Mastin Espanol - Ansvarlig avl og genetik

Den spanske mastiff (Mastín Español) er en gigantisk, funktionel vagthund til beskyttelse af flokke og ejendom. Efter FCI tilhører racen Gruppe 2, sektion 2.2 (Molossoide, berghunde). Hanner skal ideelt være mindst 80 cm ved manken, tæver mindst 75 cm, med vægt typisk 75–100 kg, forudsat at proportioner og bevægelse forbliver sunde. Helhedsindtrykket er kraftfuldt, roligt og værdigt.

Hovedet er stort, men uden overdrivelse; kraniet bredt, stop moderat, næseparti relativt langt og stærkt. Læberne er fyldige, men munden skal kunne lukkes uden markant savlen i hvile. Øjenrande tætte, øjne små til middel, udtryk årvågent og venligt. Ører trekantede, hængende. Bid: saksebid foretrækkes, tangbid accepteres; udtalte tandskader eller udtalt underbid er uønsket.

Halsen er kraftig med tydelig hudfolder ved halsen (halsfacon), men uden at huden generer syn eller funktion. Brystet er dybt og bredt, ryggen stærk, krydset let faldende, halen lang og sabelformet. Lemmerne er kraftige med moderat vinklering, poter store og stramme. Bevægelsen skal være jordvindende, rolig og effektiv uden rullen eller kort skridt.

Pelsen er tæt, middelkort og dobbelt med rig underuld, som beskytter mod vejr. Alle farver og kombinationer er tilladt i standarden; hyppigst ses fawn, gul, ulvegrå, rød, sort og tigret, ofte med sort maske. Levetiden ligger typisk omkring 8–12 år, når sundhed og vægt forvaltes klogt.

Temperamentet er roligt, trygt og uafhængigt, med naturlig vagtsomhed og markant loyalitet. En Mastin Espanol skal være stabil og modig, men ikke aggressiv; den er normalt reserveret over for fremmede, men venlig og blid i familien. Funktionsdygtighed, sund konstruktion og balanceret temperament vægtes højere end ekstrem størrelse eller overdreven løst skind.

Avl i en gigant-race kræver skarp fokus på genetisk diversitet og polygen arv. Hofte- og albueledsdysplasi, øjenlidsproblemer (entropion/ektropion), samt dispositionsfaktorer til maveudspiling og -drejning (GDV) er multifaktorielle, med både arv, anatomi og management som bidrag. Målet er at reducere risiko i populationen, uden at snævre genpuljen ind.

Hold den indavlskoefficient (COI) lav, gerne under 6,25 % over 10 generationer, og endnu lavere, hvis muligt. Brug stambogsværktøjer eller genomiske profiler (MyDogDNA/Embark) til at estimere slægtskab og heterozygositet. Undgå “popular sire”-effekten: en han, der sætter mange kuld på kort tid, kan uforholdsmæssigt forme populationen og samtidig sprede skjulte defekter.

Udvælgelse mod ekstremt løs hud, tunge læber og åbne øjenlåg er vigtig, fordi disse træk øger risikoen for øjen- og hudproblemer. Moderation er et nøgleord: racetypisk fylde og stærk knogle skal forenes med tørre, stramme funktionelle detaljer. Vægt og højde arves kvantitativt; par kun meget store dyr, hvis de er dokumenteret sunde i bevægeapparatet, og balancér dem med mere moderate partnere.

Temperamentet er ligeledes polygenetisk. Sigt mod nervestærke, rolige og lavt reaktive linjer, som stadig viser naturlig vagtsomhed. Mentalbeskrivelse (MH/BPH) og standardiserede adfærdsvurderinger af voksne hunde er værdifulde datapunkter, og søskendeinformation vægter højt.

Farvegenetik har lav prioritet i racen, da de fleste farver er tilladte; selektion på farve alene er uetisk, hvis det går ud over sundhed og temperament. Hvis racens effektive populationsstørrelse er lav i dit land, planlæg strategiske importsamarbejder, så du bringer nye gener ind, men kun fra linjer med gennemsigtige sundhedsdata, solidt temperament og dokumenteret funktion.

Et robust sundhedsprogram er fundamentet for ansvarlig avl af Mastin Espanol. Følgende tiltag anbefales, før en hund godkendes til avl:

• - Hofter (HD): Røntgen med officiel FCI-bedømmelse. Stræb efter A eller B; C kun i undtagelsestilfælde og kun mod en A-partner, med gunstige avlsværdital (EBV) og stærke ledfund i slægt.
• Albuer (AD): Røntgen og scoring (0–3). Prioritér 0; 1 kan, med forsigtighed, parres til 0.
• Øjne: Årlig ECVO-øjenlysning, med specifik vurdering af entropion/ektropion, distichiasis og generel øjenlågstonus. Hunde, der har krævet korrigerende øjenkirurgi, bør ikke indgå i avl.
• Knæ: Klinisk ortopædisk undersøgelse; patella-luksation er sjældnere i giganter, men bør udelukkes, hvis der er symptomer.
• Hjerte: Klinisk auskultation; ved mislyde eller familiehistorik anbefales ekkokardiografi for at udelukke dilateret kardiomyopati eller andre defekter.
• Thyreoidea: Fuld panel (TT4, fT4, TSH, evt. TgAA), særligt på linjer med hud-/pelsproblemer eller lav energi.
• DNA-panel: Der findes få racetypiske mutationer, men et bredt panel kan afdække bærerstatus for fx degenerativ myelopati (SOD1). Undgå at parre to bærere. Genomisk diversitet/heterozygositet er nyttig som supplerende styringsværdi.
• Ortopædi supplerende: Ved væksthaltheder bør skuldre (OCD) og lange rørknogler vurderes for panostitis.
• Reproduktion: Brucella canis-test før international parring, sædanalyse på avlshanner, progesteronstyring og vaginalcytologi på tæver, samt herpesvirus-vaccination (CHV-1) efter dyrlægens plan.

Der findes ingen pålidelig genetisk test for GDV. I stedet bør man risikovurdere linjer, mave-/brystdybde, fodringsrutiner og stress. Gentagne tilfælde af GDV i nære slægtled er et rødt flag i avlen.

Dokumentér sundhed på søskende og halv-søskende, ikke kun forældre. Populationens sundhed forbedres, når avlsbeslutninger bygger på brede familie-data og ikke enkeltindividet alene.

Etisk avl handler om velfærd før alt andet. Mastin Espanol er en senmoden race; vent til tæven er fuldt udvokset og mentalt moden, typisk tidligst ved 24 måneder, gerne 26–30. Hanner kan vente til mindst 24–30 måneder, så ledstatus og temperament er stabilt dokumenteret.

Planlæg kuld med rimelige intervaller. Giv tæven tid til at komme sig fysisk og mentalt; undgå back-to-back-kuld uden dyrlægefaglig begrundelse, og begræns det samlede antal kuld pr. tæve. En enkelt han bør ikke dominere avlen i et lille land; sæt en frivillig øvre grænse for antal parringer/afkom per han, så genpuljen ikke snævres ind.

Vælg funktion over mode. Undgå at forfølge ekstrem størrelse, overdreven løst skind eller særlige farver, hvis det kompromitterer sundhed, bevægelse eller syn. Racen er skabt til at arbejde som beskyttende kvægvogter, hvorfor stabilt, kontrollerbart temperament og god bevægelsesøkonomi skal prioriteres.

Transparens er obligatorisk: Del originale sundhedsresultater, avlsmål, fordele og kendte svagheder i linjen. Giv hvalpekøbere skriftlig rådgivning om fodring, langsom vækst, motion, miljøtræning og forebyggelse af GDV, samt en klar returpolitik. Socialisering skal være gennemtænkt for en reserveret vagthund: kontrollerede, positive eksponeringer, rolig håndtering og habituering til landbrugslyde, underlag, køreture og fremmede.

Overhold lovgivning og klubregler, inkl. halekuperingsforbud, dyrevelfærdslovens krav, samt DKK/FCI’s etiske retningslinjer. Bevar sporbarhed: mikrochip, stambog, kontrakt og helbredsattest følger hvalpen.

Afslutningsvis, målret avlen mod holdbarhed: hunde, der forbliver sunde, mobile og stabile til en respektabel alder, er den bedste reklame for racen.

Valget af avlspartner er et strategisk værktøj. Start med en ærlig SWOT-profil af din hund: styrker, svagheder, sundhedsdata, bevægelse, temperament og familiehistorik. Definér, hvad der skal forbedres i næste generation, og søg en partner, der komplementerer disse punkter.

• - Genetik: Beregn COI på foreslåede kombinationer og sigt lavt. Brug også mean kinship, hvis tilgængeligt. Undersøg 3–5 generationer for HD/AD-scores, øjenhistorik og GDV-forekomst.
• Sundhed: Kræv aktuelle HD/AD/øjenresultater, eventuelt hjerte- og thyreoideaattest, samt DNA-status for relevante markører. Ved udenlandsk han: verificér dokumenter via officiel database eller klub.
• Eksteriør og funktion: Prioritér korrekt proportion, stærk overlinje, sunde poter og moderate vinkler. Vælg partnere med tørre øjenrande og moderat hud, god endurance i trav og rolig, selvsikker adfærd i nye miljøer.
• Størrelse: Undgå at parre to ekstremt store og tunge individer; læg vægt på balance, holdbarhed og sund vægt.
• Adfærd: Mød partneren i neutral kontekst. En god Mastin Espanol hilser roligt, er reserveret men behersket, og kan afreagere uden vedvarende stress.

Praktisk: Aftal skriftlig parringskontrakt, ejerskab af sæd/frossen sæd, gentagningsret, sundhedsgaranti og fordeling af udgifter. Test for Brucella canis før første møde. Planlæg timing med progesteronmålinger og have en backup-han. Hvis linjen er sjælden i dit land, overvej import af sæd frem for dyrt og belastende rejse med tæven.

Efter kuldet, følg afkom systematisk: ortopædi, øjne og mentalitet ved 12–24 måneder. Disse data gør dit næste partner-valg markant stærkere og mere ansvarligt.