Perdiguero de Burgos hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

Perdiguero de Burgos er en stor, samarbejdsvillig stående jagthund fra Spanien, og den trives bedst i et stort hjem med faste rammer. For at sikre et langt, sundt liv på 12–15 år, bør du planlægge regelmæssige dyrlægebesøg fra hvalpetiden og hele vejen ind i seniorårene. Første tjek foregår typisk kort efter hjemkomst, derefter ved vaccinationerne i 8, 12 og 16 ugers alderen, igen ved 12 måneder, og herefter som minimum årlige helbredstjek.

Ved de årlige kontroller vurderer dyrlægen vægt og kropssammensætning, mundhule og tænder, ører, hud og pels, øjne, bevægeapparat samt hjerte og lunger. Racen kan have særlige øjenanliggender, herunder entropion (indrullede øjenlåg) og cherry eye, ligesom Progressive Retinal Atrophy (PRA) kan indfinde sig senere i livet. Tidlig opsporing er afgørende, så nævn altid eventuelle ændringer i syn, natteusikkerhed, tåreflåd eller gnidning af øjnene. Hud og pels gennemgås for tegn på demodex og hudcyster, og dyrlægen vurderer også for usædvanlig vækst eller benstillinger hos unge hunde, som kan pege på chondrodysplasi.

Som stor race er det vigtigt at holde vægten stabil og musklerne stærke, men uden overbelastning. Selvom dagsbehovet for motion kan være moderat, op til 30 minutter, profiterer racen af næsearbejde og kontrollerede jagtlege som mental stimulering. For at gøre klinikbesøg stressfrie, bør du træne rolig håndtering hjemme: kig i ører, løft læber, mærk poter og hale, og beløn rigeligt. En god klinikrutine, hvor du ankommer lidt før tid, bruger egen måtte med kendt duft, og har højværdig belønning klar, kan gøre en stor forskel for din hunds oplevelse hos dyrlægen.

Et veltilrettelagt vaccinationsprogram reducerer risikoen for alvorlige infektioner. I Danmark omfatter kernevacciner typisk hundesyge (CDV), smitsom leverbetændelse/adenovirus (CAV), parvovirus (CPV) og parainfluenza (CPi). Hvalpe vaccineres oftest ved 8, 12 og 16 uger, med revaccination omkring 12 måneder. Herefter gives kernevacciner som udgangspunkt hvert tredje år, mens enkelte komponenter kan gives oftere efter dyrlægens vurdering.

Leptospirose anbefales årligt i miljøer med stillestående vand, landbrug eller bynære områder med gnavere – noget mange Perdiguero de Burgos kan møde på jagt eller i fugtige terræner. Kennelhoste (Bordetella/CPi) er relevant, hvis hunden deltager i træning, prøver, pension eller hyppige sociale samlinger. Rabies er påkrævet ved rejse, og gyldighed afhænger af vaccinetype; planlæg i god tid, og sørg for EU-selskabsdyrspas.

Rejser du til Sydeuropa, bør du drøfte ekstra tiltag mod sygdomme, der spredes af sandfluer og myg, herunder leishmaniose. Vaccination mod leishmania findes, men udgør ikke enestående beskyttelse og bør kombineres med repellerende midler (halsbånd/spot-on) og adfærdsforebyggelse i skumring og nat.

Antistofmålinger (titer-tests) kan i nogle tilfælde bruges som supplement til at vurdere immunstatus for visse kernevacciner, men de erstatter ikke lovkrav, og praksis kan variere. Få din dyrlæges anbefaling til netop din hunds risikoprofil, aktivitet og rejseplaner, og før en ajourført vaccinationslog i sundhedsbogen eller en app, så du altid har dokumentation ved hånden.

Forebyggelse er nøglen til færre dyrlægebesøg og en mere robust hund. En Perdiguero de Burgos har kort, silkeblød pels, som kræver ugentlig pleje, men ørerne er ofte lange og hængende og bør kontrolleres hyppigt. Rens ørerne efter dyrlægens anvisning, især efter vandarbejde eller skovture, for at forebygge ørebetændelse.

Parasitter: Flåter og lopper forebygges med halsbånd, spot-on eller tabletter efter sæson og lokal risiko. I Danmark kan flåter overføre bl.a. Borrelia og Anaplasma; der findes ingen rutinevaccine mod disse i DK, så mekanisk tjek og hurtig fjernelse er vigtigt. Lungeorm (Angiostrongylus vasorum) forekommer i dele af landet; drøft lokalrisiko og evt. forebyggende midler. Ormebehandling bør baseres på afføringsprøve 1–2 gange årligt, eller efter rejser.

Tænder: Daglig eller hyppig tandbørstning med hundetandpasta er den bedste beskyttelse mod tandsten og parodontose. Supplér med tyggeben efter dyrlægens anbefalinger.

Led og vægt: Hold en slank kropskondition (BCS 4–5/9). Brug storracefoder til hvalpe og unge hunde for at styre væksttempoet, og undgå hårde underlag og voldsomme spring i opvæksten. Voksne hunde kan have gavn af kontrolleret aktivitet, næsearbejde og lav-impact træning. Vurder i fællesskab med dyrlægen, om tilskud som omega-3 kan være relevant.

Hud og øjne: Tjek huden for kløe, skæl eller pletvis pelstab (demodex), og undersøg øjnene for rødme, tåreflåd, kniben eller fremfald af tredje øjenlåg (cherry eye). Søg tidlig dyrlægehjælp, hvis noget ændrer sig.

Håndteringstræning: Træn mundkurv-accept og rolig håndtering hjemme. For en stor hund gør det kliniske procedurer sikrere og mere stressfrie – både for hund, ejer og personale.

Selv med god forebyggelse kan akutte situationer opstå. Kend faresignalerne, og hav en plan. Kontakt straks dyrlæge eller vagthospital ved:

• - Mistanke om mavedrejning (GDV): pludselig oppustet mave, rastløshed, uden effektiv opkast, smerte. Store hunde er i øget risiko, og hurtig behandling redder liv.
• Akutte øjenproblemer: cherry eye, pludselig smerte, rødme, tåreflåd eller synstab. Øjne tåler ikke ventetid.
• Svær sløvhed, kollaps, rysten, bleghed eller gentagne opkast/diarré, især hvis der er mistanke om Addison-krise.
• Hedeslag, forgiftning (f.eks. chokolade, xylitol, rottegift), kramper, dybe sår eller påkørsel.
• Akut halthed med smerte, eller neurologiske udfald.

Forberedelse gør forskellen: Gem dyrlægens og nærmeste vagthospitals nummer i telefonen, og skriv adresserne ned. Hav en førstehjælpspakke med elastisk bandage, saltvandsampuller til øjeskyl, klorhexidin, flåttang og termometer. Lær at måle temperatur og kapillærfyldningstid, og transporter hunden roligt på et skridsikkert underlag. Ring altid før ankomst, så klinikken kan forberede modtagelsen.

Dokumentation hjælper: Notér tidspunkt for første symptom, hvad og hvor meget der evt. er indtaget, samt hvornår der sidst blev spist, drukket og luftet. Tag korte videoer af adfærd eller anfald – det kan være afgørende for triage. En sygeforsikring med udvidet dækning og kendte egenbetalinger giver ro i akutte beslutninger, især for en stor race, hvor indlæggelser og billeddiagnostik kan blive omkostningstunge.

Systematisk hjemmemonitorering gør det lettere at fange ændringer tidligt og giver mere præcis information til dyrlægen. Vej din Perdiguero de Burgos månedligt, og noter kropskondition (BCS). Mål hvilepuls, vejrtrækninger i hvile og temperatur én til to gange om måneden, så du kender hundens normalområde. Typiske referenceværdier for voksne hunde er ca. 60–100 slag/min, 10–30 åndedrag/min og 38,0–39,0 °C – individuelle afvigelser forekommer, så fokusér på stabile personlige baseline-værdier.

Øjne og syn: Hold øje med natteusikkerhed, tøven på trapper i dæmpet lys eller kollisioner med møbler – tidlige tegn, der kan pege mod PRA. Planlæg årlige øjenundersøgelser hos dyrlæge, og drøft henvisning til en øjenspecialist. Tal med opdrætter og dyrlæge om tilgængelige DNA-tests i racen, samt hvornår de giver mening.

Hud og pels: Registrér kløe, pletvise hårløse områder eller knuder. Mål og fotografer knuder/cyster med dato og mål i millimeter, så vækst kan vurderes objektivt. Ved mistanke om demodex, søg tidligt tjek.

Mave-tarm og endokrinologi: Notér appetit, drikkelyst og afføring. Ved gentagne maveproblemer, svaghed, vægttab eller skiftevis diarré/forstoppelse, drøft screening for Addison’s sygdom (elektrolytter og ACTH-test) med dyrlægen.

Seniorplan: Fra ca. 7–8 år kan årlige eller halvårlige blod- og urinprøver, blodtryk samt mere målrettede undersøgelser anbefales. Overvej baseline-blodprofil allerede i 3–5 års alderen, så senere ændringer opdages lettere. Aftal en individuel plan, der matcher din hunds aktivitetsniveau, jagtbrug og eventuelle tidligere fund.