Sundhedsguide for Puli: Forebyggelse og tidlig opdagelse

Puli er en robust, mellemstor hyrdehund fra Ungarn, der ofte lever 12–16 år. Racen er generelt sund, men den karakteristiske, snørede pels og en håndfuld arvelige dispositioner kræver opmærksomhed, hvis du vil forebygge problemer og opdage forandringer tidligt. Den vigtigste racerelevante øjensygdom er Progressive Retinal Atrophy (PRA), der langsomt nedbryder nethinden. PRA debuterer typisk med natteblindhed og kan udvikle sig til komplet blindhed. Der findes både øjenundersøgelser og DNA-tests, som kan identificere risikodyr, og som er standard i ansvarlig avl. Andre øjenrelaterede problemer, som kan forekomme, er katarakt samt irritationsbetingede tilstande, der forværres, hvis pelsen foran øjnene ikke holdes fri.

Ledlidelser forekommer i varierende grad hos mellemstore racer, og Puli er ingen undtagelse. Hofteledsdysplasi (HD) kan give smerter, stivhed og nedsat præstation, særligt hos aktive hunde. Patellaluksation (løse knæskaller) ses mere sjældent, men bør udelukkes, hvis hunden halter eller hopper “kaninhop”. Degenerativ myelopati (DM) er rapporteret i enkelte hyrderacer; nogle Puli-linjer kan være bærere, hvorfor DNA-test kan overvejes i avlssammenhæng.

Pels- og hudproblemer er de mest praktiske udfordringer i dagligdagen. Den snørede dobbeltpels kan fastholde fugt og snavs, hvilket øger risikoen for hot spots, svampe- og bakterieinfektioner samt parasitter. Ørebetændelse (otitis externa) kan opstå, fordi hår og fugt skaber et varmt miljø i øregangen. Ørepleje og konsekvent tørring efter bad og regn er derfor afgørende.

Tandsygdomme, herunder parodontal lidelse, er meget udbredt hos familihunde og kan give smerte, dårlig ånde og systemisk belastning. Endelig er overvægt en stille risikofaktor, som belaster led og hjerte-kredsløb og forværrer prædisponerede lidelser. Puli fælder minimalt og opfattes ofte som “allergivenlig”, men ingen hund er fuldstændig hypoallergen. God indeklimastyring og regelmæssig pelspleje kan minimere allergener i hjemmet.

Forebyggelse starter med klog avl og fortsætter med konsekvent pleje. Vælg opdrættere, der dokumenterer sundhed: HD-røntgen (FCI), patellatjek, ECVO-øjenlysning og DNA-test for PRA. Det reducerer risikoen for alvorlige arvelige lidelser i næste generation. Hvis din Puli ikke indgår i avl, kan du stadig drage nytte af baseline-undersøgelser, så tidlige forandringer opdages.

Pelsplejen er racens særkende. Lær, hvordan du deler snore korrekt, så de ikke filtrer ved hudniveau, hvor fugt og bakterier kan trives. Efter bad, svømning eller kraftig regn skal pelsen tørres helt – ofte i flere trin: dup-tørring med håndklæder, dernæst føn/lufttørring med god ventilation, indtil både snore og hud er tørre. Trim forsigtigt overskydende hår omkring ører, øjne, poter og under hale for bedre hygiejne og luftcirkulation. Undgå aggressiv øreplukning, som kan irritere; brug hellere skånsom rens og let udtynding, efter aftale med din dyrlæge eller en erfaren groomer. Bind pandehår/topknude, så øjnene holdes fri for gnidning og irritanter.

Motion og miljøtræning skal matche racens energi og smidighed. En Puli trives med 45–60 minutter daglig motion samt kortere økter med næsearbejde, lydighed eller rally. Undgå høj-impact spring og glatte gulve, især før fuld vækst (omkring 14–18 måneder), da det forebygger unødigt slid på hofter og knæ. Varm hunden op og nedtrapper efter aktivitet, og hold kløerne korte for god pote- og ledfunktion.

Ernæring er nøglen til normal vægt og sund hud. Mål foder med køkkenvægt, og sigt mod en kropskonditionsscore på 4–5/9. Omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) kan støtte led og hudbarriere. Mistænker du foderrelateret kløe eller maveproblemer, kan en dyrlægestyret elimineringsdiæt afklare sagen.

Parasitkontrol er vigtig i Danmark. Anvend flåtprofylakse i sæsonen, kontroller pelsen efter hver tur, og lav regelmæssige afføringsundersøgelser for indvoldsparasitter. Vær opmærksom på rævens lungeorm (Angiostrongylus vasorum), hvis din hund spiser snegle eller drikker af pytter. Ved svømning bliver pelsen tung; brug redningsvest, hold øje med træthed, og tør grundigt bagefter for at forebygge hudproblemer.

Tidlig opdagelse af sygdom afhænger af, at du kender din hunds normaltilstand og ser små ændringer. Ved PRA er de første tegn ofte natteblindhed: usikkerhed i dæmpet lys, tøven ved trapper eller at hunden støder ind i møbler, når det er mørkt. Store, mere lysfølsomme pupiller kan også bemærkes.

Ved ledproblemer som HD ses stivhed efter hvile, uvilje mod at hoppe ind i bilen, “kaninhop” i trav eller generel nedsat lyst til at lege. Patellaluksation giver typisk kortvarige, halttende episoder, hvor hunden “springer” et par skridt og så går normalt igen.

Hud- og øreproblemer afsløres ofte ved kløe, slikkeri, rødme, fugtig, ildelugtende pels mellem snorene eller brunt, voksagtigt øreflåd. Vær særlig opmærksom efter bad eller regnvejr. Øjenirritation viser sig ved kniben med øjnene, tåreflåd, gniden af ansigtet eller overfølsomhed for lys, især hvis pelsen irriterer.

Dental sygdom giver dårlig ånde, tandsten, ømhed ved tygning, savlen eller at hunden taber foder. Overvægt sniger sig ind: ribben, der er svære at føle, manglende talje foroven og nedsat udholdenhed på gåture.

Akutte faresignaler, som kræver hurtig dyrlægehjælp, er varmepåvirkning (kraftig gispning, sløvhed, kollaps), pludselig svær halthet, vedvarende opkast/diarré, blødningstendens eller hoste med åndenød. I flåtsæsonen skal du reagere på feber, sløvhed og skiftende haltheder, som kan tyde på flåtbårne infektioner. For lungeorm er gentagen hoste, nedsat formåen og uforklaret svaghed typisk.

Strukturerede helbredstjek, der følger hundens livsfaser, er den bedste forsikring mod sene diagnoser. Hvalpe og unghunde bør ses flere gange i det første år til basisvacciner (kernevacciner og lokale risikovacciner), vækst- og adfærdsmonitorering samt orme- og parasitstrategi. Ved cirka 12–18 måneder, når skeletmodningen er tæt på fuldendt, kan HD-røntgen og patellatjek udføres, særligt hvis hunden skal dyrke sport eller indgå i avl.

Voksne Pulier har gavn af årlige sundhedsundersøgelser, hvor vægt, kropskondition, tænder, hud/pels, ører og bevægeapparat vurderes. Diskutér vaccinationsinterval efter livsstil, lav årlige eller behovsbaserede afføringsprøver, og planlæg tandrens, hvis hjemmeplejen ikke er tilstrækkelig. Øjenlysning (ECVO) er et must i avl; for familiehunde anbefales et basis-øjencheck, når hunden runder 5–6 år, og derefter ved symptomer eller hvert 1–2 år.

Fra seniorårene (typisk 7+ år) øges hyppigheden til halvårlige tjek med blod- og urinprøver, som kan afsløre skjoldbruskkirtel-, nyre- og leverforandringer tidligt. Vurder også smerte, mobilitet og kognitive funktioner; mange seniorer profiterer af ledtilskud, tilpasset kost og fysioterapi.

For den aktive Puli kan en årlig sportsmedicinsk screening og evt. fysioterapeutisk gennemgang afsløre tidlige overbelastninger. Brug faste referencer: noter vægt, aktivitetsniveau, foderplan og eventuelle symptomer i en sundhedslogbog, som du medbringer til dyrlægen. Det gør ændringer målbare og beslutninger mere præcise.

Tænk sundhed som et projekt, der løber hele livet. Start med et godt udgangspunkt: vælg en ansvarlig opdrætter, der kan fremvise sundhedsresultater på forældre (HD, øjne, PRA), dokumentere mental sundhed og give realistisk rådgivning om pelspleje. Overvej en sygeforsikring tidligt, mens hunden er rask, så uforudsete udgifter ikke forsinker behandling.

Planlæg efter livsfase. I hvalpe- og unghundealderen handler det om kontrolleret opbygning: korte, hyppige aktiviteter, socialisering, miljøtræning og pelskonditionering, så snorene udvikles korrekt. Vent med intensiv spring og hård agility, til skelettet er modent. I voksenlivet er nøgleordene vedligehold: stabil vægt, faste pelsrutiner, årlige helbredstjek og målrettet mental stimulering, fordi Puli er intelligent og trives med opgaver. I seniorårene flyttes fokus til komfort: skridsikre gulve, lettere adgang til sofa/bil via ramper, hyppigere, men kortere ture, ledpleje, blid styrketræning og tættere opfølgning hos dyrlægen.

Overvej timing af kastration/sterilisation i dialog med din dyrlæge. For mellemstore, aktive racer vælger mange, at vente til efter skeletmodning (typisk 12–18 måneder), hvis hunden ikke skal i avl, da hormoner spiller en rolle for vækstplader og muskel/led-stabilitet.

Hverdagen er din stærkeste løftestang. Et lille hjem er fint til en Puli, hvis motion og mental stimulering prioriteres dagligt. Indret tørreplads til pels, god ventilation, og hav et “tørre-setup” klar efter regn. Rejsen kræver forberedelse: EU-kæledyrspas, opdaterede vaccinationer og tilpasset parasitprofylakse efter destination. Afslutningsvis er det klogt, at have en nødsplan (nærmeste dyrehospital, førstehjælpskit) samt at føre en enkel kvalitets-of-life-liste for den ældre hund, så vanskelige beslutninger træffes rettidigt og omsorgsfuldt.