Mastin Espanol og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Mastin Espanol er en gigantisk, rolig og værdig livvagtsrace, der er skabt til at bevæge sig jævnt og økonomisk over lange afstande, mens den beskytter flok og ejendom. Det betyder, at racen generelt foretrækker lange, rolige ture frem for eksplosive aktiviteter. En sund voksen Mastin Espanol trives typisk med 60–90 minutters daglig, lav- til moderat-intensiv motion, fordelt på 2–3 ture, hvoraf mindst én bør være en længere, rolig travetur. Det handler ikke om fart, men om tid, terræn og mental stimulering.

Som vagthund er Mastin Espanol naturligt selvstændig, hvilket, kombineret med dens store vægt, stiller krav til kontrolleret, ledvenlig motion. Lange, lineære bevægelser på bløde underlag (skovstier, grus) er at foretrække, mens gentagne hop, skarpe vendinger, hårde underlag og trækleg med høj kraft bør begrænses. Snuse- og sporarbejde under gåturen er fremragende til at trække på racens rolige fokus og giver effektiv mental træthed, uden at belaste led.

En stor have er en fordel, men den erstatter aldrig strukturerede ture. Mange Mastines lægger sig blot og overvåger, når de slippes i haven, så ejeren skal skabe en planlagt motionsrutine, der flugter med racens natur: rolige, vedholdende bevægelser, tid til at snuse, små bakker for naturlig styrke og balance, samt korte træningsindsatser for samarbejde.

Hold øje med kropssprog for at styre intensiteten: en jævn, elastisk gang, regelmæssig vejrtrækning og villighed til at fortsætte tyder på passende belastning. Hvis hunden begynder at hænge i linen, halter, snubler, eller, hvis tempoet falder markant, skal I reducere varighed eller sværhedsgrad. Da racen er disponeret for visse led- og mavetilstande, er forebyggelse gennem rolig, konsekvent og lavbelastende motion en af de vigtigste gaver, du kan give din Mastin Espanol.

Hvalp (8 uger–6 måneder): Vækstpladerne er åbne, og kroppen er tung i forhold til alderen. Brug den konservative 5-minutters-regel pr. måned gammel, 1–2 gange dagligt, og vælg primært frie, selvvalgte bevægelser på blødt underlag. Korte, varierede snuseture og miljøtræning er ideelt. Undgå trapper, hop ind/ud af bil, lange cykelture, boldkast og hårde lege, der opmuntrer til pludselige accelerationer.

Unghund (6–18/24 måneder): Tempo og varighed kan gradvist øges, men hold fast i lav-impact. Introducér strukturerede line-gåture op til samlet 45–60 minutter dagligt, delt i etaper, og tilføj mild bakkevandring for styrke. Sporarbejde og næselege er sikre mentale udfordringer. Vent med jogging, intens træk, carting og høje spring, til vækstpladerne er lukkede, hvilket hos en Mastin Espanol ofte først sker omkring 18–24 måneder.

Voksen (ca. 2–7 år): Sigt mod 60–90 minutters daglig motion, fordelt på 2–3 sessioner. Én længere travetur (30–60 min) på skovsti kombineres med en kortere, mere fokuseret tur med træning (gå pænt, kontakt, næseopgaver). Planlæg ugentlige variationer: en dag med lidt længere, kuperet tur; en dag med let vandarbejde i lavt vand; en dag med ekstra mental stimulering i stedet for distance, så restitutionen sikres.

Senior (7+ år): Mange Mastines bærer på tidlige ledforandringer. Hold vægten slank, og brug 30–60 minutters daglig, blid motion, altid med blid opvarmning (5–10 min) og nedkøling. Prioritér bløde underlag, flade bakker, korte næsebaner i græs og simple styrkeøvelser som kontrolleret stå-sit-dæk på gummimåtte. Justér dagsformen: halter hunden, eller, virker den stiv efter hvile, reducerer du varighed og øger restitutionen.

Efter sygdom/skade: Genopbyg langsomt i samråd med dyrlæge eller fysioterapeut. Brug pulsmæssigt let gang, korte intervaller med pauser og styrketræning med kropsvægt. Kvaliteten af bevægelse er vigtigere end kvantiteten for denne race.

På dage med dårligt vejr, varme eller behov for rolig restitution, kan du trække på indendørs aktiviteter, der passer til Mastin Espanols sind: rolige, fokuserede opgaver, der engagerer næsen og hjernen, uden at presse leddene.

Nosework og “find det”: Læg 10–15 små godbidder i et par rum, og lad hunden søge i 3–5 runder. Øg sværhedsgrad ved at bruge bokse, håndklæder eller lave kasser, så kilderne delvist skjules. Hold pauser mellem runderne, så arousal holdes nede.

Foderpuzzler og slikke-måtter: En tung, stabil slow-feeder eller en lick-måtte med vådfoder kan give 10–20 minutters rolig beskæftigelse, der samtidigt sænker stressniveau og reducerer hastig spisning, hvilket kan være relevant ift. GDV-risiko.

Target- og kontakttræning: Træn håndtarget, kig-kontakt og ro på måtte. Det styrker samarbejdet med en ellers selvstændig race og giver dig finer kontrol i det daglige. Hold passene korte (2–4 minutter), men gentagne.

Skånsom kropstræning: Brug skridsikkert underlag, og lav kontrollerede stå-sit-dæk-overgange, langsomme bagpartsbevægelser (fx træde over lave skumskinnepuder), vægtoverførsel i stå og let frontpote-target. Undgå høje platforme og ustabile balanceredskaber for at beskytte håndled og skuldre.

Indendørs snusetænk: Lav en “snusemåtte” af fleece-strimler, eller brug en stor, langpelset måtte, hvor du drysser foder. Det er lavintensivt, men mentalt mættende.

Afslut altid med en afspændingsrutine: 2 minutters ro på måtte, langsomme strøg langs brystkassen og dybe vejrtrækninger sammen med dig. Det træner også racens evne til at geare ned, hvilket gør næste udendørs tur mere styret og behagelig.

Udendørs er hvor Mastin Espanol finder sin naturlige rytme. Planlæg “sniffaris” – langsomme, rige gåture, hvor målet er udforskning frem for distance. Skovstier, markveje og kystnære grusspor er oplagte, fordi de aflaster led og byder på dufte, som engagerer. Lad hunden snuse i 60–120 sekunder ad gangen, før du roligt går videre.

Sporarbejde er fremragende: Træk et kort spor på 50–150 meter i græs med 5–10 godbidder og en slutbelønning. Efterhånden kan du øge længde og liggetid, så arbejdet bliver mere krævende, men stadig skånsomt.

Vandaktiviteter kan være gode, når de er sikre. Mastin Espanol har tung kropsbygning, så vælg lavt, roligt vand, hvor hunden kan vade og lave korte, kontrollerede svømmetag med svømmevest. Hold sessioner korte (3–5 minutter) med pauser, så muskler ikke udtrættes pludseligt.

Bytræning og terrænvariation: Gå rolige runder i stille kvarterer for lydmiljø-træning, og læg ruter med lette bakker og forskellige underlag (græs, grus, jord). Undgå glatte fliser og metalriste. I varmt vejr flytter du turene til tidlig morgen og sen aften.

Let træk/trek og carting kan overvejes til voksne, fuldt udvoksede hunde, men kun efter dyrlægetjek og med korrekt, polstret sele. Hold tempoet lavt, og stop ved mindste tegn på træthed.

Socialisering og kontrol: Racen kan være reserveret. Træn roligt forbipassering af mennesker og hunde med god afstand og fokusøvelser. Brug en bred Y-sele og en 3–5 meters line for frihed uden at miste kontrol. En langsom, stabil rytme fordeler belastning og bevarer racens karakteristiske overskud.

Sikkerhed starter før turen. Tjek poter og kløer ugentligt; for lange kløer ændrer belastningsvinkler og kan forværre hofte- og knæproblemer. Brug en bred Y-sele, der ikke klemmer skuldrene, og en kraftig line med god håndtering. Varm op i 5–10 minutter med langsom gang og gradvist længere skridt, og afslut med nedkøling for at reducere stivhed.

Forebyggelse af GDV (mavedrejning) er centralt for store racer. Fodr 2–3 mindre måltider, brug slow-feeder, og undgå kraftig motion 60 minutter før og efter fodring. Begræns store mængder vand lige op til intens aktivitet. Kend alarmsymptomer: pludselig oppustet mave, rastløshed, savlen, tør-gylp og smertereaktion – det er akut dyrlægetid. Tal med din dyrlæge om profylaktisk gastropeksi, hvis din hund er i risikogruppen.

Ledbeskyttelse: Undgå gentagne hop, bratte retningsskift og glatte gulve. Vælg bløde underlag og bakker med lav hældning. Hold idealvægten – selv 5–10 % overvægt øger belastningen markant på hofter og knæ. Omega-3, ledspecifikke kosttilskud og skræddersyet træning kan diskuteres med dyrlægen.

Vejrforhold: Mastin Espanol kan være varmefølsom. I varme perioder flyttes ture til kølige tidspunkter, med pauser i skygge og adgang til vand. Brug køledæk eller halsbånd ved behov. Om vinteren skylles salt af poterne, og lange ture på hårdt frossent underlag begrænses for at skåne led.

Synlighed og miljø: Brug refleks og lys i mørke. Undgå cyklister og overfyldte områder, hvis hunden bliver vagtsom. Giv plads til at passere roligt, og beløn kontakt.

Monitorering: Brug “snakketesten” – kan hunden bevæge sig og holde blød kontakt uden at halse kraftigt, er intensiteten passende. Se efter tidlige tegn på problemer som entropion-relateret øjenirritation (kniben, tåreflåd) eller panosteitis hos unge (skiftende halthed), og søg dyrlæge tidligt. Planlæg faste restitutionsdage efter ekstra lange ture.