Old English Sheepdog hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Som stor, robust hyrdehund med dobbelt pels og en blid, samarbejdsvillig natur, trives Old English Sheepdog (OES) bedst, når den følges tæt af en fast dyrlæge. Allerede ved den første hvalpekonsultation lægges grundstenen, hvor vækstkurve, tandfrembrud, adfærd og socialisering drøftes. For hvalpe anbefales typisk besøg ved ca. 8, 12 og 16 uger, hvor der også gives vaccinationer og ormeprofylakse efter behov. Under opvæksten skal led belastes fornuftigt; giv rigelig mental aktivering, men undgå hårde, lange løbeture og glatte gulve, som kan øge risikoen for ledproblemer.

Voksne OES ses typisk årligt til et helbredstjek, hvor dyrlægen undersøger hjerte og lunger, bevægeapparat, tænder og tandkød, hud og pels, ører samt kropsvægt/konditionsscore (mål 4–5/9). Fra 6–7 års alderen er halvårlige seniorkontroller fornuftige, da racen statistisk lever 10–12 år, og aldersrelaterede forandringer opdages tidligere ved hyppigere besøg.

Racespecifik fokus omfatter: hofter (tidlig vurdering af halthed, stivhed eller besvær ved at rejse sig), øjne (årlig øjenundersøgelse/ECVO, fordi grå stær og PRA forekommer i racen), skjoldbruskkirtel (blodprøve med T4/TSH ved mistanke om lavt stofskifte, ofte fra midt i voksenlivet), samt ører (tæt pels og hængende øreflapper kan disponere for infektioner). Dertil kan en høretest (BAER) være relevant ved mistanke om nedsat hørelse.

Da OES kræver mere end 2 timers daglig motion, er det vigtigt, at dyrlægen og du løbende vurderer balance mellem aktivitet og led-sundhed. Brug helbredstjekket til at finjustere foderplan, vægtmål, tandplejerutiner og parasitbeskyttelse, så din OES forbliver slank, stærk og sund – og får de bedste forudsætninger for et langt, aktivt liv.

Et gennemtænkt vaccinationsprogram forebygger alvorlige sygdomme og sikrer trygge hvalpe- og voksenår. Kernevacciner til hund i Danmark omfatter typisk DHP: hundesyge (distemper), smitsom leverbetændelse (adenovirus/hepatitis) og parvovirus. Hertil anbefales ofte leptospirose (L4) i områder med risiko, og kennelhoste (parainfluenza og/eller Bordetella) ved træf, træning, udstillinger eller ophold i hundepension. Rabies er påkrævet til rejse.

Standard hvalpeskema: vaccination ca. ved 8, 12 og 16 uger. Booster gives ved 12–15 måneders alderen. Herefter gives DHP typisk hvert 3. år, mens leptospirose og kennelhoste revaccineres årligt. Rabies gives efter producentens anvisning (ofte hvert 1.–3. år) og senest 21 dage før udrejse. For ejere, der ønsker at minimere antallet af stik, kan antistofmåling (titer) mod DHP drøftes med dyrlægen; bemærk, at leptospirose ikke egner sig til titerbaseret strategi.

Som stor race tåler OES normalt rutinevaccinationer fint. Let utilpashed, ømhed ved injektionsstedet eller træthed et døgns tid er relativt almindeligt. Alvorlige reaktioner er sjældne, men søg straks dyrlæge ved hævelser i hoved/hals, åndedrætsbesvær, kollaps eller vedvarende opkast/diarré.

Planlæg vaccinationer, så de falder sammen med helbredstjek og parasitstrategi, og sørg for, at din OES er tryg ved håndtering: øv let berøring af hals, ører og lårmuskler hjemme, så dyrlægens procedurer bliver så stressfri som muligt. Nogle hyrdehunde kan have lægemiddelsensitivitet; informer altid dyrlægen om racen, medicinhistorik og tidligere reaktioner, så vaccination og anæstesi planlægges sikkert og individuelt.

Forebyggelse er nøglen til et sundt OES-liv. Parasitter er første fokus: flåter er udbredte i Danmark og kan overføre borrelia og anaplasma; anvend en dokumenteret flåtbeskyttelse i sæsonen, og tjek pelsen efter hver tur. Lopper kan give kløe og hudbetændelse; hold hjemmet og hunden loppefri med midler efter dyrlægens anvisning. Rundorm ses især hos hvalpe; ormebehandling tilpasses ud fra livsstil og eventuelle fæcesprøver. Lungorm (Angiostrongylus vasorum) findes i dele af landet; forebyggelse eller regelmæssig testning kan være indiceret, hvis din hund færdes hvor snegle er hyppige.

Pels- og hudpleje er central for OES. Den lange, tætte dobbeltpels skal børstes grundigt flere gange om ugen – gerne kort dagligt – for at forebygge filtre, hotspots og hudirritation. Skyl og tør omhyggeligt efter regn eller svømning, da fugtig underuld disponerer for hudproblemer. Ørerne kræver jævnlig kontrol; rens skånsomt ved behov, og undgå rutinemæssig pelsplukning i øregangen, medmindre dyrlægen anbefaler det.

Tandsundhed forebygges bedst med daglig tandbørstning og evt. godkendte tandtyggeprodukter. En årlig tandkontrol – og tandrens under bedøvelse efter behov – forebygger smerter og parodontose. Negle og poter trimmes og kontrolleres, så store poter ikke sprækker eller får sår.

Ernæring og led: Vælg kvalitetsfoder passende til stor race og aktivitetsniveau. Hold din OES slank; overvægt øger risikoen for hofte- og knæproblemer. Omega-3-fedtsyrer kan understøtte led og hud; eventuelle ledtilskud (f.eks. glucosamin/chondroitin) bør aftales med dyrlægen. For at mindske risiko for maveudspiling og evt. mavedrejning gives 2–3 mindre måltider dagligt, gerne i slow-feeder, og undgå vild leg lige før/efter fodring.

Kend faresignalerne, så du kan handle hurtigt. Kontakt straks dyrlæge eller dyrlægevagt ved: mistanke om mavedrejning (pludselig oppustet mave, rastløshed, gylpen uden at få noget op, smerte), åndedrætsbesvær, kraftig eller vedvarende opkast/diarré, kramper, kollaps, høje feber (>39,5 °C), alvorlig halthed eller åbne sår, akut øjensmerte (sammenknebne øjne, rødme, lyskyhed), tegn på varmeslag (hyperpust, slinger, blankt blik) eller mistanke om forgiftning (f.eks. xylitol, chokolade, vindruer/rosiner, rottegift). OES’ens tætte pels kan skjule sår og hævelser; mær altid igennem pelsen ved ulykker.

Som stor race er OES moderat disponeret for maveproblemer, og den varme, tætte pels øger risikoen for overophedning på varme dage. Hold hunden kølig, tilbyd skygge og vand, og motionér klogt uden midt-dagsvarme. Ved akut skade kan du anlægge trykforbinding for at stoppe blødning, måle temperatur (normal ca. 38,0–39,0 °C), og transportere hunden sikkert – brug tæppe som improviseret båre, og ring altid i forvejen til klinikken, så teamet er klar.

Hav et lille førstehjælpskit: sterile kompresser og bandage, saltvandsopløsning til øjne/sår, flåttang, digitalt termometer, engangshandsker og dyrlægens vagttelefonnummer. Undlad at give humanmedicin uden aftale med dyrlæge. Efter akutte episoder følges der op med kontrolbesøg; især øjne, hudfolder under pelsen, ører og led skal eftertjekkes, da problemer kan blusse op, når adrenalinen har lagt sig.

Systematisk hjemmeovervågning forlænger livskvaliteten. Vej din OES månedligt, og vurder kropskondition (talje og buglinje skal kunne anes; ribben mærkes let). Notér appetit, drikkelyst, afføringens konsistens og aktivitetsniveau i en logbog eller app. Hold øje med mobilitet: ser du stivhed efter hvile, besvær ved trapper eller hop, eller nedsat lyst til at lege, bør dyrlægen vurdere hofter og knæ. En simpel sit-to-stand-øvelse og korte trappepas kan bruges som egen “funktionstest” over tid.

Øjne og hørelse fortjener særlig opmærksomhed. Ved PRA udvikles gradvis nedsat syn, ofte først i svagt lys; bemærker du usikkerhed i skumring, påkald forhindringer eller tøven ved mørke rum, bør øjnene undersøges. Grå stær viser sig som grå/hvid uklarhed i linsen og kan påvirke synet i varierende grad. Høresansen kan tjekkes hjemme ved at klappe eller lave lyde uden for synsfeltet; reaktionstab bør udløse dyrlægetjek og evt. BAER-test.

Hud/pels og ører gennemgås ugentligt for knuder, sår, hotspots, skæl, dårlig lugt eller sekret. Fjern flåter straks. Tandstatus vurderes ved at løfte læben; rød kant ved tandkød og dårlig ånde taler for tandrens og strammere tandbørstningsrutine.

Årlige laboratorietjek (blod- og urinprøver) giver værdifuldt udgangspunkt; fra ca. 6–7 år kan skjoldbruskkirtelprofil og blodtryk medtages. Brug gerne aktivitetsmåler til at følge daglig bevægelse; fald i baseline kan afsløre smerter eller sygdom tidligt. Overvej desuden en god sygeforsikring, så nødvendige undersøgelser og behandlinger kan iværksættes hurtigt og uden tøven.