Mastin Espanol - Allergi og intolerance: Komplet guide

Mastin Espanol, også kendt som Spansk Mastiff, er en gigantisk vagt- og hyrdehund fra Spanien (FCI gruppe 2), med en kraftig, dobbelt pels og en udpræget løs halshud. Hanner bliver typisk mindst 80 cm og tæver mindst 75 cm ved skulderen, vægten ligger ofte mellem 75 og 100 kg. Racen er rolig, loyal og selvsikker, men den er ikke hypoallergen. Tværtimod kan en Mastin Espanol være udfordrende for mennesker med hundeallergi. Den bærer en tæt underuld og fælder sæsonvist ganske kraftigt, hvilket øger mængden af skæl og hår i hjemmet. Dertil kommer, at racen kan savle, og spyt er en kendt bærer af allergener, som sætter sig på pels, gulve og møbler. Den store krop betyder desuden, at der samlet set afgives flere allergener end fra en mindre hund.
For selve hunden er allergi heller ikke ualmindeligt. Som mange molosser kan Mastin Espanol udvikle atopisk dermatitis (allergi over for miljøallergener som støvmider, pollen og skimmelsvampe), foderallergi og loppeallergi. Den løse hud og dybe halsfolder kan disponere for fugtig dermatitis (hot spots) og hudbetændelse, hvis fugt og snavs bliver fanget i hudfolderne. Ørerne er middelstore og hængende, hvilket øger risikoen for ørebetændelser, især hos allergiske hunde. Det er vigtigt at skelne mellem menneskers allergi over for hunden og hundens egne allergier. Hvis du som ejer har let hundeallergi, vil hyppig pelspleje, støvkontrol og klare zoner i hjemmet kunne dæmpe symptomerne, men racen bliver sjældent et optimalt valg for markant allergiske mennesker. For hundens egen del handler forebyggelse om struktur, regelmæssig vedligeholdelse af hud og pels, parasitkontrol samt tidlig veterinær udredning ved tegn på kløe, rødme, ørerysten, slikken af poter, tilbagevendende hotspot eller blød mave.

Effektiv håndtering af allergi hos Mastin Espanol starter med en plan. Første skridt er altid at udelukke parasitter og infektioner. Få en dyrlæge til at lave hudskrab, cytologi og øreundersøgelse, før du konkluderer, at kløe skyldes allergi. En systematisk tilgang er essentiel, fordi racens store størrelse og stærke stoicisme kan skjule smerte og ubehag.
Daglig rutine bør omfatte børstning 3–4 gange om ugen med en underuldsstrigle i fældeperioder, samt en blød gummistrigle uden for sæson. Formålet er at fjerne skæl, løs pels og pollen fra ydersiden af pelsen. Tør hunden over med en fugtig mikrofiberklud efter gåture i pollensæsonen, især på poter, bug og halsfolder. Den løse halshud kræver særlig opmærksomhed: hold området tørt, trim let i lange hår, og inspicér for rødme og lugt, som kan indikere begyndende hotspot. Ørepleje 1–2 gange om ugen med en egnet, alkoholfri ørerens kan forebygge otitis, der ofte forværres ved allergi.
Badning er et stærkt redskab. Brug et mildt, fugtgivende shampoo-program hver 1–3 uge, med klorhexidin eller antiseptisk shampoo efter dyrlægens anvisning ved sekundære infektioner. Skyl grundigt, og føn pelsen helt tør, da fugt i den tætte underuld kan give problemer. Klip kløer hyppigt; lange kløer ændrer belastning på poter og kan øge slikkeri. Hold idealvægten; overvægt øger systemisk inflammation og forværrer hudproblemer.
I hjemmet minimeres allergenbelastningen med HEPA-støvsugning 2–3 gange ugentligt, vask af hundens sengetøj ved 60 °C hver uge, og etablering af sovefri zoner for hunden i soveværelser. Brug parfumefri vaskemidler. Overvej et sele-setup i stedet for halsbånd, så hud i hals og bryst ikke irriteres. Notér udløsende faktorer i en logbog (årstid, foder, miljø, badedage, intensitet af kløe), så du og dyrlægen kan justere indsatsen målrettet.

Foderallergi hos Mastin Espanol kan give kløe, tilbagevendende ørebetændelser og/eller mave-tarm-symptomer som løs afføring, flatulens og hyppige afføringer. Den gyldne standard for diagnose er en korrekt udført eliminationsdiæt i 8–12 uger, efterfulgt af kontrolleret provokation. Vælg enten et fuldt hydrolyseret dyrlægeprodukt eller en velvalgt novel-protein-kost, for eksempel hest, kanin eller and kombineret med en kulhydratkilde som sød kartoffel, som hunden ikke har fået før. Under diæten må hunden ikke få andet – ingen godbidder, tyggeben eller smagsatte medicin – medmindre de er 100 % kompatible med diæten.
Efter 8–12 uger, hvis symptomerne er markant bedre, laver man en provokation: giv den tidligere kost i 7–14 dage, og se om symptomer vender tilbage. Gør de det, er diagnosen stærkt sandsynlig. Vedligeholdelsesstrategien kan være fortsat på diætfoder eller en gradvis udvidelse med kendte sikre fødevarer. Læs altid ingredienslister nøje; “animalske biprodukter” kan skjule flere proteinkilder. Opbevar tørfoder luft- og lystæt, hævet fra gulv, og brug posen op inden 4–6 uger for at mindske vækst af lagermider, der kan trigge kløe hos atopi-hunde.
Tilsætninger kan støtte hudbarrieren: omega-3 fedtsyrer (EPA+DHA) i 75–100 mg/kg kropsvægt/dag kan dæmpe inflammation; vælg et renheds-certificeret fiskeolieprodukt. Biotin, zink og E-vitamin kan være relevante, men dosering bør ske i samråd med dyrlæge. Et kvalitetsprobiotikum kan stabilisere tarmfloraen og reducere GI-symptomer. Undgå meget fede godbidder, der kan udløse mavekneb. Fordel dagens foder i 2–3 mindre måltider og brug evt. slowfeeder; det er skånsomt for mave-tarm og passer til racens prædisposition for mavedrejning (GDV), om end det ikke er en allergibehandling i sig selv. Vand skal altid være frisk og let tilgængeligt; god hydrering støtter hudens fugtbalance.

Miljøallergener er hyppige triggere for kløe hos Mastin Espanol. I Danmark er birk om foråret, græs om sommeren og bynke om sensommer/efterår de vigtigste pollen. Den tætte underuld opsamler betydelige mængder pollen og støv. Reducér eksponeringen ved at vælge gåture på tider med lavere pollental (tidlig morgen efter regn), og tør hunden ned, når I kommer hjem. Et kort, lunkent brusebad med rent vand eller mild shampoo 1 gang om ugen i højsæson kan markant reducere symptombyrden. Husk at tørre omhyggeligt – særligt i halsfolder og mellem tæer.
Indendørs er støv- og lagermider vigtige. Hold luftfugtigheden omkring 40–55 %, luft ud dagligt, og brug HEPA-luftrenser i de rum, hvor hunden opholder sig mest. Vask tæpper og hundesenge ved 60 °C ugentligt, eller vælg materialer, der tåler hyppig vask. Undgå fjer- og uldfyld i senge, som kan fastholde allergener. Opbevar tørfoder korrekt for at nedsætte lagermider, og overvej vådfoder, hvis lagermider mistænkes som bidragende faktor.
Udendørs kan jord, sø- og havvand samt mudder give fugtig hud og sekundære infektioner. Skyl pelsen efter svømning, og rens ørerne samme dag med en egnet ørerens for at forebygge otitis. Brug potebade med klorhexidin 1–2 gange ugentligt ved vedvarende pote-gnaven. Effektiv, året-rundt loppemiddel er ufravigeligt, da loppeallergi kan give massiv kløe efter blot et enkelt bid. På landet, hvor racen ofte trives, bør man være ekstra opmærksom på flåter og plantedele, der kan irritere hudfolder. Tilpas aktivitetsniveauet til temperatur; overophedning øger sved-lignende fugt i hudfolder og kan trigge hot spots.

Den medicinske strategi bør individualiseres og bygge på diagnose. Ved mistanke om atopi anbefales allergiudredning efter stabilisering af eventuelle infektioner. Det kan omfatte intradermal test eller serologisk IgE-test, hvor resultaterne bruges til at skræddersy allergenspecifik immunterapi (ASIT). ASIT er den eneste behandling, der kan ændre sygdomsforløbet på lang sigt, og har en høj succesrate, når den anvendes konsekvent over 6–12 måneder.
Symptomatisk kontrol kan opnås med moderne midler: oclacitinib (Apoquel) virker hurtigt mod kløe; lokivetmab (Cytopoint) er et monoklonalt antistof med månedlig injektion, velegnet til sæsonbetinget eller helårs atopi; cyklosporin er effektivt ved kronisk atopi, men kræver tålmodighed ved opstart og monitorering for GI-bivirkninger; kortikosteroider kan anvendes kortvarigt ved svære opblus, men bør undgås som langtidsløsning pga. bivirkningsprofil. Antibiotika og/eller svampemidler ordineres ved dokumenterede sekundære infektioner (pyodermi eller Malassezia), ofte sammen med antiseptiske bade.
Ved foderallergi er diæten selve behandlingen. Antihistaminer kan give moderat støtte, men effekten varierer. Essentielle fedtsyrer kan reducere behovet for stærkere medicin hos nogle hunde. Ørebehandling skræddersys efter cytologi, ofte som en kombination af antiinflammatorisk, antibakteriel og/eller antifungal øredråbe. For en stor, stoisk race som Mastin Espanol er regelmæssige kontroller vigtige, så doser justeres korrekt efter vægt, og så eventuelle bivirkninger opdages tidligt. Overvej henvisning til veterinærdermatolog ved recidiverende infektioner trods korrekt basisbehandling, manglende effekt af standardprotokoller eller behov for ASIT-opsætning. Med en struktureret plan kan de fleste Mastin Espanol leve komfortabelt, med god hud- og livskvalitet.