Perdiguero de Burgos's ernæring gennem livsfaserne: Fra hvalp til senior

Perdiguero de Burgos er en stor, stående jagthund, og hvalpe vokser hurtigt de første 12–15 måneder. Netop derfor er et fuldfoder, der er formuleret specifikt til “growth, large breed” efter FEDIAF/AAFCO-standarder, det sikreste valg. Formålet er kontrolleret, jævn vækst – ikke maksimal vækst. Vælg et foder med moderat energiindhold, rigeligt animalsk protein af høj kvalitet (typisk 26–30 %), samt et afbalanceret mineralindhold, så calcium og fosfor ligger i et korrekt forhold. Som tommelfingerregel bør Ca:P ligge cirka 1,2–1,4:1, og det samlede calciumindhold skal være passende til stor race vækst.

For at støtte hjerne- og synsudvikling bør hvalpefoderet indeholde DHA (fra for eksempel fiskeolie), mens E- og C-vitamin samt lutein kan understøtte øjensundhed i en race, hvor visse øjenlidelser forekommer. Undgå at supplere med ekstra calcium, når du allerede fodrer med et komplet hvalpefoder. Overdosering kan øge risikoen for vækstforstyrrelser, hvilket er særligt relevant i forhold til chondrodysplasi.

Fodr 3–4 måltider dagligt frem til cirka 6 måneder, derefter 2–3 måltider. Hold øje med kropskonditionsscoren (mål 4–5/9), og tilpas portionerne hver 1.–2. uge. Brug en køkkenvægt, da målebægre er upræcise. Skift langsomt mellem fodertyper over 7–10 dage for at skåne maven. Introducer ikke mange nye proteinkilder på én gang, når du gerne vil kunne identificere eventuelle fødevareallergier senere.

Husk frisk vand ad libitum, og brug gerne slow-feeder skåle til den madglade hvalp, så den ikke sluger. Undgå store måltider tæt på hård leg, da store racer generelt har en højere risiko for maveuro. Overgangen til voksenfoder sker normalt ved 12–15 måneder, når væksten er fladet ud, og dyrlægen vurderer, at knoglepladerne nærmer sig lukning.

Den voksne Perdiguero de Burgos (typisk 25–30 kg) har et moderat energibehov i hverdagen, men kan svinge, hvis hunden har jagtdage eller særlige aktivitetsperioder. Vælg et komplet voksenfoder til store racer, baseret på animalsk protein, med en moderat fedtprocent, så hunden holder en slank linje. Brug kropskonditionsscore som styringsværktøj, og justér portionerne med 5–10 % ad gangen, når ribbenene er svære at mærke, eller taljen forsvinder.

Et proteinniveau omkring 24–28 % og fedt 12–16 % passer de fleste, men behovet afhænger af aktivitetsniveau og stofskifte. Omega-3 fra marine kilder (EPA/DHA) kan hjælpe hud og pels, dæmpe systemisk inflammation og understøtte øjne – relevant i en race, hvor øjenproblemer som PRA forekommer. Antioxidanter som E-vitamin, C-vitamin og lutein kan ligeledes være gavnlige; vælg dog produkter, der er korrekt afbalanceret, frem for at supplere ukritisk.

Hold mineralniveauer i skak; voksne hunde har ikke behov for forhøjet calcium. Undgå hyppig, stor mængde lever som snack, fordi for meget A-vitamin kan give problemer. Under jagt og varmt vejr er hydrering altafgørende; tilbyd vandpauser og overvej vådfoder som en del af måltiderne for at øge væskeindtaget. Del dagens ration i 2 portioner for bedre mæthed og fordøjelse.

Perdiguero de Burgos er robust, men kan være følsom i huden. Et foder med dokumenteret fordøjelighed og stabile fibre (f.eks. roefibre) kan give fast afføring og god tarmflora. Ved mistanke om Addison’s, eller hvis diagnosen er stillet, skal fodring ske i samråd med dyrlægen, da elektrolytbalance reguleres medicinsk, og pludselige kostændringer ikke er hensigtsmæssige.

Fra omkring 7–8 år betragtes mange store hunde som seniorer. Metabolismen falder typisk en smule, og appetit- og aktivitetsmønstre kan ændre sig. Målet er at bevare muskelmasse, passe på leddene og støtte kognition – uden at tilføre unødvendige kalorier. Vælg et seniorfoder med høj råvarekvalitet, letfordøjeligt protein (ofte 25–30 %), moderat fedt og justeret energitæthed.

Vægtkontrol er vigtig; overvægt belaster led og kan forværre hud- og øjenproblemer indirekte via systemisk inflammation. Justér det daglige kalorieindtag med 10–20 % ved nedsat aktivitet, og fordel maden i 2–3 mindre måltider for at fremme mæthed. Fibertilskud fra opløselige kilder kan hjælpe ved tendens til forstoppelse, som nogle seniorer oplever, mens præbiotika kan støtte tarmfloraen.

Der kan med fordel indgå omega-3 fra fisk i lidt højere mængder for led og hud. Nutraceutiske ledstøtter (glucosamin, chondroitin, grønlæbet musling) kan være relevante, men bør vælges med dokumentation. MCT-fedtsyrer (fra f.eks. kokosolie i kontrollerede mængder) kan i visse tilfælde støtte mental skarphed; drøft altid tilskud med dyrlægen først.

Ældre hunde kan have tandstensproblemer, som påvirker tyggekomforten. Vælg eventuelt en kombination af store kroketter med tandrensende effekt og vådfoder for at gøre måltiderne mere appetitlige. For PRA findes ingen kur via foder, men et antioxidant-rigt, afbalanceret foder kan understøtte generel øjensundhed. Ved Addison’s sygdom er stabilitet nøgleordet: hold faste fodringstider, undgå pludselige skift, og koordiner altid kosttiltag med dyrlægen.

Fødevareoverfølsomhed kan vise sig som kløe, øreproblemer eller mave-/tarmuro. Hvis du mistænker allergi, er en kontrolleret eliminationsdiæt i 6–8 uger med en enkelt, ny proteinkilde eller et hydrolyseret foder guldstandarden – altid i samarbejde med dyrlægen. Når symptomerne er ro på, genintroduceres ingredienser systematisk for at identificere synderen.

Huden hos Perdiguero de Burgos trives ofte på et foder med veldokumenteret fordøjelighed, tilstrækkeligt linolsyre og marine omega-3. Ved demodicose (demodectic mange) og hudcyster kan ernæring ikke stå alene, men antiinflammatoriske næringsstoffer kan understøtte hudbarrieren, når den veterinære behandling er i gang.

Øjenlidelser som entropion og “cherry eye” kræver oftest kirurgisk vurdering; foder kan ikke rette anatomiske forhold, men antioxidanter og omega-3 kan støtte generel øjensundhed. PRA er arvelig; fokuser på helhedsydelse og synssikkerhed i hverdagen snarere end mirakeltilskud.

Hvalpe med anlæg for vækstforstyrrelser har særligt brug for kontrolleret mineral- og energiindtag. Undgå frie calciumtilskud og energitætte godbidder. Overvej at begrænse spring på hårde underlag i vækstperioden, så led og knogler skånes, mens du fodrer efter stor race-protokoller.

Mavefølsomhed forebygges bedst med stabile rutiner: små, regelmæssige måltider, langsomme foderskift over 7–10 dage, samt præ- og probiotika med dokumenterede stammer. Da store racer kan være sårbare for oppustethed, kan det være klogt at undgå ét stort måltid dagligt, meget hurtig spisning og intens træning lige før/efter fodring.

Ved Addison’s sygdom er det vigtigt med konsistent natrium- og kaliumindtag; dog håndteres elektrolytter primært medicinsk. Afstem derfor tilskud, snacks og eventuelle “sportstreats” med dyrlægen, så intet kolliderer med behandlingen.

En praktisk foderrutine for en Perdiguero de Burgos starter med et komplet, veldokumenteret fuldfoder, der matcher livsfasen.

Foderfrekvens: Hvalpe 3–4 måltider/dag til ca. 6 måneder, derefter 2–3; voksne 2; seniorer 2–3. Del dagens ration, så maven ikke overfyldes, og brug gerne slow-feeder skåle. Hold én fast snackpolitik: godbidder må højst udgøre 10 % af det samlede daglige energiindtag. Vælg funktionelle godbidder (tandpleje, træningsvenlige, fedtfattige) for at undgå unødige kalorier.

Portionsstyring: Vej maden på køkkenvægt, ikke med bæger. Brug fodertabellens startmængde, og finjustér hver 1.–2. uge ud fra kropskondition. Målet er 4–5/9 året rundt. Ved øget aktivitet kan du midlertidigt hæve portionen 5–15 %, og falde tilsvarende tilbage efter perioden.

Råvarer og kvalitet: Kig efter klart angivet animalsk hovedprotein, stabilt mineralindhold og dokumentation for overensstemmelse med FEDIAF/AAFCO. Ved jagtdage eller varmt vejr kan en delvis andel vådfoder øge væskeindtaget og palatabiliteten.

Sikker overgang: Skift foder over 7–10 dage (dag 1–3: 25 % nyt; dag 4–6: 50 %; dag 7–9: 75 %; dag 10: 100 %), så fordøjelsen følger med.

Tand- og hudpleje: Kombinér daglig tandbørstning med egnede dentalprodukter. For hud og pels kan et foder med marine omega-3 og korrekt andel linolsyre gøre en mærkbar forskel.

Dyrlægesamarbejde: Inddrag dyrlægen ved kroniske tilstande som Addison’s, ved hudproblemer (demodicose, cystedannelser) og ved vedvarende øjenirritation, da ernæring kun er én del af en helhedsplan.