Ruhåret Hønsehund specialdiæter og ernæringsråd

Ruhåret Hønsehund (TRH) er en robust, aktiv stående jagthund, som trives på en næringsrig, velafbalanceret kost. Selvom racen ikke er dokumenteret hårdt overrepræsenteret for fødevareallergi, ser vi jævnligt individer med sensitiv hud eller mave. Det kræver en systematisk, tålmodig tilgang at finde det rette allergivenlige foder. Nøglen er at minimere eksponering for kendte udløsere, som ofte er animalske proteiner (fx kylling, okse, mælk), og i mindre grad bestemte kulhydrater.

Start, hvis der er kløe, rødme, ører der inflammeres, blød afføring eller tilbagevendende varmepunkter, med en struktureret eliminationsdiæt i 8–12 uger. Den mest pålidelige metode er et fuldfoder med hydrolyseret protein, hvor proteinerne er spaltet i så små fragmenter, at immunforsvaret sjældent genkender dem. Alternativt kan du bruge et single‑protein foder med en ægte ny proteinkilde, som hunden aldrig før har fået (fx and, hest, kænguru eller vildt), kombineret med en enkel kulhydratkilde (fx kartoffel eller sød kartoffel).

Under hele forsøgsperioden må hunden ikke få andre proteiner: ingen godbidder, tyggeben eller smagsgivere ud over det valgte foder. Brug eventuelt foderets egne kroketter som belønning. Før dagbog over symptomer, afføringskonsistens, hudstatus og øretilstand, og undgå hyppige foderskift, som kan forvirre billedet.

Når symptomerne stabiliseres, kan du udføre kontrollerede provokationer, én ingrediens ad gangen, for at bekræfte specifikke udløsere. Vælg herefter et vedligeholdelsesfoder, som matcher hundens aktivitetsniveau, og som har dokumenteret fordøjelighed (proteinfordøjelighed >85 %) og et moderat fedtindhold uden sæsonarbejde. For TRH’ens aktive natur er det en fordel med højkvalitets animalsk protein som første ingrediens, tilstrækkeligt taurin og methionin, samt omega‑3 (EPA/DHA) for hudbarriere og antiinflammatorisk støtte.

Vær opmærksom på krydskontaminering: nogle ”kyllingefri” produkter kan stadig indeholde kyllingefedt eller smagsstoffer. Læs altid etiketten omhyggeligt, og vælg producenter med klare, gennemsigtige deklarationer og batch‑kontrol.

TRH er bygget til udholdenhed, og mange behovsudsving opstår mellem jagtsæson og lavsæson. Målet er at holde Body Condition Score (BCS) på 4–5/9: ribbenene skal let kunne mærkes uden at blive set tydeligt, set fra oven skal taljen være indsnøret, og set fra siden en moderat optrukken buglinje.

Kaloriebehovet varierer betydeligt. En 30 kg TRH har en hvileenergi (RER) omkring 900 kcal/dag; ved almindelig familieliv kræves ofte 1,3–1,6 × RER (ca. 1.200–1.450 kcal/dag), mens en trænet, aktiv jagthund hyppigt ligger på 2–3 × RER (ca. 1.800–2.700 kcal/dag), afhængigt af terræn, temperatur og arbejdstid. Justér ud fra kropsform, ikke kun tal.

Uden for sæson anbefales et moderat energifoder med 24–28 % protein og 12–16 % fedt (tørstof), kombineret med 3–5 % råfiber for mæthed. I sæson kan et performancefoder med 28–34 % protein og 18–28 % fedt være passende, da fedt er den mest effektive energikilde ved udholdenhedsarbejde. Skift gradvist over 7–10 dage for at undgå maveuro.

Forebyg mavedrejning (GDV), som større, dybbrystede hunde er disponerede for, ved at fodre 2–3 mindre måltider dagligt, undgå hurtig overspisning, bruge slow feeder ved behov, samt undlade intens motion 60 minutter før og efter hovedmåltider. Vand tilbydes ad libitum, men undgå store mængder isvand lige før hårdt arbejde.

Monitorér vægten hver 2.–4. uge i lavsæson og ugentligt i jagtsæson. Brug en køkkenvægt til nøjagtig portionering, og justér rationer i små trin (±10 %) baseret på BCS og aktivitetsniveau. Belønninger bør maksimalt udgøre 10 % af dagens kalorier, og vælg gerne proteinrige, fedtfattige alternativer eller brug selve fuldfoderet som godbid.

Visse helbredstilstande ses i racen, og ernæring kan spille en vigtig støtterolle. Ved hofteledsdysplasi og tidlige tegn på slidgigt er vægtkontrol den stærkeste enkeltfaktor; selv små vægttab reducerer ledstress. Overvej kliniske led-diæter med højere niveauer af EPA/DHA, ofte i kombination med glucosamin og chondroitin. Evidensen for omega‑3 er solid ved artrose: mål en samlet daglig dosis på ca. 70–100 mg EPA+DHA pr. kg kropsvægt (2.100–3.000 mg for en 30 kg hund), fordelt på måltider. Rådfør dig med dyrlægen, hvis hunden får blodfortyndende medicin, eller hvis der er bekymring for blødningstendens.

For TRH med tilbagevendende øjenproblemer som entropion (typisk korrigeres kirurgisk) eller tidlige katarakter, kan kost med antioxidanter (lutein, zeaxanthin, C- og E‑vitamin) samt DHA støtte øjensundhed. Det er ikke en kur, men kan være en del af et langsigtet sundhedsprogram.

Hunde med Von Willebrand’s Disease (vWD) kræver veterinær opfølgning. Der findes ingen specifik ”vWD‑diæt”, men undgå høje doser uovervågede tilskud, som potentielt påvirker koagulation (fx meget store omega‑3‑mængder), og hold fokus på en komplet, balanceret kost med høj biotilgængelighed af mikronæringsstoffer.

Mavetarmfølsomhed håndteres bedst med højt fordøjeligt fuldfoder, moderat fedt og opløselige fibre (fructo‑oligosakkarider, psyllium) for at stabilisere afføring og støtte mikrobiomet. Kliniske gastro-diæter kan være nyttige ved akut diarré eller kronisk colitis. Ved gentagne ear‑ eller hudinfektioner, der mistænkes relateret til foder, er en kontrolleret eliminationsdiæt fortsat guldstandard.

Husk, at TRH ofte arbejder i koldt, vådt terræn. I længerevarende kulde og hårdt arbejde kan energibehovet stige yderligere, og højere fedtprocent i sæsonen forebygger muskeltab. Ved pancreatitis‑risiko, eller hvis hunden tidligere har haft fedtudløste mavesmerter, holdes fedt lavt til moderat, og der vælges klinisk lavfedt-diæt efter dyrlægens anvisning.

Mange ejere ønsker en mere ”naturlig” tilgang med minimalt forarbejdede råvarer, hvad enten det er BARF, hjemmelavet eller kombinationsmodeller. For en arbejdsrace som TRH kan sådan fodring fungere, hvis den er fuldt ud balanceret, hygiejnisk og praktisk i forhold til tur‑ og træningsliv. De hyppigste fejl er calcium‑/fosforknuder, for lavt jod, for lidt kobber/zink og ujævnt energiindtag. Brug derfor en dokumenteret opskrift udviklet af veterinær ernæringsfaglig, og anvend et fuldt vitamin‑ og mineraltilskud designet til hjemmelavet hundekost.

Råt kød indebærer en mikrobiologisk risiko (Salmonella, Campylobacter). Implementér stram køkkenhygiejne, frysning af fisk og vildt, adskilte skærebrætter, og undgå at lade børn håndtere hundens skåle. Hårde knogler kan give tandfrakturer og forstoppelse; brug i stedet sikre tyggeprodukter eller rå, kødfulde knogler med forsigtighed og tilsyn, hvis din dyrlæge anbefaler det.

Et kompromis kan være ”friskt” let tilberedt mad eller koldtpresset/tørret foder med høj råvarekvalitet. Sørg for energitæthed, der matcher aktivitetsniveauet: i sæson kan du hæve fedtandelen, mens du uden for sæson reducerer den igen for at undgå vægtøgning. Husk gradvise foderskift og hold øje med afføring og præstation.

Uanset fodringsfilosofi bør protein stamme primært fra animalske kilder med høj biologisk værdi (fugl, fisk, æg, okse/vildt), suppleret af letfordøjelige kulhydrater for glykogengenopbygning efter arbejde. Tilskud af marine omega‑3 kan med fordel gives separat for præcis dosering.

Kosttilskud kan finjustere en i forvejen fuldt dækkende diæt, men de bør vælges målrettet og i dokumenterede doser. For TRH’er med høj aktivitet er følgende ofte relevante:

• - Omega‑3 (EPA/DHA): 70–100 mg/kg kropsvægt dagligt fordelt på måltider for led, hud og restitutionsstøtte. Start lavt, og øg gradvist for at undgå blød afføring.
• Glucosamin og chondroitin: omtrent 15–30 mg/kg glucosamin og 10–15 mg/kg chondroitin dagligt kan støtte bruskmetabolismen ved artrose. Effekten er moderat og kræver 6–8 ugers tålmodighed.
• Probiotika: 1–5 mia. CFU/dag af dokumenterede stammer (fx Enterococcus faecium, Lactobacillus spp.) ved mavefølsomhed, stress eller foderskift.
• Antioxidanter til øjne: tilskud med lutein/zeaxanthin og E‑vitamin kan indgå i et øjen‑wellness‑program ved udvalgte patienter, efter aftale med dyrlægen.
• Kollagen type II/GRØN læbe‑musling: kan have supplerende effekt på ledkomfort hos nogle hunde.

Vær varsom med uovervågede urtekombinationer og høje doser hvidløg/løg‑ekstrakter, som kan være toksiske for hunde. Calcium og D‑vitamin bør ikke gives ud over fuldfoderets indhold uden specifik ernæringsplan, da ubalance kan skade knogler, især hos unghunde.

Til sidst: TRH’ens høje energiforbrug betyder, at bedste ”tilskud” ofte er korrekt energi‑ og proteinforsyning samt stringent vægtkontrol. Brug blodprøver og helbredstjek årligt for at finjustere ernæringen, især hvis hunden arbejder hårdt, eller hvis der er kendte problematikker som hofteledsdysplasi eller tidlige øjenforandringer.