Polsk Støver - Allergi og intolerance: Komplet guide

Polsk Støver er ikke en hypoallergen race. Som stor støver med dobbelt, relativt lang pels og markeret underuld bærer den på betydelige mængder hudskæl, pelsfibre og spytrester – de væsentligste kilder til hundeallergener. Allergenerne findes ikke kun i pelsen, men også i hudskæl, spyt og urin; de bindes let til den fyldige underuld og følger med hunden ind i hjemmet efter tur i skov og mark. Racens natur som sporhund betyder desuden, at den ofte bevæger sig i tæt vegetation, hvor pollen, støv og skimmelsporer sætter sig i pelsen. Det kan forværre symptomerne hos mennesker med hunde- eller pollenallergi.

Polsk Støver fælder sæsonmæssigt, og i disse perioder kan mængden af luftbårne partikler fra hunden stige. Ugentlig pelspleje er et minimum; mange ejere vil opleve, at hyppigere udredning med en underuldsstrigle i fældesæsonerne mindsker mængden af løs pels og skæl i hjemmet. Bad bør ikke overgøres, da for hyppig vask kan udtørre huden og forværre kløe hos hunden. For de fleste Polske Støvere er et mildt, fugtgivende bad hver 4.–8. uge, suppleret med aftørring med en fugtig mikrofiberklud efter ture, et godt kompromis.

Hvis et familiemedlem er allergisk, kan man reducere eksponeringen ved at etablere hundefri zoner, eksempelvis soveværelset, ved at bruge HEPA-luftrenser i opholdsrum, og ved at støvsuge grundigt med HEPA-filter mindst to gange ugentligt. Vask af hundens sengetøj ved 60 °C, hyppig udluftning og regelmæssig håndvask efter håndtering af hunden hjælper også. Ingen hund er reelt allergivenlig, men konsekvent pelspleje og god indeklimastyring gør en mærkbar forskel, når man bor med en stor, langpelset støver.

Allergi hos Polsk Støver viser sig oftest som kløe, rødme, tilbagevendende ørebetændelser, slikken af poter, hårtab i halerod og lyskeregion samt såkaldte hot spots. Tre hyppige årsager er loppeallergi, fødevareoverfølsomhed og atopisk dermatitis (miljøallergi over for f.eks. husstøvmider og pollen). Racen har ingen kendt, særegen disponering, men dens livsstil og pels kan forstærke eksponeringen for udendørs allergener.

Effektiv håndtering begynder med systematik: 1) Parasitter udelukkes og kontrolleres med et pålideligt loppe-/flåtmiddel året rundt, da blot et enkelt loppebid kan udløse kraftig kløe hos følsomme hunde. 2) Foderårsag afklares via en konsekvent elimineringsdiæt. 3) Miljøallergi diagnosticeres og håndteres i samarbejde med dyrlægen, når de andre årsager er adresseret.

Som stor, aktiv sporhund bruger Polsk Støver tid på skovstier, krat og fugtige områder. Skylning af poter og bug efter ture, aftørring af pelse med mikrofiber og hurtig tørring af ører mindsker mængden af pollen, jord og gær på huden, som ellers kan udløse eller forværre kløe. Ørerne er hængende og varme, hvilket gør dem sårbare for svampe- og bakterievækst – især hos allergiske hunde. Rutinekontrol og skånsom rensning, efter dyrlægens anvisning, er derfor en central del af hverdagen.

Monitorering er nøglen. Brug en simpel kløeskala fra 0 til 10, før dagbog over hudforandringer med billeder, og notér årstid, foder, godbidder, omgivelser og pleje. På den måde kan du og dyrlægen se mønstre, tilpasse planen i god tid op til kendte pollenperioder, og reagere hurtigt ved opblussen. Træningsmæssigt tilpasses ruter og underlag i perioder med hudirritation, så friktion og varme ikke forværrer symptomerne.

Fødevareallergi hos hunde skyldes oftest proteiner, ikke kulhydrater. Diagnosen stilles bedst med en elimineringsdiæt i 6–8 uger, hvor Polsk Støver udelukkende fodres med enten et dyrlægeanbefalet hydrolyseret foder eller en nøje udvalgt, ny proteinkilde, som hunden ikke har fået før. Det er afgørende, at alle godbidder, tyggeben, rester og smagsgivere udelades eller erstattes med produkter, der matcher diæten. Selv små mængder af “forbudte” proteiner kan sabotere forløbet. Efter symptomfrit forløb provokeres med den mistænkte proteinkilde for at bekræfte diagnosen.

Ved valg af foder efterfølgende kan man holde sig til én eller få, gennemskuelige proteinkilder og undgå foder med diffuse “animalske biprodukter”. Det er klogt at være opmærksom på krydsreaktioner, f.eks. mellem okse og mælkeproteiner eller mellem kylling og kalkun. Læs deklarationer grundigt, og få hjælp af dyrlægen til at udpege sikre alternativer.

Hudbarrieren støttes af en afbalanceret kost med essentielle fedtsyrer. Tilsætning af marine omega‑3‑fedtsyrer (EPA/DHA) kan dæmpe hudens inflammatoriske respons; vælg dokumenterede produkter, og følg dyrlægens doseringsråd. Nogle hunde har også gavn af gamma-linolensyre (GLA) samt målrettede huddiæter med øget zink, biotin og antioxidanter. Probiotika kan understøtte tarmens mikrobiom, som igen spiller en rolle for immunbalancen, men effekten varierer mellem produkter.

Som stor hund på 25–32 kg trives Polsk Støver oftest med to daglige måltider, der stabiliserer energi og mave. Hold kropshuld i BCS 4–5/9, da overvægt kan forværre inflammatoriske tilstande og belastning af hudfolder. Brug rustfri skåle, vask dem dagligt, og hold fodringsrutinerne konsekvente. Ved hjemmelavet diæt skal en veterinær ernæringskyndig sikre komplet næringsdækning, så hud og pels ikke kompromitteres.

Miljøallergener som husstøvmider, pollen og skimmelsporer er typiske triggere for atopisk dermatitis. En Polsk Støver bringer, med sin dobbeltpels og udendørsliv, meget af miljøet med ind. En målrettet plan reducerer belastningen uden at begrænse racens naturlige aktivitet.

Inde: Hold luftfugtigheden omkring 40–50 %, anvend HEPA-luftrenser i stue og soveområde, og støvsug med HEPA-filter mindst to gange om ugen – oftere i fældeperioder. Vask hundens tæpper ved 60 °C ugentligt, og brug uparfumerede vaskemidler for at undgå kontaktirritation. Overvej allergentætte betræk til hundesengens madrasser. Hold legetøj, liner og seler rene; tekstillegetøj kan vaskes varmt eller fryses natten over for at reducere mider.

Ude: I høje pollenperioder (forår: birk; sommer: græs; sensommer: bynke) kan ruter planlægges væk fra højt græs og krat. Skyl poter, bug og bryst efter tur, og tør grundigt – især mellem tæer og i ører. Brug barrierende potevoks ved is, salt og ru underlag for at beskytte huden. Hold afstand til nyligt sprøjtede græsarealer og stærke rengøringsmidler; vask hunden, hvis den har rullet sig i ukendte substanser.

Pelspleje: Børst udendørs for at undgå at hvirvle skæl og pollen rundt. I fældesæsoner kan en underuldskam og eventuelt en professionel blow‑out hos groomer hjælpe med at fjerne løs pels i bund. Undgå overbadning; vælg i stedet et hudvenligt, fugtgivende shampoo- og balsamsæt, og supplér med kløestillende skyl, hvis dyrlægen anbefaler det. Ører renses skånsomt og tørres efter svømning eller regn. Konsistens i disse rutiner er vigtigere end perfektion – lidt, men ofte, virker bedst.

Den medicinske strategi bør skræddersys og bygge på en sikker diagnose. Dyrlægen vil typisk starte med hud- og øreundersøgelse, parasitsøgning og cytologi for at kortlægge bakterier/gær, som ofte komplicerer allergi. Når loppekontrol, foderprøve og basishudpleje er på plads, kan atopisk dermatitis bekræftes via allergitests (serum eller intradermal), hvor resultatet bruges til at sammensætte en individuel immunterapi.

Immunterapi (hyposensibilisering) gives som injektioner eller dråber og er den eneste behandling, der kan ændre sygdommens forløb. 60–70 % opnår tydelig forbedring, men det kræver tålmodighed; effekten bedømmes ofte efter 6–12 måneder. Symptomatisk kløekontrol sker med moderne antipruritiske lægemidler, der virker hurtigt og selektivt, eller med målrettede biologiske injektioner mod kløehormoner. Antihistaminer kan hos nogle hunde give moderat lindring, og korte steroidkure kan være nødvendige ved akutte opblussen, men man tilstræber lavest mulige dosis og varighed.

Sekundære infektioner behandles med topikale eller systemiske midler efter dyrkning og resistens, når det er relevant. Ørebehandling er ofte central hos Polsk Støver med allergi: rens rutinemæssigt, og brug ordinerede kombinationspræparater ved otitis. Et forebyggende program med regelmæssig rensning og tørring kan reducere recidiv.

Langsigtet succes kræver opfølgning. Aftal kontrolintervaller, og hav en “flare‑plan”, der beskriver, hvad du gør ved de første tegn på kløe eller rødme (f.eks. intensiveret skylning, kortvarig topikal behandling og hurtig kontakt til klinikken). Overvej henvisning til veterinærdermatolog ved komplekse tilfælde. En sygeforsikring, der dækker kroniske hudlidelser, giver økonomisk ro i maven ved en race, som kan kræve livslang allergistyring.