Mastin Espanol specialdiæter og ernæringsråd

Mastin Espanol er en gigantisk race med robust appetit og følsom mave-tarmkanal. Når det gælder foder til allergi og foderintolerans, er målet at reducere immunreaktioner, sikre hud- og pelsbarriere, og samtidig levere energi og næringsstoffer i korrekt balance for en meget stor hund. Typiske tegn på foderrelaterede problemer er kløe, rødme, tilbagevendende ørebetændelser, blød afføring og kronisk oppustethed. En systematisk tilgang er afgørende. 1) Elimineringsdiæt: I 8–12 uger fodres der udelukkende med enten en veterinær hydrolyseret diæt eller en nøje udvalgt novel-protein-diæt (f.eks. and, hjort eller insekt), med én proteinkilde og eventuelt én kulhydratkilde. Intet andet gives – ingen godbidder, tyggeben eller smagsforstærkere – ud over det, dyrlægen godkender. 2) Provokation: Når symptomerne er væk, genintroduceres tidligere proteiner ét ad gangen, for at bekræfte diagnosen. Hydrolyserede diæter (f.eks. fra Hill’s, Royal Canin eller Purina Pro Plan Veterinary) er ofte førstevalg, fordi proteinet er nedbrudt i så små peptider, at immunsystemet sjældnere reagerer. Novel-protein-diæter kan være velegnede til hunde med milde reaktioner eller som langtidsløsning, men kræver stram ingredienskontrol. Kornfri er sjældent nødvendigt; de fleste Mastines tåler fuldkorn fint, og nogle kornfri diæter anvender alternative proteinkilder, som kan komplicere sagen. Vælg foder, der er fuldfoder i henhold til FEDIAF, og som har dokumentation for fordøjelighed og hudstøtte (højt indhold af omega-3, linolsyre, zink, biotin). Kibble-størrelse til en Mastin Espanol bør være stor nok til at fremme tygning og langsommere indtag, hvilket kan støtte mavekomfort og mindske slugning af luft. Vand skal altid være frit tilgængeligt, men undgå store mængder meget koldt vand umiddelbart før og efter fodring.

Med 75–100 kg kropsvægt belaster selv små vægtudsving led og ryg markant. Ideelt holdes Mastin Espanol på Body Condition Score 4–5/9, hvor man kan føle ribbenene let og set talje oppefra. Beregn startbehov som RER = 70 × (kropsvægt^0,75), og gang med aktivitetsfaktor: 1,2–1,4 for kastrerede voksne, 1,6–2,0 for intakte/aktive. For en 80 kg hund er RER cirka 1.870 kcal; ved faktor 1,3 giver det omkring 2.430 kcal/dag som udgangspunkt. Justér pr. 1–2 uger efter kropsvægt, BCS og mæthedsgrad. Del daglig ration i 2–3 måltider, helst 3, for at støtte mavesundhed og reducere risikoen for overspisning. Til vægttab sigtes mod 0,5–1,0 % kropsvægt pr. uge ved hjælp af energireduceret, højprotein/højfiber-satietetsfoder, så muskelmassen bevares. Godbidder bør maksimalt udgøre 10 % af dagens kalorier; vælg kaloriefattige alternativer som skiveskåret gulerod eller specialgodbidder med kendt energitæthed. For hvalpe og unghunde er kontrolleret, langsom vækst afgørende for at reducere risiko for hofte/knæ-problemer og panosteitis. Brug stor-/gigant-race hvalpefoder med moderat energi og kontrolleret calcium (typisk 0,8–1,2 % Ca og Ca:P 1,2–1,4:1 på tørstofbasis), og hold hvalpen slank gennem hele opvæksten; overfodring og fri adgang til foder øger risiko for ledproblemer. Overvej vægtkontrolplan med månedlig vejning, målebånd omkring brystkasse og standardiseret BCS-evaluering. Hvis hunden er meget inaktiv, kan du have behov for faktorer helt ned til 1,1–1,2 for at holde vægten stabil. Arbejdshunde i sæson kan omvendt kræve væsentligt mere, hvilket understreger behovet for løbende justering.

Mastin Espanol har en dokumenteret risiko for mavedrejning (Gastric Dilatation-Volvulus, GDV). Ernæringsmæssigt kan vi ikke eliminere risikoen, men vi kan reducere den. Praktiske principper: flere små måltider, kontrolleret spisetempo, undgå meget store, fedtrige måltider, og undgå hård aktivitet 60 minutter før og 90 minutter efter fodring. Slowfeeder-skåle eller aktivitetsfoderskåle kan være nyttige. Hævede skåle bør kun anvendes efter dyrlægens anbefaling, da nogle studier har indikeret øget GDV-risiko. Vælg foder med dokumenteret fordøjelighed; pludselige foderskift er en hyppig udløser af gastrointestinale gener. Ved kroniske mave-tarmproblemer kan en veterinær GI-diæt med letfordøjelige proteiner, opløselige fibre og præ-/probiotika stabilisere afføringen. Til ledproblemer som hofte- og knædysplasi samt tidlig artrose findes diæter med forhøjet indhold af omega-3 (EPA/DHA), glucosamin/chondroitin og ofte grønlæbet musling; disse kan dæmpe inflammation og forbedre mobilitet, især når de kombineres med vægtkontrol. For unge hunde med panosteitis er nøglen at undgå hurtig vækst: fasthold moderat energiindhold og korrekt mineralbalance; undgå ekstra calcium og D-vitamin. Ved hudproblemer og kløe er dermatologiske diæter – enten hydrolyserede eller med nøje udvalgte proteiner – førstevalg, ofte suppleret med høje niveauer af omega-3 for at styrke hudbarrieren. Entropion i sig selv løses ikke af diæt, men antiinflammatorisk ernæringsprofil kan støtte vævssundheden postoperativt. Vælg altid fuldfoder, der overholder FEDIAF, og foretræk producenter med ernæringsfaglig ekspertise og foder, der enten er formuleret af certificerede dyrlægenutritionister eller valideret i fodringsforsøg.

Interessen for mere “naturlig” fodring er stigende, og for en Mastin Espanol er det særligt vigtigt at forstå balancering. Råfodring (BARF) og hjemmelavet kost kan fungere, hvis – og kun hvis – opskriften er komplet og balanceret til en gigantisk race. De hyppigste fejl er for højt calcium/fosfor i rå ben, for lidt sporstoffer og vitaminer, samt for høj energitæthed, der giver for hurtig vækst eller overvægt. Brug derfor opskrifter udarbejdet af en certificeret dyrlægenutritionist (ECVCN/ACVN), og få rutinemæssige helbredstjek og vægtkontrol. Hygiejne er alfa og omega: rå kødprodukter kan indeholde patogener (Salmonella, Campylobacter). Hold streng kølekæde, rengør overflader, og undgå råfodring i hjem med små børn, ældre eller immunsvækkede. Hvis du vælger hjemmelavet kogt foder, kræves de samme ernæringsmæssige principper – komplet vitamin-mineral-blanding, korrekt Ca:P-forhold (typisk 1,2–1,4:1), tilpasning af protein/fedt/energi til aktivitetsniveau, og stor nok partikelstørrelse til at fremme tygning. Vådfoder kan indgå som delration for at øge vandindtag og mæthed, hvilket kan være en fordel ved vægtkontrol. Uanset model bør du introducere nye proteiner langsomt over 5–7 dage for at beskytte tarmmikrobiomet. Husk, at boutique-, eksotiske og kornfri diæter uden solid ernæringsdokumentation kan være forbundet med ernæringsmæssige ubalancer; prioriter foder med gennemsigtighed om formulering, kvalitetssikring og ernæringsfaglig forankring.

Tilskud kan støtte en Mastin Espanols led, hud og mave – men kun som supplement til en afbalanceret diæt. De bedste evidensbaserede valg inkluderer: 1) Omega-3 fra fisk (EPA+DHA) til led og hud. Doser efter metabolsk kropsvægt: cirka 100–150 mg EPA+DHA pr. kg^0,75 dagligt. For 80 kg (kg^0,75 ≈ 26,8) svarer det til cirka 2.700–4.000 mg/dag. Introducér langsomt for at undgå løs mave. 2) Glucosamin HCl 15 mg/kg/dag og chondroitinsulfat 12 mg/kg/dag kan støtte brusk ved dysplasi og tidlig artrose. 3) Grønlæbet musling (GLM) 20–49 mg/kg/dag eller i kombinationsprodukt; kan reducere stivhed. 4) UC-II (undenatureret type II kollagen) 10 mg/dag som enkeltdosis har i studier vist forbedret ledfunktion hos hunde. 5) Probiotika med dokumenterede stammer (f.eks. L. rhamnosus GG, B. animalis, E. faecium) i 1–5 mia. CFU/dag til mave-tarm-stabilitet; anvend i 4–8 uger og evaluer. 6) MCT-olie i små mængder kan støtte kognitiv funktion hos seniorhunde; begynd med 1 tsk/20 kg/dag og øg langsomt, hvis tolereret. Vær forsigtig ved overvægt eller hyperlipidæmi. Undgå vilkårlig calcium-, D-vitamin- eller A-vitamin-supplementering, især til hvalpe, da dette kan forstyrre knogleudviklingen og øge risikoen for panosteitis. Kurkuminoider og andre urter kan interagere med medicin; drøft altid tilskud med dyrlægen, især hvis hunden får NSAID eller anden behandling. Vælg produkter med tredjeparts kvalitetskontrol og tydelig deklaration af indhold og doser.