdiæter og ernæringsråd

Mastin de los Pirineos er en kæmperace med robuste gener, men dens størrelse gør selv mindre fodringsfejl dyre. Ved mistanke om foderbetinget overfølsomhed, startes en struktureret eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden kun får én klart defineret proteinkilde og én kulhydratkilde, eller et veterinært hydrolyseret foder. Vælg produkter, der tydeligt angiver “single animal protein” og undgå foder med mange botaniske ingredienser, da de øger risikoen for skjulte allergener. Hydrolyserede diæter er ofte det sikreste førstevalg, fordi proteinerne er nedbrudt til så små fragmenter, at immunforsvaret sjældent reagerer.
Hold alt konsekvent i forsøgsperioden: ingen rester fra bordet, ingen smagsatte tyggeben, og kun godbidder, der matcher diætens proteinkilde, eller fra samme hydrolyserede produktlinje. Vask foder- og vandskåle dagligt ved høj temperatur, og opbevar tørfoder lufttæt for at begrænse lagermider, der kan trigge kløe hos følsomme hunde.
Når symptomer bedres, kan du systematisk genintroducere enkeltingredienser hver 10.–14. dag for at identificere synderen(e). Dokumentér kløe, ørerødme, afføring og gas i en logbog, og brug gerne en visuel kløeskala (0–10), så små ændringer fanges.
Hos en så stor hund er fodermængderne betydelige, og prisen på specialdiæter kan løbe op. For at holde budgettet, kan man kombinere våd- og tørfoder fra samme medicinske serie, så energitæthed og palatabilitet bevares uden at gå på kompromis med formuleringen. Vælg FEDIAF/AFFCO-komplette produkter med dokumenteret foderekspertise, og planlæg en rolig, gradvis overgang over 7–10 dage, når du skifter mellem kompatible diæter for at undgå maveuro.

En voksen Mastin de los Pirineos på 60–90 kg har et lavere stofskifte pr. kilo end mindre racer, men enorme absolutte energibehov. Målet er en kropskonditionsscore på 4–5/9 og en synlig talje, når hunden ses ovenfra. Brug vægt og målebånd om brystkasse og talje hver anden uge, og justér fodermængden i små trin på 5–10 %. Vej foderet i gram – mål med kop er for upræcist til en kæmperace.
Vælg energikontrolleret foder med høj proteinkvalitet (mindst 25 % på tørstofbasis) for at bevare muskelmasse, samt moderat fedt og gerne funktionen “metabolic/weight management”. Kostfibre og L-carnitin kan forbedre mæthed og fedtforbrænding. For vægttab sigtes mod et kalorieindtag, der giver 1–2 % vægttab pr. uge; for vedligehold holdes energiindtaget lavere end hos mindre racer for at matche den lavere aktivitetsgrad. Del den daglige ration i 2–3 måltider, og undgå fri adgang til foder.
For at mindske risiko for mavedrejning (GDV), tilbydes flere, mindre måltider, gulpspisning bremses med slowfeeder, og hård motion undgås 60 minutter før og efter fodring. Skåle holdes i gulvhøjde – hævede skåle er ikke rutinemæssigt anbefalet. Undgå store mængder fermenterbare kulhydrater og meget fedtrige måltider.
Hvalpe og unghunde fodres med stor-race-vækstfoder med kontrolleret calcium (omkring 0,8–1,2 % af tørstof og Ca:P cirka 1,2–1,4:1), så væksten bliver jævn og led belastes mindst muligt. Daglig, lav-impact motion, mental aktivering og regelmæssig vejning er nøglerne til sikker vægtstyring hos denne rolige, storlinjede vagt- og familiehund.

Selv om Mastin de los Pirineos ikke har mange dokumenterede racespecifikke sygdomme, deler den risici med andre kæmperacer, hvor ernæring kan afhjælpe symptomer eller forebygge komplikationer. Ved kroniske hud- og øreproblemer er hydrolyserede eller nøje udvalgte novel-protein-diæter førstevalg. Ved kronisk tarmfølsomhed anvendes letfordøjelige gastrointestinal-diæter med moderat fedt og opløselige fibre; ved pancreatitis foretrækkes lav-fedtdiæter (typisk ≤20 g fedt/1000 kcal).
Ortopædiske udfordringer som hofte- og albueledsdysplasi samt slidgigt er ikke ualmindelige i kæmperacer. Her kan diæter beriget med marint omega-3 (EPA+DHA cirka 100–150 mg/kg kropsvægt/dag) dæmpe inflammation og forbedre mobilitet. Kombinér med kontrolleret kropsvægt og tilskud efter dyrlægens råd.
For urinvejsproblemer kan specifikke struvit- eller oxalat-diæter være nødvendige; for nyresygdom anvendes protein- og fosforregulerede diæter med høj biologisk værdi af protein. Ved leversygdom kan kobberbegrænsede diæter være relevante. Ved hjertesygdom vurderer dyrlægen behov for hjertefoder samt evt. taurin og L-carnitin, afhængigt af blodprøver og ekkokardiografi.
For at begrænse GDV-risiko er rutiner vigtigere end “mirakelfoder”: flere små måltider, ro omkring fodring, langsom spisning og undgåelse af meget fedt- eller luftslugningsfremmende måltider. Vælg mærker med dokumenteret ernæringsekspertise, egen forskning og fuldtidsansatte ernæringsfaglige profiler, så formuleringen er stabil og evidensbaseret. Skift ikke mellem mange smagsvarianter – konsistens er en terapeutisk faktor i sig selv hos den sarte kæmpehundemave.

Mange ejere ønsker “renere” eller mere naturlige løsninger. For en Mastin de los Pirineos kan frisk- eller hjemmelavet foder fungere glimrende, når det er professionelt balanceret, men ubalancer udgør en reel risiko, især for kæmperacer. Calcium, fosfor, jod, zink, kobber, selen samt vitamin D, E og B-komplekset er ofte kritiske punkter i hjemmelavede opskrifter. Få derfor en recept fra en veterinærklinisk ernæringsfysiolog, så næringsstofferne matcher hundens vægt, aktivitetsniveau og eventuelle sygdomme.
Råfodring (BARF) frister mange, men indebærer smitterisiko (Salmonella, Campylobacter) for både hund og mennesker, samt risiko for tandfrakturer og tarmobstruktion ved ben. Hos en stor og stærk kæbe som denne er hårde, vægtbærende knogler særligt problematiske. Hvis man vælger rå elementer, skal hygiejnen være stringent, kød håndteres som til mennesker, og ben udskiftes med sikre tyggealternativer. Hvalpe og unge hunde bør ikke råfodres uden specialistopsyn, da selv små calciumfejl kan give varige skeletskader.
Et kompromis er “fresh-cooked”: skånsomt tilberedt, fuldfoder-formuleret friskmad, ofte leveret færdigportioneret. Alternativt kan du topppe et komplet tørfoder med små mængder næringstæt “rigtig mad” – eksempelvis kogt magert kød, græskar, blåbær eller en skefuld hytteost – uden at overstige 10 % af dagens kalorier, så fuldfoderets balance bevares.
Uanset tilgang, hold fokus på energitæthed, protein af høj kvalitet og rolig fodringsrutine. Den rolige, flegmatiske natur i racen tåler bedst forudsigelighed – både mave og sind trives med det samme gode måltid, på samme tidspunkt, hver dag.

Tilskud kan understøtte sundhed, men skal passe ind i en fuldfoderbaseret plan. Ved ledproblemer har grønlæbet musling, fiskeolie og visse brusk-næringsstoffer bedst dokumentation. Sigt mod samlet EPA+DHA på ca. 100–150 mg/kg kropsvægt/dag til led, og tilføj vitamin E (5–10 IU/kg/dag), når høje doser fiskeolie gives. Glucosamin 15–30 mg/kg/dag og chondroitinsulfat 3–15 mg/kg/dag kan forsøges i 8–12 uger, hvorefter effekten vurderes. UC‑II (udfoldet type II-kollagen) kan være et alternativ med lave daglige doser.
Probiotika kan stabilisere maven ved diætskifte eller efter antibiotika. Vælg dyrlægeprodukter med deklarerede stammer og CFU, fx Enterococcus faecium NCIMB 10415 og Lactobacillus-stammer, og giv dem i 2–4 uger, mens effekten monitoreres på afføringskonsistens.
Taurin og L‑carnitin bør kun gives målrettet efter dyrlægevurdering. Hvis hunden fodres med legume-tunge, eksotiske eller hjemmebalancerede diæter, kan taurinstatus overvejes via blodprøver; supplement kan ligge i størrelsesordenen 30–50 mg/kg/dag, men doser individualiseres af dyrlægen.
Urte- og antiinflammatoriske tilskud som curcumin kan bruges med forsigtighed (10–20 mg/kg/dag sammen med fedt/peber for optagelse), men interaktioner med blodfortyndende og maveslimhinde skal respekteres. Undgå calcium- og D‑vitamintilskud, medmindre en ernæringsfaglig har beregnet behovet – overdosering belaster led og nyrer, især hos hvalpe.
Husk, at tilskud fylder kalorier i en kæmpehunds allerede stramme energibudget. Vej både foder og tilskud, evaluer effekt hver måned, og fjern det, der ikke gør en dokumenterbar forskel for din Mastin de los Pirineos.