Nova Scotia Duck Tolling Retriever - Ansvarlig avl og genetik

Nova Scotia Duck Tolling Retriever (Toller) er en medium, alsidig apportør fra Canada, udviklet til at lokke og hente vandfugle. Racen tilhører FCI gruppe 8, og den kombinerer arbejdslyst, intelligens og en hengiven, udadvendt karakter. Idealtypen er harmonisk og atletisk: hanner 46–53 cm, tæver 43–50 cm, typisk 17–23 kg afhængigt af køn og kondition. Levetiden er ofte 10–14 år. Pelsen er dobbelt og mellem til længden, vandafvisende med en tæt underuld. Farven spænder fra rød til orange med tilladte hvide aftegninger på bryst, poter, blis og halespids. Pigmentet bør matche pelsfarven, og helhedsindtrykket skal være varmt og naturligt.

Bevægelsen er fri og effektiv, med god rækkevidde og fraskub, hvilket er essentielt for en dag langs sivkanten. Hovedudtrykket er vågent og venligt, ører trekantede og moderat satte. Temperamentet er intelligent, samarbejdsvilligt og kærligt, men ofte med høj byttedrift og en vis lydfølsomhed. Tolleren er tilpasningsdygtig og kan trives i en mindre bolig, så længe den får daglig motion, op til cirka en time, samt rigelig mental stimulering. Racen er meget glad for vand og arbejder naturligt i koldere forhold. Plejebehovet er ugentligt, gerne oftere i fældeperioder.

Avl bør sigte mod en sund, funktionel retriever med klart racepræg, stabilt temperament og arbejdsvilje. Overdrivelser i type, pels eller vinkler forringer funktionaliteten. Kuldstørrelsen ligger typisk på 6–10 hvalpe. I Danmark er racen moderat udbredt (popularitetsplacering omkring midterfeltet), hvilket forpligter avlere til at værne om genetisk variation. Avlsdyr skal være fysisk modne, velmeriterede for racens brugsegenskaber og uden kliniske tegn på arvelig sygdom. At sikre korrekt størrelse, god sundhed og en naturlig, glad arbejdsgang er kernen i en ansvarlig Toller-avl.

Tollerens sundhed og brugsegenskaber påvirkes af både enkeltgens-varianter og komplekse, polygenetiske træk. En ansvarlig avlsstrategi balancerer reducering af sygdomsrisiko med bevarelse af genetisk diversitet.

Monogene, recessive tilstande som prcd-PRA (Progressive Retinal Atrofi), CEA/CH (Collie Eye Anomaly/Choroidal Hypoplasia), CP1 (Cleft Palate type 1) og ofte også EIC (Exercise Induced Collapse) forekommer i racen. Disse nedarves typisk autosomalt recessivt, hvorfor to bærere ikke bør parres. Degenerativ myelopati (DM) ses sporadisk i Tollere; test kan overvejes for at undgå kombinationen bærer × bærer. For JADD (juvenil Addison-risikohaplotype) eksisterer en risikomarkør; den er ikke deterministisk, men parring af to risikobærere anbefales ikke.

Polygenetiske træk som hofte- og albueledsdysplasi (HD/AD), temperament (f.eks. lydfølsomhed og arousal), immunologisk robusthed og arbejdsvilje har moderat til lav arvelighed og påvirkes af miljø. Udvælgelse bør derfor ske på baggrund af helhedsvurderinger: sundhedsdata for slægt, stamtavleanalyse, mentalbeskrivelse og dokumenteret arbejdsduelighed.

COI (inavlskoefficient) er et centralt værktøj. Hold COI moderat (ideelt under ca. 6,25 % over 5 generationer), med fokus på diversitet over længere pedigree-dybde. Undgå "popular sire"-effekten, hvor få hanner dominerer genpuljen. Import eller brug af udenlandske linjer kan være en styrke, når de matcher racetypen og sundhedskrav.

Pelsfarven styres primært af recessive varianter, der giver rød/orange nuance; overdrevent lys, såkaldt "buff", er uønsket. Farve må dog aldrig trumfe sundhed og temperament. Samlet set bør avlsbeslutninger bygge på genetiske test, kliniske fund, slægtsdata og en realistisk plan for at bevare racens funktionelle karakter og mentale sundhed.

Et systematisk sundhedsprogram er fundamentet i ansvarlig Toller-avl. Følgende anbefales før parring:

• Ortopædi
• HD (hofteledsrøntgen) efter FCI/DKK-protokol, gerne fra 12–18 måneder. Avl anbefales på A eller B.
• AD (albueledsrøntgen) med resultat 0. Undgå kombinationer med kendt AD.

• Øjne
• Årlig øjenundersøgelse ved ECVO-certificeret øjenpanel. Ingen avl på klinisk afficerede for PRA eller CEA. Gennemgå fundjournalen grundigt; mildt påvirkede ("affected") bør udelukkes, mens genetiske bærere kun må parres med genetisk fri partner.

• DNA-panel
• prcd-PRA og CEA/CH: par ikke bærer × bærer.
• JADD-risikohaplotype: undgå risiko × risiko; brug risiko × fri med omtanke og følg afkom tæt.
• CP1 (cleft palate type 1): undgå bærer × bærer.
• EIC og DM: racerelevante, men variabel prævalens; anvend test for at undgå uheldige kombinationer.

• Endokrint/immunt
• Hypothyreose-screening (klinisk vurdering suppleret med TSH/Total T4) kan være nyttig hos linjer med historik. Addison (hypoadrenokorticisme) har ingen enkel screening til avlsbrug; fokuser på slægtsoplysninger og registrer sygdomstilfælde åbent. SRMA (steroid-responsiv meningitis-arteritis) har ingen gentest; prioriter robuste, stressstabile temperamenter og undgå overrepræsenterede kombinationer i slægten.

• Øvrigt
• Patellaluksation: klinisk tjek anbefales.
• Basal hjertestatus (auskultation) og generelt sundhedstjek hos dyrlæge.
• Avlsalder: vent til mindst 2 år for både han og tæve, så ortopædi, øjne og mentalitet kan vurderes over tid.

• Dokumentation
• Indberet alle resultater i åbne databaser, så andre kan træffe informerede valg. Gentag øjenlysning årligt for aktive avlsdyr. Revurder avlsgodkendelse, hvis nye informationer kommer til. Kvalitet i data og åbenhed er lige så vigtige som selve testene.

Etisk avl handler om mere end tests; det handler om velfærd, transparens og ansvar over for racens fremtid. Start med klare mål: en funktionsdygtig, sund Toller med mentalt overskud, der kan arbejde i vand og på land og samtidig være en stabil familiehund.

• Velfærd
• Tæver skal være i atletisk kondition, normalvægtige og uden kroniske lidelser. Planlæg drægtighed, så den falder uden for perioder med ekstrem varme/kulde. Hav fødekassen klar i et roligt, hygiejnisk miljø, og samarbejd med erfarne mentorer og dyrlæge.

• Frekvens og alder
• Følg DKK og specialklubbens regler for minimums-/maksimumsalder, kuldinterval og total kuldantal. Prioritér restituering mellem kuld og stop rettidigt, når tævens trivsel kræver det.

• Transparens
• Del sundhedsdata, også når de ikke er perfekte. Skjul aldrig diagnoser. Åbenhed muliggør bedre beslutninger i hele populationen.

• Mental sundhed
• Vælg avlsdyr med stabilt, nysgerrigt temperament, lav grad af uhensigtsmæssig nervøsitet og god afreaktion. Lydfølsomhed og overdreven stress/arousal bør vægtes ned. Dokumentér via brugsprøver/mentalbeskrivelser.

• Socialisering og opvækst
• Giv hvalpene varieret, kontrolleret stimuli (ENS/ESI), miljøtræning, nænsom håndtering og positive menneskekontakter. Match hvalpe med familier, der kan opfylde racens behov for aktivitet og vandarbejde.

• Kontrakter og ansvar
• Brug skriftlige kontrakter med sundhedsgaranti, tilbagekøbs-/omplaceringsklausul og klare forventninger til motion, pelspleje og træning. Stå til rådighed for hvalpekøbere hele hundens liv.

• Genetisk balance
• Undgå popular-sire syndromet og for høj COI. Bevar brugslinjer og eksteriørkvalitet, men lad funktion og sundhed veje tungest. Avl aldrig for ekstreme træk (f.eks. overdrevent tyk pels eller overdreven vinkling), der kan hindre funktion i vand og terræn.

En god matchning starter med målet for kuldet og ender med en balanceret risiko/nytte-vurdering. Arbejd systematisk:

• 1) Definér målsætning
• Ønsker du at styrke vandarbejde, næse og samarbejde, eller primært konsolidere sund struktur og rolig afreaktion? Notér 3–5 prioriterede avlsmål for netop denne tæve/han.

• 2) Helhedsvurder tæven/hanhunden
• Sundhedsstatus (HD/AD, øjne, DNA), temperament, arbejdstests (WT/B-prøve/markprøver), eksteriør og bevægelse. Identificér styrker/svagheder.

• 3) Lav en stamtavleanalyse
• Beregn COI over mindst 5 generationer, vurder slægtens sygdomshistorik og undgå kendte problemkombinationer. Søg gerne uden for nært beslægtede linjer for at øge diversiteten.

• 4) Filtrér på sundhed
• DNA: undgå bærer × bærer (PRA, CEA, CP1, EIC, DM). JADD: par risiko × fri, aldrig risiko × risiko. Øjne: ingen afficerede i avl. Ortopædi: sigt mod HD A/B og AD 0.

• 5) Match temperament og funktion
• Sæt en høj-arousal hund med en mere afbalanceret partner, så du undgår at forstærke stress/lydfølsomhed. Vælg partnere med dokumenteret vandglæde og apporteringslyst; det er racens kerne.

• 6) Gør brug af eksterne ressourcer
• Sparring med erfarne avlere, racens sundhedsudvalg og uafhængige dommere kan afdække blinde vinkler. Overvej internationale parringer, når de understøtter dine mål og forbedrer COI.

• 7) Plan for opfølgning
• Informér hvalpekøbere om sundhed og træning, indsamle helbreds- og adfærdsdata fra afkom, og justér avlsprogrammet baseret på fakta, ikke anekdoter.

Det rigtige valg er sjældent perfekt; det er gennemtænkt. Når sundhed, mentalitet og funktion går hånd i hånd, får du Tollere, der holder – i marken, i vandet og i familien.