Mastin Espanol's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Mastin Espanol er en kæmperace, som vokser langsomt og længe, og netop derfor er korrekt hvalpefoder afgørende. Vælg altid et komplet, AAFCO/FEDIAF‑godkendt stor‑race hvalpefoder, så calcium, fosfor og energi er afstemt til kontrolleret vækst. Sigt efter calcium 0,8–1,2 % og fosfor 0,7–1,0 % på tørstofbasis, med et Ca:P‑forhold på 1,2–1,4:1. Undgå at tilsætte ekstra kalk, da overskud øger risikoen for skeletproblemer, herunder hofte- og knæledsdysplasi samt panosteitis.

Energitætheden bør være moderat, så hvalpen ikke tager for hurtigt på. Brug vægt i gram og racens kropskonditionsscore (mål 4–5/9), hellere end målebægre. Del dagsrationen i 3–4 måltider fra 8–12 uger, derefter 3 måltider til ca. 6 måneder, og 2–3 måltider frem til 18–24 måneder, hvor væksten typisk afrundes. For kæmperacer varer hvalpe-/juniorperioden ofte til mindst 18 måneder – skift først til voksenfoder, når vækstkurven flader ud, og dyrlægen bekræfter det.

Protein bør ligge omkring 26–30 % på tørstofbasis for at støtte muskel- og vævsopbygning, mens fedt på 12–18 % giver tilstrækkelig energi uden at accelerere væksten unødigt. Kig efter DHA fra fiskeolie til hjerne- og synsudvikling, samt naturlige antioxidanter. En stor kroketstørrelse og eventuelt en slow‑feeder kan sænke spisetempoet og reducere risiko for slugning af luft.

For at begrænse risikoen for mavedrejning (GDV), bør hvalpen have rolige rammer omkring fodring, og hård leg undgås 60 minutter før og efter måltider. Fri adgang til frisk vand er vigtig, men lær hvalpen at drikke jævnt og ikke kaste store mængder i sig efter aktivitet. Følg vækstkurver, vej ugentligt i de første måneder, og justér rationer tidligt, hvis ribbenene forsvinder under et tykt fedtlag eller hvalpen halter eller virker øm efter leg.

Den voksne Mastin Espanol er stor, rolig og funktionelt bygget til vagt- og hyrdearbejde, men har typisk et moderat aktivitetsniveau. Målet er at holde en stabil, slank kropskondition (BCS 4–5/9) for at aflaste hofter, knæ og ryg. Energiudgiften varierer, men en tommelfingerregel er at beregne RER = 70 × (kropsvægt^0,75) og multiplicere med 1,2–1,6 afhængigt af aktivitetsniveau. For en 80 kg hund er RER ca. 1.875 kcal; en daglig vedligeholdelse på 2.600–3.200 kcal er typisk, men individuel tilpasning er nødvendig.

Vælg et voksenfoder med 22–26 % protein og 10–16 % fedt (tørstofbasis), gerne med dokumenteret ledstøtte (glucosamin, chondroitin eller grønlæbet musling) samt EPA/DHA. Omega‑3 (fra fiskeolie) kan dæmpe inflammation i led, hud og øjne. Fiber på moderat niveau (3–6 %) fremmer mæthed og en stabil mave.

For at reducere GDV‑risiko fodres i 2 måltider dagligt, i rolige omgivelser. Undgå rutinemæssigt hævede skåle, da de i nogle studier er sat i forbindelse med øget GDV‑risiko; anvend kun efter dyrlægens anbefaling. Brug eventuelt en slow‑feeder, og undgå kraftig motion 60 minutter før og efter måltider. Vand skal være frit tilgængeligt, men tilbydes hyppigt i mindre portioner efter hård varme eller aktivitet.

Arbejder din Mastin som fritgående vogter i kuperet terræn eller koldt klima, kan energibehovet stige. Følg vægt og BCS hver 2.–4. uge, og justér 5–10 % ad gangen. Hold god mundhygiejne med tyggeben af dokumenteret tandrensende effekt eller tandbørstning, da sundt tandkød understøtter god appetit og ernæringsoptag.

Kæmperacer betragtes ofte som seniorer fra 6–7‑årsalderen. For Mastin Espanol betyder det, at vi prioriterer muskelbevarelse, ledkomfort og et stabilt blodsukker. Et godt seniorfoder har højere protein-kvalitet (ofte 25–30 % på tørstofbasis), moderat energi og letfordøjelige kulhydrater. Målet er at holde vægten slank, uden at miste muskelmasse. Tilsætninger som glucosamin (ca. 15–30 mg/kg/dag) og chondroitin (3–5 mg/kg/dag) kan være relevante; vælg gerne et foder, hvor niveauer og kilder er dokumenterede.

Fiskeolie er værdifuldt i seniorkosten. En praktisk rettesnor er samlet EPA+DHA på 75–100 mg/kg kropsvægt/dag, med gradvis optrapning for at undgå mavekneb. Antioxidanter (E‑ og C‑vitamin, lutein) samt MCT‑fedt (fra kokos) kan støtte kognition hos ældre hunde. Fordel dagsrationen på 2–3 mindre måltider for at aflaste mave/tarm og mindske risiko for oppustethed.

Seniorkroppen kan være mere følsom over for salt og fosfor ved begyndende nyrepåvirkning, så vælg foder, der følger dyrlægens anbefalinger efter blodprøver. Tilsvarende kan øjenlidelser som entropion give irritation; omega‑3 og god hud-/pelspleje kan støtte komforten, men kirurgi er ofte løsningen.

Hold øje med tidlige tegn på slidgigt: stivhed ved opstart, nedsat lyst til at rejse sig eller hoppe, eller tilbageholdenhed ved længere ture. Justér aktivitetsmængden, benyt skridsikre gulve derhjemme, og brug kaloriekontrol for at undgå overvægt, som forværrer smerter. Sørg altid for nem adgang til vand, da ældre hunde kan have større væskebehov, især ved medicinering.

Som robust vagthund med betydelig kropsmasse har Mastin Espanol særlige ernæringsmæssige hensyn. For det første er risikoen for Gastric Dilatation‑Volvulus (mavedrejning) reel hos kæmperacer. Ernæringsmæssigt håndteres det med måltidsopdeling, ro omkring fodring, undgåelse af hastig spisning og vedholdende vægtkontrol. Drøft eventuelt profylaktisk gastropeksi med dyrlægen i forbindelse med sterilisation/kastration, hvis familiens historik tilsiger det.

Ledintegritet er central. En kost med dokumenteret indhold af omega‑3, antioxidantkompleks og lednæringsstoffer kan over tid dæmpe inflammatoriske processer. Undgå hurtige vægtsving, som belaster led og bindevæv. Hvis din hund arbejder i koldt klima, kan højere fedtindhold være relevant; justér gradvist og kontroller afføringens konsistens.

Fødevareoverfølsomheder forekommer i alle racer. Ved kløe, tilbagevendende øreproblemer eller kronisk løs mave, kan en 8–12 ugers eliminationsdiæt med hydrolyseret eller novel protein, ordineret af dyrlægen, afklare problemet. Undgå hyppige foderskift og for mange snacks, da det vanskeliggør tolkning af symptomer. Vælg ikke automatisk kornfrit; flere nyere data har forbundet visse kornfri, bælgfrugtrige formularer med hjertesygdom (nogle tilfælde af DCM). Hvis du vælger kornfrit, skal det være fra en producent med stærk ernæringskompetence og offentlig kvalitetskontrol, og med dokumenteret overensstemmelse med AAFCO/FEDIAF.

Rå fodring indebærer bakteriologiske risici og mekaniske farer (tandfrakturer, forstoppelse). Hvis du overvejer det, så gør det i tæt samarbejde med dyrlæge/klinisk ernæringskyndig for at sikre komplet og balanceret kost. Uanset fodertype bør god tarmflora understøttes af opløselige fibre og, når relevant, probiotika med dokumentation.

En praktisk dagsplan hjælper dig med at omsætte principper til rutine. Hvalp 8–12 uger: 4 små måltider i rolige omgivelser. 3–6 måneder: 3 måltider. 6–18/24 måneder: 2–3 måltider, afhængigt af appetit og mavekomfort. Voksen: 2 måltider. Senior: 2–3 mindre måltider. Giv ikke mere end 10 % af daglige kalorier som godbidder.

Beregn mængder i gram ud fra foderets energitæthed. Eksempel: En 85 kg voksen Mastin med moderat aktivitet kan have behov for 2.700–3.200 kcal/dag. Ved et foder på 380 kcal/100 g svarer det til ca. 710–840 g dagligt fordelt på to måltider. Justér 5–10 % hver 2.–4. uge baseret på BCS, muskeltilstand og aktivitetsniveau. For en senior på samme vægt, men lavere aktivitetsniveau, kan 2.400–2.800 kcal være passende.

Indfør foderskift over 7–10 dage: 25 % nyt i 2 dage, 50 % i 2 dage, 75 % i 2 dage, og derefter 100 %, mens du overvåger afføring, kløe og energi. Brug slow‑feeder til hurtige spisere, og hold mindst 60 minutters hvile før og efter fodring for at reducere GDV‑risiko. Undgå rutinemæssigt hævede skåle. Sørg for skygge, køligt vand og pauser på varme dage, da store hunde er varmesensitive.

Arbejder din hund på gård eller i bjergrigt terræn, kan du med fordel fordele energien på 3 måltider i de hårdeste perioder. Drøft årligt med dyrlægen, om blodprøver, kardiotjek og justering af foderets protein, natrium og fosfor er relevante. Endelig, brug gerne en vægtdagbog og billeder i samme vinkel hver måned, så subtile ændringer i kropsform opdages i tide.