Ruhåret Hønsehund: Adfærd og temperament - Hvad kan du forvente?

Den Tyske Ruhåret Hønsehund, ofte kaldet TRH, er skabt i Tyskland som en alsidig stående jagthund, og den bærer sin funktion i sit væsen. Temperamentet er typisk kærligt, ivrigt og entusiastisk, men også selvstændigt, når næsen fanger et spændende spor. I hjemmet er den hengiven og gerne tæt på sine mennesker, og den knytter sig ofte stærkt til familien. Med korrekt socialisering kan den fungere fint med børn, forudsat at samvær og leg styres roligt, og at begge parter lærer gode vaner. TRH er ikke en udpræget gøer, men den kan være naturligt opmærksom og give lyd, når der sker noget, hvilket mange oplever som en behagelig, moderat vagtsomhed.
Ude i felten er den driftig og vedholdende. Inden døre kan den lære at finde ro, men kun hvis dens betydelige behov for motion og mental stimulering bliver mødt. Det er ikke en sofahund. Som stor race, hanner 61 til 68 cm og tæver 57 til 64 cm, med en levealder på cirka 12 til 14 år, kræver den solid, konsekvent træning og tydelige rammer. Den ru, vejrbestandige pels gør den robust i al slags terræn, men betyder også, at daglig aktivitet i alt slags vejr ligger naturligt for racen.
TRH er generelt venlig over for fremmede, når ejeren er rolig, men dens stærke arbejdsfokus kan gøre den intens i mødet med nye indtryk. De fleste trives bedst i aktive hjem med struktur og faste rutiner, hvor hunden tilbydes meningsfulde opgaver som at bære, søge, apportere og løse problemløsningsopgaver. Gode hvilevaner er lige så vigtige som træningen, da en overstimuleret TRH hurtigt bliver rastløs og pågående i sin søgen efter næste opgave.

Som stående jagthund er TRH selekteret til at søge i vind, markere vildt med fast stand, og apportere sikkert over lange distancer på både land og i vand. Den stærke næse og udholdenhed gør racen målrettet og arbejdsom, og dens ru pels beskytter i krat og koldt vand. Den kan-do-attitude, som kendetegner racen, ses i dagligdagen som vedholdenhed, nysgerrighed og høj læringsparathed, forudsat at træningen er praktisk, varieret og belønningsbaseret.
Racetypisk er TRH kvik til at omsætte lugtindtryk til handling. Det betyder, at indkald kan udfordres, når næsen er tændt. En god plan indebærer grundig træning på afstandssignal, fløjteindkald og brug af lang line, indtil pålidelighed er opbygget. Racen responderer glimrende på markerede opgaver som sporarbejde, dummy- og apporttræning, schweiss, nosework eller en kontrolleret jagttræningslinje. Den tænder på tydelige mål og vil gerne løse en opgave færdig.
Dagligt bør en voksen TRH have mere end to timers aktivitet, hvoraf en betydelig del er kvalitetsmotion og næsearbejde. Eksempel på en hverdag: 45 til 60 minutters rask trav eller cykling i sele, 20 til 30 minutters struktureret næsearbejde eller spor, 10 til 15 minutters lydighed med fokus på ro og kontakt, samt frie, rolige snuseture til restitution. Indlagt rotræning, eksempelvis på tæppe eller måtte, hjælper hunden med at udvikle en off-knap, så det ikke kun er løb og spænding, der fylder.
TRH arbejder gerne selvstændigt, når opgaven kræver det, men den samarbejder fint, når føreren er tydelig og retfærdig. Bløde, konsistente kriterier, mange succeser og belønninger, der matcher jagtlysten, er nøglerne til en mentalt tilfreds racehund.

En målrettet socialiseringsplan er central for TRH. I hvalpe- og unghundealderen bør den møde forskellige mennesker, hunde, miljøer, underlag, lyde og vejrlig, og det bør ske kontrolleret, så nysgerrighed og mod belønnes. Som stående jagthund har TRH ofte en naturlig interesse for fugle og småvildt. Derfor er tidlig indlæring af ro, kontakt og forbudssignaler vigtig, så hunden lærer at vælge føreren til, når noget bevæger sig i terrænet.
By- og miljøtræning, med korte, positive besøg på stationer, i byrum og i butikker med hundeadgang, hjælper hunden til at håndtere travle omgivelser. Vandtilvænning foregår gradvist, så hunden lærer sikker ind- og udgang, og at apportere uden at koge over. Håndteringstræning bør være en del af hverdagen, så pelspleje, skæg- og potehåndtering, ørertjek og dyrlægebesøg bliver rutine. Den ru pels kræver ugentlig, gerne hyppigere, gennemgang, og håndterbarhed gør plejen stressfri.
TRH knytter sig ofte tæt, og nogle individer kan være tilbøjelige til at blive frustrerede ved adskillelse, hvis det ikke trænes. Træn alene-hjemme som en færdighed, med rolig forudsigelighed, langsom progression og passende aktivering før pauser. Indfør også høflige hilserutiner, så hunden ikke belønnes for at springe. Med katte eller mindre kæledyr kræver det tidlig, styret tilvænning og management, da byttedriften kan være udtalt.
Vær opmærksom på, at sundhed påvirker adfærd. Smerter fra hofter kan give kortere lunte, og øjenirritation kan gøre hunden lysfølsom og usikker i møder. Uventede adfærdsændringer bør altid udredes hos dyrlæge, før man tolker det rent træningsmæssigt. Et sundt, veltilpasset individ er typisk venligt, arbejdsomt og velbalanceret i samspillet med både mennesker og hunde.

De hyppigste udfordringer hos TRH udspringer af dens store energi, næse og selvstændighed. Mangelfuld aktivering kan give rastløshed, gøen efter bevægelse udenfor, trækken i snor, ringe indkald og destruktiv adfærd. Heldigvis er racen meget trænelig, når indsatsen er systematisk og meningsfuld.
Indkald: Opbyg et stærkt fløjteindkald, hvor fløjten altid følges af højværdi-belønning, og træn først på kort afstand uden forstyrrelser. Brug lang line i naturen, og frigiv til kontrolleret søg som belønning. Indfør et stop-signal, der præcist belønnes for at fryse og kigge tilbage.
Trækken i snor: Kombiner en god sele med belønningsbaseret lineføring. Beløn lavt ved knæet for frivillig kontakt, og skift retning før linen strammes. Til mættende motion kan man bruge sele og længere line i grøfter og på skovstier, så behovet for tempo og snus dækkes, uden at lineføringen lider.
Hyperaktivitet: Planlæg dagen med pulsstyring. Først mentalt arbejde med spor eller næselege, derefter målrettet fysisk aktivitet, og så rotræning på måtte med tydeligt signal for afslapning. Brug tyggeaktiviteter og slikkeunderlag til at sænke arousal.
Gøen og frustration: Identificer triggere, eksempelvis forbipasserende. Arbejd med afstand, beløn rolig adfærd, og brug en tak-kommando, efterfulgt af en alternativ opgave som at søge godbidder i græsset. Ved gæster kan en stationstrænet plads være guld værd.
Jagt for meget i snor: Lær et se-på-det signal, hvor hunden observerer fugle og straks vender tilbage for belønning. Afslut med kontrolleret næsearbejde, så hunden føler sig mødt i sin drift.
Uventede adfærdsændringer eller pludseligt fald i træningslyst bør udløse dyrlægetjek. Hofte- eller øjenproblemer kan gøre bestemte bevægelser eller lysforhold ubehagelige. Ved blødningsforstyrrelser bør man undgå hårde negleklip uden forberedelse, og dyrlægen skal informeres inden indgreb.

Der er betydelig individuel variation inden for TRH, afhængigt af linjer, miljø og træning. Jagtligt orienterede linjer kan have endnu mere udtalt søgeadfærd, højere byttedrift og større udholdenhed, mens udstillingsprægede linjer ofte er en anelse mere rolige i hverdagen. Hanner er typisk en smule mere massive og kan være mere pågående i unge år, mens tæver ofte opfattes som lidt mere førerorienterede. Individet betyder dog mere end kønnet, og miljøet former i høj grad resultatet.
Aldersfaserne er markante. Hvalpe er modige, sociale og lette at præge, og det er her, fundamentet for ro, høflige hilserutiner og god håndtering lægges. Unghunde kan opleve en træningsmæssig rutsjebane med selektiv hørelse og øget selvstændighed. Her hjælper struktur, forudsigelighed og management, eksempelvis brug af lang line. Voksne hunde, der får lov at arbejde med næsen og løse opgaver, er ofte stabile, glade og modstandsdygtige. Seniorer kan være lige så engagerede, men har gavn af kortere, hyppigere sessioner og mere næsearbejde end hårde fysiske strabadser.
TRH trives bedst i et hjem, der tilbyder plads, gerne et stort hus med adgang til natur. I bymiljøer kan racen fungere, hvis ejeren kompenserer med struktureret motion og mental stimulering hver dag. De fleste TRH elsker vand, men vandarbejde bør altid ske sikkert, med kontrollerede ind- og udgange. Ved valg af opdrætter er det klogt at se temperamentet hos forældredyrene, og at sikre sundhedsstatus, herunder officielle hofte- og øjenundersøgelser samt information om blødningsforstyrrelser. Kuldstørrelser på 6 til 10 hvalpe er almindelige, så der er ofte flere individer at vælge imellem med lidt forskellig grad af intensitet og førerorientering.