Perdiguero de Burgos socialiseringsprogram: Fra hvalp til voksen

Perdiguero de Burgos er en stor, venlig og samarbejdsvillig stående jagthund, der knytter sig tæt til familien og trives i et stort hjem med ro og struktur. For at udnytte racens naturlige stabilitet og sikre en tryg, social voksenhund, er det afgørende, at du rammer de kritiske socialiseringsvinduer med planlagte, positive erfaringer.

Fra 3–12 uger: Hos opdrætter og i de første uger hjemme, lægges fundamentet. Introducér dagligt milde berøringer og håndtering: løft ører, kig i øjne, åbn munden, hold poter og hale, og beløn med små, bløde godbidder. Da racen kan være følsom over for hårde greb, skal al håndtering være rolig og forudsigelig. Kort pels gør berøring let, og ugentlig pleje kan indlæres nu via “cooperative care”: hunden får lov at sige “hold” ved at trække hovedet væk, hvorefter du pauser. Dette skaber tillid og forebygger kamp ved senere øjen- og hudtjek.

8–16 uger: Dette er din gyldne periode. Planlæg kontrollerede møder med venlige mennesker i alle aldre, rolige hunde i passende størrelse og miljøer med forskellige underlag (træ, fliser, grus, våde overflader), lyde (trafik, dørklokker, værktøj) og transport (bil, busstoppested). Som stående jagthund har racen medfødt interesse for fugle og dufte; start derfor tidligt med snuselege og enkle søgeøvelser i line, så den lærer at arbejde næsen, uden at tempo og intensitet løber af med den.

4–6 måneder: Første følsomhedsperiode kan opstå. Hold eksponeringer korte og vellykkede, og undgå at skubbe på, hvis hvalpen bliver usikker. Træn ro ved vildtdufte: beløn, når hvalpen spontant stopper op og tjekker ind hos dig. Start forsigtig lydtilvænning til skud via lavtliggende lydfiler, før du overvejer langdistance-eksponering i marken.

6–18 måneder: Unghundefasen kan give mere selvstændighed og selektiv hørelse. Brug langline (5–10 m) i åbent terræn, træn sikker indkald og gå roligt forbi vildt. Hold fast i en daglig rytme med mental aktivering 10–15 min og moderat motion op til 30 min i alt, fordelt på korte ture.

2–3 år: Social modenhed. Vedligehold bredden i oplevelserne, så hunden forbliver omstillingsparat og venlig i nye sammenhænge.

Nøglen til varig social tryghed er, at hver ny erfaring føles sikker, kontrolleret og belønnet. For en Perdiguero de Burgos betyder det fokus på rolig, forstærket adfærd frem for at “køre hunden op”.

Strukturer eksponering: Planlæg 3 nye steder, 2 nye mennesker og 1 ny lyd pr. uge i hvalpe- og unghundetiden. Hold sessioner korte (5–10 minutter), og afslut mens hunden stadig er tryg og nysgerrig. Brug bløde godbidder med høj værdi, og afbryd, hvis du ser usikkerhedstegn (frys, stivhed, halen lav, undvigelse).

Mennesker og hunde: Vælg venlige, rolige møder. Lad ikke fremmede bøje sig direkte ind over hunden; bed dem om at sidde på hug, vende siden lidt til og tilbyde en åben hånd, mens hunden selv vælger kontakt. For hunde-til-hunde, brug “buede” tilgange i snor og kortvarige snusepauser, efterfulgt af parallelgang.

Miljø og lyde: Introducér byrum med afstand til travl trafik, gå i parker med cykler og barnevogne, og besøg byggepladser på afstand, hvor lyde varierer. Skud- og fyrværkerilyde startes på lavt lydniveau via højttaler, mens hunden laver næsearbejde eller tygger en godbid; skru kun gradvist op, hvis hunden er afslappet.

Jagtlig kanaliser­ing: Brug næsearbejde, spor og enkle markeringer med dummy, men undgå jagtlege med ukontrolleret jagt efter fugle. Beløn “stand” og ro i kroppen. Langline og klare kriterier forebygger, at unghunden udvikler selvbelønnet jagt uden kontakt.

Håndtering og dyrlægebesøg: Træn frivillig næsepålægning i din hånd som “startknap” for undersøgelser. Øjenhygiejne og ansigtshåndtering er særligt relevant, da racen kan være disponeret for øjenproblemer. Korte, positive besøg på klinikken uden behandling skaber gode forventninger.

Selv med grundig socialisering, vil en Perdiguero de Burgos møde faser med øget følsomhed, distraktioner fra dufte og hormonelle udsving. Nøglen er tidlig indsats, rolig ledelse og klare rutiner.

Frygtperioder: Hvis din unghund pludselig bliver skeptisk over for kendte ting, skru ned for sværhedsgrad, øg afstanden, og beløn for at kigge på “det svære”. Brug LAT (“Look At That”): Hunden ser på triggeren, vender blikket mod dig og får belønning. På den måde, får hunden kontrol og lærer, at det uforudsigelige forudsiger noget rart.

Jagt- og duftdistraktioner: Planlæg træning væk fra vildt, øg gradvist forstyrrelser, og brug langline for sikkerhed. Indkald bygges på leg og belønning med høj værdi, og der læres et solidt “stop” eller “stå” på afstand. Træn korte søg af dummyer i medvind først, så hunden lærer mønstret, før intens duft sætter tempo på.

Lydfølsomhed: Arbejd systematisk med desensibilisering og modbetingning. Kombinér lave skudlyde med rolig aktivitet og faste afslapningsøvelser (måtte-træning). Ved nytår, opbyg en “sikker zone” i hjemmet med dæmpet lys, hvid støj og tyggeaktiviteter.

Stress og sundhed: Hårde, konfronterende metoder kan øge stress og risiko for hudproblemer (fx demodex) og belaste hunde, der kan være disponeret for hormonelle lidelser som Addisons sygdom. Vælg blid, konsekvent træning med tydelige kriterier og pauser. Hold øje med øjne (tåreflåd, røde bindehinder, kniben), da tilstande som entropion og cherry eye kræver dyrlægetjek; justér socialisering i perioder med ubehag omkring øjnene, så berøring bliver ekstra forsigtig og kort.

Sikkerhed i hverdagen: Brug sele med frontklips for bedre kontrol, når I møder vildt, og undgå glatte gulve eller stejle trapper i unghundeperioden, så led og vækstplader skånes.

Socialisering slutter ikke efter hvalpeperioden. For en stor, følsom og samarbejdsvillig jagthund er vedligeholdelse af sociale kompetencer og miljørobusthed en livslang praksis, der forebygger usikkerhed og overreaktioner.

Ugentlig variation: Planlæg mindst én ny eller sjældent besøgt kontekst hver uge: et andet skovområde, en gågade i roligt tidsrum, en landbrugsvej med traktorer på afstand, eller en stille havn med lyde fra vand og master. Hold jer inden for hundens komfortzone, og brug kendte øvelser som “kontakt”, “gå pænt” og “stå” for at binde oplevelserne sammen.

Klubber og aktiviteter: Racen trives med næsearbejde. Meld jer til nosework, spor, schweiss eller rally lydighed, hvor kontrol, samarbejde og ro belønnes. Disse discipliner giver målrettet mental aktivering, som sammen med op til 30 minutters daglig motion dækker racens behov i hverdagen, især for familier uden jagt.

Social hygiejne: Fortsæt regelmæssige, positive møder med velvalgte hunde, der matcher størrelse og legestil. Prioritér parallelgang fremfor vild leg; en stående jagthund har glæde af struktureret samvær, hvor ro og næsearbejde er i centrum.

Cooperative care og pleje: Hold fast i ugentlig pels- og hudtjek, tandbørstning og potepleje. Brug target-træning til at gøre øjen- og ansigtstjek trygge. Ved tegn på irritation omkring øjnene, reducer eksponering for støv og vind og søg dyrlægeråd.

Voksen- og seniorjusteringer: Skulle synet blive svækket med alderen (fx ved PRA), kan du øge brugen af verbale signaler, dufte og taktile markører i hjemmet (lugtmarkører ved døre, måtter med forskellig tekstur). Hold miljøer forudsigelige, og undgå pludselige ændringer, så hunden bevarer selvtilliden.

Forebyggelse handler om at bygge vaner, der gør det let for hunden at vælge ro og samarbejde, også når verden frister eller forstyrrer. Med en Perdiguero de Burgos sætter du rammer for høflig adfærd, kontrolleret næsearbejde og sikkerhed i hverdagen.

Impulskontrol i hverdagen: Lær et solidt “værsgo”-signal, så hunden ikke kaster sig over mad, legetøj eller døre. Træn “bliv” og ro på måtte i 1–3 minutter ad gangen, med gradvis øgning. Beløn snude-til-hånd kontakt ved møde med fristelser, så hunden selv vælger dig til.

Sikkerhed udendørs: Brug dobbeltsikring (sele + halsbånd) under indkaldstræning i terræn. Indhegnet have eller langline er at foretrække, indtil indkald er bombesikkert. Undgå vilde kastelege på glatte underlag, og beskyt led i vækstperioden ved at begrænse trapper og hop.

Alenetid og gæster: Opbyg alene-hjemme i små skridt, startende med sekunder til minutter, mens hunden har en tyggeting. Indfør faste ritualer, når gæster ankommer: hunden går på sin måtte, får en tyggegodbid, og hilser først, når der er ro. Det mindsker overstimulering og forebygger hoppende adfærd.

Sundhedsforebyggelse: Øjne tjekkes jævnligt; ved rødme, tåreflåd eller irritation, søges dyrlæge. Hold øje med hud og pels for tegn på demodex eller cyster, og reager på kløe eller hotspots. Vælg et skånsomt, balanceret foder, og notér eventuelle reaktioner for at spotte fødevareintolerans tidligt. Stressreduktion via forudsigelige rutiner gavner hud og immunforsvar.

Træningsetik: Brug belønningsbaserede metoder. Undgå straf og hårde korrektioner, der kan skade tilliden og øge lydfølsomhed. Korte, hyppige sessioner på 3–5 minutter, spredt over dagen, giver bedre indlæring end lange, krævende pas.