Ruhåret Hønsehund - Ansvarlig avl og genetik

Ruhåret Hønsehund (Deutsch-Drahthaar) er en stor, alsidig stående jagthund fra Tyskland, der i FCI tilhører gruppe 7. Hanner måler typisk 61–68 cm, tæver 57–64 cm, med en harmonisk, velmusket krop på cirka 27–32 kg. Racen er bygget til udholdenhed og funktion, og exteriøret skal afspejle en hund, der kan arbejde hele dagen i varieret terræn og vejr. Overlinjen er fast og let faldende mod krydset, brystet dybt til albuerne, og vinklerne moderat markerede for effektiv, jordvindende bevægelse. Hovedet er tørt og ædelt med kraftigt skæg og udtalte øjenbryn, som beskytter i krat. Øjnene er helst mørk ravfarvede med stramme øjenkanter. Ørerne er middelstore, højt ansatte og tætliggende. Bidet er stærkt saksebid.
Pelsen er racens kendetegn: en hård, ru dækpels på cirka 2–4 cm med tæt, vandafvisende underuld. Den skal være lige til let bølget, aldrig blød eller ulden, da det kompromitterer beskyttelsen. Farverne er brun- eller sortskimlet med eller uden store pletter, samt brun eller lystskimlet. Halen bæres i ryglinie, og bevægelsen er fri og økonomisk.
Temperamentet skal være stabilt, modigt og samarbejdsvilligt med en naturlig vilje til at finde, stå og apportere vildt i både mark, skov og vand. Skudfasthed, vandpassion og blød mund er væsentlige brugs-egenskaber. En TRH trives ikke som sofa-hund; den kræver mere end 2 timers daglig motion, mentalt arbejde og jagtmæssige opgaver. I avlsvurdering prioriteres derfor helhed: funktionel anatomi, korrekt pels, sundhed og et nervesæt, der tåler moderne jagt, familie- og bynære miljøer. Fejl er blandt andet blød pels, løse øjenkanter, over-/understørrelse, manglende underuld og usikkerhed eller aggressivitet.

Ansvarlig TRH-avl begynder med bevidst forvaltning af genetisk variation, fordi racen historisk er selekteret hårdt på jagtpræstation og pels. Polygen arv styrer centrale egenskaber som hofteledskvalitet, nervefasthed, næse, søgsmønster og vandpassion. Når man selekterer stærkt på én egenskab, risikerer man, at den genetiske variation for andre træk indsnævres; et balanceret avlsindeks og fokus på helhed er derfor kernen. Hold avlsparringers inavlskoefficient (COI) lav – gerne under 6,25 % over 10 generationer – for at mindske risiko for recessive sygdomme og bevare robusthed. Undgå popular-sire-effekten, hvor én hanhund får uforholdsmæssigt mange afkom, da det reducerer den effektive populationsstørrelse.
Pelsens struktur har moderat til høj arvelighed: hård, vandafvisende dækpels med tæt underuld er ønskværdig; blød, silkeblød pels går igen i linjer og bør selekteres væk. Farverne styres primært af B-locus (sort/brun) og pigmentfordeling via hvidplet/ticking/roan; farvevalg må dog ikke trumfe sundhed og funktion.
Adfærdsmæssigt er skudfasthed, samarbejdsvilje og byttedæmpning (blød mund) multifaktorielle. Vælg forældre med dokumenteret stabilitet i jagtsituationer og hverdagsmiljø. Gun-shyness og udtalt nervøsitet har genetisk komponent og bør udelukke fra avl, også selv om hunden i øvrigt er talentfuld.
For sundhed er heritabiliteten for hofteledsdysplasi moderat; avl på A- og sunde B-hofter over flere generationer sænker risikoen målrettet. Øjendefekter som entropion og katarakt forekommer i racen; begge kan nedarves, hvorfor øjenlysning af både avlsdyr og nære slægtninge giver værdifuld information. Endelig kan Von Willebrands sygdom (ofte type II i kontinentale jagthunde) nedarves recessivt; DNA-test og fornuftige parringer af bærere bevarer variation uden at producere syge hvalpe.

Et stringent sundhedsprogram beskytter både racen og den enkelte hvalp. Minimum anbefales følgende før avl:
Hofteled: Officiel HD-røntgen efter FCI/DKK, tidligst fra 12–18 mdr. Avlshunde bør være A eller sunde B. Vurder også slægtninges HD-status og eventuelle avlsværdital (EBV), da polygen arv betyder, at familien tæller.
Øjne: Øjenlysning hos ECVO-autoriseret øjenpanelist senest 12 måneder før parring, fordi fund for katarakt, entropion/ektropion og andre øjenlidelser kan ændre avlsplanen. Mistanke om entropion skal være kirurgisk korrigeret og vurderet som avlsmæssigt uønsket.
Von Willebrands sygdom: DNA-test for vWD på begge avlsdyr. Man kan – med plan – parre bærer til fri, så længe ingen hvalpe kan blive afficerede, og afkom testmærkes tydeligt.
Supplerende: Selv om albueledsdysplasi ikke er blandt de hyppigste problemer i TRH, vælger mange opdrættere ED-røntgen for at få et fuldt ortopædisk billede. En basal sundhedsscreening (fuld klinisk status, tandstatus/bid, hjerteauskultation), opdaterede vaccinationer og parasitkontrol er obligatoriske. Ved import af sæd eller brug af udenlandsk han, bør Brucella canis-test foreligge.
Kondition og reproduktion: Avlsdyr skal være i atletisk kondition (BCS 4–5/9), med stærke puder og nænsom potepleje, da racen arbejder i hårdt terræn og vand. Tæver bør have normal brunstcyklus, og progesteron-timing øger chancen for store, jævne kuld (TRH har typisk 6–10 hvalpe). Dokumentér alle helbredsresultater på DKK Hundeweb, så købere og kolleger kan følge gennemsigtighed og fremskridt. Endelig bør mentalbeskrivelse eller dokumenteret jagtprøvehistorik indgå, fordi funktionel mentalitet er en del af sundhed i en brugsrace.

Avlsetik er mere end papirer; det er en forpligtelse til hundenes velfærd, racens langsigtede sundhed og købernes tillid. Start med klare avlskriterier: kun mentalt stabile, funktionelle og sundhedsundersøgte hunde bør bruges, også selv om udstillings- eller prøve-meritter frister. Prioritér temperament: en TRH skal være venlig i familien, arbejdsivrig i marken og stabil under skud. Utrygge, skarpe eller højstressede individer bør ikke indgå i avl.
Respekter alder og belastning: tæver bør først parres, når de er fysisk og mentalt modne (typisk tidligst ved 2. løbetid og helst ≥ 24 mdr.), og de skal have passende pauser mellem kuld. Overvej en øvre grænse for kuld per tæve og total afkom per han for at beskytte både individ og genpulje.
Transparens er etisk kerne: del sundhedsdata, kendte problemer i linjerne og parringens COI. Brug købskontrakt med sundheds-garantier, tilbagekøbsklausul og forventninger til motion, pelspleje (ugentlig, gerne oftere) og træning.
Socialisering og tidlig miljøtræning planlægges før parringen, fordi en arbejdsraces fremtid formes i uge 3–12. Introducér kontrolleret vandarbejde, forskellige underlag og milde lyde, så hvalpene møder livets krav trygt.
Følg DKK og Specialklubben for Kontinentale Hønsehunde’s avlsanbefalinger, og vær åben for ekstern sparring om linjevalg, især ved sjældnere kombinationer. Etisk avl betyder også, at man vælger ejere med omhu: TRH kræver mere end 2 timers daglig aktivitet og et hjem, der kan tilbyde plads, vandarbejde og struktureret træning – typisk et større hjem med adgang til natur.

En stærk parring bygger på komplementaritet og dokumentation. Start med målsætning: Hvad skal forbedres – hofter, pelsens hårdhed, vandpassion, ro på post eller næse? Brug herefter data: HD-status, øjenlysning, vWD-DNA, prøve- og jagtmeritter, temperamentbeskrivelser og slægtskab/COI over 8–10 generationer. Undgå parringer, hvor svagheder overlapper (fx blød pels x blød pels eller usikre nerver x usikre nerver).
Vælg en partner, der matcher standardens størrelse og funktion. Overdreven størrelse kan øge ortopædisk belastning og forringe udholdenhed; for let bygning kan give mangel på styrke i tungt terræn. Gennemgå foto/video af bevægelse i trav og galop, apportering fra koldt vand, og søgsmønster i vind – den virkelige brugshund afsløres i arbejde.
Slægtskabsanalyse: Hold COI lavt ved at kombinere forskellige, men dokumenterede linjer. Vær opmærksom på popular-sire; sæt gerne en intern grænse for, hvor stor en andel af en årgang en given han må bidrage med. Overvej internationalt samarbejde for at udvide genbasen, men kræv samme sundhedsstandard (HD, øjne, vWD, brucella-test ved sæd).
Praktik: Planlæg progesteronmåling, logistik for parring eller insemination, og forbered tævens ernæring før/under drægtighed. Hav venteliste af egnede hjem, der forstår racens aktivitetskrav. Efter fødsel følger du op med sundhedscheck, vaccinationer, registrering i DKK og seriøs matchning af hvalp til hjem – fx højdrifts-hvalpe til erfarne jagthjem med træningsplan. Afslut med en ærlig avlsrapport, så både successer og læringer dokumenteres til næste generation.