Mastino Napoletano - Ansvarlig avl og genetik

Mastino Napoletano er en gigantisk, molossoid vagt- og familiehund fra Italien, kendt for sin massive knoglebygning, de karakteristiske hudfolder og et roligt, uforstyrret temperament. Ifølge FCI standard nr. 197 tilhører racen gruppe 2 (Pinscher, Schnauzer, Molossoide og Sennenhunde), sektion 2.1 (Mastiff-typen). Hanner måler typisk 65–75 cm ved skulderen, tæver 60–68 cm; vægten ligger ofte mellem 50 og 70 kg. Pelsen er kort, tæt og glat, farverne spænder over grå (blå), sort, fawn og mahogni, ofte med brindle; små hvide aftegninger på bryst og poter tolereres. Racens essens er kombinationen af styrke, ro og vagtsomhed. Den skal være selvsikker uden nervøsitet eller uberettiget aggression, og bevægelsen skal være smidig og jordvindende, givet hundens størrelse.

For ansvarlig avl skal standarden læses funktionelt. Ekstreme overdrivelser – for tung krop, for dybe hudfolder, markant løse øjenlåg eller udtalte læber, der hæmmer funktion – øger risiko for varmeintolerance, fold-dermatitis, øjenproblemer (entropion/ektropion, “cherry eye”) og nedsat livskvalitet. Avlsmål bør derfor prioritere sunde øjenkanter, moderat hovedmasse, tilstrækkelig næselængde til effektiv termoregulering og et stærkt, korrekt vinklet bevægeapparat. Temperament er centralt; den ideelle Mastino er rolig, stabil og forudsigelig i hjemmet, men opmærksom og handlekraftig, når det kræves. Mental sundhed testes bedst gennem kendte miljøer, adfærdstest og konsekvent feedback fra ejere i linjen.

Som stor race vokser Mastino langsomt, og korrekt avl understøtter robusthed frem for volumen. Avlsdyr skal have harmoniske proportioner, stærk ryg, dyb men ikke ekstrem brystkasse og tør, effektiv bevægelse. En racetypisk Mastino Napoletano er først og fremmest funktionel, og avlere bør vurdere eksteriør i lyset af sundhed og brugsegnethed, så hunden kan leve et værdigt, aktivt liv i 7–9 år – gerne længere – uden unødvendige belastninger.

Mastino Napoletano har, som flere sjældne eller smalle populationer, udfordringer med genetisk diversitet. En ansvarlig avlsstrategi begynder med at måle og styre indavlskoefficienten (COI) over mindst 5–10 generationer, helst suppleret af genomisk diversitetsanalyse (f.eks. MyDogDNA/Embark). Sigt efter moderat COI og undgå “popular sire”-effekten, hvor få hanner sætter for stor genetisk aftryk. Flere racerelevante lidelser er polygenetisk og multifaktorielt betingede – herunder hofte- og albueledsdysplasi, dilateret/kongenit kardiomyopati-tendenser, øjenlidelser og hudfoldsproblemer – hvilket kræver populationsbaseret udvælgelse frem for jagten på enkeltgener.

Farvegenetik er relevant, fordi blå/grå (dilute) farver er udbredte. Selve fortyndingsgenet (d/d ved MLPH) er ikke patologisk i sig selv, men er i nogle linjer associeret med color dilution alopecia (CDA). Der findes ikke en entydig DNA-markør, der skelner risiko-sikre d/d fra risiko-udsatte d/d, så fenotypisk selektion for robust hud/pels og fravær af tilbagevendende pyoderma, alopeci og kløe i dilute-linjer er central, og man bør undgå at kombinere to linjer med kendte pelsproblemer.

Cherry eye (tredje øjenlågsprolaps), entropion/ektropion og generel løshed i øjenlåg har klar arvelig komponent via bindevævskvalitet. Avl på korrigerede individer bør frarådes, også selvom kirurgi har givet godt resultat, da dispositionen består. Demodicose har en immunologisk baggrund med arvelig modtagelighed hos nogle linjer; hunde, der har haft generaliseret demodicose, bør ikke indgå i avl.

Kardiomyopatier og klefte misdannelser (f.eks. ganespalte) er multifaktorielle; reducer risikoen via genetisk spredning, optimal ernæring til avlstæver før/parringstidspunkt (inkl. folat efter dyrlægensråd) og ved at undgå parringer, hvor beslægtede dyr har haft lignende defekter. Brug af avlsværdier/EBV for HD/ED, hvor tilgængeligt, styrker beslutningerne.

Systematisk sundhedsundersøgelse er afgørende i en stor, tung race som Mastino Napoletano. Nedenstående pakke anbefales, med angivelse af tidspunkt og fortolkningsprincipper:

• Ortopædi
• Hofteledsdysplasi (HD): Officiel røntgen med FCI/BVA scoring ved tidligst 12–15 mdr., optimalt 18–24 mdr. Avl primært på A/B. C kun med stærkt forbedrende partner og dokumenteret linje, men helst undgås.
• Albueledsdysplasi (ED): Officiel røntgen ved 12–18 mdr. Avl på ED 0. ED 1 bør fravælges, da racens vægt forværrer klinikken på afkom.
• Supplerende: Klinisk ortopædisk gennemgang for skulder-OCD og korsbåndsstabilitet hos store, hurtigtvoksende individer.

• Hjerte
• Kardiologisk screening hos ECVD/ESVC-certificeret dyrlæge: Auskultation + ekkokardiografi med Doppler ved 12–24 mdr., gentag hvert 2. år i avlsperioden. Kun avl på normale fund. Uafklarede mislyde kræver opfølgning/udelukkelse.

• Øjne
• ECVO-øjenundersøgelse årligt i avlsperioden. Avlsdyr skal være fri for entropion/ektropion, distichiasis og cherry eye. Kirurgisk korrigerede individer bør ikke anvendes i avl.

• Hud/immunsystem
• Dermatologisk status inkl. vurdering af hudfolder, tilbagevendende pyoderma og otitis externa. Hudskrab ved mistanke om demodex. Generaliseret demodicose diskvalificerer fra avl.

• Reproduktion og infektionskontrol
• Brucella canis-test før parring (især ved import/AI). Seksuel sundhedsscreening og sædanalyse af hanhund. Progesteronmåling for optimal timing hos tæve. Drøft CHV-1 (herpes) vaccination med dyrlægen i risikobesætninger.

• DNA-panel
• SOD1 (degenerativ myelopati) som forebyggende screening i linjer, hvor varianten er påvist; par kun fri med bærer, eller fri med fri. Farve/dilution (MLPH) for parringsoverblik – bruges ikke som sundhedsfribillet. Paneltests kan identificere sjældne varianter, men erstatter aldrig kliniske undersøgelser.

• Generelt
• Tandstilling og ganeinspektion. Normalt bid uden funktionelle problemer ønskes. Hold BMI slankt; overvægt forvrænger HD/ED-scoring og øger anæstesirisiko ved eventuelle kejsersnit. Hav en fødselsplan; som kæmperace har Mastino forhøjet risiko for dystoki – etabler beredskab med dyrlæge.

Etisk avl sætter hundens velfærd før præmier og markedsføring. For Mastino Napoletano betyder det, at funktion og sundhed vægtes over ekstrem typning. Undgå systematisk avl på overdrivelse: for tunge hoveder, overflødige hudfolder og meget løse øjenlåg. Disse træk kan være spektakulære i ringen, men de skader hundens dagligdag gennem hudbetændelser, øjenirritation og varmeproblemer.

Transparens er en hjørnesten: offentliggør sundhedsresultater (HD/ED, hjerte- og øjenstatus), også når de ikke er perfekte. Dokumentér kuldresultater, temperament, medicinske hændelser og levealder, og del det i racens netværk og databaser. Arbejd aktivt mod “popular sire”-effekten ved at begrænse anvendelsen af enkelte hanner; spred risikoen, og bevar genetisk variation. Beregn COI på planlagte parringer, og søg med vilje mod outcross inden for racen, hvor det giver mening.

Respekter DKK’s og FCI’s til enhver tid gældende avlsregler for alder, antal kuld, pauser mellem kuld og håndtering af kejsersnit. Par ikke tæver, der ikke er fuldt modne fysisk og mentalt, og giv dem passende restitution. Hvalpe skal socialiseres systematisk i de første uger for at støtte racens ønskede ro og stabilitet; et trygt, rent og varieret opvækstmiljø reducerer senere adfærdsproblemer.

Etik rækker også til købervalg: match hvalpe med hjem, der forstår racens størrelse, pleje af hudfolder og behov for rolig, daglig motion. Indfør købsaftaler med avlsforbud for kæledyrshvalpe uden fuldt sundhedsgrundlag, og tilbyd livslang rådgivning samt returforsikring, så ingen Mastino ender i et uegnet hjem. Endelig, arbejd sammen med andre avlere og specialdyrlæger; kollegial audit af avlsplaner løfter niveauet og reducerer blindvinkler.

Valget af avlspartner skal bygge bro mellem sundhed, temperament og funktionel type. Start med en ærlig SWOT-profil af dit avlsdyr: noter styrker og svagheder i bevægelse, øjenkanter, hud, temperament og fertilitet. Vælg dernæst en partner, der komplementerer svaghederne, frem for at fordoble styrkerne alene.

Kontroller sundhedsdata i dybden: HD/ED-resultater, fuld cardiologisk status (inkl. ekko), ECVO-øjenattest <12 mdr. gammel, dermatologisk historik og, hvor muligt, søskende/halvsøskende-data og afkomsresultater. Brug stamtavleanalyse og gerne genomiske værktøjer til at estimere COI over 10 generationer; undgå parringer, der løfter COI unødigt i en allerede smal race. Overvej linjer med dokumenteret levealder >8 år og fravær af alvorlige hud- og øjenproblemer.

Bevægelse og funktion testes bedst i virkeligheden: se forældredyr og nære slægtninge gå i trav og galop på fast underlag; se dem håndteres af fremmede; og vurder deres restitution efter moderat belastning. Vagtinstinkt må være styret og socialt kompatibelt med moderne familieliv.

Praktisk planlægning er vigtig i en kæmperace: tjek fertilitetspas for hanhunden, planlæg progesteronforløb for tæven, og aftal logistik ved naturlig parring versus AI. Sæt alt på skrift, inkl. forventede sundhedskrav til afkom (f.eks. røntgen og øjenkontrol inden 18 mdr.). Hvis der er udtalte pels-/hudproblemer i begge linjer, så undgå d/d x d/d kombinationer, og prioriter linjer med dokumenteret sund hud. Afslut med en konkret fødsels- og neonatalplan med dyrlægebagvagt, da dystoki og store hvalpe kan kræve hurtig indsats.