Presa Canario specialdiæter og ernæringsråd

Allergivenligh foder

Presa Canario er en stor, kortpelset molosser med robust hud og stærk fysik, men den kan, ligesom andre racer, udvikle fodermiddeloverfølsomhed. De klassiske symptomer er kløe i hud og ører, rødme mellem tæer, tilbagevendende øregangsbetændelser, blød eller hyppig afføring samt luft i maven. Hvis du mistænker foderallergi, er guldstandarden en elimineringsdiæt i 8–12 uger, hvor hunden får ét kontrolleret produkt – typisk et hydrolyseret veterinærfoder eller et velvalgt novel-protein-foder (f.eks. hjort, kanin, hest eller insekt) med én deklareret proteinkilde og én kulhydratkilde. Under forløbet må der ikke gives andre proteinkilder, og godbidder skal matche diæten eller være enkelt-ingredients som 100 % tørret fisk.

Hydrolyserede proteiner er spaltet i mindre peptider, så immunforsvaret sjældnere reagerer. Novel-protein-diæter virker, fordi hunden ikke tidligere har mødt proteinet. Vær opmærksom på krydskontaminering i visse retail-produkter, og vælg mærker med tydelig råvarekontrol. Læs altid varedeklarationen: generiske udtryk som ”animalske biprodukter” er ikke nødvendigvis dårlige, men de er uegnede i en kontrolleret allergiudredning, fordi kilden er uklar.

Hudbarriere og mave-tarm system støttes af tilstrækkelige omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA), biotin, zink og opløselige fibre (f.eks. fra psyllium). Ved kløe kan et foder med dokumenteret høj EPA/DHA hjælpe på inflammationen. Nogle Presaer er ivrige spisere, som sluger foderet; vælg større kroketter eller brug slowfeeder, så måltidet varer længere og bøvsen reduceres. Opbevar tørfoder tørt og lufttæt, i original sæk placeret i en lukket beholder, og brug foderet inden for 6–8 uger efter åbning for at minimere harskning og lagermider. Ved mistanke om sekundær atopi (miljøallergi), der ligner foderallergi, bør dyrlægen inddrages for en struktureret udredning, så du ikke fejlvurderer effekten af diæten.

Vægtmanagement

Som voksen vejer en Presa Canario ofte 38–50 kg, og hver overflødig kilo belaster hofter, albuer og skuldre. Et kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9 er ideelt: ribben skal kunne mærkes let uden at ses tydeligt, og der skal anes talje ovenfra og optræk bag ribben. Hold også øje med muskelkondition (MCS), så vægttab ikke koster muskelmasse – især vigtigt for en viljestærk, arbejdsorienteret race, som skal være stærk men slank.

Udregn et startpunkt for daglig energi ud fra idealvægt, og justér hver 2.–4. uge efter vægt og BCS. Til vægttab sigtes mod 0,5–1,0 % kropsvægt pr. uge. Højproteinslanke-foder med moderat fedt og øget fiber giver mæthed og bevarer muskelmasse. Del dagsrationen i 2–3 måltider, brug slowfeeder eller aktivitetslegetøj, og undgå fri adgang til foder. Godbidder bør samlet være under 10 % af dagskalorierne og tælles med i rationeringen. Efter kastration kan energibehovet falde 10–20 %, så reducer mængden proaktivt for at forebygge vægtøgning.

Motion på op til én time dagligt, tilpasset alder og ledstatus, hjælper forbrændingen uden at overbelaste leddene. Vælg lav-impact aktiviteter som kontrollerede gåture, snortræning, næsearbejde og svømning, hvis hunden trives i vand. Undgå gentagne høje spring og voldsom leg på glatte underlag. Ved tilbøjelighed til at sluge foderet kan en større kroketstørrelse eller vådfoderblanding sænke tempoet, hvilket både gavner mæthed og kan reducere luftindtag. Vej maden med køkkenvægt for præcision, og lav en ugentlig veje- og målerutine (bryst- og taljemål), så små ændringer fanges tidligt. For hvalpe gælder, at en jævn, kontrolleret tilvækst er kritisk; vægtkurver bør følges tæt for at minimere risikoen for osteochondrose og dysplasi.

Medicinske diæter

Presa Canario har racetypisk risiko for ledlidelser (hofte- og albuedysplasi, osteochondritis dissecans) samt mavedrejning (GDV). Diæten kan ikke alene helbrede disse tilstande, men den kan støtte forebyggelse og behandling.

Led: Til hvalpe bør man vælge et dokumenteret ”large breed puppy”-foder med kontrolleret energi og mineraler (balanceret calcium/fosfor og moderat energi), så væksten ikke bliver for hurtig. Til voksne med artrose er diæter med højt indhold af marine omega-3 (EPA/DHA), tilsat glucosamin/kondroitin eller grønlæbet musling, samt tilstrækkeligt protein til muskelvedligehold, ofte gavnlige. Hold hunden slank; vægttab er det stærkeste ”ledtilskud”.

Mave/tarm: Ved følsom mave kan højfordøjelige diæter med moderat fedt, fermenterbare fibre og stabil proteinprofil give ro i tarmen. Undgå pludselige foderskift; planlæg over 7–10 dage.

GDV (oppustethed/mavedrejning): Risikoreduktion handler primært om fodringspraksis. Fodr 2–3 mindre måltider dagligt, undgå ét stort. Brug slowfeeder, så hunden sluger mindre luft, og lad den hvile 60 minutter før og efter hovedmåltider. Giv fri adgang til vand, men undgå store vandindtag lige før/efter spisning. Meget fedtrige måltider og ekstremt hurtigt spiste pellets kan øge risiko; vælg moderat fedt og passende kroketstørrelse. Hævede skåle anbefales ikke rutinemæssigt til forebyggelse, da evidensen er tvetydig. Tal med dyrlægen om profylaktisk gastropeksi hos højrisiko-individer; det er ikke en diæt, men det er den mest effektive enkeltstående forebyggelse.

Andre medicinske behov: Ved kronisk pancreatitis bruges lav-fedt diæter; ved hudallergi anvendes hydrolyserede eller novel-protein diæter. Diæter mod urinvejskrystaller eller lever-/nyresygdom bør kun gives på dyrlægens anvisning, da Presa Canario ikke har specifik racedisposition, men kan udvikle disse tilstande individuelt.

Naturlig føring

Mange ejere overvejer rå eller hjemmelavet kost til en Presa Canario, fordi racen trives på proteinrige, næringstætte måltider. Det kan fungere, hvis rationerne er fuldt balancerede, hygiejnen er stringent, og opskrifterne er udarbejdet af en veterinær ernæringsfysiolog. Ubalancer – især i calcium/fosfor og spormineraler – er en stor risiko, som kan udløse udviklingslidelser hos hvalpe og forværre artrose hos voksne.

Råfoder med hele knogler frarådes på grund af tandfrakturer, forstoppelse og obstruktion – en særlig risiko hos en hund med kraftigt bid. Hvis man insisterer på råt, er HPP-behandlede (højtryksbehandlede) produkter et sikrere kompromis, men de eliminerer ikke alle patogener. Husk krydskontaminationskontrol i køkkenet: separate skærebrætter, håndhygiejne, rengøring af skåle og nedfrysning ved –18 °C. Frysning dræber ikke alle bakterier, og små børn/immunokomprimerede i husstanden taler imod råt.

Hjemmelavet, kogt kost kan være et godt alternativ for følsomme maver eller allergiske hunde, men den skal balanceres med korrekte tilskud (calcium, D-vitamin, jod, kobber, zink m.fl.) i forhold til energiindholdet. Typisk sigtes mod 25–30 % protein og 12–18 % fedt på tørstofbasis til voksne, arbejdslette Presaer, men behovet varierer med aktivitet og kropstilstand. Inkludér opløselige fibre (f.eks. psyllium eller kogt græskar) for tarmregularitet. Indfør nye proteiner gradvist, og dokumentér reaktioner i en foderdagbog, så du kan skelne mellem ægte intolerance og tilpasningsgener. Uanset valg af naturlig føring bør du få rationerne næringsberegnet mindst én gang årligt, da råvarer varierer i næringsindhold, og din hunds behov ændrer sig med alder, træningsmængde og helbred.

Kosttilskud

Tilskud kan gavne en Presa Canario, men de skal vælges med omtanke og helst dokumentation.

Led og inflammation: Fiskeolie med EPA/DHA har god evidens ved artrose. En samlet daglig dosis på 75–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt er et praktisk udgangspunkt, der kan justeres efter produkt og dyrlægens råd. Glucosamin (ca. 15–30 mg/kg/dag) og chondroitin (3–5 mg/kg/dag) kan støtte bruskmetabolismen; grønlæbet musling (Perna canaliculus) indeholder lipider og glykosaminoglykaner med supplerende effekt. UC-II (undenatureret type II-kollagen) i standarddosis (omkring 10 mg/dag til store hunde) har i flere studier vist forbedret bevægelighed.

Hud/tarm: Probiotika med veldokumenterede stammer (f.eks. Enterococcus faecium DSM 10663/NCIMB 10415 eller specifikke Lactobacillus/Bifidobacterium-blandinger) i 1–4 mia. CFU/dag kan forbedre fæceskonsistens og støtte hudbarrieren. Præbiotika som FOS eller MOS kan understøtte mikrobiomet, men introduceres gradvist. Opløselige fibre (psyllium 0,5–1 tsk/10 kg 1–2 gange dagligt, optrappet efter tolerans) kan hjælpe ved skiftende afføring.

Generelt: Multivitaminer er sjældent nødvendige på komplet fuldfoder; overdosering af fedtopløselige vitaminer kan være skadelig. Calciumtilskud må ikke gives til hvalpe på fuldfoder, da for højt calcium øger risikoen for OCD og dysplasi. Kurkumin kan være antiinflammatorisk, men biotilgængeligheden er variabel og interaktioner forekommer; drøft brug med dyrlægen, især hvis hunden får medicin. Taurin er normalt ikke påkrævet på fuldfoder, men kan overvejes ved hjemmelavet diæt under faglig vejledning.

Vælg tilskud fra producenter med tredjepartstest, klar deklaration af indhold og batchnummer. Evaluer effekt efter 6–8 uger; virker det ikke, bør det seponeres. Tilskud kan ikke kompensere for overvægt eller dårlig basisdiæt – fundamentet er altid en korrekt afmålt, komplet ernæring.