Senioromsorg for Mastino Napoletano: Ældre hunds behov

Mastino Napoletano er en gigantisk molosser fra Italien, kendt for sin massive krop, løse hud og rolige, beskyttende natur. Som hos de fleste kæmperacer indtræder seniordelen relativt tidligt, ofte fra 6-årsalderen. De første tegn er typisk subtile: længere opstartstid efter hvile, modvilje mod trapper, stivhed i hofter og albuer, samt en kortere, mere forsigtig skridtlængde. Mange ejere bemærker også, at neapolitaneren sover mere, er mindre tolerant over for varme og bruger længere tid på at komme sig efter en almindelig gåtur.
For racen er ortopædiske forandringer særligt fremtrædende. Tidlig eller fremskreden slidgigt forstærkes af eksisterende hofte- eller albueledsdysplasi, hvilket kan give ændret kropsholdning, halthet eller en “kanin-hop” bagtil. Muskelmasse over lår og skuldre kan svinde, mens maveomfanget virker større. Da Mastinoen har tunge øjenlåg, kan aldersrelaterede øjenproblemer som entropion/ektropion eller tørre øjne blive mere udtalte; tegn er tåreflåd, røde øjne, lysfølsomhed og hyppig kniben.
Hudfoldsproblemer kan tiltager: rødme, fugtig, illelugtende hud i folderne og hyppigere bakterielle eller gærbetingede irritationer. Immunsystemets aldring kan desuden reaktivere demodicose hos disponerede individer. Hjerteforandringer, eksempelvis dilateret kardiomyopati, kan vise sig som nedsat udholdenhed, hoste efter anstrengelse, hurtigere vejrtrækning i hvile eller oppustet bug.
Adfærdsmæssigt kan kognitiv dysfunktion ligne “hundedemens”: forvirring i kendte omgivelser, ændrede søvn-/vågne-mønstre, glemte rutiner, samt øget vokalisering om natten. Hørenedsættelse og let nedsat syn er almindeligt og kan forveksles med stædighed eller selektiv lydhørhed. Endelig er tandkødsbetændelse, dårlig ånde og løsnede tænder hyppige seniorfund, som påvirker appetit og velvære. Jo tidligere du registrerer og dokumenterer disse tegn, desto bedre kan din dyrlæge skræddersy hjælpen.

Ernæring er et af de stærkeste værktøjer til at støtte en aldrende Mastino Napoletano. Målet er at bevare muskelmasse, aflaste led og holde idealvægten. Sigte efter en huldscore på 4–5/9; fedme forværrer smerter i hofter og albuer markant og øger risikoen for hjerte- og stofskiftelidelser. Som tommelfingerregel har en 60 kg senior ofte brug for cirka 1.650–1.950 kcal/dag, men behovet varierer med aktivitetsniveau, klima og kastration. Justér fodermængden hver 2.–3. uge efter vægt og huld, ikke kun efter posens anbefaling.
Vælg et komplet “senior” eller “large breed senior” foder med moderat energi, høj fordøjelighed og rigeligt højkvalitetsprotein. Ældre hunde har ikke behov for proteinrestriktion uden konstateret nyresygdom; stræb efter mindst 25 % protein i tørstof, så muskelmassen bevares. Fedtet kan være moderat, mens opløselige fibre understøtter mæthed og en stabil mave-tarmfunktion.
Ledstøtte er central: dokumenterede tilskud omfatter omega-3 fra fiskeolie (EPA+DHA; typisk 60–100 mg/kg kropsvægt dagligt under dyrlægetilsyn), glucosamin (15–30 mg/kg/dag) og chondroitin (5–15 mg/kg/dag). Grønlæbet musling, UC-II (undenatureret kollagen) og antioxidanten vitamin E kan også indgå efter dyrlægens anbefaling. For hjertefølsomme hunde kan passende niveauer af taurin og L-carnitin være relevante; dette skal altid styres af dyrlægen på baggrund af diæt, race og eventuelle hjertesymptomer.
Mastinoer er disponerede for mavedrejning (GDV). Reducér risikoen ved at fodre 2–3 mindre måltider dagligt, bruge langsom-skål hvis hunden sluger foder, og undgå hård aktivitet en time før og to timer efter fodring. Undgå pludselige foderskift, sørg for frisk vand, og vær varsom med højt saltindhold hos hunde med hjertesygdom. God tandhygiejne via tyggeben med VOHC-godkendelse eller daglig tandbørstning forbedrer appetit, komfort og næringsoptagelse.
Hvis din Mastino har fødevareoverfølsomhed, kan en dyrlæge-styret eliminationsdiæt (8–12 uger) afklare triggers. Dokumentér foder, snacks og kropsvægt, så små ændringer hurtigt fanges.

Forebyggende sundhedspleje bør intensiveres i senioryears. Planlæg halvårlige dyrlægetjek med grundig klinisk undersøgelse. Standardmonitorering omfatter blodprofil (lever/nyre), fuld blodtælling, urinanalyse og ofte T4 for at screene for hypothyreose, der kan give træthed, vægtøgning og hudproblemer. Mål blodtryk, og få en tandstatus ved hvert besøg.
Led og bevægeapparat kræver særlig opmærksomhed hos Mastino Napoletano. Dyrlægen kan anbefale røntgen ved mistanke om smerte, samt en multimodal smerteplan (f.eks. NSAID, gabapentin eller amantadin), som løbende justeres. Fysioterapi er ofte guld værd; vælg kontrollerede, lavpåvirkende øvelser og eventuelt vandløbebånd frem for svømning i åbent vand, da racens store masse, tunge hudfolder og lav opdrift gør længere svømmeture upraktiske og kan øge risikoen for hudfoldsproblemer.
Hjertet bør lyttes på ved hvert besøg. Ved mislyde, arytmier eller nedsat præstation kan EKG, røntgen af thorax og ekkokardiografi være relevante. Hjemmemålt hvilerespirationsfrekvens kan afsløre tidlige tegn på hjertesvigt; over 30 vejrtrækninger i minuttet, mens hunden sover, er et rødt flag.
Øjne og hud er racetypiske fokusområder. Tjek for tegn på cherry eye, tørre øjne, entropion/ektropion, samt tilbagevendende fold-dermatitis. Regelmæssig rens med klorhexidin- eller eddikesyrebaserede servietter, efterfulgt af grundig tørring, kan forebygge infektioner. Vær opmærksom på hotspots og demodicose, særligt ved stress eller anden sygdom.
Lav en ugentlig hjemme-helbredsrutine: vej hunden, mærk efter nye knuder, hold øje med afføring, tjek neglelængde og potepuder, registrér appetit, aktivitetsniveau, smerteadfærd og humør. Fører du logbog, kan dyrlægen hurtigere identificere mønstre og justere behandlinger. Hold vaccinationer og parasitkontrol ajour; tilpas programmet til hundens livsstil og immunstatus.
Til sidst, planlæg for akutte situationer: hav telefonnumre til døgnåben dyrlæge klar, og kend symptomer på GDV (pludselig oppustet mave, rastløshed, ineffektive opkastninger, smerte), hvor minutter tæller.

Små, gennemtænkte ændringer i hjemmemiljøet kan transformere hverdagen for en ældre Mastino Napoletano. Start med underlaget: læg skridsikre løbere i glatte zoner, placer skridsikre måtter ved yndlingspladser, og brug eventuelt anti-slip tå-dutter eller lette potesokker til glatte gulve. En ortopædisk madras med høj densitet, mindst 10–15 cm tyk og i fuld længde, fordeler vægten af 50–70 kg effektivt og mindsker liggesår. Vælg betræk, der kan vaskes hyppigt, og brug vandtætte lag ved inkontinens.
Reducer hop og vrid: brug ramper til sofa og bil, og en Y-sele med løftehåndtag ved trapper. Hold neglene korte hver 2.–3. uge, så grebet forbedres, og tærskler bliver lettere at passere. Hold vand og foder let tilgængeligt. Vær forsigtig med høje foderstativer; de kan være bekvemme for store hunde, men sammenholdes med øget GDV-risiko hos nogle individer. Vælg i stedet lav til moderat højde efter dyrlægeråd, og prioriter slowfeeders for at dæmpe slugning.
Temperaturstyring er afgørende. Mastinoen tåler varme dårligt. Sørg for skygge, ventilation, kølemåtter og undgå middagshede. Om vinteren kan et let dækken udendørs hjælpe stive rygge og skuldre. Planlæg 2–3 korte, flade gåture på 15–25 minutter med næsearbejde frem for tunge distancer; fokusér på mental stimulering: snusemåtter, enkle søgelege og rolig lydighed i mikro-sessioner på 5–8 minutter.
Hud- og mundpleje øger komforten. Rens hudfolder dagligt eller efter behov, tør grundigt, og brug en dyrlægeanbefalet barrierecreme ved tendens til fugtige folder. Tør savl fra læbelommer hyppigt for at mindske hudirritation. Børst tænder dagligt, eller brug dokumenteret tandplejealternativ, hvis tandbørstning ikke tolereres.
Skab forudsigelighed. Ældre Mastinoer trives med klare rutiner, rolige møder med gæster og et fredeligt soveområde væk fra gennemgang. Sørg for, at din hund kan rejse sig uden hjælp det meste af dagen; hvis ikke, er det tegn på, at smertebehandling eller støtteudstyr skal justeres.

En systematisk vurdering hjælper dig med at tage gode beslutninger og handle i tide. Den anerkendte HHHHHMM-skala gennemgår: Hurt (smerte), Hunger (sult), Hydration (væske), Hygiene (hygiejne), Happiness (glæde), Mobility (mobilitet) og More good days than bad (flere gode end dårlige dage). Giv hver kategori 0–10 point ugentligt, og før log. En samlet og/eller faldende score over tid er et tegn på, at behandlingsplanen skal revideres.
For Mastino Napoletano er bevægelsesglæde og social nærhed særligt centrale. Spørg: Kan han/hun stå op selvstændigt størstedelen af dagen? Går den gerne med på korte ture og opsøger familien? Spiser den med appetit og tygger komfortabelt? Vågner den udhvilet uden at vandre rastløst om natten? Er hudfolder og øjne komfortable uden konstant plejekrav eller smerte?
Smertevurdering kræver observation: ændret kropsholdning, stønnen ved rejse, slingrende gang, afvisning af berøring eller social kontakt, samt øget hvilepuls kan indikere utilstrækkelig smertelindring. Drøft palliativ muligheder med dyrlægen: justering af medicin, gastro- og kvalmeprofylakse, blid fysioterapi, akupunktur eller miljøtilpasninger.
Planlæg fremad. Aftal på forhånd, hvilke tegn der udløser en akut vurdering (f.eks. nægtet føde >24 timer, vejrtrækning >30/min i søvn, kollaps, uafvendelig smerte). Tal også om end-of-life beslutninger i ro: hvor, hvordan og med hvem, hvis og når den tid kommer. Målet er værdighed og tryghed for en hengiven vagthund, der hele livet har passet på sin familie. Med rettidig smertestyring, støtte til mobilitet og forudsigelige rutiner kan en senior Mastino Napoletano have mange gode, rolige dage med høj livskvalitet.