Nødsituationer med Rafeiro do Alentejo: Beredskab og førstehjælp

En Rafeiro do Alentejo er en stor, selvsikker og rolig vogter, som i en nødsituation kræver udstyr i stor hundestørrelse og en ejer, der handler struktureret. En gennemført førstehjælpskasse, som du har både i hjemmet og i bilen, er fundamentet for et godt beredskab. Opbevar den i en vandtæt taske, mærk den tydeligt, og gennemgå indholdet hvert halve år, så udløbsdatoer og batterier er i orden.

• Essentielt indhold til en storvægter på 35–50 kg:
• Kritiske kontaktoplysninger: egen dyrlæge, lokal dyrlægevagt, Giftlinjen og nærmeste akutklinik. Læg et kort med hundens data (vægt, chipnr., medicin, kendte allergier, forsikring).
• Sikker håndtering: justerbar kurvemundkurv i molosserstørrelse (træn brugen på forhånd), lange brede bandager til improviseret snudebinding, ekstra line og et robust halsbånd.
• Hygiejne og belysning: engangshandsker, pandelampe/lommelygte og affaldsposer.
• Sår- og blødningspleje: sterile saltvandsampuller (0,9 % NaCl) til skyl, klorhexidin 0,05 % til huddesinfektion, sterile kompresser 10×10 cm, non-stick forbindinger, gaze, polster (vat), elastisk bind, sportstape og kraftig selvklæbende bandage (vet-wrap) i 7,5–10 cm bredde. En stor trykforbinding/traumepude er nyttig til kraftig blødning.
• Værktøj: stumpspids saks, pincet, flåtfjerner, 10–20 ml mundsprøjte til skyl/administration, termometer (digitalt) og vandbaseret gel.
• Kloværktøj: kloklipper og blodstandsende pulver (alun/kaolin) eller majsstivelse.
• Øvrigt: køle- og varmeposer (engangs), overlevelses-/alutæppe, anti-glidemåtte til transport, poter-sok/bootie i XL, elastisk trekanttørklæde til støtte-slynge og et tykt tæppe til løftestøtte.

Tilpas kassen til racens robusthed og pels: en Rafeiros kraftige pels skjuler let sår og hævelse, så medtag ekstra kompresser og rigeligt skyllevæske. Træn hjemme, hvordan du lægger en trykforbinding og en simpel hovedbandage, så du kan begrænse blødning fra øreflig eller pote, inden I når klinikken. Endelig, hav en vægtjournal – korrekt vægt er afgørende for medicindosering hos så stor en hund.

Som stor, dybtbygget molosser er Rafeiro do Alentejo særligt udsat for mavedrejning (GDV), varmebelastning og traumatiske skader. Racens rolige, stoiske natur betyder desuden, at smerte kan være svær at aflæse – agér på subtile tegn som rastløshed, stiv gang, undgåelse af bevægelse og ændret vejrtrækning.

Mavedrejning (GDV): typiske tegn er udspilet, stram bug, rastløshed, forsøg på at kaste op uden at få noget op, kraftig savlen, blege gummer, svag puls og kollaps. Giv ikke mad, vand eller smertestillende, forsøg ikke selv at lindre med simethicone, og kør straks til dyrlæge, efter du har ringet i forvejen. Hold hunden roligt og varmt, og undgå unødig bevægelse.

Hedeslag: den tætte pels og store krop øger risikoen under sommertræning eller i stillestående varme. Tegn er kraftig, hurtig vejrtrækning, mørkerød tunge, glasagtigt blik, opkast, temperatur >40 °C og koordinationsbesvær. Flyt til skygge, start aktiv nedkøling med kølige (ikke iskolde) våde håndklæder over bryst, lyske og poter, brug ventilation, og stop nedkøling ved 39,5 °C. Tilbyd små slurke vand, ikke tvang. Søg altid dyrlæge, da senfølger er almindelige.

Hypotermi: ved vintervagt eller bad i koldt vand kan store hunde afkøles. Tør og isolér med tæpper, giv gradvis opvarmning, og undgå varmepuder direkte på huden.

Kramper: hold omgivelserne stille og mørke, fjern farer, mål varighed, og film episoden til dyrlægen. Forsøg ikke at holde munden åben.

Hugormebid: hævelse og smerte i ben eller mule er typisk. Hold hunden i ro, bær den om muligt til bilen, giv ingen turnikéer eller sug, og søg dyrlæge akut.

Traume og fald: vurder ABC (airway, breathing, circulation). Læg direkte tryk på blødninger, stabilisér ben med improviseret skinne, og transportér på tæppe eller plade med to personer. Husk mundkurv – en smertepåvirket, beskyttende Rafeiro kan reagere defensivt, selv om den normalt er rolig.

Forgiftninger kræver ro, overblik og hurtig kontakt til dyrlæge eller Giftlinjen. Fjern kilden, sikre frisk luft, og indsamle oplysninger: hvad, hvor meget, hvornår, og hundens vægt. Medbring emballage/billede. Fremprovokér aldrig opkast uden udtrykkelig dyrlægeanvisning, og giv ikke mælk, salt eller brintoverilte. Skyl hud/øjne med lunkent vand eller saltvand i 10–15 minutter ved kontaktstoffer, og undgå at hunden slikker sig.

• Særlige danske risici:
• Rottegift: antikoagulantia kan give indre blødninger 2–3 dage efter indtagelse (blege gummer, sløvhed, hoste/blod). Alphachloralose giver kulderystelser, ataksi, nedsat bevidsthed og hypotermi – hold varmt og undgå stimuli, og søg akut dyrlæge.
• Xylitol (sukkerfrit tyggegummi, bagværk): kan udløse pludselig blodsukkerfald og leverskade. Ved mistanke: ring straks; hvis hunden er vågen og ikke kaster op, kan en lille mængde honning på tandkødet bruges som midlertidig støtte på vej til klinikken, efter dyrlægens råd.
• Chokolade: mørk chokolade er mest toksisk. Oplys kakaoindhold, mængde og tidspunkt – dyrlægen beregner risiko og behandling.
• Druer/rosiner: kan udløse akut nyresvigt – altid akutvurdering.
• Løg/hvidløg: kan skade de røde blodlegemer; symptomer kan være forsinkede.
• Humanmedicin: ibuprofen/naproxen er meget farligt for hunde; paracetamol skal også håndteres af dyrlæge.
• Blågrønalger: ses i sommerhalvåret; skyl pelsen grundigt, undgå slik, og søg akut hjælp ved opkast, sløvhed eller kramper.
• Saltvandsforgiftning: efter store mængder havvand ses opkast, neurologiske tegn og dehydrering – tilbyd ferskvand i små mængder og kør til dyrlæge.
• Ethylenglykol (kølervæske) og pesticider: søg akut, og medbring produktoplysninger.

Giv aldrig aktivt kul uden dyrlægens accept – nogle stoffer (fx metaller, alkohol, ætsende midler) bindes ikke effektivt, og kul kan være kontraindiceret efter opkast/aspiration. Overvåg puls, vejrtrækning og bevidsthedsniveau under transport, og hold hunden varm eller kølig efter behov.

En kraftig, tætpelset Rafeiro kan bløde og have dybe sår, som først opdages sent. Arbejd systematisk: sikkerhed først (mundkurv, hvis ikke vejrtræknings- eller varmesuspekt), ABC, derefter sår og immobilisering.

Blødning: læg fast, direkte tryk i 10 minutter uden at kigge. Brug store sterile kompresser og trykforbinding. Siver det igennem, lægger du flere lag ovenpå – fjern ikke det første. Hæv benet forsigtigt, hvis det er muligt.

Øreflig-blødning: pres øret mod hovedet med gaze, og lav en “head-wrap” med elastisk bind rundt om hovedet og under halsen. To fingre skal kunne gå ind mellem bind og hals, så vejrtrækning ikke hæmmes.

Poter og kløer: skyl såret grundigt med saltvand, fjern grus/glas med pincet, tør forsigtigt, påfør non-stick kompres og polstret forbinding med vet-wrap. Ved kloklobrek, brug blodstandsende pulver eller majsstivelse, og sæt en bootie på. Skift bandage dagligt eller ved gennemvædning.

Sårpleje: klip pels væk omkring såret, skyl med rigeligt saltvand, og desinficér huden omkring (klorhexidin 0,05 %). Brug aldrig brintoverilte i selve såret, da det skader vævet. Dæk til og søg dyrlæge ved dybe, forurenede eller punkterende sår, samt ved bidsår på brystkasse/bug.

Bryst-/penetrerende sår: ved susende/brusende lyd eller skummende blod fra brystet, dæk med lufttæt materiale (plastik/poser) tapet på tre sider, så luft kan slippe ud men ikke ind. Transportér akut.

Forstuvninger og frakturer: immobilisér med polstring og improviseret skinne (magasiner/pinde), og begræns bevægelse. Undgå menneske-smertestillende.

Øjenskader: ved smerte, lysskyhed eller lukket øje, skyl med saltvand og beskyt med krave; brug ikke steroidholdige dråber. Søg straks dyrlæge.

Transport af stor hund: brug tæppe som båre med to personer, eller rygbræt. Undgå at trykke på mave/bryst ved mistanke om GDV eller brysttraume. En rolig, dæmpet transport mindsker stress hos en beskyttende, kraftfuld race.

Kend dine røde flag, og ring altid i forvejen – det hjælper klinikken med at forberede korrekt udstyr til en stor hund. Søg akut ved: mistanke om mavedrejning, åndedrætsbesvær, kollaps/synkope, kramper >2 minutter eller gentagne anfald, vedvarende blødning, dybe/brede sår, mistanke om forgiftning, temperatur >40 °C eller <37 °C, hugormebid, øjenskader, påkørsel eller kraftig halthed med manglende støtteevne. Hos intakte tæver: ildelugtende flåd, feber, sløvhed og øget drikkelyst kan være livstruende livmoderbetændelse (pyometra) – kør straks.

Når du ringer: oplys race, alder, aktuel vægt (hold den ajour i din journal), symptomer og varighed, hvad der er givet af hjemmetiltag, samt eksponeringer (medbring etiketter/billeder). En kort video af vejrtrækning eller adfærd er meget nyttig.

Transport og sikkerhed: brug anti-glidemåtte, fastgør hunden med sikkerhedssele eller bur, og hold kabinen ventileret. En mundkurv kan være nødvendig, da smerte kan udløse defensiv adfærd hos en ellers rolig vogter. Undlad mundkurv ved vejrtrækningsbesvær, hedeslag eller opkast.

Forebyggende tiltag, der er særligt relevante for Rafeiro do Alentejo: drøft profylaktisk gastropexi (mavefiksering) med dyrlægen ved neutralisation, da den dybe brystkasse øger GDV-risikoen; hold et slankt huld for at skåne led og mindske overophedning; planlæg træning i håndtering og mundkurv, så akutsituationer bliver trygge; og hav dyrlægevagtens nummer lagret på telefonen.

Baseline-værdier du kan øve dig i at måle hjemme: temperatur 38,0–39,0 °C, puls 60–80/min i hvile hos stor hund, respiration 10–30/min. Kend din hunds normaladfærd – en stoisk Rafeiro viser ofte først tydelige tegn, når problemet er fremskredent. Tidlig kontakt til dyrlægen redder liv.