Træningsguide til Nova Scotia Duck Tolling Retriever: Metoder, der virker

Nova Scotia Duck Tolling Retriever er en intelligent, udadvendt og kærlig apportør fra Canada, designet til at lokke og hente vandfugle. Den er tilpasningsdygtig og fungerer glimrende i en aktiv familie, også i mindre hjem, hvis den får daglig motion og mentalt arbejde. For en Toller betaler det sig at bygge et solidt fundament i grundlæggende lydighed, fordi racens høje samarbejdsvilje hurtigt kan omsættes til stabile vaner, hvis du træner struktureret og belønningsbaseret. Start med kontakt og belønningsmarkør. Vælg et markerord eller en klikker, og lær hunden, at rolig øjenkontakt udløser belønning. Træn i ultrakorte pas på 1–3 minutter, så du udnytter racens skarpe fokus uden at køre den i overgear. Indkald er livsforsikringen. Etabler et unikt indkaldssignal (evt. fløjte), og betal overdådigt de første hundrede gentagelser. Start indendørs, gå til have med line, og øg gradvis forstyrrelser. Brug gerne omvendt lokning og belønningskast bagud, så hunden vender tilbage med fart og forbliver hos dig. Lineføring læres med rolig tempo- og retningsskift, hvor du belønner for løs line og korrekt position ved venstre ben. Vær bevidst om belønningsplacering: giv godbidden der, hvor du ønsker hunden. Sit, dæk, stå og slip/aflever er hverdagsfærdigheder, en Toller lærer hurtigt. Indfør håndteringstræning tidligt: ører, poter, pels og tænder med frivillige samarbejdssignaler, så pelspleje og øretjek efter vandtræning bliver problemfrit. Socialiser målrettet, men roligt: nye miljøer, mennesker, venlige hunde, lyde og underlag. Træn “på tæppe” (gå på plads) dagligt, så hunden kan koble af i hjemmet. Motionér omkring en time dagligt, kombineret med hjernegymnastik, men undgå langvarige løbeture og hop på hårde underlag hos hvalpe og unghunde, da led og vækstzoner skal skånes.

Tolleren er avlet til at “tolle” – lege og bevæge sig livligt ved vandkanten for at vække andefugles nysgerrighed – og derefter apportere effektivt. Denne kombination af legelyst og arbejdsiver er en gave i træning, hvis du kanaliserer den rigtigt. Brug jagtlege strategisk: korte, kontrollerede jagtsekvenser efter bold eller dummy efterfulgt af ro-signal og belønning for stillesiddende forventning. Øv “ro på post” fra begyndelsen: hunden sidder eller ligger roligt, mens du kaster en dummy, går ud, samler op og først derefter lader den arbejde. På den måde lærer Tolleren, at ro udløser adgang til det bedste i verden – arbejde. Vandarbejde introduceres gradvist i lunt vand, gerne med redningsvest det første stykke tid. Lær sikre ind- og udgange, og tør ører og pels grundigt for at forebygge irritation. Apportering udvikles i trin: 1) grib og hold roligt, 2) aflevering til hånd uden at tygge, 3) markeringer på kort afstand, 4) simple dirigeringer. Hold tidlige markeringer enkle og lige i åbent terræn, før du tilføjer dække og terrænskift. Næsearbejde passer racen fortrinligt: fodersøg, Nose Work eller spor stabiliserer sindet og brænder mental energi af uden at slide. I hverdagen trives mange Tollere i lejlighed, hvis du leverer kvalitet over kvantitet: to-tre fokuserede træningspas, en struktureret gåtur med snusearbejde og en rotræning. Unge Tollere (6–18 mdr.) kan være hormonelt udfordrede og lette at distrahere; planlæg derfor management med lang line, tydelige rammer og forudsigelige rutiner. Brug Premack-princippet: ønsket adfærd (f.eks. at sidde) køber adgang til det sjove (løbe fri, apportere, bade).

Som retriever er Tolleren ofte både mad- og legebelønnet, men mange sætter højeste værdi på jagtlege, bold, dummy eller adgang til vand. Lav et belønningshierarki, og brug topbelønninger til de sværeste kriterier. Etab­ler en skarp marker (klik eller “yes”), og arbejd med ét kriterium ad gangen, så du undgår at blande præcision og tempo. Start med kontinuerlig forstærkning, og skift først til variabel forstærkning, når adfærden er stabil. Tænk over belønningsplacering og -retning: kast belønningen bag hunden i indkald for at få kontrolleret bremsning og focus shift tilbage til dig, eller lever i position for at styrke lineføring. Leg som belønning kan let geare en Toller op; indfør derfor korte “afbrydere”, som snusepauser, næsetarget eller et stillesiddende kig på føreren, så spændingsniveauet falder, før næste repetition. Strukturer dine sessioner i blokke af 2–4 minutter med 1–2 minutters ro på tæppe imellem, så hunden lærer at veksle mellem on/off. Skift miljø ofte – stue, have, stille vej, skov – men hold kriterierne lave, når forstyrrelserne stiger. Vær opmærksom på mave og hud: hvis du aner fødevarefølsomhed, så vælg simple, monoprotein-baserede godbidder og før logbog over reaktioner. Brug “jackpots” sjældent, men meningsfuldt, f.eks. første gang en svær indkaldsproofing lykkes ved vandet. Introducér fløjtesignaler tidligt: en lang tone for stop, to korte for indkald, og træf et bevidst valg om håndsignaler, så du kan arbejde på afstand. Hold sessionerne positive og afslut, mens hunden vil mere – det øger fremtidig arbejdsglæde markant.

Tollere kan blive vokale ved frustration eller forventning. Forebyg gø ved at gøre kriterierne krystalklare, belønne stilhed aktivt og indføre forudsigelige sekvenser: ro på post, markering, arbejde. Hvis gøen opstår, så lav en kort pause, sænk kriteriet, og genoptag, når hunden trækker vejret roligt. Jagt- og sporinteresse er naturligt. Brug lang line og træn kontakt og frivillig tjek-ind. Anvend Premack: rolig sit køber 10 sekunders snus i vildtspor. Lav kontrollerede vildtretninger med dummy i terræn og beløn for at blive i opgave trods fristelser. Unghunde kan virke “selektivt døve”. Proof indkald i små trin, og undgå at kalde, hvis chancen for succes er lav – hent i linen, træn lettere næste gang. Nogle Tollere kan være lydsensitive; habituér skud og bangs gradvist med lave optagelser parret med leg og afstand, aldrig ved tvang. Overarousal ved vand ses hyppigt: indlær først rolig sit i god afstand, gå gradvist tættere på, og giv kun fri ved ro. Kedsomhed kan give destruktiv adfærd. Planlæg daglige hjernespil: fodersøg, simple spor, to minutter plads-ro, og kort, intensiv apporttræning. Sundhed spiller ind i træningen. Skån hofter og skuldre: undgå gentagne høje hop, glatte gulve og stejle trapper, især før 15–18 måneders alderen. Svømning og kontrolleret bakke­gang styrker uden at belaste. Tjek øjne årligt, hvis du træner i skumring eller på lange afstande, da PRA/CEA kan påvirke synet; brug fløjtesignaler og tydelige håndtegn som supplement. Efter vandarbejde, tør ører og base af halen for at forebygge otitis og “halelammelse” (cold tail).

Når fundamentet sidder, kan Tolleren brillere i avancerede øvelser. Byg dirigering systematisk: lær stopfløjte på kort afstand, og tilføj dernæst “venstre”, “højre” og “bagud” med håndtegn. Start på åbent, fladt underlag med synlige kaldetegn (små hvide markører), før du flytter til dække og terrænskift. Markeringer udvikles fra enkel enkeltmarkering til dobbelte og derefter hukommelsesapporter; hold ro på post urokkelig mellem hver. Indfør nærsøg i et afgrænset felt: blæs korte, hakkede fløjt, og beløn for lav næse og systematik. I vanddirigering arbejder du med liner, indgange og vinkler. Lær hunden at holde linjen fra strand til mål uden at “klistre” til kanter, og brug korte økter i lunt vand med grundig opvarmning og nedkøling. Kæd adfærd: “se på fugl/kast” → “sit og bliv” → “frigivelse” → “dirigering/markering” → “hurtig hjem” → “stille aflevering i hånd” → “fri”. I sportsgrene som rally, agility og Nose Work, byg belastning gradvist. Agility kræver særlig hensyn til led; vent med fulde springhøjder til hunden er fysisk moden, og indlæg stabilitetsøvelser (core, bagpartskontrol). Nose Work er oplagt til hviledage: det træner selvstændighed og fokus uden hård belastning. Træn generalisering og proofing gennem de tre D’er: distance, distraktion og varighed, men ændr kun én dimension ad gangen. Dokumentér progression i en logbog, og planlæg ugen med 2–3 kernetræninger, 2 lette vedligeholdspas, 1–2 hviledage og fri leg. Med tålmodighed, præcision og leg som motor får du en Toller, der arbejder sikkert, lydigt og med begejstring – også når opgaven er kompleks.