Sådan vælger du den rigtige Picard til din familie

Picarden, også kendt som Berger Picard, er en stor, fransk hyrdehund i FCI’s gruppe 1 (Hyrde- og kvæghunde). Hanner bliver typisk 60–65 cm og tæver 55–60 cm i skulderhøjde, vægten ligger omkring 23–32 kg. Den stride, mellem-lange pels findes i grå, gråsort, gråblå, rødlig grå samt lys eller mørk vildtfarvet, og looket er bevidst “scruffy”. Bag charmen gemmer sig en kvik, loyal og observant familiehund, der trives, når den får en klar opgave i hverdagen.

Er Picard det rigtige valg for jer? Start med at kigge på energi- og tidsniveau. Racen lærer hurtigt, men kan have en stædig stribe, så træning skal være venlig, konsekvent og varieret. Motionbehovet er moderat til højt; som tommelfingerregel bør I planlægge op til ca. en times daglig motion fordelt over dagen, samt mental stimulering. En indhegnet have er en fordel, men ikke et krav, hvis I er aktive udendørs.

Pelsplejen er overkommelig: ugentlig gennembørstning og lejlighedsvis trimning fjerner døde hår og holder pelsen vand- og smudsafvisende. Racen er ikke hypoallergen, så allergikere bør teste tolerancen, før de beslutter sig. Levetiden er typisk 12–13 år, hvilket betyder et langt ansvar for hele familien.

Picarden passer bedst til jer, der ønsker en deltagende hund: den er godmodig, vågen og naturligt vagtsom uden at være skarp. Den binder sig stærkt til sin familie og kan være reserveret over for fremmede, indtil den lærer dem at kende. Kan I tilbyde rolig, forudsigelig rammesætning, daglig aktivering og venlig træning, får I en hengiven og arbejdsvillig makker, der uden problemer kan indgå i familielivet – fra skovture til sofa.

En Picard trives i familier, hvor ansvaret er fordelt, og rutinerne er tydelige. Den knytter sig ofte mest til en primær fører, men samarbejder gerne med alle, der er konsistente i signaler og regler. Lav fælles husregler: hvor må hunden være, hvornår fodres og luftes, og hvem træner hvad. Jo mere forudsigelighed, desto roligere hund.

Som hyrdehund har Picarden en naturlig tilbøjelighed til at holde overblik. Det kan vise sig som “portvagt”, gøen ved besøgende eller at den samler familien på gåture. Tidlig, positiv socialisering med gæster, bymiljø, landbrug, cykler og andre hunde lægger et roligt fundament. Lær den et “tak, jeg tager den”‑signal, så den trygt overlader vagtopgaven til jer.

Sammenliv med andre dyr går som regel fint, hvis introduktionen er kontrolleret. Nogle individer kan have jagtlyst, særligt efter hurtige, små dyr; brug line i starten og beløn fokus og kontakt. Picarden tåler som regel perioder alene, når den langsomt er trænet til det, men det er ikke en hund, der trives med lange arbejdsdage uden pauser og aktivering.

Vær opmærksom på lydniveauet: racen er observant og kan gø for at informere. Træn “stil” og giv alternative opgaver (fx søgelege), så I forebygger overgøen. Indendørs har mange Picarder en fin off‑switch, hvis de er tilfredsstillet mentalt og fysisk. Slutteligt er håndteringstræning vigtig: væn den til at få børstet pels, kigget tænder, klippet kløer og blive håndteret af dyrlæge – det betaler sig i hele hundens liv.

Picarden har ry for at være godmodig og loyal, og med korrekt socialisering kan den være en fremragende kammerat til børn. Dens intelligens og humor gør den ofte legesyg, men som stor hund kan den være fysisk robust – lær derfor både hund og børn gode vaner.

Start tidligt med rolig eksponering for børn i forskellige aldre og situationer: løb, boldspil, høje lyde og cykler. Beløn ro og frivillig kontakt, og giv hunden trygge frizoner, hvor den kan hvile uforstyrret. Et barns ansvar er at respektere hundens hvile, undgå at kramme eller læne sig over hunden og aldrig tage mad, tyggeben eller legetøj fra den.

Som hyrdehund kan enkelte Picarder forsøge at “styre” leg ved at cirkle, nudge eller i sjældne tilfælde nappe i bukseben. Forebyg ved at afbryde, før intensiteten stiger, og give en alternativ opgave: apport, søg eller en target-øvelse. Træn et stabilt indkald og et sikkert slip‑signal, så I kan styre tempoet i legen.

Til gengæld kan skolebørn have stor glæde af at deltage i træningen: simple tricks, næsearbejde og rally-øvelser bygger relation og giver succesoplevelser. Indfør faste “familie-lege”, der er sikre og strukturerede, fx gemmeleg med foderpiller indendørs eller et mini-bane‑forløb i haven. Husk, at en voksen altid har det endelige ansvar for håndtering, fodring og træning.

Det afgørende er at matche Picardens behov med jeres hverdag. Planlæg op til cirka en times daglig motion, opdelt i to til tre ture, og supplér med mentalt arbejde. Kvalitet slår kvantitet: rolige, snusende gåture, små samarbejdsopgaver og korte legesekvenser trætter bedre end ren kilometerjagt.

Aktiviteter, der passer racen, er blandt andet grundlydighed, spor og næsearbejde, træk‑ eller apportlege med gode pauser, leg med selvkontrol, samt begyndende hyrde- eller drivøvelser under kyndig vejledning. I byen fungerer lange liner og stille grønne ruter ofte bedre end travle hundeskove. På landet er indkald og god kontrol omkring vildt og husdyr obligatorisk.

Pelsen er funktionel: en ugentlig gennemfrisering med kam og børste holder skidt ude og underuld i skak. Bad kun efter behov, og undgå tunge shampoer, der ødelægger den naturlige struktur. Tjek ører, poter og hud efter ture i fugt og krat, og hold kløerne korte. Racen fælder moderat i perioder.

Kostmæssigt trives de fleste på et fuldfoder af høj kvalitet, fordelt på to måltider for at mindske risikoen for ubehag i maven. Vandpauser efter aktivitet og ro efter større måltider er god praksis. Overvej en solid sele, en 5–10 meters line til spor og kontrol, samt en sikker bilsikring. Væn hunden til alenehjemmetræning gradvist, så afskedssituationer bliver rutine og ikke stress.

Picarden er en sjælden race, så god forberedelse er afgørende. Søg en ansvarlig opdrætter, der prioriterer temperament, sundhed og racetypisk funktion. Bed om dokumentation for relevante sundhedstjek, herunder HD/AD‑røntgen på avlsdyr og aktuelle øjenundersøgelser; spørg desuden til eventuelle DNA‑tests for arvelige øjensygdomme. Besøg opdrætter, mød mor (og gerne far), og vurder miljø, renlighed og hvalpenes nysgerrighed og tryghed.

Forvent venteliste og brug tiden klogt: lær om racen, besøg træningspladser, og aftal pasningsnetværk. Aftal skriftlig købskontrakt med tydelig tilbagekøbsklausul, sundhedsattest, chip og registrering. Spørg til racetypiske farver og pelspleje, så I ved, hvad der venter. Et typisk kuld er 2–10 hvalpe, gennemsnitligt omkring 6, så udvælgelse sker ofte tidligt – vær åben om jeres ønsker til temperament og aktivitetsniveau.

Lav et realistisk budget: foder, forsikringer, dyrlæge, udstyr, pelspleje og træning. Planlæg de første 8–12 uger i hjemmet med fokus på socialisering, renlighed, alenetid og hverdagslydighed. Overvej om en unghund eller voksen omplaceringshund kunne passe bedre; det er sjældent, men muligt i specialklubber.

Til sidst, vær ærlig om jeres forventninger. Picarden er ikke en sofahund alene, men heller ikke en urolig arbejdsmaskine, hvis den får sine behov mødt. Den er en samarbejdende, robust og venlig ledsager, der belønner jer med loyalitet, humor og stor tilpasningsevne i mange år frem.