Norsk Lundehund specialdiæter og ernæringsråd

Norsk Lundehund er en lille, årvågen spidshund med en sart mave-tarmkanal sammenlignet med mange andre racer. Selvom egentlige fødevareallergier ikke er dokumenteret hyppigere hos Lundehunde end hos andre, ser vi relativt ofte foderbetingede overfølsomhedsreaktioner og intolerance, hvilket gør valget af allergivenligt foder centralt. Målet er at minimere immunstimulering og reducere belastningen på tarmen, så hunden får ro i fordøjelsen, stabil afføring og et jævnt energiniveau. Den sikreste vej ved mistanke om foderreaktioner er en klinisk eliminationsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden kun får én, nøje udvalgt proteinkilde og én kulhydratkilde, eller et fuldt hydrolyseret veterinært foder. Egnede novel-protein-kilder kan være hest, kanin eller vildt, mens kulhydrater som kartoffel eller sød kartoffel ofte tolereres godt. Hydrolyserede diæter, hvor proteiner er spaltet til meget små peptider, er særlig nyttige ved svær mistanke om allergi, fordi de i mindre grad genkendes af immunsystemet. Læs altid varedeklarationen kritisk; mange ”sensitive”-produkter indeholder skjulte animalske biprodukter eller flere proteinkilder, som øger risikoen for reaktion. Vælg monoprotein-produkter, dokumenteret AAFCO/FEDIAF-komplette, og hold godbidder og tyggeprodukter 100 % i samme proteinkilde som hovedfoderet for at undgå krydskontaminering. Lundehund trives ofte på letfordøjelige opskrifter med moderat protein af høj biologisk værdi, lav til moderat fedt og tilsat opløselige fibre. Små, hyppige måltider (2–4 pr. dag) reducerer refluks og hjælper et følsomt tarmsystem. Undgå højt fedtindhold, røgede eller stærkt forarbejdede godbidder, og vær tilbageholdende med mejeriprodukter. Ved tegn på kløe, tilbagevendende øreproblemer eller kronisk blød afføring, bør du, i samråd med din dyrlæge, planlægge en struktureret eliminationsdiæt og først derefter gradvist genintroducere ingredienser for at identificere sikre fødevarer til netop din Lundehund.

Lundehunden er kompakt og let, typisk 6–7 kg, og har et energisk temperament, men har sjældent behov for mere end 30 minutters daglig motion. Det gør vægtstyring til en vigtig disciplin, fordi selv små overfodringer hurtigt giver overvægt på en lille krop. Stræb efter en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9: Ribbenene skal kunne mærkes let uden tryk, og taljen skal være tydeligt indtrukket oppefra. Beregn et udgangspunkt for energibehovet med RER = 70 × kropsvægt(kg)^0,75, og gang herefter med en aktivitetsfaktor på ca. 1,2–1,4 for kastrerede voksne (ofte 340–400 kcal/dag for en 6–7 kg Lundehund). Ved vægttab kan du sigte mod 0,8–1,0 × RER baseret på idealvægten, men altid i dialog med dyrlægen. Brug en køkkenvægt og fodr i gram frem for kopper for at undgå store målefejl. Fordel dagens ration i 2–4 små måltider for at dæmpe sult og støtte mave-tarmkomforten. Alloker højst 10 % af dagens kalorier til godbidder, og vælg kaloriefattige alternativer som kogte grønne bønner eller små stykker gulerod; undgå druer/rosiner, løg, hvidløg og alt med højt fedtindhold. Aktiver med snusemåtter og foderpuzzle, som forlænger spisetiden og stimulerer den nysgerrige, arbejdsivrige race mentalt, uden at overstimulere. Ugentlig vejning derhjemme og månedlig BCS-vurdering holder kursen. Hvis vægten står stille, reducer da daglige kalorier med 5–10 % i 2–3 uger, og revurder. Husk, at kastration, lavere aktivitetsniveau og alderen fortløbende sænker energibehovet, hvorfor fodermængden bør justeres løbende, ikke kun én gang.

Norske Lundehunde er internationalt kendt for en disposition til såkaldt Lundehund-syndrom, en form for kronisk enteropati, hvor protein-tabende tarmsygdom (PLE) og tarm-lymfangiektasi kan indgå. Symptomerne spænder fra periodisk diarré, fladulens og oppustethed til vægttab og nedsat appetit, og mange har samtidig lavt vitamin B12 (cobalamin). Ernæringen er et hjørnestensværktøj i håndteringen. Diætmål ved kronisk enteropati/PLE: højt fordøjelig, ofte hydrolyseret eller novel-protein, lavt til moderat fedtindhold, moderat fiber med overvægt af opløselige fibre (f.eks. psyllium), samt små, hyppige måltider. Lavt fedt reducerer lymfestrømmen i tarmvilli og aflaster lymfesystemet. Ved lymfangiektasi sigtes ofte mod <20–30 g fedt/1000 kcal eller 7–12 % fedt på tørstofbasis, afhængigt af klinikken, altid i samråd med dyrlægen. Vælg diæter med dokumenteret klinisk evidens, og gennemfør foderskift over 7–10 dage (længere ved sart mave). Under opblussen kan dyrlægen anbefale en kort periode på ekstra skånsom GI-diæt og samtidig behandle medicinsk; når afføringen stabiliseres, fastholdes den terapeutiske diæt i måneder, ikke uger, før der forsøges forsigtig liberalisering. Cobalamin-monitorering er vigtig; mange Lundehunde kræver B12-tilskud for at bevare appetit, energi og normal tarmfunktion. Pancreatitis forekommer hos små racer og trigges ofte af fedtrige måltider; hold derfor jule- og weekendfristelser med fedt langt væk, og vælg altid godbidder med lavt fedtindhold. Andre medicinske diæter, du kan møde, omfatter nyrediæter ved kronisk nyresygdom (lavt fosfor, moderat protein, øget omega-3) og urinvejsdiæter ved stenproblemer, men disse er ikke racetypiske og bør kun anvendes efter sikker diagnose. Ved tilbagevendende blød afføring uden klar årsag kan en kombination af hydrolyseret diæt, opløselige fibre og probiotika give stabilitet. Dokumentér afføringskonsistens (f.eks. Purina Fecal Scoring), appetit og vægt ugentligt, og del data med din dyrlæge for at optimere diæten.

Mange ejere ønsker en mere ”naturlig” fodring, f.eks. hjemmelavet mad eller råfodring. Hos en Lundehund, som kan have følsomt tarmsystem, anbefales generelt tilberedte, fuldt balancerede hjemmerationer frem for rå, fordi varmebehandling reducerer patogener og gør proteiner og stivelse mere fordøjelige. En sikker hjemmelavet diæt kræver en opskrift udviklet af en certificeret veterinær ernæringsfysiolog, så aminosyrer, fedtsyrer, mineraler og vitaminer ligger korrekt i forhold til AAFCO/FEDIAF. Vær især opmærksom på calcium-fosfor-forholdet (typisk 1,2–1,4:1), jod, vitamin D og E, som ofte mangler i uformelle opskrifter. Til en lille, aktiv Lundehund på 6–7 kg ligger dagsbehovet ofte omkring 340–400 kcal; en skånsom ramme kunne være: magre proteiner (fx kalkunbryst, hvid fisk eller kanin), lette kulhydrater (kogt ris, kartoffel, sød kartoffel) og lidt opløselig fiber (græskar, psyllium i små mængder), alt i lavt til moderat fedt. Eksempel på skånsom dagsration til ca. 360 kcal: 120 g kogt, magert kalkunbryst, 90 g kogt ris, 40 g kogt græskar/squash, 1 tsk fiskeolie justeret efter EPA/DHA-behov (se tilskudsafsnit), samt et komplet vitamin-mineraltilskud formuleret til hjemmelavede hundediæter i den anbefalede dosis. Undgå ben, rå svinekød, fedtholdige afskæringer og krydderier. Små, hyppige måltider er mere skånsomme end én stor portion. Hvis du ønsker råfodring, bør du bruge kommercielt fuldfoder, der er komplet og testet, opbevare og håndtere det med streng køkkenhygiejne og være opmærksom på, at rå, fedtrige rationer kan udløse GI-problemer. Uanset form, gennemfør foderskift langsomt over 7–10 dage, og hold dig til få, konsekvente ingredienser, som din Lundehund tolererer.

Tilskud kan understøtte fordøjelsen hos en Lundehund, men bør altid vælges målrettet og i samråd med dyrlægen. Omega-3 fra fiskeolie (EPA+DHA) har dokumenteret antiinflammatorisk effekt i tarm og led; sigt mod 50–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt dagligt (en Lundehund på 6,5 kg: ca. 325–650 mg/dag). Vælg ren, tredjepartstestet olie, og indfør gradvist for at undgå løsnere afføring. Probiotika med hundedokumenterede stammer som Enterococcus faecium eller Lactobacillus spp. kan stabilisere mikrobiomet; doser typisk 1–5 mia. CFU dagligt i 2–8 uger, derefter efter behov. Kombinér gerne med prebiotika (inulin/FOS) i små mængder for at nære de gavnlige bakterier; start lavt for at undgå gas (f.eks. 0,2–0,3 g til en 6–7 kg hund). Opløselig fiber som psyllium kan forbedre både løs og hård afføring; start med 1/4–1/2 teskefuld én til to gange dagligt blandet i våd mad og øg langsomt med vandtilførsel. Mange Lundehunde med kronisk enteropati har lavt B12; under veterinær styring gives typisk injektioner ugentligt i 6 uger, derefter månedligt, eller daglig oral tilførsel. Fordøjelsesenzymtilskud er kun indiceret ved specifikke diagnoser (fx eksokrin pancreasinsufficiens) og er sjældent nødvendige for racen. Glukosamin/grønlæbet musling kan overvejes ved ledbelastning, især hvis hunden er meget aktiv, men prioritér først en gennemarbejdet basisdiæt. Undgå urtetilskud med ukendt effekt på mave-tarm og højt fedtindhold i olieblandinger. Husk, at tilskud ikke kan kompensere for et ubalanceret foder; de virker bedst som målrettede, diskrete justeringer oven på en veldesignet diæt.