Perdiguero de Burgos vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Perdiguero de Burgos er en stor, robust stående jagthund fra Spanien, men dens silkebløde, korte pels giver begrænset isolering i nordisk vinter. Kuldefølsomheden ligger et sted i midterfeltet: den større kropsmasse holder lidt bedre på varmen, men fraværet af underuld, den glatte bug og de lange ører gør den sårbar i blæst, vådt føre og ved frost.

Tegn på, at hunden bliver for kold, omfatter skælven, krum ryg, løftede poter, rastløshed, langsomt tempo og at den søger læ eller nægter at gå videre. Bleg eller kold hud på øreflipper og haletip kan tyde på begyndende forfrysning. Hos hvalpe, slanke individer og seniorer, samt hunde med Addison’s disease, chondrodysplasi eller smerter i bevægeapparatet, ses kuldestress ofte tidligere.

Som tommelfingerregel bør du korte turene ned, når temperaturen nærmer sig frysepunktet, særligt hvis det blæser eller er vådt. Ved 0 til –5 °C klarer de fleste Perdigueroer korte ture på 15–30 minutter med passende udstyr. Koldere end –5 °C bør opholdet være kort og aktivt, og pauser afholdes i læ. Er pelsen våd eller hunden inaktiv, falder tolerancen markant.

Vinterdagslys er begrænset, og en race, der kan være disponeret for øjenproblemer som entropion, cherry eye og progressiv retinal atrofi, kan få ekstra udfordringer i blændende sne og skarp vind. Beskyt øjnene med læ, hold retningen forudsigelig, og tal med dyrlægen, hvis du bemærker kniben med øjnene, tåreflåd eller røde bindehinder.

Det vigtigste i vinteren er at aflæse hundens signaler, planlægge efter vejret, og at kombinere kortere, mere fokuserede udebesøg med god indendørs aktivering.

Med en kort, tæt pels og dyb brystkasse har Perdiguero de Burgos gavn af et godt vinterdækken. Vælg et let, vind- og vandafvisende dækken med blød foring, der dækker bryst, bug og lænd, uden at begrænse skulderfriheden. En justerbar brystrem, en høj krave og gode refleksdetaljer er praktiske i mørket. Prøv pasformen: to fingre under brystremmen, ingen gnidning i armhulerne, og mulighed for at bære sele under eller over.

Poterne er i frontlinjen mod kulde, salt og is. Et sæt skridsikre booties beskytter trædepuderne, giver greb på isede fortove og forlænger turen i frostvejr. Start tilvænning indendørs med korte sessioner, beløn roligt, og sikre at sømmene ikke trykker. Kan din hund ikke acceptere booties, fungerer en god potevoks som barriere mod salt og fugt.

Ørerne er lange og tyndhudede, og de kan blive kolde i vind. En blød snood varmer både ører og hals, og den er nyttig på åbne marker. Til øjnene kan du skabe læ med en kasketkant på dækkenets krave, eller ved at gå i vindskygge. Har din hund kendte øjenlidelser, så spørg dyrlægen, om smørende dråber er relevante i tør, kold luft.

Sikkerhed i mørke er afgørende for en jagthundetype, der gerne følger næsen. Brug LED-lys på halsbånd og sele, samt refleksvest. En robust line med god handske-følelse reducerer risikoen for at miste grebet. Overvej GPS-sporingsenhed i områder, hvor vildt eller snefygning kan forstyrre indkaldet.

Under transport er et skridsikkert burunderlag og et tæppe, der kan suge fugt, med til at holde kropstemperaturen stabil. Undgå at lade hunden sidde våd og stille i bilen, og hold pauser, så den kan strække ud og få varmen tilbage.

Perdiguero de Burgos er avlet til at arbejde metodisk i feltet, men som familiehund klarer de fleste sig fint med op til 30 minutters daglig motion, når den suppleres med næsearbejde og mental stimulering. Om vinteren giver det mening at dele aktiviteten op i korte, effektive sekvenser, så kroppen ikke når at køle for meget ned.

Start hver tur med 5 minutters rolig gang i line, så muskler og sener bliver varme. Lav derefter 10–15 minutters målrettet aktivitet: lineførte søg i grøftekanter, apportering på kort græs eller sne uden islag, og små vend- og stopøvelser, der styrker fokus. Slut af med 5 minutters afjog og en tørresession indenfor. På kolde dage kan du i stedet lave to runder på 10–15 minutter fordelt over dagen.

Indendørs kan du lægge energi på næsen, som racen elsker at bruge. Snusemåtte, godbidsspor i gangen, “find apport”-lege og simple problemløsningsopgaver i kasser eller håndklæder giver træthed uden nedkøling. Træning af kropskontrol på skridsikre underlag – fx dæk, sit, stå på targets – er skånsomt og styrker selvtilliden. Undgå gentagne hop eller lange trappeløb, hvis din hund har chondrodysplasi eller tegn på smerter i lemmerne.

Vær ekstra opmærksom på underlag. Islag, frosne plovrender og dyb, ujævn sne øger risikoen for vrid og små traumer, som kan trigge neurotrope knogleproblemer eller forværre eksisterende smerter. Er du i tvivl, så vælg kort, kontrolleret lineaktivitet på kendte stier, og hold fart og retning forudsigelig.

Perdiguero de Burgos har ikke lang pels mellem trædepuderne, men poterne tager stadig imod kulde, salt og små skarpe iskanter. En systematisk poteplejeplan gennem vinteren forebygger revner, ømhed og ubehag, så motionen kan holdes i gang.

Før turen: Hold neglene korte, så poten lander fladt, og påfør en beskyttende potevoks 10–15 minutter inden I går ud. Voksen lægger en vandafvisende film, der mindsker salt- og vandindtrængning. Brug booties på dage med meget salt eller dyb sne, eller hvis din hund tidligere har haft rifter eller ømhed.

Under turen: Vælg, hvor det er muligt, veje med mindre saltning eller trampede skovstier. Går I på fortove, så hold tempoet jævnt, og undgå at lade hunden stå længe på kolde metalriste eller islag. Tjek hurtigt poterne ved pauser, hvis hunden begynder at løfte en pote eller går ujævnt.

Efter turen: Skyl poterne i lunkent vand, så salt og grus fjernes, og tør grundigt – også mellem trædepuderne. Massér en fugtende potecreme ind, når poterne er helt tørre. Ser du rødme, små sår eller tegn på bylder og hudcyster, så giv ro et par dage, og kontakt dyrlægen ved tiltagende hævelse, varme eller halthed.

Hjemme omkring døren: Brug pet-safe tømidler på din egen indkørsel og trappe, og læg en absorberende måtte i slusen, så poterne hurtigt kan tørres. Et lille håndklæde til poter og et separat til pels reducerer fugt i huset og holder huden sund. I perioder med langvarig frost kan du planlægge 2–3 korte ture i stedet for én lang, så poterne ikke når at blive isnende kolde.

Konsekvent, men mild, potepleje reducerer også risikoen for opblussen af demodex-relaterede hudproblemer, som kan aktiveres, når huden er tør og presset af kulde og salt.

Når det er koldt og vådt, er indendørskomforten afgørende for en stor race som Perdiguero de Burgos. Et stort hjem giver plads til at tørre, hvile og træne, uden at hunden bliver kold eller glider.

Sov og hvile: Vælg en tyk, støttende seng med memoryskum, som aflaster albuer og hofter. En høj kant giver læ for træk, og en vaskbar top holder sengen tør. Placer sengen væk fra døre og kolde ydervægge. Har din hund tendens til vækst- eller knogleproblemer, er en ortopædisk madras et godt valg gennem hele vinteren.

Temperatur og luft: Hold en stabil rumtemperatur, og sigt mod 40–50 % relativ luftfugtighed for at modvirke tør hud og irriterede slimhinder. Udluft kort og effektivt, mens hunden ikke ligger i træk. En lille luftfugter kan være en hjælp i rum med radiatorvarme. Hundens kortpels kræver ugentlig børstning for at fjerne løse hår og stimulere hudens naturlige olier; bad kun, når det er nødvendigt, og brug en mild shampoo, så hudbarrieren ikke svækkes.

Kost og væske: Kulde øger ikke nødvendigvis energibehovet indendørs. Hold øje med huld, og stræb efter en kropskondition på 4–5/9. Server foder ved stuetemperatur, og tilbyd lunkent vand efter kolde ture, så hunden drikker godt. Oplever du sart hud eller vinterkløe, kan du, efter aftale med dyrlægen, supplere med omega‑3 fra fisk.

Mental ro og aktivering: Lav små træningspas på 5–10 minutter et par gange dagligt. Øv næsearbejde, target-træning og ro på tæppe. En tørresluse ved døren – med kroge til dækken og booties, måtte til poter og varm luftcirkulation – gør overgangen fra ude til inde gnidningsfri, hvilket særligt hjælper hunde med øjen- og hudirritation, der forværres af fugt og træk.

Hold faste rutiner, læs dine signaler fra hunden, og søg dyrlæge, hvis du bemærker vedvarende hoste, nedstemthed, røde øjne, knibning eller halthed. Tidlig indsats i vintermånederne forebygger lange pauser fra den aktivitet, racen trives med.