Ruhåret Hønsehund udviklingsmilestones: Fra hvalp til senior

Fra 8 uger til cirka 6 måneder lægges fundamentet for den Ruhårede Hønsehunds liv. Racen er født nysgerrig og ivrig, og socialiseringsvinduet fra 8–16 uger er afgørende. Introducér, i et roligt tempo, nye mennesker, venlige hunde, forskellige underlag, lyde, bilkørsel og korte besøg hos jagtmiljøer, uden at overvælde hvalpen. Begynd hjemme med navneindkald, bytteleg og belønningsbaseret træning; TRH’en lærer hurtigt, men har en selvstændig streg, så meget korte, sjove sessioner virker bedst.

Tandskiftet starter omkring 12–16 uger og kan udløse tyggebehov. Tilbyd sikre tyggeben og roter legetøj, så møblerne skånes. Renlighedstræning går typisk hurtigt, hvis du følger en konsekvent rutine med udgang efter søvn, leg og måltider. En transportkasse kan bruges som tryg soveplads, så alene-træningen bliver let og positiv.

Væksten er eksplosiv i denne fase. Vælg et foder til store racer hvalp, så væksthastigheden forbliver kontrolleret, og risikoen for hofteledsdysplasi mindskes. Hold hvalpen slank; du skal kunne ane ribbenene. Motionen skal være alderssvarende: brug 5-minuttersreglen per måned af alder for struktureret gang, og undgå trapper, lange løbeture og hop ned fra højder, til vækstzonerne er lukkede.

Pels og pleje etableres fra dag ét. Den vejrbestandige, ru pels børstes 1–2 gange om ugen, skægget tørres efter måltider og vand, og ørerne tjekkes for voks og fugt, da aktive hvalpe kan være disponerede for ørebetændelse. Korte negle, blid tandbørstning og håndteringstræning gør dyrlægebesøg ukomplicerede senere.

Afslut hvalpefasen med et lydigt indkald på fløjte, en rolig sit/bliv, og en spirende apportlyst. Det giver et sikkert springbræt til den mere krævende unghundeperiode. Planlæg basisvaccinationer og ormekure med din dyrlæge, og prioriter et tidligt sundhedstjek, hvis øjne løber i vand, eller hvis øjenlågene virker indadbøjede.

Fra cirka 6 måneder til 18–24 måneder bliver den Ruhårede Hønsehund fysisk imponerende og mentalt mere selvstændig. Den såkaldte teenagefase kan byde på selektiv hørelse og afprøvning af grænser. Fasthold de gode vaner: korte, daglige træningspas med høj belønningsfrekvens, tydelige kriterier og kontrollerede valg. Brug langline i åbent terræn, så indkaldet forbliver sikkert, mens jagtlysten udvikler sig.

Motioneringsbehovet stiger markant. Sigte efter mere end 2 timers aktivitet dagligt, fordelt på strukturerede gåture, frit løb i indhegnede områder, næsearbejde, spor og moderate apportopgaver på land og i vand. TRH’en er bygget til udholdenhed, men dens led og sener tilpasser sig langsommere end musklerne. Øg derfor belastning og distance gradvist over uger, og indfør hviledage. Cykling, hårde underlag og skarpe vendinger skal doseres, så du undgår overbelastninger.

Unge hanner og tæver rammes af hormonelle udsving. Tal med din dyrlæge om det rette tidspunkt for neutralisation; hos store racer anbefaler mange at afvente, til vækstlinjerne er lukkede, typisk 12–18 måneder. Vurder individuelt temperament og aktivitetsniveau. Fortsæt samtidig socialiseringen: møder med skud, båd, vadeudstyr og vildt bør ske planlagt og positivt, gerne med en erfaren træner.

Kost og kropssammensætning er nøgler. Skift til et voksenfoder, når den unge hund er tæt på voksenhøjde, og hold huld på 4–5/9. Friskt vand, omega-3 og regelmæssig vejning hjælper med at beskytte led og hjerte. Tandskylning, tandbørstning og tyggeben forebygger tandsten.

Book et unghundetjek hos dyrlægen. En tidlig øjenundersøgelse kan afsløre entropion eller begyndende linseforandringer, og en ortopædisk vurdering kan fange tegn på hofte- eller albueproblemer, før de bliver kliniske. Brug hjernearbejde dagligt: problemløsningslege, simple dirigeringer og targettræning dæmper rastløshed og forebygger uønsket jagt på egen hånd.

Fra cirka 18 måneder til 6 år topper den Ruhårede Hønsehund fysisk og mentalt. Dette er perioden, hvor arbejdsglæden kan udnyttes fuldt ud, hvis du balancerer kondition, lydighed og restitution. Planlæg 2–3 timers daglig aktivitet med en blanding af friløb, sporsøg, apportering, vandarbejde og ro-træning, så hunden lærer at skifte mellem høj arousal og afslapning. Kvalitet vægter over kvantitet: 20 minutter koncentreret næsearbejde trætter mere end en times planløs trav.

Træningsmæssigt finpudses indkald, stopfløjte, dirigering og steady to shot. Brug variabel forstærkning og indlagte pauser, så TRH’ens selvstændighed bliver en styrke frem for en udfordring. Samarbejd gerne med en jagt- eller sporinstruktør, der kender stående jagthunde. I hjemmet forventes høflig gæsteadfærd, ro på måtte og en solid alene-evne; den sociale, entusiastiske natur kræver bevidst træning af impulskontrol.

Pelsplejen er enkel, men konsekvent. Børst 1–2 gange om ugen for at fjerne løse dækhår og underuld, og håndstrip pelsen 2–3 gange årligt, så den forbliver ru og vandafvisende. Skæg og bryn samler snavs; skyl efter jagt og sø. Tjek ører efter hver våd tur, og hold neglene korte. Forebyg flåtbårne sygdomme med godkendt profylakse, især i sæson.

Sundhedsmæssigt bør en årlig helbredsundersøgelse inkludere tandstatus, vægt, bevægeapparat og øjne. Vær opmærksom på tegn på hofteledsdysplasi (stivhed, modvilje mod at springe), entropion (løbende øjne, gnidning), og tidlige katarakter (sløret linse, usikkerhed i dæmpet lys). Blødningsanamnese før kirurgi er relevant pga. mulig Von Willebrands sygdom. Hold hunden slank; hvert ekstra kilo øger belastningen på hofter og knæ.

Ernæringsmæssigt justeres foderet efter sæson og arbejdsbyrde. Et energitæt foder i jagtsæsonen og et mere moderat uden for sæson, kombineret med omega-3, giver jævn energi og sunde led.

Omkring 6–9 år bevæger TRH’en sig ind i en roligere, men fortsat aktiv fase. Mange hunde arbejder stadig effektivt på jagt og i sport, men restitutionen tager længere tid. Skru en smule ned for intensiteten, og skru op for kvaliteten: længere opvarmning, kortere intervaller, mere teknik og masser af næsearbejde. Svømning og bløde underlag er fremragende som skånsom konditionstræning.

Hold konditionen ved lige med 90–120 minutters daglig variation, og planlæg 1–2 hviledage om ugen. Fokusér på mobilitet: dynamiske stræk, kontrollerede bakke- og zigzag-gange, samt balanceøvelser på stabile puder. Små justeringer i hjemmet, som skridsikre tæpper og en rampe til bilen, forebygger mikroskader.

Midalderen er tidspunktet, hvor tidlige tegn på slid kan dukke op. Notér stivhed efter hvile, kortere skridtlængde eller ændret temperament under arbejde. Tal med dyrlægen om ledstatus, vægtkurve og eventuel støtte med omega-3, grønlæbet musling eller, efter faglig vurdering, medicin. Regelmæssige øjenkontroller giver mulighed for tidlig håndtering af grå stær, og øjenlågsproblemer som entropion kan stadig vise sig. Husk at informere om eventuel blødningshistorik før tandrensning eller kirurgi.

Pelsplejen fortsætter uændret, men huden kan blive tørrere. Justér bad med mild shampoo ved behov, og fortsæt håndstripning 2–3 gange årligt. Skægget kræver ofte ekstra skyl efter vådt og mudret føre. Ørekanalerne holdes tørre, især efter svømning, da ørebetændelse forekommer hyppigere hos aktive vandhunde.

Mentalt trives den midaldrende Ruhårede Hønsehund med opgaver, der belønner erfaring: lange spor, dirigerede apporteringer og søg i vanskeligt terræn. Det tilfredsstiller racens stående instinkter uden unødig fysik. Arbejd med håndsignaler, så et eventuelt begyndende høretab kompenseres, og vedligehold ro-træning, så arousal ikke “stikker af” trods livlig entusiasme. Et årligt blod- og urincheck kan fange skjulte problemer i nyrer, lever og stofskifte, før de giver symptomer.

Omkring 9 år og opefter går den Ruhårede Hønsehund ind i seniorårene. Energiniveauet er stadig højt for racen, men restitution, termoregulering og ledsundhed kræver ekstra omtanke. Skift til flere, kortere aktivitetsblokke: 3–4 ture á 20–30 minutter, suppleret med målrettet næsearbejde og roligt balancearbejde. Undgå glatte gulve, og tilbyd en fast, trykaflastende seng, der holder leddene varme og støttede.

Hold vægten skarp. Seniorer tåler ikke overskudskilo; de forværrer artrose og øger risikoen for stofskifteproblemer. Et seniorfoder med moderat energi, højere andel protein af god kvalitet og tilpasset fedtsyreprofil kan være passende. Vandindtag overvåges, da øget tørst kan være et tidligt tegn på sygdom. Del måltiderne i to til tre for bedre fordøjelse.

Sundhedsmæssigt bør seniortjekket omfatte fuld klinisk undersøgelse, blod- og urinprøver, blodtryk, øjenundersøgelse og vurdering af smerte. Grå stær og aldersrelateret synsnedsættelse er ikke ualmindelige; lær derfor håndsignaler og hold stierne fri for forhindringer. Høretab håndteres med vibrationstræning og visuelle signaler. Vær opmærksom på tegn på Von Willebrands sygdom ved blødning fra næse eller længere blødningstider, og informer altid dyrlægen før indgreb.

Sørg for blid, men konsekvent vedligehold af muskelmasse. Fysioterapi, massage og kontrolleret styrketræning med lave trin og langsomme retningsskift gør en stor forskel for komforten. Planlæg hyppige, positive dyrlægebesøg, så tilpasning af smertebehandling kan ske tidligt. Hold neglene korte, og klip hår under poterne for bedre fodfæste.

Mentalt behøver senioren fortsat meningsfulde opgaver. Lugtspil, enkle apporteringer i lavt vand og søg i havebedet holder hjernen i gang. Rutiner og forudsigelighed dæmper stress og kan bremse kognitiv svækkelse. Afslut hver dag med ro på måtte og let stræk, så den ædle, arbejdsomme følgesvend kan sove tungt og godt.