Perdiguero de Burgos som arbejdshund

Perdiguero de Burgos, den spanske stående jagthund fra Castilla y León, er formet gennem århundreder til at arbejde metodisk i mark, skov og krat. Racen er udviklet som alsidig fuglehund med hovedvægt på agerhøns og vagtler, men den blev også brugt til hare, kanin og eftersøgning af anskudt vildt. Dens rolige, fokuserede fremdrift, den kraftige næse og den stabile stand gør den særlig velegnet i kuperet terræn med krat, hvor en mere eksplosiv pointer ofte spilder energi.

Med en skulderhøjde på op til 67 cm og en vægt omkring 25–30 kg er den robust uden at være tung, og den korte, silkebløde pels beskytter mod krat og klima uden at hænge i vegetationen. Farverne – hvidskimlet på leverbrun grundfarve eller hvid med leverbrune partier – giver god synlighed for jægeren, når hunden står. Den lange, faldende øreform og det rolige temperament afspejler den kontinentale braque-type i FCI gruppe 7.

Historisk var arbejdsrutinen enkel og effektiv: et systematisk søg i sidevind, markering af fært med tydelig intensivering, en fast og tålmodig stand, ro i opfløj og skud, samt en sikker apportering. I vand førte man den ofte nænsomt ind via lavvandede kanter, så den kunne hente nedlagte ænder, men racen blev især kendt for sine kvaliteter på marken. Dens evne til at sænke tempoet og “læse” vinden tæt på vildtet, gjorde den eftertragtet i områder med lav vegetation og spredt vildtbestand.

Denne traditionsbundne arbejdspakke er stadig racens referencepunkt i dag, og den forklarer, hvorfor Perdiguero de Burgos kombinerer udholdende fokus med en forbløffende evne til at koble af indendørs, når arbejdet er gjort. Det er en hund, der lever for næsearbejdet, og som belønnes af opgaver, der kræver eftertanke og præcision.

I dag trives Perdiguero de Burgos fortsat som praktisk jagthund, men dens kompetencer har også fundet vej til flere moderne arbejdsnicher. På jagt anvendes den som klassisk stående hund på ager- og engarealer, i hede og let skov, hvor dens metodiske søg og stabile stand giver sikre chancer. Mange førere bruger den tillige til apportering fra sivkanter og lavvandede zoner; med korrekt indlæring er den som regel komfortabel i vand, selv om dens korte pels ikke isolerer som hos en retriever.

Racens ro og næsearbejde gør den desuden egnet til eftersøgning på schweissspor. Den naturlige sporvilje og dens evne til at arbejde i et bæredygtigt tempo giver færre fejl og mindre stress hos hunden, hvilket især hjælper nye førere. Uden for jagten kan den med stor fordel bruges i næsearbejdsdiscipliner som mantrail, nosework og vildtsportræning, samt i målrettede detektionsopgaver, for eksempel søg efter invasiv flora eller trøfler under kontrollerede forhold. Dens jagtdrift kræver dog solid impulsstyring, hvis den skal arbejde i by- eller publikumsnære miljøer.

Selv om racens behov for daglig motion er moderate, op til cirka 30 minutter, kræver den kvalitet mere end kvantitet: korte, velplanlagte søg på mark, struktureret sportræning eller præcisionsapporter giver større tilfredsstillelse end lange, monotone ture. På travle hverdage kan fem til ti minutters indendørs næsearbejde kombineret med en 20-minutters marktur levere det, hunden har brug for. I hjemmet værdsætter racen rolige rutiner, faste sovesteder og en stor bolig, hvor den kan strække sig, men den er sjældent hyperaktiv.

Racens udbredelse i Danmark er begrænset, hvilket betyder, at man bør planlægge adgang til relevante træningsmiljøer, figuranter og vildtressourcer. En erfaren instruktør for stående hunde – og et netværk via DKK-tilknyttede specialklubber eller Danmarks Jægerforbund – gør en stor forskel for både ambitioner og sikkerhed.

Succes med en Perdiguero de Burgos som arbejdshund bygger på ro, næse og samarbejde. Start med et solidt fundament, hvor indkald, lineføring, stopfløjte og et stabilt “bliv” sidder på rygraden. Brug gerne klikker og fodbelønning i de tidlige faser, og skift gradvist til jagtrelaterede belønninger som søg ud i vind, korte spor eller en enkelt apport.

Søgsarbejdet opbygges bedst i sidevind på let marker, hvor du kan styre mønsteret i U- eller S-formede baner. Lad hunden lære at bære næsen i vinden, og beløn “næsearbejde før tempo”. Når du introducerer fugle, så gør det kontrolleret: start med burfugle under skjul eller en færtkilde, som hunden må markere uden at få adgang. Træn “ro i opfløj og skud” adskilt fra selve fuglen ved hjælp af fløjt, dummy-launcher eller vinge på snor, og læg tidligt en neutral “stå”/stand-adfærd på signal, så du kan stabilisere en usikker situation.

Apporteringen skal være stille og ren. Indlær greb, hold og aflevering til hånd via korte, lette dummyer, før du bevæger dig til vildt. Bryd kæden, hvis du ser tygning, og gå et skridt tilbage i sværhedsgrad. Vandapport introduceres via lavvandede indgange med minimal kulde og uden pres – korte successer er vigtigere end distancer.

Spor og schweiss lægges i kontrolleret terræn med få forstyrrelser. Start med få dråber og korte vinkler, og lad sporet modne, så hunden lærer at arbejde i eget tempo. Brug sele og lang line, og hold din egen rytme ensartet. Forarbejde med miljø- og skudtilvænning bør integreres tidligt: korte, positive eksponeringer med stor afstand, hvor du aflæser hundens kropssprog, er nøglen til tryghed.

Konditioneringen kan holdes enkel: to til tre korte, men fokuserede pas om ugen med søg og et enkelt pas med spor, suppleret af hverdagslydighed. Klopleje, potebeskyttelse, regelmæssige øjetjek og et ernæringsregime, der understøtter hud og pels, forebygger mange små problemer, som ellers kan koste timer i feltet.

I Danmark kan en Perdiguero de Burgos stilles i flere officielle rammer. For stående hunde er DKK’s markprøver det klassiske mål, typisk i unghunde-, åben- og vinderklasse, hvor søg, stand, ro i opfløj/skud og apportering bedømmes. En bestået apporteringsprøve for stående jagthunde er ofte et krav for videre merittering, og den er samtidig en god kvalitetssikring af apportkæden. Til eftersøgningsarbejde tilbyder DKK og Danmarks Jægerforbund schweissprøver på 400–1000 m med forskellig liggetid, hvor hundens sporvilje, ro og samarbejde vurderes.

Championat- og titelveje varierer mellem discipliner, men som tommelfingerregel kræves topplaceringer i vinderklasse, godkendt apporteringsprøve samt en tilfredsstillende eksteriørbedømmelse for jagtchampionat under DKK. På sporområdet opnås højere titler via gentagne 1. præmier på sværere spor og under forskellige forhold, altid med samme hund-fører-par. I udlandet – særligt Spanien under RSCE – findes racetypiske jagtprøver i mark og vand, som kan være værdifulde for opdræt og avlsvurdering, men husk at tjekke DKK’s regler for anerkendelse.

Praktisk forberedelse til prøver handler om logistik såvel som træning: sørg for gyldig FCI-stambog, ID-mærkning, vaccinationer og, hvor påkrævet, apportbevis. Træn i terræner, der ligner prøvebetingelserne, og indlæg generalprøver med medhjælpere, skud og “fremmede” fugle. Hold dataspor over dine pas – søglængde, vind, fært, fejl – så du kan målrette næste træningsuge og undgå at overtræne.

Som arbejdshund er Perdiguero de Burgos et studie i rolig effektivitet; som familiehund er den som regel hengiven, ukompliceret og social, når dens arbejdstrang mødes fornuftigt. Den korte pels kræver kun ugentlig pleje, og fældningen er moderat, men ikke hypoallergen. Racen er stor, og et rummeligt hjem med faste hvilezoner giver den bedste trivsel – den lægger sig gerne i nærheden af familien og sover tungt efter arbejde.

Den daglige motionsmængde kan holdes på cirka 30 minutter, hvis indholdet er meningsfuldt: et struktureret næsesøg, et kort spor eller en præcisionsapport udmatter hovedet mere end en lang gåtur. Til gengæld tåler racen dårligt at blive “parkeret” uden opgaver i længere perioder; så opstår frustration, gøen efter vildtfært eller selvbelønnende søg. Børnefamilier oplever ofte, at den er blid og tålmodig, men dens jagtinstinkt kalder på fornuftig håndtering af smådyr og katte, især udendørs.

Sundhedsmæssigt bør en arbejdende hund øjenundersøges regelmæssigt, da tidlige forandringer i nethinde eller øjenlåg (entropion, cherry eye) kan forringe præstationen markant. Hold øje med hud og immunforsvar, herunder demodex og hudcyster, og sørg for korrekt huld, så led og sener skånes. Vælg en opdrætter, som kan dokumentere sunde linjer, og prioriter mentale egenskaber – nervefasthed, førbarhed, standvilje – lige så højt som eksteriør.

I bylivet kan racen fungere, hvis du bevidst laver rolige rutiner og har adgang til åbne områder for søg to til tre gange om ugen. Bilen må gerne være en del af hverdagen, da transport til egnede arealer ofte er nødvendig. Når rammerne er på plads, får du en stabil, lyttende arbejdspartner og et venligt familiemedlem, der passer ind i et aktivt, men ikke hektisk, hverdagsliv.