Senioromsorg for Mastin Espanol: Ældre hunds behov

Mastin Espanol er en gigantisk, sent modnende race med et roligt, selvstændigt sindelag og et stærkt vagtinstinkt. Hvor mange mellemstore hunde først regnes som seniorer omkring 7–8 år, betragtes en Mastin Espanol ofte som senior allerede ved 6–7 år. Det er tidspunktet, hvor du skal begynde at lede aktivt efter de tidlige tegn på aldring og justere plejen derefter. De mest almindelige aldringstegn viser sig i bevægeapparatet. På grund af den store kropsvægt vil selv små ændringer i led og muskler kunne ses som stivhed efter hvile, kortere skridtlængde, tøvende trappegang, modvilje mod at hoppe ind i bilen, eller at hunden lægger sig omhyggeligt ned. Tab af muskelmasse over lår og ryg (sarcopeni) kan blive synligt, selvom vægten på vægten er uændret. Sanseforandringer inkluderer nedsat hørelse (du bemærker måske, at din hund sover tungere eller reagerer langsommere på kald) samt aldersrelaterede øjenforandringer. Racen har en disposition for entropion; hos ældre hunde kan du se rindende øjne, rødme og kniben med øjet. Mundhygiejne forværres ofte med alderen: dårlig ånde, tandsten og ømt tandkød kan påvirke både appetit og velvære. Adfærdsændringer kan være subtile: mere søvn, perioder med rastløshed om natten, lidt mindre tolerance over for fremmede hunde, øget behov for forudsigelighed, eller – ved begyndende kognitiv dysfunktion – forvirring i kendte omgivelser og at hunden ’glemmer’ indlærte rutiner. Mave-tarm er et andet fokusområde. Den spanske mastiff er blandt de racer, som kan rammes af akut mavedrejning (GDV). Hyppig luftslugning, oppustethed, pludselig uro, savlen og forsøg på at kaste op uden at kunne, er alarmsignaler, der kræver øjeblikkelig dyrlægehjælp. Endelig ses hos ældre tæver af og til urininkontinens, og hos begge køn kan nye knuder i huden (ofte godartede fedtknuder) dukke op – alle fund bør vurderes hos dyrlæge.

Målet med seniorfodring for en Mastin Espanol er at holde vægten slank, bevare muskelmasse og aflaste led. Stræb efter en kropskonditionsscore på 4–5/9; du skal kunne føle ribbenene tydeligt under et tyndt lag fedt, og taljen bør anes ovenfra. Vej hunden hver måned, og justér den daglige mængde med 5–10 % ad gangen, hvis vægten kryber op. Vælg et stor-race seniorfoder med rigeligt, letfordøjeligt protein (typisk 25–30 % på tørstofbasis) for at modvirke muskeltab, moderat fedtindhold, og dokumenteret ledstøtte (glucosamin, chondroitin, grønlæbet musling eller UC-II). Omega-3 fra fisk (EPA/DHA) kan dæmpe ledinflammation og støtte kognition; dosering bør aftales med dyrlægen, men ligger ofte i området 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt pr. dag. MCT-olier kan i små mængder være gavnlige for kognitiv funktion, men introduceres langsomt for at undgå maveproblemer. Fordøjelighed er vigtig i kæmperacer. Vælg foder med stabile fibre (f.eks. roefibre, FOS/MOS) for tarmro. For at reducere risikoen for GDV fodres i 2–3 mindre måltider, med ro før og efter fodring, og ved hjælp af langsom-skåle, hvis din hund sluger hurtigt. Undgå anstrengende motion en time før og to timer efter måltid. Hæv ikke foderskålen rutinemæssigt, da nogle studier har knyttet det til øget GDV-risiko; brug kun forhøjet skål efter veterinær rådgivning. Hold god væskebalance, og tilbyd frisk vand flere steder i hjemmet. Begræns godbidder til højst 10 % af dagens kalorier, og prioriter ”magre” valg som gulerods- og agurkestave, tørret torsk i små stykker, eller et par stykker det almindelige foder. ”Tandrensende” tørfoder erstatter ikke tandpleje; planlæg professionel tandrens efter behov.

Med en senior Mastin Espanol er halvårlige helbredstjek en god tommelfingerregel. Bed din dyrlæge om et seniorscreening-program, der omfatter klinisk undersøgelse, blodprøver (hæmatologi, biokemi), urinprøve og i mange tilfælde stofskiftemåling (T4), blodtryk og tandstatus. Ved halthed eller stivhed kan røntgen af hofter, knæ og ryg afklare graden af slidgigt og spondylose, så smertestillende og fysioterapi kan målrettes. Racens øjne bør tjekkes for entropion-følgetilstande (irritation, tørre øjne), især hvis du ser tåreflåd eller hunden kniber øjet. GDV er en livstruende nødsituation; aftal på forhånd, hvilket døgnåbent dyrehospital I kan køre til. Lær de klassiske tegn: pludselig uro, oppustet mave, savlen, savlskum, kasten op uden at få noget op og hurtig forværring. Nogle ejere drøfter profylaktisk gastropeksi med dyrlægen, typisk i forbindelse med en anden planlagt operation. Hjemmeovervågning gør en stor forskel: • Hold en log over aktivitet, appetit, afføring, smerteadfærd og søvn. • Mål hvile-respirationsfrekvens, når hunden sover (normalt under ca. 30 vejrtrækninger/minut); ved varigt højere tal eller hoste/åndenød kontaktes dyrlægen. • Vurder månedligt kropskonditionsscore og muskelkondition. • Tjek kløer, trædepuder og hud for revner, slid og knuder; få nye knuder finnålsbiopteret tidligt. • Optag korte videooptagelser af gang og oprejsning for at følge små ændringer over tid. Parasitforebyggelse skal doseres korrekt til hundens vægtklasse. Vaccinationer og evt. kennelhoste- eller leptospirosebeskyttelse planlægges ud fra eksponering. Smertestyring ved slidgigt kan inkludere NSAID, gabapentin, amantadin og/eller månedlig anti-NGF-injektion (bedinvetmab) efter dyrlægens vurdering. Supplér med struktureret fysioterapi, massage og evt. laserbehandling for at bremse funktionsforringelse.

Små justeringer i hverdagen kan markant øge komforten for en ældre Mastin Espanol. Start med underlaget: læg skridsikre løbere på glatte gulve, så din tunge hund kan rejse sig uden at glide. Invester i en tyk, ortopædisk madras (10–15 cm memoryskum), gerne flere strategiske steder, og vælg senge med lav kant, så ind- og udstigningen er nem. Brug ramper eller solide trin til bilen og sofaen, og et bredt Y-sele-løftehåndtag til at støtte oprejsning på dårlige dage. Hold kløerne korte; lange kløer forværrer belastningen på ømme led. Temperatur og klima kræver ekstra opmærksomhed. Gigantiske hunde tåler varme dårligt; sørg for god ventilation, skygge, kølemåtter og adgang til vand. På kolde dage kan et let dækken udendørs holde ryg og hofter varme, især før og efter hvile. Bevægelse skal være lav-impact: hyppige, kortere gåture på plant underlag, blid bakke- eller græsgang, og kontrolleret hydroterapi på vandløbebånd med fysioterapeut. Åbent vand kan være anstrengende og usikkert for så tung en hund; undgå strøm og dybt vand uden professionel støtte. Mental trivsel hos en vagthund styrkes af forudsigelige rutiner og opgaver med næsearbejde: slikkemåtter, fyldte aktivitetslegetøj, simple søgeopgaver og korte lydighedsøvelser med høj belønningsfrekvens. Begræns besværlige miljøtriggere (f.eks. udsyn til forbipasserende), så hunden kan slappe af. Ved begyndende inkontinens hjælper hyppigere lufteture, nem adgang til have, vandafvisende betræk og vaskbare underlag. En rolig plejerutine – ugentlig gennembørstning af den tætte, middellange pels, tørring af læbefolder og mundvige, samt regelmæssig tandpleje – forebygger hudirritation, dårlig ånde og sekundære problemer.

Når din Mastin Espanol bliver ældre, er målet ikke kun længere levetid, men bedre levetid. Et enkelt og effektivt værktøj er HHHHHMM-skalaen: Hurt (smerte), Hunger (appetit), Hydration (væske), Hygiene (renlighed/pleje), Happiness (glæde), Mobility (bevægelse) og More good days than bad (flest gode dage). Score hver kategori fra 0–10 ugentligt, og brug en notesbog eller app til at følge udviklingen. Aftal på forhånd med familien, hvilke ‘røde flag’ der skal udløse et dyrlægebesøg eller en medicinjustering (f.eks. markant fald i appetit, ny uro om natten, flere styrt, eller at hunden ikke længere vil rejse sig). Smertelindring er central for livskvaliteten. Moderne osteoartrit-behandling kan kombineres: vægtkontrol, tilpasset motion, NSAID efter blodprøvekontrol, gabapentin ved neurogen smerte, amantadin ved central sensitivering, og månedlige anti-NGF-injektioner (bedinvetmab). Suppler med fysioterapi, målrettede øvelser, massage, varme/kulde efter vejledning og eventuelt akupunktur eller laser. Planlæg hyppige, korte ‘livskvalitets-øjeblikke’ hver dag: rolig snusegåtur, pelspleje med blide strøg, og sociale stunder uden forstyrrelser. Når sygdom skrider frem, kan palliation – kvalmestyring, mavesyrehæmmere, appetitstimulerende tiltag – give værdifuld ekstra komfort. Tal åbent med dyrlægen om prognose og forventningsafstemning, herunder muligheder for hjemmebesøg og værdig aflivning, hvis livskvaliteten ikke længere kan opretholdes. Sæt en realistisk, racetilpasset standard for ‘gode dage’ for netop din hund: en social, rolig vagthund, der kan rejse sig uden udtalt smerte, går sine korte ture med interesse, spiser med appetit og sover trygt om natten.