Træningsguide til Perdiguero de Burgos: Metoder, der virker

Perdiguero de Burgos er en stor, intelligent og samarbejdsvillig stående jagthund, som trives med klare rammer og venlig, konsekvent træning. Begynd med kontakt og navnetræning, fordi al videre læring bygger på, at hunden søger dig. Lav korte, fokuserede sessioner på 5–8 minutter, 2–4 gange dagligt, og hold pauser, så motivationen forbliver høj. Indfør et sikkert indkald tidligt, gerne med en 210.5-fløjte, og lær en dobbeltmarkering: fløjt + “her”. Brug langline på 10–15 meter i det fri, så du kan belønne korrekt adfærd og forebygge, at hvalpen belønner sig selv ved at jage dufte.
Lær basale færdigheder i roligt tempo: sit, dæk, bliv, gå pænt i snor (Y-sele anbefales for at skåne hals og hud), håndtarget, samt en “plads”-adfærd på en måtte. Introducer et stop-signal, f.eks. “stå”, da det senere bruges i feltsøg og ved stand. Arbejd med ro og impulskontrol fra starten: beløn et par sekunders frivillig ro, før du åbner døre, serverer mad eller slipper snoren.
Socialiser målrettet fra 8–16 uger med mennesker, hunde, underlag, lyde og miljøer, men styr intensiteten, så oplevelserne er trygge. Racens kortsilkede pels er let at holde, men tjek ugentligt øjne, hud og poter, fordi forekomsten af øjen- og hudproblemer i racen gør tidlig opdagelse vigtig. Planlæg daglige aktivitetsvinduer på 20–30 minutter, og suppler med mentalt arbejde, som næselege eller ro-træning, så energiniveauet forbliver balanceret. Brug bløde, velsmagende godbidder og korte legepauser som primære forstærkere, og undgå hårde metoder – racen er følsom, men vedholdende, og lærer bedst, når samarbejdet føles meningsfuldt.

Som FCI-gruppe 7-hund er Perdiguero de Burgos skabt til at søge, stå og apportere. Det stiller særlige krav til struktur og selvkontrol i træningen. Byg feltsøget op i modvind i et overskueligt areal. Gå i bredt zigzag, og beløn hunden for at holde en radius på 20–40 meter, afhængigt af terræn. Marker søgeretningen med arm og kropsdrej, og forstærk den ønskede linje med fløjt eller et roligt “søge”. Når hunden fryser i stand, går du roligt op, lægger stopfløjtet på som signal for at “fryse”, og belønner med ro og kontrolleret release, så hunden lærer, at ro giver adgang til næste trin.
Apportkæden deles op i små led: se/markér, løb ud, blødt greb, retur, aflevering i hånd. Start med en let dummy og target-hånd tæt på kroppen, og træn blødt mundgreb ved at belønne et stille hold i 1–2 sekunder, før du siger “tak”. Øg gradvist afstand og forstyrrelser. Introducer vandarbejde langsomt og positivt – mange individer er glade for vand, men temperaturen og sikkerheden skal være i orden.
Lydprægning til skud skal ske trinvist: start med fjerne, svage lyde forbundet med leg og belønning, og bevæg dig gradvist tættere på. Træn terrænvanthed: hegn, let krat og ujævnt underlag. Af hensyn til led og eventuel chondrodysplasi, undgå gentagne spring og skarpe vendinger på hårdt underlag, særligt hos unge hunde. Planlæg racetilpassede, men korte feltsessioner på 10–15 minutter ad gangen, med pauser imellem, så du bevarer præcisionen og forebygger overophedning samt overbelastning.

Perdiguero de Burgos motiveres stærkt af næsearbejde og jagtrelaterede belønninger. Udnyt det ved at lade adgang til søg fungere som præmie for ro, kontakt eller et pænt indkald. Variér belønningstyper: højværdig mad (f.eks. lever, fisk), korte jagtlege med en dummy på snor, og “fri-søg” i 10–20 sekunder som jackpot. Anvend variabel forstærkning, når adfærden er indlært, så vedligeholder du intensitet uden at overfodre.
Brug en klikker eller et præcist markørsignal (“dygtig”), fordi timingen betyder alt, når du fanger korrekt næsebrug, den første antydning af stand, eller et blødt greb på apporten. Placeboard/måtte er et stærkt værktøj til at forme stop og bliv på afstand; træn korte gentagelser med tydelig kriteriestyring. Implementér “dekompressions-ture”, hvor hunden i langline får lov at snuse på et roligt område – det sænker arousal og øger lærbarheden.
Tilpas motivation til sundhed og dag: ved tegn på træthed, varme eller hudirritation, sænk kriterierne og forkort sessionen. Ved begyndende synsproblemer (PRA) kan du lægge mere vægt på lyd- og lugtsignaler, f.eks. fløjte og velduftende målmarkører. Hvis din hund er stressfølsom eller i behandling for Addisons sygdom, planlæg forudsigelige rutiner, hold intensiteten moderat, og prioriter pauser samt vand. For individer med sarte øjne (entropion, cherry eye), undgå støvede marker på blæsende dage; træn i græs med god fugt, og skyl øjne let efter træning efter aftale med dyrlægen. Frem for alt, skab en træningskultur, hvor samarbejde, ro og præcision lønner sig.

Racen har en kraftig næse og kan “låse” på dufte. Når indkaldet bliver langsomt på spor, brug en totrins-protokol: 1) bed om et hoveddrej mod dig, markér og beløn med godbid, 2) giv straks kontrolleret adgang tilbage til sporet som hovedbelønning. På den måde lærer hunden, at samarbejde ikke slukker næsen, men giver mere jagt.
Fuglefiksering kan give lydighedstab. Træn systematisk med stigende forstyrrelser: begynd med fjer eller dummy, gå til due i bur på afstand, og først derefter frifugle. Stopfløjt + ro-belønning før release er nøglen. Hvis hunden bliver hårdmundet på apporten, indfør en “hold”-øvelse ved rolig hånd: hunden tager dummy, du støtter hagen let, tæller til to, markerer og bytter til godbid. Øg gradvist tidsintervallet, før du bevæger dig til let gang og afleveringer i hånd.
Snortræk er almindeligt hos jagthunde. Brug stop-and-go-metoden: når linen bliver stram, stopper du, venter på et mikroslæk, markerer og går igen. En Y-sele skåner nakke og hud, særligt hvis hunden har haft demodex eller hudcyster. Ved varme dage og kort pels kan racen overophede; træn i skygge, giv vandpauser, og hold passene korte. Unge hunde med risiko for neurotropisk osteopati eller chondrodysplasi bør undgå hårde hop, trapper og glatte gulve; prioriter kontrollerede bevægelser og blødt underlag.
Skudfølsomhed forebygges med gradvis lydtræning og positive associationer. Hvis hunden allerede reagerer, gå flere trin tilbage: start på stor afstand, tilføj lyd kun, mens hunden spiser eller søger godbidder i græsset, og øg langsomt volumen/afstand efter kriterier, ikke kalender. Og husk, at et stort hus og faste hvilezoner hjælper racen med at finde ro mellem træningspas.

Når fundamentet er stabilt, kan du udvikle de discipliner, som gør Perdiguero de Burgos brillant i feltet eller som sportsmakker. Træn stopfløjt på afstand ved at kæde det til placeboard: send ud til måtte, giv stopfløjt, beløn for frys, og føj gradvist afledninger til. Indfør dirigeringssignaler venstre/højre/bagud med korte forposter af godbidder eller små dummy’er – start på 5–10 meter, og øg afstand og sværhedsgrad langsomt.
Byg blindapporter i tre faser: 1) linjearbejde til synlig målzone, 2) semi-blinds, hvor målzonen er kendt for hunden, men dummy lægges, mens hunden vender væk, 3) fulde blinds med vind i ryggen, så du lærer hunden at søge på dit signal og stole på dine casts. Træn “steadiness to wing and shot” ved at proofe ro ved flush og skudlyd, før nogen form for apport-release gives. Hold kriterierne klare: ingen bevægelse = adgang til næste øvelse.
Udenfor jagt kan racens næse og samarbejdsevne udnyttes i nosework, rally-lydighed og spor/schweiss på begynderplan. Lær duftdiskriminering med simple kilder (birkehydrolat), og beløn passiv markering. Generalisér færdigheder fra mark til by: stop på afstand ved cykelstier, plads-arbejde på stationer, indkald forbi fristelser. Af hensyn til sundhed, varm altid op 5–7 minutter med rolig gang og lette bue-sving, og nedkøl tilsvarende. Ved fremskreden PRA kan du arbejde mere med fløjte- og berøringssignaler samt klokke på dummies. Hunden kan have et langt, aktivt liv, 12–15 år, hvis træningen er målrettet, varierende og skånsom – og altid mere kvalitet end kvantitet.