Pelspleje for Norsk Lundehund: Komplet plejevejledning

Norsk Lundehund har en kort, tæt dobbeltpels, der naturligt afviser snavs, og som oftest kun kræver let ugentlig pleje. Racen er aktiv og nysgerrig, og de ekstra tæer giver et unikt behov for daglig pote- og neglekontrol. Tænk i små, konsekvente rutiner: et kort, dagligt eftersyn og en grundigere ugentlig gennemgang. Efter gåture, især i skov og krat, gennemgår du hurtigt pels og poter for burrer, smågrene og jord. Brug en fugtig mikrofiberklud til at tørre ben, bryst og bug, så skidt ikke samler sig i underulden, og så hud og poter holdes sunde. Ugentlig børstning på 10–15 minutter er tilstrækkelig for de fleste Lundehunde. Start med en gummistrigle eller plejehandske i rolige, lange strøg med hårene, så løse dækhår frigøres og blodcirkulationen stimuleres. Fortsæt med en blød karte eller en nålebørste med afrundede knopper for at løfte underulden let, uden at ridse huden. Afslut med en naturbørste, der fordeler hudens naturlige olier, og giver pelsens spidshundsglans. Bad gives efter behov, typisk hver 6.–8. uge eller når hunden lugter/er synligt beskidt. Vælg en mild, parfume-fri hundeshampoo med hudneutralt pH, og skyl særdeles grundigt, da rester kan udtørre huden og øge kløe. Tør omhyggeligt, gerne med et sugende håndklæde og evt. en føn på kølig/medium varme; sørg for, at området mellem tæerne er helt tørt. Potepleje er daglig rutine for en Lundehund. De ekstra tæer og puder kan fange sand og småsten, og hudfolderne mellem tæerne kan blive irriterede, hvis de forbliver fugtige. Undersøg og aftør, og trim forsigtigt små hårtotter, der filtrer mellem trædepuderne. Neglene slides ofte ujævnt, fordi der er flere, så klip eller fil ugentligt i små etaper. Hold øje med ørene, som sjældent bliver meget beskidte, men som kan samle voks efter svømning eller varmere vejr; tør yderøret af med en vatpad, men stik ikke dybt ned i øregangen. En fast, rolig rutine, hvor du belønner med godbidder, gør pelsplejen til en positiv stund og forebygger modstand ved håndtering.

En Norsk Lundehund behøver som udgangspunkt ikke hyppige salonbesøg, men professionel hjælp kan være en stor fordel under kraftig fældning og til præcis neglepleje af de mange kløer. Planlæg 3–4 årlige besøg, hvor fokus er bad, grundig udredning af underuld, blid føntørring og gennemgang af poter, tæer og hud. Bed frisøren om at bruge en højtryksføn på moderat styrke til at “blæse” løs underuld fri, mens der børstes med en blød karte eller underuldsrager i korte, kontrollerede strøg. Undgå aggressiv deshedding, der skader dækhårene. Pote- og neglepleje er et særligt punkt: alle ekstra kløer, inklusive dobbelt/treble-dewclaws, skal klippes lige ofte og korrekt vinkles, så de ikke flækker eller gror ind. Frisøren kan også trimme let omkring poter, så snavs og sne ikke klumper sig. Ører renses skånsomt med en ørerens anbefalet af dyrlægen, og kun synlig snavs fjernes. Pelsklip er sjældent nødvendigt og bør begrænses til kosmetisk oprydning; en Lundehunds dobbeltpels må ikke barberes, da den fungerer som temperaturregulering året rundt. Har din hund lyd- eller berøringssensitivitet, forbered salonbesøg med korte tilvænningsbesøg, hvor I træner stå-stille, håndtering af poter og lyden af fønnen, og hvor hunden belønnes rigt for roligt samarbejde. En salon med rolig atmosfære, skridsikre borde og tid til pauser, gør stor forskel for den vågne og årvågne Lundehund.

Rigtige værktøjer gør pelsplejen hurtig og skånsom for en kort, dobbeltpelset spidshund som Lundehunden. Grundudstyr: en gummistrigle eller plejehandske til daglig/ugentlig overfladebørstning, en blød karte eller nålebørste med afrundede knopper til at løfte løs underuld, og en naturbørste til at fordele talg og give glans. En let underuldsrager kan bruges sparsomt under fældning, men undgå at trække hårdt – formålet er at frigøre løs underuld, ikke at tynde dækhårene. En bredtandet kam er nyttig til at tjekke bag ører og i bukserne, hvor selv korte hår kan danne små uldtotter under fældning. Til potepleje anbefales en skarp negleklipper i saks- eller guillotinmodel, en elektrisk neglefil til finpudsning, samt blodstoppende pulver til nødstilfælde. En lille, rundnæset saks er god til at trimme små totter mellem trædepuderne uden at risikere at prikke huden. Potevoks beskytter mod salt og sne om vinteren, og en let potespray med fugtgiver kan modvirke tørre sprækker. Til bad vælger du en mild, sulfat-fri hundeshampoo, gerne med havre eller aloe vera, og eventuelt en let balsamspray/udredningsspray, der dæmper statisk elektricitet og gør føntørring hurtigere. Brug altid lunkent vand og skyld grundigt. En mikrofiberkåbe og/eller en føn på kølig/medium varme hjælper med at tørre dobbeltpelsen effektivt, uden at overophede huden. Til ører anvendes en dyrlægegodkendt ørerens; undgå vatpinde dybt i øret. I flåt-sæsonen er en flåtfjerner på nøgleringen uvurderlig, og et godkendt ekto-parasitmiddel beskytter både hud og pels. Afslutningsvis er en skridsikker måtte, en god godbidstaske og et par ro-træningsøvelser måske de vigtigste “produkter” – de gør hele processen mere sikker og positiv for den loyale, men selvstændige Lundehund.

Lundehunden fælder moderat året rundt, men vil typisk “blæse” underulden i forår og efterår. I disse perioder øges børstningen til 3–4 gange ugentligt: start med gummistrigle, fortsæt med blød karte/underuldsrager i korte, blide strøg, og afslut med naturbørste. Et bad efterfulgt af grundig føn kan effektivt løsne underuld – børst i retning af hårene, mens du føntørrer på kølig/medium varme. Om sommeren er fokus på varme, sol og parasitter. Bar ikke dobbeltpelsen; den isolerer mod både varme og kulde, og beskytter mod UV. I stedet børstes pelsen fri for løs underuld, så luft kan cirkulere ned til huden. Gå ture i de kølige timer, tilbyd skygge og frisk vand, og tjek dagligt for flåter, især bag ører, i armhuler og mellem tæer. Har hunden lyse hudområder, kan en hundevenlig solcreme på næseryg/ører være relevant ved stærk sol. Om efteråret følger ofte fugt og mudder. Skyl ben og bug i lunkent vand efter våde ture, tør grundigt, og hold øje med begyndende hudirritation i tæmmede områder. Vinteren kræver særligt pote-fokus: vejsalt og is kan give svidende poter og små sår. Påfør potevoks før gåturen, skyl poter i lunkent vand efterfølgende, og tør helt mellem tæerne. Overvej potesokker ved meget saltede veje eller skarpe isskorpers. Lufttør ikke en drivvåd dobbeltpels i kulde; brug håndklæde og evt. føn, så hunden ikke går fugtig i længere tid. Forår betyder ofte pollen og støv, som kan irritere hud og øjne. Aftør pels og poter med en let fugtig mikrofiberklud efter ture, og øg børstningen, så allergener ikke samler sig i underulden. Tilpas plejerutinen efter sæsonen, og du holder både pels, hud og poter robuste året rundt.

Selv om Lundehundens kortpels er relativt nem, opstår der indimellem udfordringer. Overdreven fældning håndteres bedst med en kombination af hyppigere børstning, bad med mild shampoo og grundig føn, samt målrettet ernæring med tilstrækkeligt protein og omega-3-fedtsyrer, der understøtter hudbarrieren. Ser du tør hud og skæl, så reducer badefrekvensen, skift til en mere fugtgivende shampoo, og tilføj en balsamspray. Vedvarende skæl, rødme eller kløe bør vurderes af dyrlægen, da parasitter eller hudinfektioner kan være årsagen. Filtdannelser er usædvanlige i en kort dobbeltpels, men kan opstå i små uldtotter bag ørerne eller mellem tæerne i fældeperioder. Løsn dem med fingrene og en dråbe udredningsspray, og klip kun som sidste udvej med en rundnæset saks tæt ved hud – små, kontrollerede snit væk fra huden for at undgå skader. De mange kløer kræver disciplin: hvis du er usikker, så klip minimalt og oftere, og efterfil for at runde kanten. Skulle du ramme en blodåre, så hold ro, pres en vatpad mod spidsen, og brug blodstoppende pulver. Er kløerne meget lange, kortes de gradvist over flere uger, så nerver og blodkar trækker sig tilbage. Lugter pelsen surt, er det ofte tegn på utilstrækkelig tørring efter bad/regn; vask om nødvendigt om, skyl grundigt, og tør lag for lag. Ørevoks og let lugt i varmere måneder forebygges med aftørring af yderøret efter bad og svømning, og med få dråber ørerens, der masseres i basis, hvorpå hunden får lov at ryste. Bemærk, at enkelte Lundehunde kan have sensitiv mave; pludseligt mat pels, hudskæl og øget fældning kan være indirekte tegn på, at ernæring eller fordøjelse ikke er optimal – søg dyrlægeråd ved tvivl. Adfærdsmæssigt trives racen med korte, forudsigelige plejesessioner; træn et “hage-på-hånd”-signal, hvor hunden frivilligt hviler hagen i din hånd, når du ordner poter og klipper negle. Små skridt, tydelige pauser og gode belønninger skaber varig samarbejdsvilje hos den årvågne og loyale Lundehund.