Sundhedsguide for Picard: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Picarden er generelt en sund og robust hyrdehund, men som andre store, dybbrystede racer kan den være disponeret for enkelte lidelser. Overordnet ser man få racespecifikke problemer, men følgende tilstande forekommer i populationen og hos beslægtede hyrdehunde, og fortjener derfor opmærksomhed.

Hofte- og albueledsdysplasi (HD/ED): Disse udviklingsforstyrrelser kan give smerte, stivhed og senere slidgigt. Risikoen påvirkes af genetik, væksttempo, kropsvægt og belastning i unghundealderen. Ansvarlige opdrættere HD-/ED-røntgenfotograferer avlsdyr; som ejer forebygger du ved at holde hunden slank og undgå gentagne højimpact-bevægelser, mens skelettet modnes.

Mavedrejning (GDV): Som dybbrystet, stor hund har Picarden en vis risiko for mavedrejning. Tilstanden opstår pludseligt og er livstruende. Forebyggelse handler om fodringsrutiner, ro omkring måltider og kendskab til tidlige symptomer. Hos særligt risikoprægede hunde kan forebyggende kirurgi (gastropexi) overvejes.

Øjensygdomme: Progressive netforandringer (PRA) og katarakt er beskrevet i racen. Symptomer kan være nedsat mørkesyn, usikkerhed i svagt lys eller synlig uklarhed i øjet. Årlig øjenundersøgelse hos dyrlæge/øjenpanel anbefales især til avlsdyr.

Tandsygdom: Parodontitis er almindelig hos familiehunde, også hos Picard, og kan give smerter, dårlig ånde og systemisk inflammation. Regelmæssig tandbørstning og tandeftersyn er nøglen.

Hud og ører: Den stride, vejrbestandige pels beskytter generelt godt, men fremmedlegemer (f.eks. græsaks) og flåtbid kan give lokale irritationer. Erecte ører ventilerer godt, men kan stadig samle snavs efter skovture.

Hormonelle lidelser: Hypothyreose ses i flere store racer. Tegn kan være træthed, vægtøgning, tør pels og tilbagevendende hudinfektioner. Blodprøve afklarer.

Ortopædiske skader: Den energiske, arbejdsglade Picard kan, især ved hårdt underlag eller voldsom leg, pådrage sig forstuvninger eller korsbåndsskader. God opvarmning, varieret underlag og alderssvarende træning er vigtige.

Genetisk diversitet: Racen har et relativt lille avlsgrundlag. Vælg opdrætter, der tester for HD/ED og øjensygdomme, og som arbejder for lav indavlskoefficient.

En målrettet forebyggelsesstrategi er den bedste investering i din Picards sundhed, og den bør tage højde for racens størrelse, energi og pels.

Ernæring og vægtstyring: Fodr et fuldfoder af høj kvalitet til store racer; til hvalpe vælges et large-breed-hvalpefoder, så væksttempo og mineralbalance er kontrolleret. Undgå kalciumtilskud og fristelsen til at overfodre. Hold kropskonditionsscore stabilt på 4–5/9; vej og mål bryst-/taljeomkreds månedligt.

Mavedrejning: Fodr to til tre mindre måltider dagligt, brug gerne langsomskål til ivrige spisere, og giv ro 60–90 minutter før og efter fodring. Evidensen for hævede foderskåle er blandet, og de anbefales ikke rutinemæssigt. Diskutér profylaktisk gastropexi, hvis der er familiær risiko eller ved planlagt neutralisation.

Alderssvarende motion: Picarden er livlig og arbejdsvillig, men skelettet modnes sent. Indtil 15–18 måneder bør man undgå gentagne hop, hårde nedslag, lange trapper og distanceløb/cykelture. Fokusér på varierede gåture, balance-/kropskontroløvelser, næsearbejde og kontrolleret leg med jævnaldrende. Hos voksne tilstræbes daglig, men varieret aktivitet i op til 60 minutter, suppleret af mental stimulering.

Pels- og hudpleje: Børst ugentligt med karte og grovkam for at fjerne løse hår og plantedele. Den stride pels bør ikke klippes ned, da det forringer dens naturlige vejrbeskyttelse; eventuel håndstripping sker skånsomt og sjældent. Tjek for flåter og græsaks efter skovture, og skyl pelsen efter badeture i sø/hav for at beskytte hudbarrieren.

Tandsundhed: Tandbørst dagligt eller mindst 3–4 gange ugentligt med hundetandpasta. Kombinér med tandvenlige tyg og regelmæssige tandtjek hos dyrlægen.

Parasitter, vaccination og rejse: Etabler en plan for loppe-/flåtbeskyttelse i sæsonen. Følg anbefalede basisvacciner (f.eks. DHP) og årlig leptospirose efter lokal risiko; kennelhoste ved hyppig hundekontakt. Ved rejser i udlandet planlægges rabiesvaccination og relevant parasitprofylakse i god tid.

Kooperativ håndtering: Lær din Picard at medvirke ved negleklip, mund-, øre- og poteinspektion. Daglige, korte øvelser reducerer stress hos dyrlægen og øger chancen for tidlig opdagelse.

Tidlig opdagelse starter med at kende de små signaler. Picarden er loyal, observant og ofte ret stoisk; subtile ændringer i adfærd kan være første tegn.

Bevægelsesapparatet: Stivhed efter hvile, modvilje mod at hoppe ind i bilen, kortere skridtlængde, "kaninhop" ved løb, eller haltheder der tiltager efter aktivitet, kan pege på HD/ED eller begyndende slidgigt. Hos voksne kan pludseligt opstået bagbenshalthed også være foreneligt med korsbåndsskade.

Mave/tarm og mavedrejning: Uproduktivt kvælningsforsøg/kvælningslyde, rastløshed, oppustet, spændt bug, savlen, blege gummer og svaghed kollisionsnært efter måltid er akutte faresignaler – kør straks til dyrlæge. Gentagne lette opkastninger, tilbagevendende blød mave eller vægttab kræver ligeledes afklaring.

Øjne: Usikkerhed i dæmpet lys, sammenstød med kendte forhindringer, "glød" i pupillen på fotos, tåreflåd, rødme eller synlig uklarhed i linsen. Søg dyrlæge ved ændret syn eller vedvarende irritation.

Hud og ører: Intens kløe, rødme, varme pletter (hotspots), slikkede poter, lugt fra ører eller mørkt ørevoks. Efter skovtur ses nogle gange ømhed fra græsaks i poter/ører.

Tænder og mund: Dårlig ånde, tandkødsblødning, savlen, at hunden dropper foder eller tygger ensidigt, kan pege på smertefuld tand-/mundlidelse.

Systemiske tegn: Uforklaret træthed, nedsat udholdenhed, vægtøgning trods uændret foder, tør pels eller tilbagevendende hudproblemer kan indikere hypothyreose. Feber, skiftende haltheder og nedstemthed efter flåtbid kan skyldes flåtbårne infektioner.

Hvornår skal du ringe? Ved akutte tegn på mavedrejning, pludseligt kraftigt synstab, åndenød, kramper, udtalt sløvhed eller vedvarende opkast/diarré over 12–24 timer – kontakt vagtdyrlæge med det samme. Ved mere stille tegn (halthed, kløe, dårlig ånde) – bestil tid snarest for at begrænse progression.

En struktureret sundhedsplan hos dyrlægen gør forskellen mellem reaktiv og proaktiv pleje.

Hvalp og unghund (0–18 mdr.): Grundvaccinationsprogram, ormebehandling efter behov, tandtjek i skiftetiden, vækst- og kropskonditionsmonitorering samt adfærdsvejledning. Drøft alderssvarende motion og forebyggelse af skader. HD/ED-screening udføres, når skelettet er modent (typisk fra 12–18 mdr.) – obligatorisk ved avl, relevant ved symptomer.

Voksen (1,5–6 år): Årlig helbredsundersøgelse med vægt/BCS, tandsundhed, bevægeapparat og hud/ører. Vacciner efter risikoprofil: DHP typisk hvert tredje år, leptospirose årligt, kennelhoste efter behov. Afføringsprøve for tarmparasitter 1–2 gange årligt ved naturbrug. Øjenundersøgelse årligt for avlsdyr og hvert 1–2 år for øvrige hunde, særligt hvis der er familiær historik.

Senior (7+ år): Halvårlige sundhedstjek med basis-blodprofil, urinanalyse og blodtryk som minimum. Fokus på smertevurdering, mobilitet, kognition og ernæring. Røntgen og/eller ultralyd kan give værdifuld baseline og tidlig opsporing af slidgigt eller organforandringer. Tandrens under narkose planlægges efter fund og risiko.

Rejse og endemisk risiko: Ved rejse uden for Danmark planlægges rabies, ormebehandling og vektorbeskyttelse i forhold til destination. Ved flåtrige områder kan screening for borrelia/anaplasma være relevant ved symptomer.

Dokumentation og forsikring: Få alle fund og råd i journal, så udvikling kan følges. Sygeforsikring og udvidet ansvarsforsikring er en fornuftig del af en Picards sundhedssikkerhedsnet.

Tænk sundhed som et projekt over hele hundens liv – med mål, rutiner og justeringer.

Livsfaser og mål: I hvalpe-/unghundeårene handler det om kontrolleret vækst, socialisering og kropskontrol. I voksenårene finjusteres belastning og ernæring, så du bevarer muskelmasse og ledhelbred. I seniorårene skifter fokus til smertelindring, blid konditionstræning, kognitiv aktivering og tidlig håndtering af kroniske tilstande.

Daglige mikrovaner: 10 minutters sundhedscheck om dagen betaler sig. Når du alligevel børster, så mærk langs ryg og ben for ømhed, tjek ører, kig tænder, og registrér appetit, afføring og energiniveau. Små ændringer afslører ofte begyndende problemer.

Ernæring og tilskud: Justér portionsstørrelse efter aktivitet og sæson. Vælg foder med veldokumenteret indhold af omega-3 (EPA/DHA) ved ledproblemer, og anvend kun ledtilskud med dokumentation – følg producentens anvisninger og din dyrlæges råd. Undgå hjemmelavede kalciumtilskud til hvalpe.

Træning og miljø: Picarden trives med opgaver. Indbyg næsearbejde, spor, hyrdeinspirerede øvelser og problemløsning for at holde sindet skarpt og stressniveauet lavt. Brug skridsikre tæpper hjemme, ramper i stedet for spring, og varier underlag på tur. Vær særlig opmærksom på varme; undgå intens aktivitet i høj varme, og tilbyd skygge og vand.

Avl og genetik: Overvejer du avl, så arbejd kun med hunde, der er sundhedsundersøgt for HD/ED og øjensygdomme, og samarbejd med klub/opdrættere om at holde indavlsgraden lav.

Sene år og værdig afslutning: Planlæg for mobilitet (sele, skridsikre underlag, ramper), fysioterapi, vægtoptimering og smertebehandling. Brug livskvalitetsværktøjer til at vurdere gode/dårlige dage, så beslutninger træffes roligt og rettidigt.