Ruhåret Hønsehund vinteromsorg: Koldt vejr og hundens behov

Den Ruhårede Hønsehund er bygget til nordisk vejr med en hård, tæt pels og en beskyttende underuld, men det betyder ikke, at den er immun over for kulde. Kuldebelastning afhænger af vind, fugt, aktivitetsniveau, kropsfedt og alder. Unge, ældre og slanke hunde køler hurtigere ned, og en våd pels mister sin isoleringsevne markant.

Lær at aflæse din TRH’s signaler: Fin skælven, krum ryg, løftede poter, stiv bevægelse, langsommere reaktion og søgen mod læ er tidlige tegn på, at den fryser. Bliver hunden apatisk, får blege gummer eller virker desorienteret, er det alarmsignaler for hypotermi. Forfrysninger ses især på poter, hale, øreflipper og skæg, hvor huden bliver bleg eller blålig og senere rød og smertefuld.

Acclimatisér gradvist over 10–14 dage, med kortere ture i begyndelsen, så kredsløb og pels bliver “tunet” til kulden. Hold pelsen tør; tør altid grundigt efter sne og regn, især skæg, bryst og armhuler, hvor kuldebroer opstår. Undgå at klippe pelsen tæt i vinterhalvåret; den ruhårede struktur skal håndstrippes let for at forblive vandafvisende.

Som tommelfingerregel trives de fleste voksne TRH’er fint ved let aktivitet ned til omkring –5 °C uden dækken, hvis det er tørt og vindstille. Ved kraftig vind, fugtigt fører eller længere ophold i ro kræves ekstra beskyttelse og hyppige pauser. Husk også væske: Kold, tør luft dehydrerer, så tilbyd lunkent vand før og efter ture, og begræns sne-spisning, der kan give maveirritation.

Selv en vejrbestandig TRH får gavn af målrettet vinterudstyr, især på blæsende, våde eller meget kolde dage. Et godt dækken skal kombinere vind- og regntæt yderside med åndbarhed og fri skulderbevægelse. Vælg en model med lang brystklap, så bringe, albuer og brystkasse holdes varme, og overvej et tyndt uld- eller fleecelag under til pauser eller træning i ro.

En robust sele med bredt bryststykke fordeler trækkraften og giver plads til fuld skridtlængde i dyb sne. Reflekser og en LED-lygte på halsbåndet øger synligheden i tusmørke; en neongul vest er guld værd på landeveje og i jagtsæsonen. Til friløb i ukendt terræn kan en GPS-sporingsenhed give tryghed, da racens næse og byttedrift kan lede den langt væk.

Poterne er kontaktfladen med vinteren. Vælg booties med god pasform, ru sål og velcro, der slutter over carpus (håndleddet), så de bliver siddende i dyb sne. Brug dem på saltede fortove, på isen og ved lange træningspas. Når underlaget er tørt og blødt, kan en fed potesalve før turen og igen efter afskylning være nok.

Medbring lunkent vand i en isoleret flaske og en sammenklappelig skål. Et mikrofiberhåndklæde og et varmt tørredækken gør underværker i bilen, så hunden ikke nedkøles efter aktivitet. Til bilen anbefales en skridsikker madras i buret og et tæppe, der kan trækkes op over krydset ved pauser. Slutteligt, hav et lille førstehjælpskit: potebandager, saks, pincet til is- og tornfjernelse, potesalve, samt telefonnumre til nærmeste dyrlæge.

TRH’en kræver over to timers daglig aktivitet, også når temperaturen falder. Om vinteren handler det om intelligente valg, så kroppen holdes varm uden overbelastning af led og sener.

Start altid med 8–10 minutters opvarmning: rolig lineføring, zigzag, bakkeøvelser, sideføring til begge sider og korte target-berøringer, der vækker kernemuskulaturen. Herefter kan I løbe 15–25 minutter i let terræn, gerne på skovstier med naturens variation. I dyb, løs sne forkortes skridtet og belastningen på hofter og knæ stiger; hold sådanne passager korte, især hos unghunde og seniorer eller hvis der er anlæg til hofteledsdysplasi.

Intervaller er ideelle i kulde: 3–5 minutter trav/galop efterfulgt af 2 minutters aktiv gang, gentaget 3–6 gange. Tilføj apportering i sneen med en blød dummy i stærke farver, men begræns hop og glid. Undgå spejlblank is; brug i stedet skovbund, marker med stubbe eller fast sandstrand. Næsearbejde udmatter mentalt uden at køle: spor på frossen mark, “find” af små genstande og line-søg i læ giver stor tilfredsstillelse.

På meget kolde eller våde dage kan indendørs alternativer supplere: korte sessioner på hundetræningsløbebånd med svag hældning, balancepuder til proprioception, tricktræning og klikkerøvelser for impulskontrol. Hold pauser i læ, tilbyd lunkent vand, og læg et dækken på hunden, så varmen bevares mellem intervallerne.

Afslut med 5 minutters afjog og blide stræk i bevægelse, og skift straks til tørret pels. Efter hårde dage gives en restitutionsdag med rolig snusegåtur og mobilitetsøvelser. Overvej omega-3 tilskud, og hold huld omkring 4–5/9 for at skåne led.

TRH’ens poter arbejder hårdt i vinterhalvåret. God forberedelse forebygger revner, isklumper og akutte skader.

• - Trim håret mellem trædepuderne plant med puden, så sne ikke pakker sig til isbolde. Brug en buet saks og god belysning, eller få en groomer til at vise teknikken.
• Hold neglene korte; lange negle mindsker greb og øger belastning på tæer og håndled. Husk også ulvekløerne.
• Indsmør trædepuderne med en voksbaseret potesalve 5–10 minutter før turen. Den danner en vandafvisende barriere mod salt og sjap. Gentag efter afskylning og tørring.
• Træn brug af potesko gradvist: 1–2 minutter indendørs med godbidder, øg varighed og bevægelse dagligt, før de bruges i sne og på is.

Efter hver tur skylles poter, undersider og nedre ben i lunkent vand for at fjerne salt og kemikalier, der kan irritere og ætse huden. Tør grundigt, især mellem tæerne. Mærker du rødme, slikketrang eller små sår, gives hvile, mild rens med klorhexidin 0,05 % og potesalve; ved hævelse, halthed eller vedvarende irritation, kontakt dyrlæge.

Forebyg revner med regelmæssig pleje året rundt. En simpel hjemmelavet salve kan laves af bivoks, sheasmør og kokosolie i forholdet 1:2:2, men undgå æteriske olier. Indendørs kan du lægge skridsikre løbere i glatte gange, så hunden ikke spænder i poter og skuldre. Udendørs på egen grund, brug kæledyrssikker tømiddel i stedet for vejsalt, og fé ekstra salt væk på offentlige fortove før gåturens start, så hunden ikke slikker det i sig.

Den Ruhårede Hønsehund er en energisk familiehund, som bør bo inde hos sin flok året rundt. Vinteren stiller krav til en tør, varm og rolig base, hvor den kan restituere mellem turene.

Indret en “sluse” ved hoveddøren: kroge til sele og dækken, gummibakke til våde potesko, mikrofiberhåndklæder, potespray og en lille blæser eller affugter, der hjælper pelsen med at tørre hurtigt uden at blive varm. Placér en kraftig dørmåtte både ude og inde. Et tørredækken i 20–30 minutter efter turen forkorter tørretiden betydeligt.

Sovekomforten er central. Vælg en ortopædisk madras med memoryskum og faste kanter, der støtter skuldre og hofter, og stil den væk fra træk og direkte varmekilder. Læg skridsikre tæpper på glatte gulve, især hvis hunden har begyndende hofteledsdysplasi eller stive led. Brug ramper ved sofa og bil for at undgå hop.

Mental aktivering holder racens skarpe hjerne tilfreds, når dagene er korte. Lav daglige sessions med næselege, problemløsningslegetøj, shaping med klikker, ro-træning på tæppe og lette apportøvelser i gangarealer. Tre blokke à 10–15 minutter spredt over dagen trætter konstruktivt uden at overophede eller overkøle.

Pelsplejen bør intensiveres let om vinteren: børst 2–3 gange ugentligt med en stiv børste og en carding-knife for at fjerne løse dækhår uden at blødgøre pelsen. Bad kun ved behov med mild hundeshampoo, og tør helt, også i skæg og armhuler, for at forebygge hudirritation. Tjek ørerne efter sne og fugt; tør forsigtigt med gaze, da hængende ører kan give milde vinterbetændelser.

Tilpas foderet til aktivitetsniveau og kulde; arbejdende TRH’er kan behøve 10–20 % flere kalorier i frost, men hold idealhuld. Vand tilbydes lunkent. Planlæg dyrlægetjek og øjenskontrol, hvis du ser kniben eller rindende øjne, da racen kan have entropion eller katarakt.