Ruhåret Hønsehund - Allergi og intolerance: Komplet guide

Ruhåret Hønsehund (TRH) er ikke hypoallergen. Racen har en dobbelt pels med en tæt, vejrbidst underuld og en hård, ru dækhårspels, der er skabt til at afvise krat, vand og vind. Den særlige tekstur betyder, at pels og skæg effektivt kan fange pollen, støv og plantedele, hvilket kan øge mængden af allergener, som både hund og mennesker udsættes for. TRH fælder moderat året rundt, med sæsonbetonet fornyelse af underulden; døde hår og skæl (dander) spredes i hjemmet, hvis de ikke fjernes ved regelmæssig pleje.

Hos mennesker med hundeallergi vil en TRH sjældent være et godt match. Selvom god pelspleje og hygiejne kan reducere allergenbelastningen, ændrer det ikke på, at racen producerer de samme allergener (bl.a. Can f 1) som andre ikke-hypoallergeniske hunde. Overvej et grundigt besøg i hjemmet med en voksen TRH og tæt dialog med allergilæge, hvis familien har kendt allergi.

Hos selve hunden ses allergiske hudproblemer relativt hyppigt i stående jagthunde. Atopisk dermatitis (miljøallergi) viser sig typisk som kløe, rødme, ørebetændelser og tilbagevendende hudinfektioner med bakterier eller Malassezia-gær. TRH’s aktivitetsniveau og udeliv i mark og krat, sammenholdt med skæg og buskede øjenbryn, giver en høj mekanisk eksponering for pollen, græsfrø og jordbakterier. Racens forkærlighed for vand kan desuden disponere for fugtige øregange og otitis externa, som både kan være en følge af og en trigger for allergi.

Øjne og øjenomgivelser skal følges tæt. Entropion (indrullede øjenlåg), som racen kan være disponeret for, kan efterligne allergiske øjensymptomer med løbende øjne og irritation. Ved vedvarende øjenløb og gniden er en øjenundersøgelse vigtig, så strukturelle problemer udelukkes, før man tilskriver symptomerne allergi.

Samlet set er TRH robust udendørs, men netop pelsens ru struktur og raceadfærden betyder, at man bør være proaktiv omkring allergihygiejne, pelspleje og ørepleje året rundt.

Effektiv håndtering af allergi hos TRH kræver en flerstrenget indsats: reduktion af eksponering, konsekvent pels- og ørepleje, samt systematisk observation af symptomer. Start med basis: et stringent loppe- og flåtkontrolprogram året rundt. Selv enkelte loppebid kan udløse alvorlig loppeallergi (FAD), og i en jagthund, der færdes i krat og vildtterræn, er smittepresset konstant. Moderne isoxazolin-præparater er som regel førstevalg, aftalt med dyrlægen.

Pels- og hudpleje bør intensiveres i pollensæsonen. Ugentlig børstning med en grov strigle og en fintandet kam til skæg og bryn fjerner frø og plantedele, der kan irritere huden. Regelmæssige bade hver 1.–3. uge med en mild, fugtgivende og gerne ceramid-forstærkende shampoo hjælper med at skylle pollen og styrke hudbarrieren; ved sekundære infektioner kan dyrlægen anbefale medicinsk shampoo (f.eks. med chlorhexidin). Skyl grundigt, og tør pelsen helt, da fugt i den tætte pels kan fremme gærvækst.

Ørepleje er kritisk. Efter vandarbejde eller regn bør øregange tørres nænsomt, og der kan anvendes en pH-afbalanceret ørerens med tørrende egenskaber efter behov. Undlad vatpinde dybt i øret; massér i stedet basis af øret, og lad hunden ryste. Ved tilbagevendende otitis er dyrkning og målrettet behandling afgørende.

Indendørs kan man reducere allergenbelastningen med HEPA-filtrering, hyppig støvsugning af tekstiler og vask af hundens sengetøj ved mindst 60 °C. Hold luftfugtigheden under 50 % for at begrænse husstøvmider, og brug tætte betræk til madrasser. Udendørs hjælper afskylning af poter og underlinje med lunken vand efter ture i højt græs, og en kort “pollen-tørbørstning” før hunden kommer indenfor kan gøre en markant forskel.

Dokumentér symptomer i en logbog: tidspunkt, aktivitet, foder, vejr og kontakt med vand. TRH’s høje aktivitetsniveau betyder, at sammenhænge ellers let overses. Noterne er guld værd, når dyrlægen skal lægge en langsigtet plan, eller når man overvejer allergitest og immunterapi.

Foderrelateret allergi eller overfølsomhed udgør en mindre del af hudallergierne, men bør altid overvejes hos TRH med vedvarende kløe, øreproblemer eller mave-tarm-symptomer. Den diagnostiske guldstandard er en streng eliminationsdiæt i 8–12 uger, efterfulgt af kontrolleret provokation. Vælg enten en hydrolyseret veterinærdiæt eller en veldokumenteret novel-protein-diæt, der ikke overlapper med hundens tidligere proteinkilder. Mange TRH’er har fået foder med fjerkræ, okse og fisk; alternative muligheder kan være and+kartoffel, vildsvin eller insektprotein, men kun hvis disse ikke tidligere er anvendt. Hjemmelavet diæt bør kun ske i samarbejde med veterinær ernæringsrådgiver, så næringsbalancen, energibehovet og calcium/fosfor-forhold sikres.

TRH er en stor og meget aktiv jagthund. Energi- og proteinbehovet er højt, især i sæson. Under en eliminationsdiæt skal kaloriebehovet stadig dækkes, så kropskonditionen bevares, og musklerne forsynes korrekt. Al støttefoder – godbidder, tyggeben, tandprodukter og medicintabletter med smag – skal matche diæten for ikke at kompromittere testen. Vælg godbidder fra samme proteinkilde, eller brug portionsudtag af diætfoderet som belønning.

Omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) kan dæmpe kløe og hudinflammation. Tal med dyrlægen om dosis; som tommelfingerregel sigtes mod et moderat til højt indtag, ofte via fiskeolieprodukter af veterinær kvalitet, så man rammer en klinisk relevant mængde uden at forrykke energibalancen. Et komplet hudbarriere-tilskud med essentielle fedtsyrer, biotin og evt. ceramider kan være en fordel hos hunde med tør eller kompromitteret hud.

Vær opmærksom på lagermider i tørfoder. Opbevar foder i originalposen i en lufttæt beholder, køb små poser, undgå lang lagring, og hold skåle rene. Ved mistanke kan en konservativ strategi være at fryse foderet i 48–72 timer før brug. Undgå modeprægede, kornfrie “boutique”-diæter uden dokumentation; der har været bekymringer om en mulig sammenhæng mellem visse kornfri foderblandinger og hjertesygdom (DCM). Sørg for, at foderet opfylder FEDIAF/AAFCO-standarder.

Skeln mellem egentlig foderallergi og foderintolerans. Intolerans kan give oppustethed, blød afføring eller flatulens uden immunologisk mekanisme. En gradvis overgang, probiotika med dokumentation og en simpel ingrediensliste kan hjælpe, men vedvarende symptomer kræver dyrlægekonsultation.

TRH lever for mark, skov og vand, og det er netop her, mange allergener findes. Pollen fra græs, træer og ukrudt klæber til den ru pels, især på ben, bryst, skæg og bryn. I højsæsoner kan man planlægge ture uden for peak-tider (tidlig morgen efter dug eller efter regn), holde græsset kort i haven, og undgå slåning, når hunden er ude. Skyl eller tørbørst pelsen, så snart I kommer ind, og fokuser på poter, mave og skæg.

Indeklimaet har stor betydning. Støvsug med HEPA-filter 2–3 gange ugentligt på tæpper og tekstiler, vask hundens senge og tæpper ved 60 °C ugentligt, og brug støvmide-tætte betræk på madrasser i rum, hvor hunden opholder sig. Hold rumfugtigheden under 50 %, og luft ud dagligt. I bilen kan et tæppe, som vaskes hyppigt, og en hurtig aftørring af pelsen ved indstigning reducere allergenoverførsel til kabinen.

Kontaktirritanter kan forværre kløe. Undgå parfumerede rengøringsmidler og skyllemidler på hundens tekstiler, og brug milde, uparfumerede produkter. På sporede ruter kan plantejuice fra brændenælder og visse buske irritere bug og armhuler; et hurtigt skyl eller en fugtig klud efter turen er ofte nok. En potevoks eller barriere-balsam kan beskytte trædepuder i groft terræn og mindske mikroskader, som ellers baner vej for sekundære infektioner.

TRH’s forkærlighed for vand kræver ledelse: begræns stillestående eller algefyldte søer, skyl hunden i rent vand efter svømning, og sørg for grundig tørring af pels og ører. Ved gentagne øre- eller hudproblemer efter vandarbejde kan en plan med forebyggende ørerens og hyppigere bade være løsningen. Endelig bør man tjekke for burrer, græsaks og små sår efter hver jagtdag; fremmedlegemer i hud og ører er hyppige triggers for inflam-mation hos jagthunde.

Den medicinske strategi for allergi hos TRH bør individualiseres og bæres af en præcis diagnose. Start med dyrlægeundersøgelse, hudskrab, cytologi og eventuelt dyrkning ved tilbagevendende infektioner. Når ektoparasitter og infektion er kontrolleret, vurderes det kliniske billede: er der mistanke om foderallergi, igangsættes eliminationsdiæt; peger mønstret mod atopi, kan allergitest overvejes med henblik på allergen-specifik immunterapi (ASIT). Intradermal test eller serologi bruges til at formulere et målrettet ASIT-ekstrakt, enten som injektioner eller sublingualt. ASIT er den eneste kausale behandling, der kan ændre sygdomsforløbet på lang sigt, men kræver tålmodighed og compliance.

Symptomatisk kløekontrol kan ske med oclacitinib (Apoquel) eller lokivetmab (Cytopoint), som ofte er veltolererede og hurtigvirkende. Kortikosteroider kan være nyttige kortvarigt ved svære udbrud, men bør administreres konservativt pga. bivirkninger. Antihistaminer har begrænset effekt hos hunde, men kan have en additiv rolle hos enkelte. Topikale midler – fx hydrocortison- eller tacrolimus-salver – kan målrette små læsioner, mens medicinske shampooer håndterer sekundære infektioner. Ved bakterielle eller Malassezia-dominerede infektioner anvendes henholdsvis antibiotika/antiseptika og antifungale midler efter dyrkning og resistensbestemmelse.

Ørebetændelser kræver rens, mikroskopi/cytologi og korrekt valg af øreremedier; tjek trommehinden før brug af ototoksiske præparater. TRH med hyppig otitis kan profitere af en vedligeholdelsesplan med ugentlig rens og tæt opfølgning. Husk at udelukke fremmedlegemer, især efter jagt i højt græs.

Race-relevante forhold skal med i planen. Ved kendt eller mistænkt Von Willebrands sygdom bør man forud for kirurgiske indgreb (fx hudbiopsi eller entropion-korrektion) kende koagulationsstatus. Entropion, hvis til stede, bør korrigeres for at fjerne en vedvarende irritationskilde, der ellers kan forværre “allergiske” øjensymptomer. Hofteledsdysplasi og andre ortopædiske problemer håndteres separat; husk, at NSAID mod smerte ikke hjælper mod kløe.

Langtidssucces bygger på monitorering. Brug en kløe-skala fra 0–10, før dagbog, og planlæg faste kontroller. En TRH er arbejdsivrig og tåler meget; subtile tegn overses let. Med en kombination af miljøkontrol, målrettet ernæring og moderne medicin kan de fleste Ruhårede Hønsehunde leve et aktivt, komfortabelt liv, selv med allergi.